Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Zeki Laurent Sadic (lærer, IT-ansvarlig) 21-05-2021 16:19
Ja, men der er også andre grunde.
Tillad mig at citere fra Facebook, hvor én nyligt uddannet skriver: "Det kan ikke være rigtigt at man bruger fire år af sit liv på at blive uddannet, for blot at komme ud og erfare at kommunerne hellere ansætter lærere, der ikke er uddannet." Jeg ser mange af den slags opslag, hvor frustrationen er tydelig. Når man som ung overvejer at blive lærer er der sikkert mange, der synes at jobsikkerheden er en tiltrækkende faktor. Men hvis det langsomt bliver kendt, at kommuner angiveligt ligefrem spekulerer økonomisk i at ansætte løse vikarer eller unge, der lige er kommet ud fra gymnasiet, i stedet for uddannede, så har vi opskriften på folkeskolens totale forfald. AE's undersøgelse viste at den største stigning blandet ikke-uddannede lærere i folkeskolen, kommer fra folk, der slet ikke har nogen uddannelse, udover folkeskolen eller gymnasiet. En ren straffeattest og en god jobsamtale er åbenbart det eneste, der skal til for få ansvaret for en klasse med op til 28 børn.
Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 21-05-2021 18:04
Enig, eller rettere: Alle årsagerne løber sammen i det punkt, der handler om det syge skolesyn, som også ligger til grund for arbejdsgivernes tilbagelænede holdning til brugen af ukvalificeret arbejdskraft. De tager simpelthen ikke skolens opgave alvorligt.
Jens Laugesen (cand.mag. pæd.) 21-05-2021 19:31
Hej Niels, Det er ikke bare rigtigt det du skriver i indlægget - det er MEGA-rigtigt :). Og politikerne ved det godt ..... Jeg gentager, de ved det godt!
Thomas Andersson (Lærer) 22-05-2021 09:24
Læg dertil
At forandringsparathed kræves afsværget som en loyalitetsed! “Vi har fundet ud af at det du, og lærere før dig i generationer har gjort, er helt forkert. Nu skal I gøre det omvendt (bare for at se hvad det kan give). Vær ikke en nej-hat, du kan vel godt se dig i skolens værdigrundlag, ikk?” Og året efter kan samme mennesker uden at grine sige “næste år er det eneste rigtige at lave ALT om igen” Ikke et ord om at det de tidligere har præsenteret som det eneste rigtige viste sig at være “det hele forkerte”... Det kan være meget opslidende at være tilskuer/medvirkende til, hvis man ikke er nordkoreansk partisoldat....
Tomas Hansen (tidligere debattør.) (Lærer) 22-05-2021 11:17
Jeg siger det bare igen.
Jeg forstår ikke at min "fagforening" ikke sætter foden ned og helt straight forklarer at det rent faktisk er ulovligt at erstatte deres medlemmer med ufaglærte arbejdere. VVS'ere & elektrikere ville da falde døde om hvis det offentlige ansatte ufaglærte til at installere el eller VVS. Efter Corona, der må jeg konstatere at DLF har travlt med alt andet end fagforeningsarbejde. Når DLF nu gerne vil samarbejde - i bedste Chamberlain-stil - hvorfor så ikke samarbejde om at få opkvalificere folk? Der må alt andet lige være ledige akademikere, gud bedre det, der med et års intensiv undervisning i didaktik/pædagogik/praktik og andet kan gå til en prøve og være uddannede lærere. Det vil endda have den fordel at de er et par år eller 3 ældre og derfor måske kan overleve de første år i skolen. Nej, ikke TEACH og andre smarte, besparende tiltag, men en ren turbo-uddannelse. Man kan endda være så fræk at give folk mere end SU. Løn under uddannelse har det med at tiltrække folk. I det hele taget er der en masse økonomiske håndtag at skrue på. Ikke kun i de her stillinger, men generelt. Man vil gerne have flere håndværkere. Problemet er bare at Mester skal betale lønnen, også mens lærling er på skole. Løsningen er virkelig simpel. Betalt Mester 75/50/25/0 procent af SU i tilskud til løn. Det vil gøre det klart mere tiltrækkende at tage en lærling. En universitetsstuderende koster mellem 50.000 og 100.000+ i rene omkostninger om året + SU = 120.000+ kroner. En lærling skal have cirka 120.000 - 150.000 kr. Hvad vil vi helst have? Flere akademikere eller de håndværkere & mellemlange uddannelser vi desperat mangler?
Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 22-05-2021 13:25
Jens, jeg er ikke sikker på, de ved det. I så fald p***** de simpelthen på os. Hvad vi ved med sikkerhed, er, at de ikke læser de rapporter, de selv bestiller, men cherrypicker i dem. Men de tror, at de kan skrålæse sig til tilstrækkelig forståelse af den komplekse situation. En sand idiot kan man kende på, at tiltroen til egne evner er grænseløs. Ydmyghed er en by i Rusland.
Jens Laugesen (cand.mag. pæd.) 22-05-2021 14:09
Hej Niels, måske er vi nok ikke så uenige - men Jeg tror faktisk med ret stor sikkerhed at de ved det. Ligesom landspolitikerne også godt ved at deres politikker på flygtningeområdet koster 100 vis af tabte menneskeliv til Middelhavets bølger hvert år. Som jeg ser det, lever vi i en ekstrem narcissistisk tid, hvor vi kun vil forholde os til det vi ønsker os og mener os for vigtige til bruge tid på realiteterne og dermed konsekvenser af de valg som ikke passer ind i vores glorificerede selvbilleder. På den måde lever vi i en grum tid selvom der også stadig er meget godt og levende i verden.
Zeki Laurent Sadic (lærer, IT-ansvarlig) 23-05-2021 09:04
Tomas Hansen
Du skriver: "det rent faktisk er ulovligt at erstatte deres medlemmer med ufaglærte arbejdere. " Det er vist ikke helt korrekt, da vi har gummistemplet "særlige kvalifikationer" i loven, som blandt andet betyder at en konservatorieuddannet kan undervise i musik, hvad kan give god mening. Men en sproglig student, frisk fra gymnasiet, kan åbenbart også undervise i engelsk, virker det til. Og så begynder det at blive useriøst. Hvis man endelig skal tale om, at loven ikke overholdes er det ved følgende: "Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler"
Charlotte Birk Bruun (Specialpædagogisk konsulent, Cand.pæd.phil) 27-05-2021 21:22
Jeg får pip af at skolen ses som en velfærdsopgave.
Tak for dit indlæg og pointe Sauer. Jeg har lige som dig det meget svært med, at vi de seneste 15-20 år er begyndt at italesætte skolen som en del af velfærdsområdet. Helt grundlæggende, så er det en ret alvorlig misforståelse, da skole/undervisning er en pligt her i landet. Og noget der er til, ikke som en del af omsorgsområdet, men en del af opretholdelsen af en demokratisk stat. Man kan ikke undlade at lade sine børn undervise, man kan godt undlade at sende dem i vuggestue, børnehave og fritidshjem (lige med undtagelse af, hvis man bor i en ‘Ghetto’, men det er helt helt anden snak) og man kan undlade at lade sine syge og gamle blive plejet, og i stedet varetage det selv. Det er hamrende vigtigt at vi er opmærksomme på de forskelle. Og at vi sikrer os, at vi ikke bliver så forvirrede, at vi tror, at skolen er en del af børnepasningsordningen, eller omvendt at man har pligt til at lade sine børn passe i vuggestue og sine gamle på plejehjem. Begge dele vil være (er) en katastrofe for såvel retsstat som velfærd.