"Kommunerne skal sørge for at indgå nogle aftaler, der tilgodeser de unge lærere, så de kan holde til det - for eksempel med mentorer og nedsat tid og den slags. " Man ved bare der ikke kommer til at ske andet end det som i forvejen eksisterer. På mange skoler har man mentorordninger - men det består i en "velkommen til samtale" og " sig til,, hvis du har brug for hjælp" og så er der steder, hvor man underviser en lektion mindre. Med andre ord: ingenting! En lektion fra eller til betyder intet og en mentor-ordning er kun brug, hvis der er afsat tid til det. HVIS man ville gøre noget ved det, så kunne det hedde nedsat tid ala 80 procent og en mentorordning, hvor mentor fik 2-3 lektioner om ugen til at observere undervisning, have samtaler med den nyuddannet osv. Så kunne det gøre en forskel!

Man mangler lærere blandt andet fordi for få unge har lyst til de arbejdsforhold med den løn. Man kan ikke sætte antal lektioner pr. lærer ned - for det er jo en overenskomstforhandling. Og selv hvis man ville, så har man ikke lærerne til det uden at man laver skoledagene kortere. Det sidste har man skubbet foran sig siden 13. (Tænk at indrømme at man lavede en fejl!) Det bliver selvfølgelig ikke nemmere når der er flere der gerne vil have mere ind i folkeskolen. Jeg nævner i flæng: flere tysktimer og praktisk-musisk i 9., mere praktik, mere samfundsfag, fast undervisning i de timeløse fag, teknologiforståelse osv. Jeg synes at den idé der er blevet skrevet her på folkeskolen.dk (undskyld at jeg ikke kan huske af hvem) om at dem der har faste fuldtidsskemaer SKAL tage uddannelsen til lærer sideløbene, lyder som den bedste løsning jeg har hørt ind til videre. Især hvis staten påtager sig at dække udgiften. For der er ikke overskud i driften til at dække det i de kommuner hvor tallet er over 30%. Spørgsmålet er jo så om “de faste vikarer” har lyst til at blive uddannet. Noget kunne tyde på det er et nej - men er de så en værdig løsning til at løfte opgaven?

Der kan jo også gemme sig nogle nuancer bag tallene: Jeg har en samfundsvidenskabelig kandidat fra KU og mangler et år af meritlæreruddannelsen - og har arbejdet i folkeskolen i snart 4 år - dels som fast vikar og dels i en fastanstættelse. Er jeg mindre kvalificeret end eksempelvis en nyuddannet lærer?

@Jan Madsen Måske har du en pointe mht. at tallene fra dem/jer der er i gang med en meritlæreruddannelse men ikke færdiguddannede ikke fremgår. Jeg er nysgerrig på at høre dig om, hvordan det er gået/går mht. at komme fra universitetsverdenen og over i et studie som lærer. Er det svært? Hvordan er niveauet? Hvordan foregår studiet – fysisk fremmøder og/eller online? Håber at jeg kan opfordre dig til at skrive gerne mere en bare en kommentar men et selvstændigt debatindlæg om det på et tidspunkt. Måske kunne netop et sådant indlæg være med til at inspirere andre fx cand mag-er fra det humanistiske område (som efter sigende skulle have høj ledig ledighed) til at søge over i folkeskolen – som du – og tage en merit-læreruddannelse. Umiddelbart – qua dine mange kommentarer rundt omkring i dette forum – får man (jeg) det indtryk, at du trives i lærerprofessionen og ikke har fortrudt dit karriereskifte, men det var måske før A20 og OK21? Og hvad er din fornemmelse – skræmmer netop DLF selv mulige kandidater væk med de aktuelle arbejdstids-og generelle arbejdsforhold herunder løn ?

Hej Jan, tak for kommentaren. Jeg havde faktisk overvejet at skrive et indlæg her på siden om netop nogle af de ting du efterspørger, det tænker jeg, at jeg vil forsøge at gøre ved lejlighed. Tak for opfordringen.

Med fare for at komme til at lyde som ”en af de gamle” prøver jeg alligevel. Jeg begyndte på N.Z. seminariet i 1997. Jeg husker, at en del af mine medstuderende i klassen ikke tog job i folkeskolen da de blev færdige med uddannelsen. De havde måske aldrig tænkt de skulle være folkeskolelærer? Det havde faktisk ikke været deres hensigt med uddannelsen, at komme ud og arbejde i folkeskolen. Men de ønskede en uddannelse, der var bred "og altid kunne bruges til noget". De ville altså gerne ”bare” have en uddannelse! Et slag på tasken er, at det drejede sig om 25-30% og en hurtig gennemgang tyder stadig på, at tallet for mine medstuderende, er ca. det samme i dag. Gad vide om det stadigvæk gælder for de studerende i dag? At de tager uddannelsen på seminariet fordi de ønsker en uddannelse, uden i højere grad at spekulere i, hvor uddannelsen så bagefter skal bruges? Måske er det kun Folketingspolitikere, KL, DLF og Skolelederforeningen der tænker at uddannelse på seminariet er lig med at de færdiguddannede søger et job i folkeskolen? Hvis A20 ændrer på at flere ønsker at komme ind i folkeskolen og de bliver i folkeskolen så er det da en kæmpe glæde og gevinst for skolen. Jeg kan dog umiddelbart have svært ved at se hvorfor det skulle blive sådan. Men det vil fremtiden vise, og jeg indrømmer gerne hvis jeg tager fejl :-). Men vi er enig i, at det er problematisk at der er for mange der søger uddannelsen som efterfølgende ikke ansættes ude på folkeskolerne og bliver der. Jeg har ikke svaret på hvad årsagen er eller kan være. Havde jeg det, ville jeg have valgt et andet job :-). Men jeg har gennem en del år fulgt med og det er ærgerligt for folkeskolen. Men jeg tænker der kan være flere årsager, og jeg tror vi skal kigge bredt. Men spørgsmålet er; tør man (politikere, KL, DLF, Skolelederforeningen) åbent og fordomsfrit tage den drøftelse? Hvor alt i princippet er til debat? Jeg begynder gerne; jeg kan ikke lade være med at spekulere på følgende: Kan det hænge sammen med; -at det de studerende bliver undervist i på seminariet, og den virkelighed de nyuddannede kommer ud til i folkeskolen, ligger meget (meget) langt fra hinanden? -at vi bliver ved med at have en folkeskole der fx går ud fra at der er 28 elever i en klasse? -at det fri skolevalg, visse steder, tømmer klasserne for elever der kan trække i den mere positive retning? Så lærerne sidder tilbage med en endnu større opgave. -at folkeskolen er blevet en vare som vælges til og fra hos forældre, mere eller mindre, som de har lyst til? -at der ikke er ro på politisk og lovgivningsmæssigt over en længere årrække? -at kerneopgaven ikke er første prioritet? -at fagforeningsdebatten fylder for meget ude på lærerværelserne? -at arbejdskraften i dag ikke vil underlægges de restriktioner der gælder i kommuner, på folkeskoler og i fagforeningen? De vil ikke ”puttes” ned i den ”kasse” som andre har defineret? -at vi ledere ikke er dygtige nok?

Det er et fint og reflekteret indlæg du har lavet, Michael Torp. Til din liste vil jeg gerne tilføje: - inklusion (brugt som en spare øvelse) - en stigende mængde opgaver, der ikke er undervisning der også skal løses. - Det er ved at blive normen, at lærere skal undervise 26-28 lektioner om ugen. Jeg ved godt, at der ikke på magisk vis kommer flere penge til folkeskolen. Men man kunne jo starte med, i fælles flok, at kæmpe for kortere skoledage.

@ Michael Torp Du skriver, at ud af dem der søger ind på læreruddannelsen var/er der 20-30 % som ikke efterfølgende ikke vil være lærer (og måske aldrig har haft en intention om det) – hvor arbejder de så? Måske skiftet til anden uddannelse fx universitet? Med fare for at få dig til at fremstå yderligere som ”en af de gamle” ☺ – jeg er selv uddannet fra Zahle 2009-2013, da det stadig endnu lå ved Nørreport. Dårligt indeklima, men dejligt sted og faglig stærk uddannelse (jeg er mat-lærer mm.). Mht. om A20 og OK21 – den evige ballede om lærernes stadig mere og mere pressede arbejdsforhold – skulle ændre ved rekrutteringen (i positiv retning) har også jeg svært ved at se. Den nye ”normal” som også Jens Sørensen nævner i kommentaren ovenfor ang. lærernes arbejdsvilkår, er noget de færreste uddannelsessøgende vil finde attraktivt.

Hej Michael, hvad mener du med 1. “at fagforeningsdebatten fylder for meget ude på lærerværelserne?” Hvilken ‘fagforeningsdebat’ er det, du angiveligt oplever skaber lærerflugt? og - 2. “at arbejdskraften i dag ikke vil underlægges de restriktioner der gælder i kommuner, på folkeskoler og i fagforeningen?” Hvilke ‘restriktioner’ mener du, de tre instanser respektivt sætter op - og som skaber lærerflugt?

Kære Malene Min pointe i mit i indlæg er sådan set bare; lad os få en åben fordomsfri debat hvor der ingen tabuer er. Hvor alt er til debat? Hvor vi ikke på forhånd har låst os fast på årsager. Så du skal se det jeg skriver som exempler der forsøger at komme rundt mere bredt. Jeg kunne også have taget seminariet med og hvilken opgave og ansvar de har. Vi trænger til den snak. Lærere og ledere ønsker jo (forhåbentlig) præcis det samme. Nemlig en stærk folkeskole til glæde og gavn for den enkelte og for samfundet. Folkeskolen er for vigtig til at vi lukker øjnene og siger; det går nok! For det gør det ikke længere. Men de ansvarlige tager vel ansvaret på sig og går i dialog? Med ønsket om en god søndag :-)

Er dine forhåbninger at socialdemokraterne snart vil befinde sig i en dialog omkring folkeskolen? De har siden 2011 ikke villet diskutere hverken skole, arbejdsforhold eller uddannelsesforhold, forventer du at de vil indgå en ligeværdig dialog her i 2021? DLF har faktisk forsøgt dialogen men gang på gang er enden blevet taget på dem, og her taler jeg om dlf og ikke lærerne i skolen. Lærerne knokler i skolen og det er på trods af at ingen i toppen vil lytte, at eleverne flygter og andelen af ikke uddannede stiger. Hvornår forventer du socialdemokraterne stiger på dialogen, det er ihvertfald ikke lærerne der ikke ønsker denne dialog.

Det kunne se ud som om lærerprofessionsidentiteten er i krise efter reformen og de ændrede arbejdsbetingelser i 2013. Som Cand. Mag. Pæd. og mor til tre skolebørn kunne jeg have lyst til at udfordre statestikken lidt, ligesom Jan gjorde tidligere. Vores familie bor langt ude på landet, hvor det kan være svært at tiltrække uddannede lærere. Min yngste søn på 11 stråler hver gang han kommer hjem fra undervisning med den dygtige pædagog, som underviser han med fokus på motivation, bevægelse og medbestemmelse. Her rykker han fagligt helt vildt. Arbejdsvilkårene for lærere i udkantskommuner synes stadig (efter 2013) at være så beskæmmende, at kerneopgaven om relation og trivsel som grundlag for undervisningen og fine overordnede kommunale visionsværdier som "Vi ser hinanden" bliver umulige fordringer i en presset hverdag. Begejstrede undervisere kan have flere baggrunde og tallene kan dække over flere af disse. Når det er sagt, så har nogle kommuner tydeligvis et problem, hvor 19 årige vikarer tillægges et alt for stort ansvar i forhold til med Rasmus Alenkærs ord at give deltagelsesmuligheder for alle børn.

@JEPPE CHRISTIANSEN Jeg har ikke en partipolitisk tilgang til dette. Jeg har en tilgang hvor jeg håber at alle ansvarlige politikere (og andre som tidligere beskrevet) snart tager ansvar :-). @METTE BYLLING PINTO "Begejstrede undervisere kan have flere baggrunde og tallene kan dække over flere af disse". Jeg er ikke nødvendigvis uenig, men jeg forholder mig grundlæggende til om ikke folkeskolen har et problem hvis de mennesker vi uddanner til folkeskolen, ikke ønsker at arbejde i folkeskolen?? I den sammenhæng tillader jeg mig at italesætte flere forskeligartede (uddannelsen, fagforening, arbejdsgiver, lovgivning etc etc) årsager. Lad os have noget faglig stolthed!

@Michael Torp Jeg har i en kommentar tidligere (ovenfor) efterlyst eksempler på hvor nyuddannede lærere ”flygter” hen, når de ikke vælger en ansættelse i en grundskole – en folkeskole eller en privat skole. Har du (eller andre) nogle bud? Tænker umiddelbart at der er svært at finde beskæftigelse og samtidig løn som uddannet lærer i et andet erhvervsområde. Du nævner nu nogle af årsagerne (efter din mening) – gider du( også) uddybe disse? Fx hvad er det ved uddannelsen som får dem til at søge væk? Og DLF´s rolle? – arbejdstidsaftale A20 og/eller ok21? På forhånd tak – og tak for dine bidrag til en mangesidet debat her i denne tråd.

@Michael Torp Jeg er enig i din analyse af, at det er problematisk, når de, der er uddannede til arbejdet i Folkeskolen øjensynligt ikke finder arbejdet attraktivt. Som jeg ser det, er der tale om en professionsidentitetskrise. Måske var det værdikaos man valgte at slippe løs på de lærerprofessionelle med reformen simpelthen så overvældende, at de ansvarlige politikere må erkende målstyringsinferno-reformens forlis og tage ansvar. - Også for spareøvelsen med øget Inklusion og beskæring af forberedelsestiden.

Michael T., du skriver, at du ønsker en "... åben fordomsfri debat (om årsagerne til at de unge ikke gider blve lærere, min bem.) hvor der ingen tabuer er. Hvor alt er til debat". Men den allermest indlysende årsag til miseren nævner du ikke med et ord. At jobbet simpelthen er blevet for hårdt. At lærerne bukker under pga for mange undervisningstimer og for mange opgaver. Hvordan kan det være?

@NIELS CHR. SAUER "At lærerne bukker under pga for mange undervisningstimer og for mange opgaver." Det er vel dybest set en påstand du fremfører? Jeg tænker vi hurtigt kan blive enige om at ingen af os reelt set ved om den påstand holder? Jeg synes netop, at jeg lægger op til at man skal får fundet ud af! At undersøge alle årsagerne! (Og spørgsmålet er så om det udelukkende gælder folkeskolelærere, eller det også gælder mange andre offentlige ansatte. (Gymnasielærere, sygeplejerske etc etc). Men, jeg synes lidt det kører i ring synes jeg :-). Jeg prøver at lægge op til at kigge bredt på årsagerne. Men her i debatten holder "man" fast i at det skyldes "for mange undervisningstimer og for mange opgaver". Men jeg kan hurtigt blive enig i, at der er for mange opgaver der INTET har med skolens kerneopgave at gøre. Men jeg ved ikke om den del der hedder UV fylder for meget i den samlede opgaveportefølje? (Jeg fristes til at sige, at her hvor jeg står, så er det ikke UV opgaverne der er for meget hos lærene. Det er de konstante ændringer og tiltag med alt muligt. Elevplan, nationale test, trivselsmåling, vejledning, lang skoledag, kort skoledag, administrativ, implementering af nye IT systemer, og jeg kan blive ved :-) (Ikke udtømmende)). Så jeg er ikke i stand til at svare på dit meget konkret spørgsmål NCS. Så, jeg fristes til at sige; er der en forsker til stede?

@Niels Chr. Sauer @Michael Torp "Så, jeg fristes til at sige; er der en forsker til stede?" Jeg kan henvise til en dygtig forsker, nemlig Bent Olsen, der i artiklen Fortællinger fra lærerværelsets underverden i afprofessionaliseringens tidsalder (UP 2019) fra sit sædvanligt skarpe sociologiske perspektiv med Bourdieu og Goffman -og Foucaults begreb disciplin- analyserer lærer professionelles handlemuligheder i disciplinens tidsalder. Med en analyse af tre lærercases fra Gjern og Los Angeles fremkommer fortællingen om de sekundært tilpassede lærer i målstyringens og disciplinens tid. De, der benytter sig af uautoriserede midler, de autonome professionelle med rituel opsætsighed. (Jvf. 9)Goffmans tilpasningsformer i organisationer: Primær tilpasning, sekundær tilpasing og ildsjælen. ) Ifølge Goffman bidrager de "beværlige" sekundært tilpassede til både institutionel stabilitet og forandring. Hvordan kan vi sikre, at disse besværlige nødvendige professionstyper befolker lærerværelserne og bliver der? Ifølge Bent Olsen giver ingen af de 19 forslag i kvalitetsrapporten fra 2018 om læreruddannelsen nogen brugbare svar. Olsens formulering af en styrkelse af læreruddannelsen og mulighed for at mindske frafaldet lyder via en: "Gedigen human- og samfundsvidenskabeligt funderet læreruddannelse, der giver vigtige indsigter i lærerarbejdets mange forudsætninger og processer, parallelt med en realistisk og relativt autonom oplæring i virkelighedstro arbejdsmiljøer". Som svar på om en 5 årig universitetslæreruddannelse skærper eller løser de omtalte kundskabskriser svarer han "Det får vi se".

Så må vi være mere tydelige. For du har helt ret i at alle de kommunale og statslige tiltag er en kæmpe belastning både af lærernes hverdag og skolens økonomi. Men det er altså oven i at alle lærere skal undervise mere, så vi er tilbage til start, alt for mange timer og alt for lidt forberedelse. Det burde, hverken for ledere eller politikere, være svært at regne det stykke ud. Og så oplever jeg at lederne ikke problematiserer disse ting op af i systemet men blot sukker og klapper hælene sammen. Hvis du et en undtagelse, skal du bestemt have ros for det.

Michael Torp "Det er vel dybest set en påstand du fremfører? Jeg tænker vi hurtigt kan blive enige om at ingen af os reelt set ved om den påstand holder? Jeg synes netop, at jeg lægger op til at man skal får fundet ud af! At undersøge alle årsagerne! (Og spørgsmålet er så om det udelukkende gælder folkeskolelærere, eller det også gælder mange andre offentlige ansatte. (Gymnasielærere, sygeplejerske etc etc)." I ovenstående bekræfter du fint, at du er en af problemet, Michael - og desværre ikke en del af løsningen. Det er simpelthen så naivt, at tro, at det grundlæggende problem ikke skal findes i de arbejdsvilkår lærerne, dvs de vilkår som dine medarbejdere er underlagt, hvorfor man ellers skulle forestille sig, at du en vis indsigt i tingene. Og det bekræfter mig desværre også i, at skoleledere og lærere ikke nødvendigvis spiller på det samme hold. Du efterlyser en forsker? Med andre ord: Dokumentation. Denne artikel belyser, at lærere invalideres af stress som aldrig før https://www.folkeskolen.dk/641031/ny-forskning-laerere-invalideres-af-stress-som-aldrig-foer Denne artikel berører, hvordan der er forekommet en stigning på 27 procent på lærere som har stresssymptoner - det bliver kædet direkte sammen med reformen. https://www.folkeskolen.dk/643561/ny-undersoegelse-27-procent-flere-stressede-laerere-siden-foer-reformen Her en artikel, som belyser den store flugt af lærere - dvs. lærere der foretrækker at arbejde på en privatskole. Igen bliver det kædet direkte sammen med reformen. https://www.folkeskolen.dk/554990/folkeskolelaerere-soeger-mod-privatskoler Jeg kunne bliver VED med at poste artikel som belyser et strukturelt problem, dvs. ikke enkeltstående cases, men bliver faktisk enormt provokeret af, at du fremstår så naiv og efterlyser dokumentation på noget som er så åbenlyst og hvor der er belæg for den "påstand" Sauer (og andre) fremfører i tråden.

Jeg må faktisk erkende, at jeg ærligt talt bliver lidt trist, når du Michael - som skoleleder, har så et begrænset udsyn og du pakker ind i ind " lad os nu få en åben debat om tingene" Vi kommer aldrig videre, hvis det eksisterende grundlag ikke er nok til at overbevise dig (og andre). For så handler det ikke om dokumenation, men manglende selvindsigt.

Michael, du opregner ni forskellige, tænkelige grunde til at lærerarbejdet fravælges, og jeg påpeger så, at den umiddelbart mest indlysende grund, overbelastning, ikke er blandt dine ni. Hvordan du kommer frem til til, at overbelastning ikke er så stort et problem i lærerarbejdet, at det skal med på din top ni-problemliste, forstår jeg ikke. Men du har måske ikke hørt om lærernes mangel på tid til forberedelselse og al den stress, det fører med sig - jf Jans links ovenfor og utallige andre artikler desangående de sidste 7 år?

Jeg har svært ved at forstå, at man som skoleleder ikke kan se, at 26 lektioner med 25-28 elever i et lokale på 56,8 kvm. er opslidende og en af de tungtvejende grunde til at folk forlader folkeskolen. Jeg har 26 lektioner i år - 34,25 times reel tilstedeværelse - fra kantsten til kantsten. Det dækker: 2x2 lektioner 8. kl. bio. 1x2 lektioner 8. kl. FK. 1x2 lektioner 8. kl. geo. 6 lektioner 7. kl. mat. 2 lektioner 7. kl. Mad. 2 lektioner 8. kl. Mad. 2 lektioner 8. kl. samf. 2 lektioner 7. kl. UUV. 2 lektioner 6. kl. hist. 2 lektioner 7. kl. bio. Hvis man mener at man kan lave god & velforberedt undervisning og evaluering på 4 mellemtimer & de resterende 5,75 time om ugen, kan man godt tro om. Det belaster folk - man er hele tiden bagud eller skal arbejde gratis og den tid er lizzom forbi. ;-) Vi skal så lige huske at trække alle de andre opgaver fra de 5,75 time om ugen. ;-) Jeg er, i al ubeskedenhed, en man burde holde på - sidst i 40'erne, fin erfaring, faglig & relations-god, naturfag som liniefag - men jeg er da løbende i "markedet" for at se om der da ikke er andre muligheder. Disclaimer: Jeg har det rigtig godt hvor jeg er. Men efterskole, FGU eller lignende er da muligheder - jeg har svært ved at se mig selv som lærer i udskolingen som 65+ årig. Eller for den sags skyld bare om 10 år. Nyuddannede lærere - de har jeg svært ved at se være i folkeskolen om 20-25 år.

Kære alle (med)kommentatorer. Jeg valgte at deltage i debatten, jeg vælger nu at trække mig. Hertil er der to årsager. Jeg skal have lavet fagfordelingen færdig og skema skal påbegyndes. Dernæst så ønsker jeg ikke, at bruge min tid på at blive ved med at skrive det samme. Jeg tolker, at man ønsker jeg SKAL sætte lighedstegn mellem lærerflugt = mange lektioner. Det kan jeg ikke, det vil jeg ikke på nuværende tidspunkt. Jeg ønsker en åben nuanceret debat. Det var mit formål med denne drøftelse. Det er ikke lykkedes mig at få i dette forum :-). Med ønsket om en fortsat god debat, en god sommer, og forhåbentlig en fremtidens folkeskole vi alle kan være stolte af :-)!

Ærgerligt, Michael, for den åbne debat du efterlyser, at du alligevel ikke ville tage den snak, som du mener, vi og skolen sådan trænger til. Og når jeg beder pænt om et opklarende svar på noget, du mener spænder ben, får jeg bare, hvad jeg har svært ved at se som andet end et ikke-svar; nemlig, at det, du skriver bare skal ses som “exempler der forsøger at komme rundt mere bredt.” Jeg var skam helt oprigtigt nysgerrig på, hvad du mente, her igen; 1. “at fagforeningsdebatten fylder for meget ude på lærerværelserne?” Hvilken ‘fagforeningsdebat’ er det, du angiveligt oplever skaber lærerflugt? og - 2. “at arbejdskraften i dag ikke vil underlægges de restriktioner der gælder i kommuner, på folkeskoler og i fagforeningen?” Hvilke ‘restriktioner’ mener du, de tre instanser respektivt sætter op - og som skaber lærerflugt?

@Michael Du efterlyser en debat - for derefter at smutte, i det øjeblik du oplever at få nogle kritiske kommentarer. Jeg håber, at du alligevel har taget noget med dig - og dermed har fået udvidet din horisont alligevel. God arbejdslyst.

"Det dækker: 2x2 lektioner 8. kl. bio. 1x2 lektioner 8. kl. FK. 1x2 lektioner 8. kl. geo. 6 lektioner 7. kl. mat. 2 lektioner 7. kl. Mad. 2 lektioner 8. kl. Mad. 2 lektioner 8. kl. samf. 2 lektioner 7. kl. UUV. 2 lektioner 6. kl. hist. 2 lektioner 7. kl. bio." Det var da godt nok et ledt skema? Er du dårlig til at "forhandle" under en fagfordeling:) Du har 7 forskellige fag? I (minimum) tre forskellige klasser? I den ene er du ugens gæst. Jeg får stress af at bare at forholde mit til dit skema.

Vi er 5 fysiklærere til 4 klasser på en årgang og derfor skiftes vi til at "sidde over" det ene år. De 6 lektioner naturfag er i samme klasse, mat & bio er i samme klasse, hjemkundskab samkøres med den anden lærer på de andre hold på årgangene. Eneste der har været træls er de 2 enkeltstående biologitimer i en klasse - historie & samfundsfag er OK - de er 2 lektioner i træk og det er skide gode klasser. Næste år har jeg lidt færre klasser, jeg pakker mine 3 naturfag i hver klasse, så 2/3 af timerne dækkes i 4 klasser og der er meget højere grad af parallelplanlægning. For jeg får 2 9. klasser med 10 lektioners naturfag og 2 7. klasser med 10 timers naturfag og så 4 lektioner hjemkundskab, der deles med en god kollega, der har de 4 parallelle lektioner. Jeg har som naturfagslærer ofte lige så mange timer som klassens matematiklærer, hvis ikke flere. :-D MEN. Det ændrer ikke på det grundlæggende problem - der er meget lidt tid til at forberede 26 lektioner - uanset skema.