Man har fået svar fra 270 mennesker i tre områder hvor man burde kunne forvente et internationalt samarbejde. Her svarer ca halvdelen at de bruger tysk på deres arbejde(intet om hvor tit) og at de føler at det gavner dem i deres jobmuligheder. Og hvad med de ca. 60.000 medlemmer der så ikke har svaret? Det virker ikke helt brugbart vel?

Kære Tim Det er korrekt, at vi her har at gøre med tre forholdsvis små undersøgelser, som man ikke kan drage kvantitative konklusioner ud fra. Ikke desto mindre er antallet af respondenter (og diversiteten) så stort, at de kan sandsynliggøre og pege på vigtige indsigter om medarbejdernes syn på fremmedsprog som tillægskompetence. Det nævner jeg også i et citat i NCFF’s nyhedsartikel. Som artiklen også nævner består undersøgelserne af en spørgeskemaundersøgelse og uddybende interview. 324 har deltaget, men trækker man de sproguddannede fra, som også er splittet ud i DM-særrapporten og ikke indgår i fællesrapporten, lander vi på 270 respondenter. 41 har samlet deltaget i uddybende telefoninterview. Spørgeskemaet indledes med en række spørgsmål om baggrundsoplysninger. Formålet med dette har dels været at indsamle informationer, der kan fortælle om respondenterne som gruppe, og samtidig giver disse oplysninger os mulighed for en kvalitativ validering af, om målgruppen er nået. Resultaterne i alle tre rapporter konkluderer her, at respondenterne er akademikere med en anden hovedkompetence end sprog, og det er målgruppen for undersøgelserne. De store andele af ansatte i undersøgelserne gør, at medarbejderperspektivet står stærkt, og det har betydning, når resultaterne skal vurderes. Med venlig hilsen NCFF