Hej Jan. Fint indlæg. Men antallet af ledelses lag stopper jo ikke på skolen. Hvis vi starter fra toppen. Folketinget, ministeren og hans ministerier, andre ministerier, kL, lokalpolitikerne, forvaltningen og så skolens egne ledere. Ingen bruger armslængdeprincippet, og alle vil meget gerne dataljeregulere lærerne - vel at mærke uden afgå i dialog med selvsamme.

Elendige stavekontrol. “ uden at gå i dialog med selvsamme lærere”

Skolelederne samt de administrative ledere har i forhold til 'i gamle dage' fået et væld af nye arbejdsopgaver, forekommer det mig: Der skal indhentes og formidles data og dokumentation på alt fra detaljer på de ansattes sygefravær - samt andet fravær - vikarforbrug, elevfraværsstatistikker, implementeringsprocesser af projekter og indsatsområder, inklusionspolitikker - og disses angivelige 'virkning' - en hulens masse vedr. økonomi, løn, indkøb, vedligehold og drift samt personale-logistik. Det meste skal lederne forholde sig til dagligt og løbende - og en gang om året skal det samles og beskrives i en kvalitetsrapport og skolen og lederen evalueres. Dertil kommer alt det, der har med elever og medarbejderes uni-login, gdpr-forordninger samt it generelt at gøre. Og et væld af forældre, der skriver og ringer, elever, der skal udredes og holdes møder om, indberetninger og visitationsanmodninger, der skal skrives sammen med medarbejderne. Og MED-møder og TRIO-møder eller møde i arbejdsmiljøgruppen. Skolerne er desuden blevet større, der er flere ansatte, der skal holdes møder med, nye, der skal ansættes og flere skemaer, der skal ændres. Nye elever skal vises rundt, der skal tales med forældre og overleveringer fra andre skoler skal skaffes og formidles. Den daglige vikardækning er et kapitel for sig, og så skal der også lige koordineres og samarbejdes med ledelsen i sfo'en. Dertil forefaldende kontorarbejde, aula-mails, brandslukning og konflikthåndtering. Alt dette samtidig med at kommunen efterspørger mere 'faglig ledelse' tæt på undervisningen og lærernes praksis (observation, intervention, sparring, inklusionsproblematikker, ledelse af teamsamarbejde, evaluering af indsatser og testning) samt udvikling og nye projekter og indsatsområder skal sættes i søen sådan over en bred kam. Man må endelig ikke stå stille som skoleleder - og derfor skal man i øvrigt også på ledelseskursus. Dét er vist meget vigtigt. Og så til møde med områdechefen for at koordinere og samstemme - eller i forvaltningen, så denne kan sikre, at skoleleder og forvaltning fortsat taler samme sprog og sætter samme retning. Lederne er også ved at segne, men lederne/ lederforeningen siger tilsyneladende ikke tydeligt nok fra, hvilket jeg ikke fatter og synes er meget ærgerligt, skal vi noget af også skoleledernes pseudoarbejde til livs. Man har talt om afbureaukratisering i henved 15 år, men det lader til at blive ved snakken. Til gengæld er det på med ja-hatten, stordrifttankegang, udviklingssyge, ledelsesret i fokus samt datadisciplin.

@ Martin Tak for din kommentar Slåfejl eller ej – meningen er forståelig. Nu er jeg jo ikke – og nok heller ikke du – undersøgende journalist, men det er da en tanke værd. Hvad bruges der af øk midler på administration mht. til at drive folkeskole i Danmark – ledelse på alle niveauer? I forb. med at illustrere mit indlæg fandt jeg faktisk et foto i mit arkiv af Undervisningsministeriet på Slotsholmen, men min pointe er dog at fokusere på, hvad der er sket ude på de enkelte skoler. I den forbindelse skal man heller ikke underkende at mange skoler er vokset i størrelse bl.a ved sammenlægningen – så spørgsmålet er stadig åbent: Hvor mange ledere kræver det at lede en folkeskole anno 2021? Igen: tak for dit indspark @Malene Endnu en gang: Ros for dit generelle engagement. Tak for din kommentar til mit blogindlæg. Du har mange fine pointer mht. det arbejdspres der også er kommet på ledelsesniveau. Tak for dem – mit blogindlæg er netop ment som et åbent spørgsmål for at få så mange facetter med som muligt.

Jeg er helt enig med Malene i betragtningerne om ledernes arbejdsmængde. Man kan kun undre sig - er meget af det arbejde nødvendigt? Skal der virkelig være 4 skoleledere + en administrativ leder + 2-3-4 HK'ere på en virksomhed med 100 ansatte? Når vi fraregner alle pseudopgaverne, kan arbejdsopgaverne ikke strømlines eller uddelegeres? Hvorfor skal der sidde 5-7 mand til et simpelt netværksmøde, som alle ved hvad resultat er af? Kunne man skære mere igennem med forældrene og gøre det helt klart at ledelsen ikke skal tage stilling til gud ved hvor mange henvendelser om dette og hint? Er det en viceinspektørs arbejde at skrive/ringe til en anden skoleleder, for at få en skoleudtalelse? Kunne det ikke lige så vel være en HK'er-opgave? "Hen" er trods alt noget billigere end en skoleleder er. Og så den obligatoriske DJØF-bashing. :-D Man får en fornemmelse af at i og med der uddannes flere og flere akademikere, der skal der også findes arbejde til dem. Vi kan jo for pokker ikke bruge 3/4 million kr. stykket på at uddanne 3-5000 cand. jur/polit/oecon/jur og så parkere dem i Netto! Plus selvfølgelig de evindelige projekter, der som Pernille også har påpeget, lærer folk hvad de ved i forvejen. De penge kunne nok bruges bedre på efteruddannelse. Som en skoleleder en gang sagde: Vi skal være First movers på det her projekt! Hvorfor?

@Tomas Først tak for inspirationen – som nævnt i starten af mit blogindlæg var det netop en af dine kommentarer i en anden debattråd, som satte gang i mine refleksioner og vores hjemlige snak. Mht. netværksmøder – så undrer du dig over at der deltager 5- 7 personer i et mødet, hvor man kender udfaldet i forvejen. Her er min egen oplevelse en helt anden. Jeg er igennem tiden deltaget i et par netværksmøder – et på skolen, et andet på den kommunale skoleforvaltning ( to forskellige sager). På skolen deltog begge forældre, en socialrådgiver fra kommunen, en repræsentant fra ledelsen (souschefen) samt undertegnede. I alt 5 personer – færre kan simpelthen ikke gøre det. Mødet var bestemt ikke spild af tid. Vi kendte alle dagsordenen, men der kom nuancer og informationer frem som bestemt ikke kunne forudsiges. Mindes at jeg efterfølgende lige måtte tage en ekstra og dyb indåndingen sammen med min souschef inden jeg kunne går derfra – familieforhold kan være meget komplekse og sladder blandt andre forældre er ikke ualmindeligt.

Gode (netværks)møder kræver god forberedelse, inddragelse og formøder - samt tid til at arbejde i dybden med muligt udkomme af møderne. De lange, seje træk - og realistiske rammer og vilkår for samme - er af langt større betydning end et væld af processkabeloner og gode hensigter om øget samskabelse.

I 1975 blev jeg ansat på en landsbyskole, hvor der var en førstelærer, som havde, mener jeg, 16 timer til at lede og administrere skolen og 11 almindelige undervisningstimer ved siden af. Og så var der en lærerrådsformand,, der fik en reduktion på en undervisningstime om ugen, der reelt indgik i ledelsen som en slags medarbejdervalgt mellemleder. I 1990 kom Haarder igennem med nedlæggelsen af lærerrådet og '93 gennemførtes kommunaliseringen af folkeskolen. Afbureaukratisering var et af Haarders mantraer. Nu skulle folkeskolen kaste statens tunge åg af sig og rigtigt effektiveres. 5 år efter var der en skoleleder på fuld tid, en souschef på halv tid og en sekretær på fuld tid. Den formelle tid til ledelse og administration var altså gået fra 17 til omkring 90 timer om ugen. Og ikke nok med det. Nu skulle lærerne hver især varetage diverse administrativt arbejde omkring deres egen ansættelse, som tidligere ikke fandtes eller blev ordnet af ledelsen. Fx fik vi til opgave at beregne vores timetal på årsbasis og holde styr på diverse indkøb og budgetter. Et konservativt bud på, hvor meget tid lærerne hver brugte på disse nye opgaver kunne være en time om ugen pr. lærer, altså ti i alt, lagt oveni de 90 nævnt ovenfor, altså 100 timer om ugen på ledelse og administration. Elevtallet var det samme som i 1975, undervisningsmængden ligeså. Vi taler altså om en 6-dobling af resursen til ledelse og administration. Og siden er det kun blevet værre. Især er den tid, lærere bruger på administration, bogholderi og logistik eksploderet. Hele denne resurse er reelt trukket ud af kerneydelsen, undervisningen og hvad dertil hører. Som opfinderen af begrebet New Public Management, Thatchers daværende værkfører Christopher Hood konkluderer i sin bog "A Government that Worked Better and Cost Less? Evaluating Three Decades of Reform and Change in UK central Government" fra 2017: Meningen med det hele var at få mere for mindre, men det er endt med mindre for mere. En farce, kunne man kalde det, hvis ikke følgerne havde været så alvorlige. En tragedie er den rigtige betegnelse.

Jeg har siddet med til en del efterhånden og mange er vitterligt "going through the motions". Disclaimer: Det nedenstående er ikke møntet på en bestemt skole, lærer, leder, sag eller kommune, men observationer gennem snart 15 år med udfordrede børn i udskolingen. Der foregår - overspringshandlinger? - hvor det drejer sig om at prøve alle tiltag, før man når til dem man ved reelt virker. I kender dem alle, AKT, pædagogisk støttecenter, salami-skema, et udvalg af netværksmøder og med 4-5 kalendere der skal koordineres, der kan der være langt imellem dem. Især i tilfælde hvor der skal visiteres videre, der kan tingene virkelig trækkes i langdrag, ikke pga. ond vilje, men fordi visitering ud af huset er sindsygt dyrt. Det starter normalt i omegnen af 10.000 kr./måned. Hvorfor kan mange af de møder ikke foregå med socialrådgiveren, forældrene & læreren? Burde vi ikke være mindst lige så kompetente til at lave en _indstilling_, ikke afgørelse, men indstilling? Et godt/dårligt eksempel er udfyldelse af skemaer - de kommer normalt fra forvaltningen, til en leder, til en lærer, til en leder, til forvaltningen. Som Malene (måske) siger med færre ord. :-D "Gode (netværks)møder kræver god forberedelse, inddragelse og formøder - samt tid til at arbejde i dybden med muligt udkomme af møderne. De lange, seje træk - og realistiske rammer og vilkår for samme - er af langt større betydning end et væld af processkabeloner og gode hensigter om øget samskabelse." Ironisk nok. Det forældrene ofte har været mest glade for, det er en reel udmelding om hvad der kan ske. F.x. at eleven ikke nødvendigvis ville klare/overkomme/kunne komme tilbage i en normalklasse - det gav alle 3 et andet overskud og det lykkedes rent faktisk at få eleven tilbage på reduceret timetal.

Måske det bare er mig, og jeg har ingen grund til ikke at tro, at der er tale om mange dygtige og dedikerede mennesker, men jeg bliver altså lidt svimmel over organisationsdiagram for Københavns kommunes Børne - og ungdomsforvaltning (BUF): https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/organisation_i_detaljer_oktober_2017.pdf

Du må efterhånden have opbygget en vis robusthed, Malene, når du blot bliver 'lidt svimmel' ved mødet med dette diagram. Hvor mange af dem, der er puttet i kasserne har det med at blive ramt af den kafkakassekvababbelse, som gør blind for, at det svimler for endog meget robuste lærere? For mig at se er det vanskeligt at finde mistilliden til professionsudøveren udtrykt mere udtryksfuldt.

Det er ren ønsketænkning og hvor ville det være befriende hvis forvaltningen gav slip på skoleledelserne og gearede ned med krav omkring dokumentation for dette og hint, give skoleledelserne ekstraarbejde med indsatsområde og skamride skolekontorerne med udviklingsprojekter mm. Så kunne ledelserne bruge kræfterne på at lave god skole og ikke fare omkring som bydrenge for forvaltningen. Det er pudsigt at tænke på at KLs kampråb fra '13 hed "lærerne ud af lederens kontor" når det er forvaltningen der nu sidder og trækker i trådene ned til skoleledelserne.

Problemet angår sandsynligvis ikke blot - eller isoleret set - selve organiseringen af fx Børne-unge-forvaltningen (BUF), om end man som udenforstående kan tænke sit, når man åbner mit link til organiseringsstrukturerene. Hver især tænkes de forskellige forvaltningsenheder at ensrette og styre blandt andet skolerne - eller med nogle yndede kommunale udtryk - sørge for udvikling og være den støttende hånd i ryggen. Ak ja… Desværre er det - igen - den ellers efterhånden forkætrede new public management-tankegang, der har skabt og fortsat skaber hele disse tilsyneladende behov for 'organiseringsenheder'. Også i kommunale styringslogikker og dermed opbygning af organisering i kommunerne ligger man jo under for det, som vi helt ned på gulvet mærker og beskæmmes af: Også kommunerne overstrømmes ovenfra af eksponentielt stigende krav om at løse mere og mere komplekse opgaver, og man er også i kommunerne udsat for større og mere komplekse forventninger til velfærdsydelser samt krav om effekt og dokumentation ovenfra - og økonomien følger ikke med. KL og deres udviklings - og konsulentvirksomhed, som nu hedder ‘Komponent’, sætter så de overordnede strategier for arbejdsgiverpraksis. De opererer inden for “styring, ledelse og faglig udvikling” og “ leverer rådgivning, kompetenceudvikling og efteruddannelse og understøtter ledelsesudviklingen i kommunerne.” - Jo tak. Hvordan skulle det hele dog gå uden jer, fristes man til at spørge, når man ved, at under alle de fine ord om samskabelse, udvikling, faglighed, helhed og tillid løber en altoverskyggende præmis, som intet har med kvalitet, pædagogik eller de nævnte fine ord at gøre, nemlig den præmis der hedder øget råderum, hvilket bare er et andet ord for effektiv, økonomisk drift. Spørgsmålet er hvor effektivt det egentligt er - og hvad der tabes undervejs..?

Eftersom lærerne ikke længere skal tage selvstændigt ansvar, men NT resultater m.m. skal gennem matematik-, dansk-/læsevejlederen og afdelingsleder, evt. øverste skoleleder og skoensegen eller kommunens AKT lederteam, så kræver det rigtig mange ledere at drive skole i dag. Disse træffer forskellige beslutninger, som derefter formidles til mig f.eks. omkring særlig tilretning af undervisning for den enkelte elev. Og på trods af de mange ledere oplevede jeg flere dage, hvor især de øverste slet ikke var på skolen pga. forvaltningen eller andre havde krævet deres tilstedeværelse et andet sted. Jeg har på medlemskurser-/ konferencer ofte prøvet at have debatten med bla. ABC og andre fra hovedstyrelsen om, disse mange ledere burde være læreruddannet, når man aldrig kan få en rigtig pædagogisk, men altid en “købmandpædagogisk” dialog med dem. Svaret har altid været ja, for ellers er der ingen “avencement muligheder” i lærerjobbet - stort set samme konklusion som “arbejdstidskommissionen” kom frem til. Hvorfor skal de dygtigste, mest efteruddannelse og mest ambitiøse lærere, dog tilbringe tiden alle mulige andre steder end foran eleverne? Hvorfor er det ikke tid med eleverne, der belønnes? Hvor vi før var 2 - 3 lærere på en klasse, har jeg jeg oplevet, at reformens krav om linjefag og UUV timer betyder, at vi ofte er 6 - 8 lærere + 2 pædagoger om klassen. Derfor det også lederens indblanding, hvis der skal holdes teammøde, hvor alle deltager og finder fælles fodslag/ mål for klassen og enkelte elever. Bla. Fordi nogle skal vikardækkes for at mødet kan holdes. Før var det ret nemt for os 2 - 3 lærere, selv at aftale mødetider, behov og indhold. Jeg har oplevet, at klasselæreren og klassepædagogen holdt deres faste teammøde afsat af ledelsen, mens jeg havde klassen dobbeltlektion i matematik. Hvorefter jeg og de øvrige voksne i klassen blev orienteret om, hvad de havde besluttet af regler i klassen, siddepladser , mål for klassen og elever osv.! Her indføres en klasselederledelseslag. Hvorfor tror man, at dygtige voksne mennesker gider finde sig i det i længden? Hvordan kan man tro på, at disse tilstande tiltrækker de dygtigste unge mennesker?

På et tidspunkt(2013) havde vores nuværende formand stort fokus på at man i Danmark kun brugte 50% af den samlede udgift til folkeskolen, til at aflønne de de reelt underviste. (OECD gennemsnittet var 65%) Sidst jeg hørte Gordon udtale sig om dette(2015) "troede han at procenten var steget". Det er åbenbart ikke længere noget DLF har lyst til at forholde sig til og evt. bruge offensivt til at forbedre vilkårene for landets skolelærere.

På de seneste 2 skoler, som jeg har været ansat nåede jeg at have 3 ledere i øverste kontorstol i løbet af 1 skoleår. På mange skoler har lederne det ene ben ude af dørene, så snart de er ansat. Det er ikke godt for folkeskolen, at mange ledere “er på vej videre i karrieren”. Der ud over bliver mange kommunale ledere jo tilbudt den samme lederuddannelse, så der skelnes ikke mellem om de f.eks. skal lede hjemmeplejen, borgerservice, jobcentret eller en skole. Dvs. de får den samme Lederuddannelse uden hensyn til viden om de ting, der kunne være specifikt for deres fagområde. En simpelt new public mangement doktrin - vi laver et lederhold ikke et hold for ledere i hjemmeplejen, et hold for skoleledere, et hold for ledere i hver deres forvaltningsområder! Nej et fælles kursus for alle! Kan skolederforeningen virkelig være tilfreds med det? Kan DLF? Kan skolens medarbejdere, elever og forældre virkelig være tjent med det?

Da jeg i 1977 blev ansat på den skole, jeg i øvrigt blev på til min pensionering i 2013, var skolen noget større en den er nu. Der var vist 700 elever, det steg senere til over 800, men er nu faldet igen. Der går vist 570 nu. Dengang var der en skoleinspektør, der underviste 5 ugentlige lektioner. Det skulle en skoleinspektør dengang, ligesom konsulenter, skolepsykologer, kommunale læsevejledere og den slags folk skulle - en efter min mening glimrende ordning, der holdt dem i kontakt med skoleundervisningen, og bevirkede, at de følte tilknytning til skolebørn såvel som til forvaltning. Der var også en viceinspektør, som underviste ca. halv tid, og en skolesekretær. Det var det. Alligevel kunne en lærer, der ikke mente at kunne sætte et maskinskrevet brev pænt nok op få det renskrevet af sekretæren - og det var en selvfølge, at viceinspektør sørgede for erstatningslokaler, når de skemalagte lokaler brugtes til andre ting - og vikarer, når man fx skulle på en dagtur med en klasse. Han tog også initiativet, da jeg skulle have en elev med dværgvækst til mit værkstedsfag elektronik - han kom hen og tjekkede, at det var muligt for drengen at nå osv osv. (Han havde selv drengen til sløjd, og havde bygget en forhøjning rundt om en af høvlebænkene). Skoleinspektøren var naturligvis altid tilgængelig, hvis en elev ikke kunne undervises. Han modtog også vikarerne om morgenen og forsøgte at sikre, at de kunne udføre deres job. I den tid forekom det yderst sjældent, at hverken skoleinspektør eller viceinspektør var til stede i undervisningstiden. De gik jo ikke til møder på forvaltningen, de rendte ikke til "sparring" med ledelseskolleger - til gengæld tog inspektøren af og til med på lejrskoler, når der var behov for en ekstra. Som han sagde, så var han jo den, der bedst kunne undværes ... Til gengæld forventede naturligvis ansvarlighed og demokratisk medvirken fra lærerne. Det kan godt være, nogen så sidder og tænker, at han ikke udfyldte sine ledelsesforpligtelser. I så fald tager I fejl. Han var den, der skabte linjen, han var den, der dannede skolens holdning og stemning. Han var garant overfor børn, forældre og forvaltning (i den rækkefølge), for at det gik ordentligt til. Nu er der en skoleleder, en pædagogisk leder, en SFO-leder, en administrativ leder, to skolesekretærer - og ingen af dem underviser. De har deres kontorer i egen ledelsesfløj, og de er meget ofte til møder andet steds. Eller med hinanden på skolen, eller til diverse netværksmøder. De har givet travlt; men om den meget store aktivitet virkelig gavner børnene, det er ikke godt at vide.

Da Århus Kommune indledte forsøg med "Firdelt ledelse" på fire skoler, idet man overvejede at indføre det på alle kommunens skoler, spurgte en journalist fra Stiftstidende forvaltningschef, hvad tidsplanen var. "Ja, nu skal forsøget jo først evalueres. Når det er gjort, bliver det udrullet så hurtigt som muligt ... "

Tak for de mange kommentarer og diskussioner – spændende læsning! Blot et par nedslag: 1. I forlængelse af Thoras kommentar: Jeg er selv relativt nyuddannet lærer (2009 – 2013) så oplysningen om kutymen med skoledere som tidligere havde undervisningstimer er ny for mig. Det lyder bestemt som en god idé – jeg mindes, at der under min læreruddannelse blandt de lærerstuderende var en lignende diskussion og et ønske om, at underviserne på læreruddannelse fik mere hands-on mht. at undervise i folkeskolen ved at de selv er forpligtet til at undervise fx en dag i en folkeskole. 2. I forlængelse af Jens´ kommentar: Interessant at høre om eksemplet med de mange lederskift. Jeg har selv kendskab til en skoleleder, som har zappet omkring tre skolelederstillinger i løbet af et par år – endda to i samme kommune og en i nabokommunen. Andre steder sidder skolelederen mere fast i stolen uanset hvordan forholdene udvikler sig (plus – minus) på skolen. Min egen observation. Under min læreruddannelse (praktik) og efterfølge som ansat lærer har jeg samlet stiftet bekendtskab med 6 forskellige skoler og skoleledelser – én ting har jeg bemærket. Jeg har en tidligere baggrund i det Grundtvigske – højskoler og frie kunstskoler – her kan skoleledere/forstandere holde tale! Jeg har aldrig – som i aldrig nogensinde – oplevet en leder i en folkeskole stille sig op og holde en tale, som løfter sig bare en anelse op over de praktiske meddelelser i skolehverdagen.

Hånden på hjertet: vi ledere laver så lidt som muligt, alene af den grund, at vi ikke vil forstyrre lærerne i deres kerneydelse. Jeg synes, spørgsmålet lægger sig fint i forlængelse af den udbredte opfattelse af, at lærerne generelt kommer sovende til deres løn og har for lang sommerferie. Hov! jeg glemte, at jeg ved siden af for min fornøjelses skyld underviser en 8. klasse i dansk, men det....

Apropos 4-delt ledelse. Indførslen af Chromebooks til lærerne er det samme. "Nu kører vi de her 3 forsøgsskoler og så...." Der er ingen der vil have Chromebooks, men de er billige. :-D

Kan du genkende eller ikke genkende hvad der er skrevet i den her tråd? Jeg kan ikke se nogen sige at ledere ikke laver noget, folk siger at der er alt for meget diller-daller, der kunne skæres væk. Hvilket er hovedpointen i tråden. Og, det er altså de færreste ledere der underviser. ;-) Jeg har mødt en på de 5 skoler jeg har været på.

@Peter Bach Tak for din kommentar. Jeg kan bekræfte Tomas Hansen i, at intentionen med mit blogindlæg netop er at sætte fokus på de mange facetter i det at drive/lede en skole. Jeg synes emnet bliver fint belyst fra flere sider i diverse kommentarer – nu også inkl. din. Jeg har en baggrund som satiretegner/bladtegner og er derfor vant til at vinkle skarp – hvilket også fremgår af min blogger-profil ( se i højre spalte øverst). Skiftepære-joken er ment som et sjovt afsæt for en ÅBEN diskussion af ledelsesopgaven i folkeskolen – herunder også på forvaltningsniveau. Se også min kommentar til @Malene nedenfor. Vedr. Københavns kommune @ Malene. Tak for dit graver-arbejde. Umiddelbart ser det jo noget vildt ud mht. det store antal ansatte i skoleforvaltningen (BUF). Heller ikke jeg kan vurdere om det er mange (forstået som for mange), og ja de er sikkert både dygtige og dedikerede mennesker, som har travlt på deres arbejde. Jeg har researchet lidt dybere i tallene i for Københavns kommune Med til billedet hører jo, at København er en stor kommune. For udenforstående der mest kender hovedstaden som en stor rød plet på landkortet kan jeg oplyse, at selve Københavns kommune udgør kun en del af hovedstadsområdet: indre by, , Valby og brokvartererne (Nørrebro, Østerbro, Vesterbro). + noget af Amager. Her bor 711.300 primært 20 – 40 årige. Administrationen for hele byen: 4,6 milliarder kr. Folkeskolen: 4,8 milliarder Kilde: Status København 2020 side 107: https://www.kk.dk/sites/default/files/status_paa_koebenhavn_2020.pdf

Pointen er ikke, som Tomas også siger, at vi ikke tror eller mener, at skoleledere, mellemledere, pædagogiske ledere og administrative ledere ‘ikke laver noget’. Så sandelig tværtimod. Spørgsmålet er, hvad de laver - og hvor meget af det, der sådan overvejende sikkert gavner skolen som samfundets uddannelses - og dannelsesinstitution / graden af elevernes faglige udbytte samt samlede skoleglæde. I hvor høj/lav grad har vi fået en bedre skole? (Alt var ikke bedre i gamle dage, men måske nogle ting var, blandt andet måske ting, som er relateret til mængde og forståelse af ledelse og ‘styring’ af skolen?) Det er oplagt at tro, at vel de fleste ledere selv synes, at det de laver giver mening? Omvendt kunne det være sjovt at få undersøgt til bunds..? Men måske nogle eller mange ikke tør stå frem og pege klart på eventuelle opgaver, som ikke rigtig ‘giver mening’ holdt op mod reelt udbytte og sammenlignet med, hvad deres tid i stedet kunne gå med (eller - gud forbyde det - tænk hvis de kunne få lov at skrue arbejdstempoet ned og endda slippe en time tidligere hver dag med mere overskud og arbejdsglæde til følge.) Andre er måske og efterhånden blevet vænnet delvist af med den disciplin, der kaldes almindelig selvstændig og kritisk tænkning af alle de kommunale lederkurser og forvaltningsmøder, de har deltaget i? Kan det tænkes, at man kan komme til at føle sig lidt fin og klog, når man sådan har været bænket med ligesindede til x antal moduler i datainformeret ledelse, ledelse af forandringsprocesser, anerkendende tilgang til personalepleje og nye tilgange til samarbejde på tværs af flere forvaltningsområder, jvf. i øvrigt BUF organiseringsdiagram ovenfor? Jeg ved det ikke. Men udviklingen er da tankevækkende, synes jeg, ikke mindst Niels’ og Thoras beretninger fra ‘gamle dage’ in mente - og læg dertil hele KL-konstruktionen, deres kursusvirksomhed samt antal kommunale forvaltningsenheder og underenheder... I øvrigt - (Jan): Jan Andreasen (s), som dengang sad i borgerrepræsentationen, mener jeg det var, bad i 2008 om svar på, hvor mange ansatte det var i BUF - samlet set og fordelt på diverse funktioner. Man kan se svaret fra kommunen/ BUF her: https://www.kk.dk/files/BUF2008Apr001.%2023.%20april%202008%20Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l...%20om%20antal%20ansatte%20i%20BUF.pdf Men som sagt - det handler ikke isoleret set om, hvorvidt der er for mange ansat - derimod, hvorvidt en del af det en del af dem laver flytter andet end rundt på problemerne og skaber nye ditto?

Peter, hvad er det for en stråmand at komme med? Ingen har givet udtryk for det synspunkt, at I ledere laver så lidt som muligt. Hvad får dig til at tænde af på den måde?

Personligt, der mener jeg det burde være i ledernes interesse at få sat fokus på hvor meget pseudo/tomgangsarbejde der foretages i det offentlige. Det vil dog nok have den negative konsekvens at der skæres ned på ledere, så det sker nok ikke. ;-) For knap 2 år siden, der gik vi fra at have en fuldtids adm. leder, til at have en delt, der er på skolen 2-3 dage om ugen og hvor de adm. ledere deler skoler. Det lader ikke til på nogen måde at have påvirket skolen.

Det er jo ikke kun ledelserne på skolerne, der er eksploderet i omfang. Det er også mellemlederlaget i kommunerne, skoleforvaltningerne, uv ministeriet, kommunernes Landsforening og hvad vi ellers har. Problemet er at der gennem de sidste 20-30 år er uddannet alt for mange DJØF'ere, der i høj grad gået ind i de ovennævnte offentlige bureaukratiske administrationer. Affødt af det er der også opstået HR-afdelinger, kommunikationsafdelinger osv. Alle de DJØF'ere skal populært sagt have dagen til at gå med et eller andet, som retfærdiggør deres stillinger, og det de bl.a gør, er at overdynge skoleledelserne med indberetninger, handleplaner, cirkulærer, spørgeskemaer, et hav af mødet i forvaltningen osv osv. Derfor har det været nødvendigt at ansætte flere ledere på skolerne, som kan besvare alle pseudo opgaverne fra forvaltningerne. Det er helt vildt at der ikke er mere fokus på det her, som bare bliver ved med at til i omfang. Og det er vel at mærke i en tid, hvor der mangler lærere big time. Og alt imens det her vanvid står på, kan vi kigge over på privatskolerne, som griner af os😒

https://www.folkeskolen.dk/1871994/folkeskolens-fedtlag