Der er noget uvirkeligt over den her historie. Som om man ikke VIL se i øjnene, hvad der er på spil. KL luller sig ind i en forestilling om, at problemet er ved at forsvinde, fordi andelen af lærere, der forlader folkeskolen, er over ti år faldet fra 10,4 % i 2009 til 9,6 % i 2019. Vi taler altså om et fald på 0,8 %, HURRA!. Det korte af det lange er, at omkring 4000 lærere går og ca. 1200 nyuddannede kommer til årligt. Det giver en manko på 2.800 - totusindottehundrede - om året! Vi regner med at der ca. 45.000 undervisere i folkeskolen, hvoraf de 18 % ikke er uddannede. Dvs. ca. 37.000 læreruddannede i alt. Fortsætter udviklingen som nu runder vi 25.000 uddannede lærere svarende til 55 % om blot fem år. Men KL mener, det går udmærket? Jeg læser her, at forskerne vil undersøge årsagerne til situationen ved "via spørgeskemaundersøgelse at spørge lærere, lærerstuderende og undervisere på læreruddannelsen ind til, hvad de ser som årsag til lærermanglen og hvilke løsninger de peger på." Jeg må tage mig til hovedet. Fælles for disse mennesker er, at de IKKE har eller har prøvet at arbejde i folkeskolen. Jamen altså! Så spørg dog for h******' de mennesker, der VED, hvad det her handler om! Ca. hver tredje lærer overvejer at skifte arbejde. Spørg dem hvorfor! Spørg dem, hvad der ville kunne få dem til at droppe ideen? Spørg de 4000 lærere, der går hvert år, hvorfor de gik? Hvor svært kan det være?

Han er skarp. ""Her pegede flere af kommunernes kommunaldirektører på, at de oplever, at lærermanglen også har en kønsmæssig dimension, hvor de oplever, at det bliver sværere og sværere at tiltrække mandlige lærere", siger han." Der uddannes markant flere kvinder end mænd, ergo vil puljen af mænd være mindre. :-D Når jeg ser på jobannoncer, der er ud fra de krav der stilles, flere stillingsannoncer uden for skolen, der vil tiltrække mænd.

Skolen må ikke koste noget, så man laver en discountskole, hvor den enkelte lærer bliver sat til at kompensere for nedskæringerne - lærerne klarer alt. Dermed sætter man lærerne i en fuldstændig umulig situation. Og når tingene så går galt, bliver den enkelte frontmedarbejder uanset den virkelige årsag, gjort til syndebuk af børn, forældre og ledelse. For så er alle glade og alle har deres på det tørre. Lige ind til det går galt næste gang. Så er der en ny frontmedarbejder der kommer i klemme Jeg forstår da godt, at man har kørt lærerne ud på er sidespor og ikke vil lytte til dem. Man risikerer jo bare at få nogle ubehagelige sandheder at vide.

Når man så kigger på dataene, så forstår jeg ikke det fokus der bliver lagt. Er vi enige om, at vi forsøger at kigge på, hvad der har givet ændringen fra 10,3 til 18,1 for at stoppe udviklingen. Dermed er det interessante bl.a. hvad der har gjort forskellen fra 2012 til 2019, for at se, hvad der kan være årsagen til, at der er færre læreruddannede i folkeskolen. Det mener man så at man gør ved at kigge på, hvordan det ser ud for kommunerne i 2019... Mangler der ikke en sammenligning med, hvordan det så ud i 2012? Et kort eller tabel over, hvor meget de enkelte kommuner er faldet i andel af læreruddannet i forhold til hinanden? Teoretisk set, ud fra de tal jeg kan se, så kunne forskellen mellem Sjælland og resten af Danmark have været den samme i 2012, mens alle kommunerne bare var på en højere andel af læreruddannede, og man ville ikke kunne så forskel på tallene, der er præsenteret. Derudover bliver der bl.a. sat fokus på engagerede forældre, men det er vel ikke nødvendigvis en ændring fra 2012? Der bliver sat fokus på de engagerede forældre i folkeskolen, men har privatskoler på Sjælland så meget færre engagerede forældre, at det er grunden til at nyuddannede søger derhen? Jeg vil påstå, at det er tiden, der er den store synder i det her. Men generelt i undersøgelser, så skal man være ekstremt påpasselig med, hvad man spørger om. Bliver der spurgt direkte ind til de problemer der kom efter 2013, når forskerne skal undersøge tingenes tilstande? Se det er et godt spørgsmål. Som eksempel kan jeg give at jeg lige har udfyldt et spørgeskema for DLF omkring Coronatiden før og efter og hvad der vil give en god skole. Her var der ikke et eneste spørgsmål om, om man synes færre lektioner i hverdagen vil give en bedre skole, mens der er et spørgsmål om videreuddannelse er vigtigt. Sammenligner man så de to datapunkter, så har mange folk svaret på spørgsmålet om videreuddannelse og de fleste kan vel blive enige om, at det er ok vigtigt, hvis det bliver gjort ordentligt. Til gengæld er det kun dem, der husker at skrive, at færre lektioner er et plus, der kommer med i undersøgelsen, og der ved man fra teorier om spørgeskemaer, at det er der ikke vildt mange der husker. Det giver en skævhed i dataene og på artiklen kunne det også lyde til, at fokus er på eftervirkningerne... Ikke så godt forældresamarbejde, elever der er blevet overset mv. og ikke det, at der ikke har været tid til at gøre halvdelen af tingene ordentligt og det derfor sejler lige så stille. Som man spørger i spørgeskema får man svar. @Niels Chr. Sauer: Jeg kan godt huske historien med, at andelen der forsvandt var faldet en lille smule, men det lyder noget ekstremt i forhold til de tal, som der stilles til baggrund for artiklen. Dermed ikke sagt, at jeg ikke synes at tallene i undersøgelsen er slemme nok, men passer de to tal sammen? Der står, at der er lige over 50.000 der er ansatte som lærer i grundskolen i mindst 20 timer om måneden, hvor de har indberettet løn og ikke opregnet løn (gætter på, at den sidste er vikarer og den første betyder fast skema). Ud af dem er 41.250 uddannet som lærer, hvilket er 2.700 færre end 2012. Det i sig selv er skidt, men dog lidt langt fra 2800 om året. At der så samtidigt er 2.690 flere med højest en gymnasial uddannelse, giver lidt at tænke over i forhold til, hvem det er der erstatter de lærere der er forsvundet. Hvor forskellen på dine tal og dem fra artiklen er, kan jeg ikke lige gennemskue, men et eller andet kan jeg ikke få til at passe sammen.

Anders, nu skal man som bekendt aldrig stole på en statistik, man ikke selv har manipuleret. Mulighederne for at få tallene til at vende den ønskede vej er mange, og de benyttes med flid af alle parter. Men 50.000 ansatte med mindst 20 timer om måneden behøver ikke stride imod 45.000 fuldtidsansatte. Det er forstemmende at høre, at DLF spørger medlemmerne, om de synes, at efteruddannelse er vigtig, mens man forbigår spørgsmålet om betydningen af lange skoledage i tavshed. Det er i mine øjne klart et politisk valg, der siger, hvor DLF vil satse.

Jeg tænkte nu mere de 2800 du have i forskel om året, når der over 7 år er 2700 færre læreruddannelse i folkeskolen efter de kriterier undersøgelsen sætter op For ja, forskellen på min 20 timer om måneden og fuldtidsstilling er stor.

Jo dårligere forhold, arbejdsmiljø og arbejdsbetingelser jo flere søger væk. Medmindre der generelt er arbejdsløshed. Kunne man ikke se på Finland?

Den tanke kan man godt få. Jeg har godt nok hørt/læst om mange uddannede, som ikke kan få et lærerjob, fordi skolerne hellere ville bruge de timelønnede vikarer og/eller unge friske fra gymnasiet. Der er intet længere, der indikerer, at vi lærere tog fejl, da vi i flok under lockouten i 2013 advarede mod ”discountskolen”, som sidenhen har medført at lejrskoler, skoleforestillinger, nødvendig elevstøtte, materialer osv er sparet væk, samtidig med at samfundets vigtigste ressource- vores børn - mange steder spises af med at blive undervist af unge, hvis adgangsbillet for at stå alene og undervise op til 28 børn udelukkende er en ren straffeattest og en god jobsamtale. Friskolerne får i fremtiden endnu flere kronede dage!

Ud over de mange, mange uddannede lærere i Danmark, der allerede har valgt ikke at arbejde i folkeskolen, er der mindst 25 procent af de, der arbejder i folkeskolen nu, der overvejer at søge væk og kun omkring en fjerdedel af de lærerstuderende har planer om at søge job i folkeskolen, mens ligeså mange ikke vil vælge et lærerjob i folkeskolen, jvf. undersøgelser, se link nedenfor. Jeg forstår ikke rigtig, at der skulle være brug for en undersøgelse mere for at finde svar på, hvorfor der er stigende lærermangel. Her hvad forskning i årsager viser: “Lærerne er dedikerede til deres arbejde, de elsker at undervise børn, holder af samarbejdet med kollegerne og tror på folkeskolen som en vigtig institution i samfundet. Men samtidig beskriver de deres arbejde som hårdt og frustrerende, primært på grund af et stort tidspres. Mange beskriver, at tidspresset er så belastende, at de er nervøse for, om de kan holde til det, overvejer at søge væk (...)” “Forskerne beskriver en dobbelthed i lærerarbejdet, som træder meget tydeligt frem. At lærerne er meget dedikerede til lærerjobbet, men at mange har svært ved at holde til det. Og at det er forbundet med skam, mindreværdsfølelse, stress og mistrivsel, når de ikke kan holde til presset og leve op til at være de lærere, de gerne vil være.” "Vi ser helt det samme billede ligegyldigt om der er tale om helt nye lærere, der har undervist i et år eller om der er tale om lærere med mange års anciennitet. Det er så stærkt et billede. De nye lærere har samme billede af, hvad det vil sige at være en god lærer, som de ældre har. Alle orienterer sig efter hvad en god skole er, at elev-lærer-relationen er meget vigtig, men at de hele tiden bliver nødt til at gå på kompromis med deres værdier i jobbet, fordi de ikke har tid nok", fortæller Pia Rose Böwadt.” "Undersøgelsen viser, at mange lærere oplever helt det samme på tværs af kommuner og anciennitet", siger Nana Vaaben.” https://www.folkeskolen.dk/650060/verdens-bedste-job-som-mange-laerere-ikke-holder-til https://www.folkeskolen.dk/699312/undersoegelse-fremtidens-laerere-frygter-folkeskolen-