Kære Janus Jeg er absolut ikke enig ... Tydeliggørelsen af, at prøveoplægget skal vælges inden for den eller de genrer, som optræder i fordybelsesområdet, sikrer at det er retfærdigt for eleverne. Tidligere kunne det tolkes således, at hvis du trak et bredt - tematisk - område, så var der frit valg på alle hylder, og hvis du trak et "smalt" område, så var du bundet. Det gjorde det meget uens. Danskfaget har nogle andre genstandsfelter end kulturfagene, og eleverne prøves i andre områder og ud fra et andet grundlag. Derfor giver en vis binding indenfor fordybelsesområdet rigtig god mening. Det er i øvrigt også min oplevelse, at det får tilrettelæggelsen af fordybelsesområderne til at blive skarpere. Hvilke opgivelser skal med hvor, og hvordan sikres en god bredde samtidig med, at det er overskueligt. Desværre er det fortsat sådan, at mange lærere undlader at tilrettelægge fordybelsesområderne sammen med eleverne. Det er ellers et krav i bekendtgørelsen ... Og det er både ærgerligt og dumt, fordi det netop er i dette samarbejde at eleverne oplever/opdager de gode muligheder for at arbejde videre inden for det felt, de senere trækker.

Tak for uddybning, Birgitte. Det giver umiddelbart god mening at søge retfærdighed for eleverne. Det er svært at have indvendinger imod. Jeg vil dog mene, at det er en relativ retfærdighed, for jeg vil altid sørge for så mange genrer som muligt i de brede fordybelsesområder, som jeg har gjort i år. I området "Skammen", findes seks genrer hos mig i år. Det har jo altid været sådan, at de smalle områder kan være... ja, smalle. Trækker eleven kortfilm, så skal der arbejdes med kortfilm. Men selv nogle smalle områder kan dog bredes ret meget ud. En periode som romantikken kan indeholde malerier, digte, folke- eller kunsteventyr, salmer, programskrifter eller noveller. Altså ligeledes seks genrer. Så allerede her vil der notorisk være forskel, selv inden for de smalle områder. Vel vidende, at en periode kan deles i hhv. fiktion og æstetiske tekster. Naturligvis skal der være retfærdighed, men hvis det skulle være helt lige, så skulle jeg bevidst begrænse antallet af genrer i de brede områder, og for så vidt også i perioderne. Det tænker jeg ikke er hensigten. Jeg synes, reglen er omsonst, og der regler nok i vejledningen i forvejen.

Tre gode holdepunkter i danskfaget ... Vigtigst er det, at fordybelsesområderne tilrettelægges i samspil med eleverne, så de er helt med på muligheder og danskfaglige vinkler og krav. Jeg har oplevet mange danskprøver, hvor eleven satsede mere på det tematiske og samfundsfaglige, og det er jo hverken danskprøvens intention eller mening. For nogle elever kan seks forskellige genrer at vælge prøveoplæg ud fra - og ditto perspektiveringsmuligheder være en stor mulighed, og umiddelbart - for mange. Men igen, i klassens arbejde henimod prøven kan der være gode argumenter for dette.

Jeg tror, at det netop er de tre holdepunkter, der er med til at fastholde mange dansklærere, og selvfølgelig skal danskprøven være danskfaglig. Det bør være hele fokuspunktet, når der udarbejdes fordybelsesområder. Genrermulighederne kan være med til at brede alsidigheden ud, men der skal vejledes grundigt. I den sammenhæng kan flere genremuligheder også give mulighed for at vejlede eleven i flere retninger alt afhængigt af elevens faglige niveau. Netop for at få mest mulig danskfaglighed ud af prøveoplægget. God aften.