Eleverne har ikke mulighed for at indhente et evt. tab alligevel. Vi ved jo allerede hvad mere skole har gjort af gode ting siden 2013. Derfor er næste mulighed bedre skole. Her skal man blot huske, at det afsatte beløb rækker til ca. nul og niks, og at fagfordelingen til næste skoleår er slut. Lærerne får ikke bedre tid til at forberede undervisning. Og de får ikke flere kvalificerede kollegaer ind og støtte i undervisningen. Her mener jeg de andre kollegaer, der rent faktisk kender børnene i forvejen. En af de ting man i øvrigt ved børnene har bedst af er at de ved hvad dagen bringer og at de må styre hvad de selv laver. Så skal vi ikke starte med at fjerne (corona)begrænsningerne på skolen og lade være med at lave flere ændringer end der er måneder i skoleåret?? Sidste løsning jeg kan se er at man, som C foreslog sidste år, lavede sommerskoler. Her skal man blot huske at ca. nul af de svage elever dukker op. Jeg ved heller ikke lige hvem der skulle undervise. Og derudover kan det godt være at der sidder nogen og tænker, at de ikke har lært nok. Men de har i hvert fald brugt rigeligt energi på at gøre forsøget - så nu trænger de altså også til ferie. Hvis man vil løfte noget som helst så brug pengene på efteruddannelse af lærere eller fysiske materialer til undervisningen eller uddanne dem der underviser uden st være lærere - det ville være det nærmeste man kunne komme et fagligt løft for 300mio.

Der er et og kun et sted at frigøre resurser i en størrelsesorden, der kan gøre en forskel. og det er en afskaffelse af de lange skoledage. Gordons forslag om at starte med den understøttende undervisning er indlysende rigtigt.

Gordon Ørskov Madsen mener at pengene bør gå til, at vi får langt flere hænder, så skolerne har ekstra resurser til fx klasselæreropgaven, tolærertimer, holddeling og co-teaching i klasser med særlige udfordringer". Nu er det så 295 millioner vi snakker om og ikke milliarder. Beløbet svarer til godt kr. 273.000 pr. folkeskole. Jeg kan ikke lige se hvordan det hænger sammen med langt flere hænder og ekstra resurser til fx klasselæreropgaven, tolærertimer, holddeling og co-teaching i klasser med særlige udfordringer. Det svarer vel til at gå ind til en bil forhandler af Ferrari med 273.000 kr. på lommen og have en drøm om, at man for beløbet kan erhverve sig en spritny Ferrari F8?

Per, det er jo præcis det, formanden siger? At der er alt for lidt penge?

Kortere skoledage vil ikke hjælpe, eller rettere, kommunerne vil fluks udnytte det til besparelser. UUV svarer cirka til en lærerstilling pr. klasse - abrakadabra - keine hexerei, men besparelser. Der er ikke behov for gøgl, der er behov for ro, renlighed & regelmæssighed. "Lotte Rod fortæller, at hun har foreslået Pernille Rosenkrantz-Theil, at skolerne skal have lov til at fortsætte med at følge nødundervisningsbekendtgørelsen frem til jul. "Det mener jeg, fordi jeg generelt synes, at lærerne skal have frihed til at gøre, hvad de synes giver mest mening i forhold til deres elever, men også fordi vi er blevet lovet forhandlinger med ministeren om permanent at give skolerne frihed. Så det giver god mening at fortsætte friheden, indtil vi har en aftale", siger hun." Åh gud. Fatter hun overhovedet hvordan det er at gå i skole pt.? Vi vil bare tilbage til en helt normal hverdag, fast skema, faste lærere, faste pauser, praktisk/musiske fag ect. Ikke mere gøgl og lignende. Alle har behov for hverdag - lærere, elever, ledere, forældre.

Nu har coronaæraen skærpet nødvendigheden af det, som hele tiden i den nuværende undervisningsdestruktive folkeskole har være nødvendigt, men altså demonsrativt overset, nemlig en styrkelse af skolens fagfaglige resultater. I en tid, hvor stærke kræfter arbejder på at udviske mere og mere af skolens fagfaglige arbejdsgrundlag, skal fagligheden – altså den faglige indlæring - altså alligevel styrkes. Men for at en sådan styrkelse af fagligheden ikke skal gå for vidt, skal det hele holdes i ave ved hjælp af en passende til formålet udviklet forestilling om elevernes trivsel. Med trivslen skal der sættes grænser for omfanget af den faglige styrkelse i skolen. Et i en faguddannende skole nødvendigt præstationskrav og besværlig lektielæsning, skal som hidtil nedtones af trivselsmæssige årsager.. Utroligt er det blot, at ingen politiker vil benytte lejligheden til at gøre skolen undervisningsegnet ved at indrette skolen elevdelt, så lærerne har nogenlunde homogene elevgrupper at undervise i stedet for som nu at skulle udføre den umulige opgave at undervise en højst broget og uens elevgruppe differentieret Denne gang skal man nok vare sg mod at rette opmærksomheden mod den tilrettelagte skoleelendighed, der med de ofte ekstremt opblandede klassemiljøer i over et kvart århundrede har formået at skabe en uduelighed ud af den danske folkeskole.