Eftersom annekteringen af de opsparede aldersreduktionsmidler stadig pågår, kan man argumentere for at startstidspunktet for forældelsen slet ikke er nået B-| ;-P

I en eksamen i Didaktik og læring redegjorde jeg for de negative konsekvenser, OK13 havde på lærerarbejdet. Professoren var enig med mig - det var sensor ikke. Men han lod mig alligevel bestå, så der må have været noget i min fremlæggelse, der vakte genklang hos ham. I en senere eksamen i Pædagogik, samfund og kultur redegjorde jeg for magtens udvikling gennem tiden. Min konklusion var, at den type magt, der blev anvendt ved gennemførelse af OK13, hørte sig en fjern fortid til. Man skal helt tilbage til Machiavellis 'Il principe' (Prinsen) for at finde denne form for magtanvendelse udførligt beskrevet. Som Sokrates, der blev dræbt med skarntyde, fordi han havde sandheden, ville de ikke give mig lov til at bestå denne eksamen. I dag er der heldigvis sket en opvågning. Men det er ikke tilstrækkeligt, at fremtiden forhåbentlig bliver lysere, end de forgangne 8 år har været. Der er nogle tidligere magthavere, der skal drages til ansvar for at spille hasard med den danske folkeskole og alle de mennesker, der er en del af den. Det skal de rette drages til ansvar for.

Vigtig pointe, Jens. Det, der skete i 2013, var, at arbejdsgiverne med lovgiverne og regeringen som udfarende kræfter tog ordningen af lærernes arbejdstid helt ud af overenskomstforhandlingerne, hvor den havde ligge siden tidernes morgen. Siden da er ordningen af lærernes arbejdstid ikke til forhandling. Da OK 18 gik i gang, havde KL på forhånd stlllet det som utimativt krav, at dette forhold ikke indgik i forhandlingerne. Lov 409 er formelt død, men dens indhold lever videre hver eneste dag. Jeg er ikke jurist og har ikke forstand på forældelsesfrister, men hvis min nabo stjæler min bil og kører omkring i den hver dag lige for næsen af mig, kan det da ikke være sådan, at det efter en årrække skal betragtes som legitimt?

Det er da det mest begejstrende og positive, jeg har hørt fra DLF siden 2013. Tænk at ville skulle sige tak - men TAK!

....er ganske vist stadig gældende, men mon den kan finde anvendelse her? Og hvis den kan, så er der jo ikke gået tyve år endnu B-| ;-P 5. CAPITEL. Om Hævd 1. Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at fremvise, angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde det, enten til Pant, eller i Forlæning, eller i Forsvar. (1) (1) https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/1683/11000

Jens, netop, 'Ulast og Ukært til Tinge, dvs at ingen i de tyve forgangne år har gjort gældende, at der forelå nogen form for uret. Og det kan ikke just sige om det aktuelle forhold.

Hvad der var godt for KL blev indskrevet i Lov 409. Hvad var godt for DLF blev udeladt eller forringet. Vi skulle normaliseres. Hvem andre arbejder på en årsnorm ?

Hvorfor er det egentlig ikke Forhandlingsfællesskabet, der lægger sag an som samlet enhed for deres medlemmer? Forholder den resterende fagbevægelse sig i det hele taget til spørgsmålet - sådan helt konkret? Eller vælger de at holde lav profil - og skal vi helst bare glemme ‘smutteren’ i 2013 og ok15 og ok18? Ville de mon være lige så tavse, var det deres egne, respektive medlemmer, hvis arbejdstid blev taget ud af ligningen og den frie og fair forhandlingsret tilsidesat for til gengæld at blive sat 25% op i arbejdspres overnight? Er der slet ingen grundlæggende principper eller ret, der skal værnes om og stås fast på her?

Først og fremmest tak for opdateringen. Jeg kan ikke understrege vigtigheden af, at dette sagsanlæg får lov at være helt fremme i lyset nok. Det er så vigtigt, at vi medlemmer ved, at det pågår og det er så hamrende vigtigt, at befolkningen ved, at det pågår. Det er, efter min mening, en decideret skandale, at staten forsøger at få sagen afvist begrundet i en forældelsesfrist. Først tramper staten med al erhvervet magt os helt ned i sølet og nu forsøges der endnu engang at stille sig i et dulgt mørke, så ingen opdager, at staten igen har påført sig træskostøvler. Skammeligt!

Og tænk sig det var under en Socialdemokratisk statsminister !

"Regeringen offentliggjorde den såkaldte vækstplan. Ifølge den måtte de offentlige udgifter kun stige med 0,4 procent i 2014, hvilket ville betyde offentlige besparelser på et par milliarder allerede samme år. 'Moderniseringsreformen', som regeringen kaldte den, skulle betales via effektiviseringer, herunder fokus på "arbejdstidsregler og arbejdsforhold i det offentlige", som det lød i planen." www.folkeskolen.dk/knockout/ Jacob Sølvhøj, undervisningsordfører (E): " (...) både Thornings interview med Politiken, hvor hun i første omgang fik sagt, at regeringen planlagde lockouten, og Vilhelmsens senere udtalelser viser, at politikernes forklaring ganske enkelt ikke holder" - og: "Efter Thorning og Vilhelmsens udtalelser synes jeg, det står krystalklart, at i hvert fald to ud af tre af de daværende regeringspartier var fuldt bevidste om, at der foregik aftalt spil mellem regeringen og KL"." Samråd 2018 om forløbet i 2013 kan ses via link: https://www.folkeskolen.dk/626404/enhedslisten-foer-samraad-lockout-forklaringer-holder-ganske-enkelt-ikke

"LOCKOUT: Danmarks Lærerforening offentliggør en række dokumenter, som ifølge formand Anders Bondo viser, at der ikke var reelle overenskomstforhandlinger inden lockouten i 2013 (...) Annette Vilhelmsen og Kristian Thulesen Dahl siger det i en ny bog, og nu lægger Danmarks Lærerforening (DLF) ekstra dokumentation bag. Det handler om KL’s og regeringens rolle i lockouten af lærerne og det efterfølgende lovindgreb i 2013. Det var nemlig planlagt længe inden de dramatiske dage i april 2013, forklarer den tidligere SF-formand Annette Vilhelmsen i bogen ”Søren og Mette i benlås”, som udkommer 5. oktober. SRSF-regeringen var den egentlige pennefører i kulisserne, lyder påstanden. ”Lockouten af lærerne var regeringens beslutning,” lyder konklusionen fra Vilhelmsen, som andetsteds i bogen understøttes af DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Han beskriver, hvordan han allerede i oktober 2012 bliver spurgt af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, om han kunne støtte et regeringsindgreb det efterfølgende forår." https://www.altinget.dk/artikel/laererforeningen-fremlaegger-dokumenter-vi-var-chanceloese-i-2013

Det skal jo så også lige med i billedet, at ILO påtalte forløbet ad to omgange. For det første, fordi man fra regeringens side "glemte" at inddrage DLF i forbindelse med udarbejdelsen af indgrebet og for det andet, fordi man undlod at medvirke til at fjerne mistanken om regeringsindblanding i "forhandlingsforløbet." (1) (1) https://www.folkeskolen.dk/589598/ilo-stoetter-laererne-igen

Hvad hetyder det? Tilbagebetaling af den stjålne månedsløn? En undskylning fra Corydon? Hvilke krav til kompensation har DLF tænkt sig at fremsætte, hvis de "vinder"? Godt at der endelig sker noget.

De let-forudsigelige konsekvenser, som står bøjet i neon ved sådanne politiske tiltag, er ofte udtryk for reelle hensigter.

Kim Jeg er ikke helt sikker på at KL er helt tilfredse med det de fik. Jeg tror ikke de er helt tilfredse med alle de mistede timer, at folk pludselig begyndte at arbejde efter L409, lærerflugt, manglende optag på læreruddannelsen ect. Man fik en kortsigtet besparelse på 2 mia. kroner og flere timer, der så blev ædt af flere ligegyldige timer til eleverne. Lidt besparelse på SFO'en, men udgifterne til en elev i absolutte tal er stadig de samme. Det er faktisk lidt tragikomisk at KL/L409 har været med til at accelerere antallet af ulovligt ansatte i folkeskolen. De er næsten fordoblet siden 2013 og til nu. For en god ordens skyld - jeg er helt med på alle udfordringerne for lærere, men jeg er ret sikker på KL ikke helt har fået hvad de regnede med. L409 var opfundet og ønsket i Don Corydones have og garanteret designet til at presse andre offentlige overenskomster, som GL's. Ikke til at lette kommunernes udgifter. Faktisk ser det ud til at udgifterne i absolutte tal er ændret i negativ retning, i forhold til elevtallet. Besparelsen er simpelthen mindre end forventet. https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/buu/spm/72/svar/1728398/2305688/index.htm Man skal passe på med hvad man ønsker sig, man risikerer at få det.

https://www.folkeskolen.dk/528923/svinestregen

Rart at HS fastholder kampen for deres lærermedlemmer. Som tiden er lige nu, er det KL og skolelederne der fastfryser tilstanden. Hvad om vi smed skolelederne ud af DLF? Om ikke andet så kunne det være en start og så kunne vi bøvle videre med KL, regeringen, betalte professorer og andre meningsdannere, måske vi en dag kan få vores profession tilbage, uden indblanding fra smarte og kort for hovedet, firma interresser og it-firmaer. Det var bare en tanke :-)

Enig med Ole. Er der nogen der kan forklare mig og andre, hvordan en fagforening kan forsvare både arbejdsgiveres og lønmodtageres interesser på same tid? For det er jo præcis hvad man prøver at gøre ved at bibeholde skoleledernes medlemmer i DLF. Man skulle tro at skolelederforeningen repræsenterede skolelederne. Men selvfølgelig, det er jo meget rart at være medlem af modpartens forening, og DLF går jo så åbenlyst efter pengene...... eller hvad? Bukserne er revnet - og det syn der viser sig, er ikke særlig kønt.

For en del år siden arbejdede jeg som bladtegner for Ledernes Hovedorganisation (LH), hvis hovedkontor i øvrigt ligger tæt på min bopæl her på Amager, Vermlandsgade. Her fik jeg bl.a. indsigt i, hvordan ledelse opfattes som et selvstændigt fagområde. LH organiserer ledere ansat i det offentlige såvel som ledere ansat i det private. For skoleledernes egen skyld kunne det måske være en god idé at skifte fagforening? Og så kunne vi – lærere – også slippe for den evindelige interessekonflikt, der ligger i at begge faggrupper er organiseret i samme forbund, DLF. LH har ca. 100.000 medlemmer og man får både medlemskab af den faglige organisation og a-kassen for blot 565 kr./mdr. Hvilket er ca. det halve af hvad vi lærere betaler om måneden for at være medlem af DLF og Lærernes A-kasse. Det i sig burde mane til eftertanke – hvad bruger DLF dog alle de/vores penge til? Og er det fx nødvendigt med så mange ansatte i sekretariatet, som det fremgår her: https://www.dlf.org/om-dlf/organisationen/sekretariatet/kontaktoplysninger-ansatte-i-sekretariatet https://www.lederne.dk/medlemsfordele

Det er nok på tide at skolelederne på egen hånd fatter en fin hentydning eller at DLF beder dem pænt om at smutte. A & B-side skal ikke være i samme fagforening.

Jeg undrer mig over, at DLF har tilladt sagen at blive forældet. Tog det SÅ hårdt på hovedstyrelsen, at de skulle bruge mere end tre år på at sagsøge?

Henrik, da hovedstyrelsen i 2014 besluttede at spendere fem millioner på en juridisk udredning af vores muligheder, indgik risikoen for forældelse ikke i drøftelsen. Vi satsede primært på ILO og kunne dengang ikke vide, at regeringen ville give ILO en lang mellemfinger. Og den nye hovedstyrelse, der kom til i januar 2016, har åbenbart heller ikke været bekendt med problemet, som stadig er uafklaret. Det kunne godt lyde som om der er en jurist eller to, der har sovet i timen. https://www.folkeskolen.dk/589598/ilo-stoetter-laererne-igen

Hvor er jeg træt af systemet! Gør dog som sygeplejerskerne, de har sku både integritet og respekt i behold. Frem med høtyve og fakler!

Kenny, lad os lige få slået fast, at det ikke er 'systemet', der hindrer lærerne i at finde høtyvene frem. Det er lærerne selv, der vælger at lade dem stå.

Du skriver: "kunne dengang ikke vide, at regeringen ville give ILO en lang mellemfinger." Det så ellers ret oplagt ud. Regeringen havde netop åbenlyst snigløbet fagforeningen og alle danske principper på arbejdsmarkedet. Naturligvis ville de gøre alt for at undgå afsløring. Det ved enhver, som følger politik.

Sådan tager en politisk mellemfinger sig ud B-| ;-P https://www.folkeskolen.dk/556194/minister-beklager-vi-skulle-have-talt-med-laererne-inden-lovindgreb

Henrik, i bagklogskabens klare lys ser alting oplagt ud. Men vi havde i 2014 ikke fantasi til at forestille os en socialdemokratisk regering, der ville være aldeles ligeglad med ILO, som socialdemokrater verden over til enhver tid har betragtet som en sikker, international bastion for grundlæggende socialdemokratiske værdier. En fagforenings anlæggelse af et egentligt søgsmål mod staten er mig bekendt noget, der aldrig nogensinde er forsøgt tidligere. Vi er altså ude i ukendt land, og derfor var det helt naturligt, at vi i 2014 besluttede at sondere terrænet, inden vi gik ud i det. Men som sagt har den juridiske rådgivning muligvis ikke været optimal. Og du har da ret i, at det er bedre at være bagklog end slet ikke klog.

@sauer Systemet giver så mange klageinstanser, at alt kan blive syltet, hvis man er blåøjet nok. Det kræver (som du påpeger) mandsmod hos lærerne og DLF at sige fra.

Det har intet med bagklogskab at gøre. I var for det første altid næsten hovent vidende om de politiske "vinde" ved ethver afstemning til aftaler, for det andet ER det naivt ikke at sætte alle sejl til, hvis man vil kæmpe mod en dansk regering. Vi ser hele tiden eksempler på, hvor langt politikere går for at redde sig selv. Ingen nævnt, ingen glemt.

Henrik, det er muligt, at du hele tiden har vidst besked, men for mit vedkommende er det bagklogskab. Hvis jeg i 2014, da vi diskuterede det her i hovedstyrelsen, havde vidst, hvad jeg ved nu, ville jeg naturligvis have forholdt mig til risikoen for forældelse. Jeg forstår ikke din bemærkning om at vi var 'hovent vidende om de politiske "vinde" ved enhver afstemning til aftaler'. Hvad er din pointe med det?

Niels, ja, efter at være blevet tæsket gennem smædekampagne og åbenlyst bedraget under overenskomstforhandlingerne i 2013 var der ikke et sekund i tvivl om, at regeringen var korrupt og ville gøre alt for at jorde enhver modstand. Jeg er heller ikke et sekund i tvivl om, at nul procent af mine kollegaer i landet havde tillid til regeringen efter den omgang. Jeg har derfor stadig svært ved at forstå, at der var tillid tilbage i fagforeningen. Siden dengang er fagforeningen både blevet trynet ved hver overenskomst - så hårdt, at DLF selv har mistet troen på enhver traditionel modstand. Vi har siden 2014 fået samme hovne besked fra hovedstyrelsen. "Det politiske klima er ikke til strejke nu. Vi må vente på, at det ændrer sig. Det er LIGE ved at ske." Det er en parodi.

Det er en gentagelse af hvad der er sket i Amerika. De rige bliver rigere og rigere, den alm. befolkning oplever mere og mere dysfunktion i offentligt velfærd.... Sådan kan eliten og medierne ikke leve på at sælge sig selv, så de må slå f.eks hele den danske lærerstab og folkeskole oveni hovedet.... Det er ren Reganisme... De laver ingen ting og privatisering er guds gave til menneskeheden osv... Den verdensberømte Filosof Noam Chomsky skriver f. Eks "Lærere er et særligt velegnet mål, som en del af den bevidste indsats for at ødelægge det offentlige uddannelsessystem fra børnehaver til universiteter via privatisering."

Henrik, dit valg af ordet 'hoven' om hovedstyrelsen støder mig. Jeg har personligt været på kant med dele af DLF, men skal tilbage til tiden før Bondo for at finde noget, der ligner hovne attituder i DLF-toppen. Anders anslog helt andre toner i forhold til medlemmerne og jeg ser ingen grund til at kaste mudder efter nogen her. Der var absolut ingen - i n g e n - tillid mellem DLF og Thorningregerigen/KL i 2014, da beslutningen om en juridisk udredning blev truffet. Men vi var nødt til at tale med dem. Vi vælger nu engang ikke selv vores modpart. Den manglende lyst til at strejke kan man mene om, hvad man vil. Men det er til syvende og sidst medlemmerne, der vælger, om DLF skal strejke eller ej, ikke ledelsen. Det er altså i bund og grund medlemmerne, kollegaerne, man peger fingre ad, når man ironiserer over fravalget af strejken. Det må man da hjertensgerne. Men hvordan det kan pege fremad, har jeg svært ved at se.

Det er alles ret at stemme ja eller nej til overenskomstforslag, men KL bliver hele tiden mere "heldige". Flere og flere medlemmer har aldrig oplevet 2013 og de har aldrig oplevet andet end L409, ergo er ethvert fremskridt godt. Der er heller ikke noget historisk, der peger på at man får det store ud af at strejke i det offentlige. BUPL/DSR fik en ordentlig småkage i 2008 og de får en i 2021. Blandt andet fordi opbakningen blandt andre fagforbund nok er ret lunken. Mange mener at DSR nu sidder meget godt i det, set i forhold til dem og mange DLF-medlemmer mener ikke vi skylder dem noget som helst - solidarisk eller ej. ;-) Det der gør mig træt, det er ikke mangel på strejke, det er hvordan HS håndterer det ret store mindretal, der gennem de sidste snart mange afstemninger, forholdsvist klart har signaleret at de er middelsvært utilfredse med hvad HS præsterer i forhandlinger og indgangsvinkel. Som jeg læser SoMe og andet, der føler rigtig mange at "Peace in our time-strategien" er (til dels) forfejlet - ja, det er sarkastisk skrevet. Men sandt. De sidste 4 afstemninger, har haft betydelige mindretal, der er i mod den valgte politik - demokrati eller ej. ;-) OK15: 70/30. (Aftale.) OK18: 75/25. (Aftale.) OK20: 67/33. (OK eller hvad vi nu skal kalde det.) Formandsvalg: 52/48. Et hurtigt overslag, det siger at omkring 20.000 medlemmer stemmer nej hver gang - det er fandeme mange. Senest her med Corona, hvor det lader til virkelig mange medlemmer føler sig ladt i stikken. Når DLF har udtalt sig er det om eleverne og lignende, ikke om lærernes arbejdsmiljø - det har nærmest været umuligt at få DLF til at tage stilling og hvis de har, har det været på en "Jeg hører hvad du siger, men det må vi se på når det er overstået-måde." WTF? Sådan virker verden altså ikke. Det samme med de nye muligheder i 2021/22, her er det igen eleverne DLF fokuserer på, ikke EEN lærer får færre lektioner af at der skæres ned i undervisningstiden for eleverne. Højst lidt mere 2-lærer og tilstedeværelsen er jo stadig som den her. Det ville ellers være ret oplagt at få den suspenderet nu! Eller for den sags skyld for et år siden - der skal holdes afstand, men lærerne skal satme stadig være fuld tid på skolerne. Eller de 18 % ulovligt ansatte lærere i folkeskolen. Hvor er DLF i det spil? Det er ikke ligefrem som om at medlemmerne oplever at DLF sætter foden ned. Vi taler trods alt om et klokkeklart lovbrud, som man da som minimum kunne bede KL om at forklare. Eller for den sags skyld bede den ansvarlige minister og her taler jeg ikke om landsmoderen ;-) om at forklare hvorfor UVM acceptere det?

Ja, der var allerede en aftale på plads mellem regeringen og KL om, at der ville ske et lovindgreb. Her skriver Berlingske d. 27. november 2012 samt d. 29. november 2012 at KL har regeringens opbakning til at lock-oute lærerne https://www.berlingske.dk/politik/regeringen-vil-give-boern-fuld-arbejdsuge-i-skolen https://www.berlingske.dk/politik/kommunerne-parate-til-lockout-af-laererne-0 Berlingske skriver desuden (29/11 2012) at regeringen allerede havde kontaktet Venstre for at sikre sig, at der i givet fald er flertal for et politisk indgreb. <= Indgreb! Daværende regering og KL dannede en arbejdsgruppe som juridisk lige præcis var bygget sådan at den IKKE stod til ansvar for senere ønsker om aktindsigt fra DLF og andre. Du kan jo selv gisne om, hvad et var, der var så hemmeligt, at ingen måtte kunne dokumentere det efter lockouten.

Jeg har lyst til at sige 'selvfølgeligt' skal sagen følges til dørs! Alt andet ville være hån mod os lærere som har oplevet lockoutet. Desuden vil (håber jeg) sagen have større samfundmæssig konsekvens. Burde man ikke tippe fx sygeplejerskerne om at bakke op om retsagen? Så kan det være at deres forløb vil blive anderledes.

Jo, Tomas, hvis skoledagen afkortes, får lærerne altså også færre undervisningstimer. Det vil nemlig indebære, at timerne langt ud på eftermiddagen forsvinder, hvorved det i praksis vil være umuligt at pålægge lærere de monsterskemaer, vi kender i dag, hvor nogle står og underviser helt ud til kl 16.00. Det er ikke ulovligt at ansætte ikke-læreruddannede i folkeskolen, hvis de i øvrigt skønnes at være kompetente. Desuden SKAL timerne jo varetages, og hvis der ikke er uddannede lærere til rådighed, må arbejdsgiverne nødvendigvis bede andre træde til. Det kan DLF ikke gøre noget ved.

Niels Chr., hos os har man konverteret... Men jeg har da stadig 26 lektioner: I stedet for to (relativt meningsfulde, synes jeg selv) uu-timer i egen primærklasse, har jeg fået to fagtimer i tolærerordning - i to forskellige fag - i øvrigt i overbygningen (8. kl) - hvilket betyder to samarbejdsflader mere oveni de 7-8 stykker, jeg har i forvejen - og to selvstændige ‘forberedelsesbunker’ mere, hvilket jeg har svært ved at se som en mindre, samlet ‘belastning’. Man forestiller sig vel ikke, at jeg vil kunne undervise, vejlede og hjælpe eleverne, kender jeg ikke fagbegreberne, stoffet, har sat mig ind i de konkrete emner og arbejdsopgaver...? I øvrigt vil jeg savne de to små huller mellem lektioner, som jeg ikke længere har i mit skema - dem brugte jeg på min dag til dag justering samt praktiske opgaver i relation til igangværende undervisning/ forløb...og til at omstille mig mellem klasser og fag... (Jeg har 6-7 forskellige klasser med 27-28 elever i de fleste klasser og fire forskellige fag - nu plus to mere...)

Det er ulovligt. "§ 28. For at kunne varetage undervisningen i folkeskolens 1.-10. klasse skal underviseren have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden læreruddannelse, der er godkendt af børne- og undervisningsministeren i denne henseende, jf. dog stk. 2 og §§ 29 a, 30 og 30 c. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af børne- og undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere i folkeskolen. Stk. 2. Der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag." Selvfølgelig kan (og skal) DLF forholde sig til det. Og nej, som Malene skriver, der bliver ikke færre lektioner, med mindre en 2-lærertime ikke tæller som en lektion. Der er rigeligt med lektioner at placere vores timer i. ;-)

Hej Thomas Se her https://www.folkeskolen.dk/604308/nu-kan-kommuner-lovligt-ansaette-laerere-uden-laereruddannelse - og deter paragraf 30 c her https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1396

Niels, jeg oplever, at dine tanker om kortere skoledage ikke virker som, du forestiller dig. Jeg har næsten gjort de samme erfaringer som Malene. Godt nok på baggrund af lærerkredse, der har lavet “gode lokalaftaler” om en forberedelsestimepulje, som ikke behøver være på skolen og partiernes nedskæring i UUV timerne. Jeg oplevede, mine 26 lektioner stadig blev ved at være 26. Nu blev de bare presset sammen, så mine mellemtimer blev taget ud, men de arbejdsopgaver jeg løste i dem blev ikke. Tværtimod. Med omlægningen af UUV timerne betød det, at jeg i nogle timer fik en SFO medarbejder som 2-lærer ordning og nu altså med dårligere muligheder for rent faktisk at mødes med min samarbejdskollega og lave planlægning af undervisningen.

Malene og Jens. Jeres ledelser har valgt ikke at benytte muligheden for at konvertere på en måde, der reducerer jeres belastning. De kunne have disponeret anderledes, hvis de ville, og andre ledelser har gjort det, men det står dem desværre frit for. Faktum er, at det er det eneste sted, man kan frigøre nævneværdige resurser til at reducere lærernes belastning. Hvor der er en vilje, er der en vej.

Tomas, jo tidligere på dagen undervisningen slutter, jo færre timer kan den enkelte lærer rent logisk varetage.

"I helt særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at ansætte personer som nævnt i §§ 28, 29 og 30 b til at varetage undervisningen i børnehaveklassen og i 1.-10. klasse, kan kommunalbestyrelsen fravige loven". "§ 30 a. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om kvalifikationskrav til personer, der skal varetage særlige undervisningsopgaver eller opgaver af særlig karakter i tilknytning til undervisningen." I helt særlige tilfælde er ikke 18 % af de ansatte i folkeskolen. Det er derfor jeg bliver pænt træt, for DLF lader den køre, på trods af lov & bemærkninger er klokkeklar. Man kan ikke bare ansætte Theodora-Beathe i et større vikariat inden hun skal rejse 3 måneder til Wuhan. Sauer - at gå fra 2 til 3 2-lærertimer, har minimal betydning for skemaet og for planlægningen - der vil stadig være skema i 8 lektioner hver dag. Eleverne skal stadig have XX lektioner, den eneste forskel er bare at der i 3 lektioners tilfælde er 2 lærere og de har en mindre om ugen. Der er mindre end 4 % af deres samlede undervisning. "Hvor der er en vilje, er der en vej." Ja, men ikke økonomi. En gang mere - afkortningen betyder jo bare at du er 2 lærere i en lektion, du har som lærer samme antal lektioner, nu bare sammen med en kollega i den ene lektion. Det samlede antal lærerlektioner er det samme.

Tomas, ' helt særlige tilfælde' er ikke nødvendigvis en numerisk angivelse. I denne situation er det 'helt særlige', at der ikke er læreruddannede nok til rådighed. Nej, der vil netop typisk ikke være skemaer i 8 lektioner hver dag, hvis der afkortes. Det var der jo heller ikke før reformen. For den lærer, der ligger oppe på 27 sololundervisningstimer, er en ændring til fx.23 solotimer plus to som støtte og to med støtte en mærkbar aflastning i en ekstrem situation.

Niels, selvom skoledagen skæres ned til 13.30, har klassen stadig 30 lektioner om ugen og lærere kan sættes til at undervise i mere end én klasse, så naturligvis giver det ikke den matematiske mening, som du påstår, at det giver. Der ansættes blot færre. Skoleledere har masser af opgaver i sigtet, når de ser mulighed for flere ressourcer. Frigørelse af lærere ligger sidst. Det er - også her - naivt at forestille sig andet, hvis du har blot en smule indsigt i børneområdets finansiering. Jeg er godt tilfreds med min leder. Hun knokler og tænker på børn og medarbejdere. Hun benytter også muligheden for reduceret skema. Det gavner børnene og dermed også os. Vi kan lave delehold, gruppeordning og tolærerordning. Det giver ikke lærerne færre lektioner. Jeg har fortsat knap 27 lektioner næste år.

Når man hæver lærernes undervisningstimetal, er det jo det samme som at sætte den enkelte lærers løn ned. For folk går jo bare på deltid. Og er det ikke det hele øvelsen går ud på ?

Henrik, javist kan lærere sættes til at undervise i mere end en klasse, men ikke samtidigt, vel? Medmindre klasserne møder forskudt, vil al undervisning skulle afvikles inden for et kortere tidsrum, og alene af den grund vil den enkelt lærer få færre uv-timer.

Martin, det kan man godt sige. Det handler om at maksimere output. Få mere for mindre. Køre længere på literen. Levere mest muligt for skattekronerne. Koste hvad det vil på kvaliteten. Vi er gået fra ca. 90 kr. pr undervisningstime pr. elev til ca. 65. Operationen lykkedes, ærgerligt blot, at patienten døde.

Niels - du forkorter ikke hver dag. De fleste skoler vil stadig have en 5x8 lektioners skema - eleverne vil så få tidligere fri nogen dagen end ellers, men som lærer vil der stadig være 40 skemapositioner at stoppe dig ind i. Matematikken er ret simpel. Du har 30 klasser, de skal have XXX lektioner på en uge. Hver lærer har 26 lektioner - XXX/26 = YY lærere. Resten er den stakkels skemalæggers problem. Skoledagen skæres ikke ned til 1/5 af tiden hver dag - det er skoledagene over skoleugen, der tilpasses. I mit skema, der har jeg næste år mere eller mindre fuldt hus de første 3 dage, til gengæld har jeg kun 6 lektioner torsdag/fredag. (Jeg har det fint med det - for en god ordens skyld. ;-) )

Med to-lærertimer indenfor det normale skema kan man uden problemer få op til 30 lektioner pr. lærer til at foregå inden for 30 lektioner - dvs. inden 13.35. Hvis altså det er det man ønsker. Det kræver blot en fagfordeling hvor de fleste lærere har mange lektioner i få klasser. Vi skal blot være enige om at dette aldrig har været skolernes ønsker/ledernes men er en konsekvens af de budgetter kommunerne laver. Det betyder også at alle ændringer fra uvm i den rigtige retning, der bliver vedtaget, uden problemer kan konverteres til en besparelse. I hvert fald så længe vi ikke har et maksimum antal lektioner i vores overenskomst. Og det har vi jo som bekendt ikke.

Arbejdsgiver - altså kommunerne - vil selvsagt vægre sig endda kraftigt ved at afgive ‘produktivitetstimer’ og deres elskede ‘fleksibilitet’ - nu i form af også de frisatte uu-ressourcer. Har man fx brug for at inkludere flere elever med ellers tydelige specialundervisningsbehov, og det har man, kan man oprette et par lektioners tolærerordning og kalde det co-teaching - eller man kan rykke ressourcerne til en pulje til oprettelse af nogle ‘hold’ eller ‘teams’ og kalde det mellemformer eller noget med stærke børnefællesskaber. Eller man kan bruge råderummet til helt andre (og skiftende) indsatsområder, som kommunen måtte have ønske om: aktionslæringsforløb, holddeling, styrke de svage, styrke de stærke, udskolingen, indskolingen, samarbejdet mellem lærere og pædagoger kan prioriteres, bevægelsesindsats, praksisfaglighedsindsats, uddannelsevejledningsindsats… Vupti-vupti. Alt sammen først og fremmest ikke til en tilnærmelsesvis mere realistisk mængde tid til lærernes forberedelse og planlægning af den konkrete undervisning, til efteruddannelse i deres fag, til fordybelse - og heller ikke til efterbehandling af undervisningen eller til den tidskrævende opgave det er at læse og give brugbar feedback på elevernes individuelle arbejde. Man sørger endda behændigt for ikke at inddrage gulvlærernes stemme - trods a20 og al snakken om tillid, samarbejde, drøftelser og transparens. Tilsammen med ideen om såkaldt distribueret ledelse; ‘vi skaber helhed, har tillid og giver frihed’, har politikerne ryggen fri; der er råderum til deres visioner og til omlægninger af driftsmodeller samt diverse andre former for skjulte effektiviseringer. Utroligt at så mange lærere tilsyneladende hopper med på den. Hvad tror de, der sker, fx også, når kommunerne skal effektivisere og spare yderligere? Når forskellige indsatspuljer udløber?

Go analyse... Det er lykkedes big money, big medie og big business over 30 år i vesten at fodre alle med at fællesskab og solidaritet ikke betyder noget... Opsplittethed, atomisering og ensomhed er konsekvenserne af det fokus på individ og forbrug vi alle sidder i. Følelsen af at det jo alligevel ikke hjælper noget er logisk fordi ingen enkelt individer kan løse den knude.... Nogen taler også om at mange mennesker nærmest er hypnotiserede passiviseret

Tomas og Tim. Det er klart, at hvis man accepterer nogle meget lange dage for at få andre meget korte dage, så kan man have undervisning til 16.00. Det er også klart, at hvis man indfører et konsekvent fålærerprincip for derved at kunne presse alle lærere op mod de 30 uv-timer om ugen, så er vi lige vidt hvad angår timetal. Men ingen af delene er realistiske. Kravet er kortere skoledage jævnt fordelt, og fålærerprincippet er allerede spændt til det yderste. I virkeligheden vil en reduktion af elevernes undervisning derfor medføre en reduktion af lærernes uv-timetal.

Jeg håber ikke at ordentlige forhold skal være drevet af om hvorvidt det kan presses ind i et regneark. Politikkerne har generelt forsømt deres pligt i det offentlige. Der er ikke nok sosoer, hvert andet sygeplejerskejob kan ikke besættes og undtagelsen om ikke at have ikke-læreruddannede i folkeskolen er blevet til hverdag på de fleste skoler. Hvis man fjerne 20% af timerne i folkeskolen men beholdte arbejdsbyrden pr lærer kunne man kun lige præcis “slippe af med” alle de uuddannede. I erhverslivet snakker man om udbud og efterspørgsel. Der er stor efterspørgsel og ikke nok udbud i forhold til de varme hænder. I det private ville det sende prisen på himmelflugt. Hvorfor er det så at ingen af de områder får bedre forhold og bedre løn? Fordi vi er i et område hvor man reelt ikke kan strække! Det koster ikke arbejdsgiver noget og nødberedskaberne er lavet så stort set ingen kan få lov at strække. Lærerne må gerne , men højst til 9. årgang skal til eksamen. Resultatet er at problemerne kun bliver værre. Flere uuddannede dårligere kvalitet og færre der søger uddannelserne. I sær paradoksalt for sosoer og sygeplejesker når ældrebyrden kun bliver større efterhånden som befolkningen bliver ældre og ældre. Jeg håber ikke at vi skal blive ved med at gå efter hvad KL mener de kan undvære, men hvad folkeskolen har brug for. Der er brug for et narrativ der ikke er på laveste økonomiske fællesnævner, men på hvordan vi får en skole der rent faktisk er folkets skole, som kan danne eleverne godt nok til at der rent faktisk også er en mulighed for fremgang der rækker længere end fire år ad gangen.

Tim, forleden vedtog folkettinget, at skolerne skal kune konvertere AL understøttende undervisning til andre undervisningsformål. Det blev understreget, at resursen SKAL forblive i undervisningen. Hvor gerne kommunerne end vil, kan de altså IKKE lave det trick, du frygter.

Forstår altså ikke helt, hvorfor, Niels Chr., at du ikke medtænker, at en forvaltning og en ledelse da sagtens kan disponere enerådigt - og for eksempel tildele nogle lærere 3-4 'tolærer-timer', fx især i indskolingen, ligesom man i forvejen her opererer med 'ressourcetimer' i læreres skemaer - mens man i udskolingen måske får en enkelt eller halvanden tolærertimer - som man altså, uanset, hvad du måtte mene, jo skal forberede sig til - og nu også samarbejde med den anden lærer om - eller - man kan, som i mit tilfælde blive bedt om at tage en ekstra fagtime - alene, er det blevet til... og i et helt nyt fag. Og på sigt - der vil kommunerne da tænke endnu mere kreativt, hvordan de kan anvende det øgede 'råderum' - og de vil pålægge skolerne at arbejde med dit og dat og flere tiltag - med en eksponentielt voksende belastning til følge.

Malene, det medtænker jeg bestemt. Men som du selv skriver, er det noget, ledelsen KAN gøre. Ikke noget den skal. Den KAN altså disponere anderledes, hvis den vil. Og hvis vi ikke længere påpeger lige præcis det, er vi selv med til at fuldbyrde tragedien.

Niels, eleverne får ganske rigtigt kortere dage, men klasser bliver delt og kræver dobbelte lærerressourcer. Hvis ungerne går i skole fra 08.00 til 13.30, så har de kortere skoledage end tidligere. De kan også have tidligere fri nogle dage end andre på skift. Det giver stadig 5*6 lektioner. Dertil kommer, at to-lærer-ordninger fordobler lærerens arbejdstid. Der er altså INGEN matematisk logik i, at kortere skoledage giver færre undervisningslektioner. Hvis du fastholder dit synspunkt fortsat, så må du altså give et matematisk eksempel, man kan regne på. Gentagelse er ikke et argument.

Det er desværre lige meget, hvad ledelsen 'kan', hvis rammerne ikke levner plads til andet end at rykke lidt rundt på opgaverne - og forvaltningen ånder dem i nakken med deres 'støttende hånd'... Jeg anser mit kommende skoleår for at være mere udfordrende end forrige - og det var udfordrende nok selv inden reformen. Jeg ser heller ikke tegn på, at den tendens skulle ændre sig i de kommende år. Dét er, hvad jeg ser på, når jeg overvejer, hvad jeg vil - og kan - byde mig selv på det lange stræk...

Malene, pointen er netop, at rammerne, især efter den sidste aftale, gør det muligt at reducere belastningen, herunder undervisningsmængden, hvis viljen er til stede. Og hvis vi ikke fastholder det, medvirker vi til at legitimere, at det ikke sker.

Henrik, det er da netop matematisk logik, at jo tidligere på dagen, skoledagene slutter, jo færre timer kan den enkelt lærer undervise?

Jeg forstår skam godt din pointe, Niels, men jeg har ikke noget at skulle have sagt. Ingen spørger jo os, hvad vi har brug for. Og jeg er helt, helt overbevist om, at KL og min egen kommune ikke er til sinds at lade de enkelte skoleledere selv disponere, jævnfør udtalelser fra KL (Gyldal), der ønsker sig ‘frisat’ af den statslige styring til selv at kunne styre - ikke mindst det samlede råderum - og jævnfør det dokument, jeg tidligere har linket til, der tydeligt peger på, hvor Københavns kommune morderligt gerne vil bruge ressourcerne...nemlig på indsatser, som de på sigt påtænker at spare udgifter til specialundervisning på. Jeg har også læst kommunale strategidokumenter, der siger det helt åbent og regner på besparelserne på sigt. De er da kolde et vist sted, og savler ved udsigten til de dejlige lærerkræfter, som konverteringen kan give dem at lege med...

Niels, det er ganske simpelt. Lad os sige, at en klasse går 6 lektioner ned i tid om ugen. Det frigør 6 lektioner, som i din utopiske verden konverteres til forberedelse. Ja, så vil det give mindre undervisning. I den virkelige verden konverteres de 6 lektioner til to-lærer-timer, gruppeundervisning eller specialundervisning - eller vikardækning. Vis mig en skole, som konverterer til forberedelse.

Dlf burde hjælpe Jer på gulvet så I kunne kæmpe på gulvet istedet for at samarbejde med arbejdsgiverne om Jeres hverdag i virkeligheden...

Som samlet lærerkollgier og lærerkollegier på tværs af skoler kan en ledelse blive nød til at lytte...

Der er jo også den oplagte mulighed, at en forkortelse af skoledagen kan bruges til at klare sig med færre lærere. Det oprindelige regnestykke gik jo på, at man lavede en god forretning ved at få flere undervisningstimer pr. lærer for de samme penge. Men hvis der skal skæres ned på antallet af undervisningstimer og man ser på et regnestykke, hvor AL betegner antal lærere, UL betegner undervisningstimer per lærer og SL betegner det samlede antal undervisningstimer, kan det stilles op som følger: AL * UL = SL Så kan man, hvis SL reduceres få regnestykket til at gå op ved at gøre UL mindre, altså lade den enkelte lærer få færre undervisningstimer eller gøre AL mindre, altså reducere antallet af lærere. For mig at se virker det ret enkelt. Korriger mig venligst, hvis jeg tager fejl. Selv om man evt. skulle vinde en retssag og få en eller anden "moralsk oprejsning," vil det vel næppe ændre på de grundlæggende økonomiske sammenhænge mellem antallet af lærere og antallet af undervisningstimer. Dette må ikke tages som udtryk for, at jeg mener, man bør "lade nåde gå for ret." (1) B-| ;-P (1) https://ordnet.dk/ddo/ordbog?subentry_id=59007170&query=lade+n%C3%A5de+g%C3%A5+for+ret

Det kedelige er at det samtidig er en oplagt løsning, da man derved kan fjerne noget af rekrutteringsproblemet og komme af med nogle af de uuddannede lærere. Ren win-win for dem der pisser i bukserne fire år ad gangen. Derfor skal man heller ikke regne med at politikkerne nødvendigvis tænker i gode løsninger - slet ikke når vi så gerne vil samarbejde.

Go pointe... Fagforeninger over hele vesten ser ud til kæmper med at finde ud hvad dælen man skal gøre i vores tid ift. 'bløde' fag som skole.... Jeg tror det mest begavede er primært at satse på samarbejdet med rødderne derude og sekundært reelle konkrete forhandlingsrunder med arbejdsgiverne.

Jens og Tim: Den aftale, der netop er indgået med hele folketinget undt. NB, udelukker det scenarie med lærerfyringer, som I forestiller jer. Den forudsætter nemlig, at den resurse, der frigøres ved konvertering, forbliver på skolen og skal anvendes til formål, der relaterer direkte til undervisningen. Ikke noget med at trække pengene ud af skolen og bruge dem på huller i vejene, ældrepleje eller børneinstitutioner. Henrik, uanset hvad: Ja, det er ganske simpelt. Hvis al undervisning skal være afviklet tidligere på dagen, bliver der færre mulige undervisningstimer pr. lærer. En time brugt som støtte i en tolærerordning er en time brugt. Selv en lærer kan ikke være to steder på samme tid. Også selv om arbejdsgiverne nægter at konvertere til forberedelsestid.

Skal for god ordens skyld pointere, at jeg i ovenstående regneeksempel ikke egentligt forholder mig til det politiske. Det er ren matematik B-| ;-P

Man kan sagtens skrive under på et stykke papir og være fuldstændig sikker på at det man ser, mener man.... men det afgørende er hvordan man ser! Hvor meget værdi tillægger jeg f.eks min egen underskrift på den lange bane. Ang. fyring af lærere nu og her det tænker jeg heller ikke bliver konsekvensen, så er der noget jeg må have misforstået.... eller skrevet forkert, hvis jeg læses sådan.... Jeg tænker på Folkeskolen som et sted af reel civiliserende samfundsværdi kontra en ligegyldig B-institution for de marginaliserede på lange bane.

Min bekymring er ikke på aftalen(der i øvrigt kun gælder næste skoleår). Min bekymring er at hvis der ikke kommer reelle visioner om at genoprette folkeskolen til en stand hvor vi rent faktisk kan levere det der ønskes så kan alt hvad der søsættes af forslag der mindsker mængden af undervisning, via salamimetoden, på sigt blive til besparelser. Så længe ingen politikkere fra Christiansborg og/eller KL vil indse at det er dem der laver rekrutteringsproblemerne på området, så kommer vi ingen vegne. Dette på trods af at det er tydeligt at de tidligere indsatser kun har ført til en dårligere skole. Jeg tror ikke på at det gavner at vi kun tør stole på KL når de bliver tvunget - som f.eks med den nye aftale. Men historikken viser at det er der vi er. Det er i øvrigt en aftale som ikke letter noget som helst på arbejdsbyrden, men kun på hvordan lektionerne skal forberedes og evalueres.

Så længe det koster arbejdsgiver ekstra tillæg for undervisning over 750 klokketimer, vil der herske en vis tilbageholdenhed med at hæve lærernes lektionstal alt for meget. Man er takket være ulovlig indblanding i arbejdstidsforhandlingerne landet et meget rart sted, nemlig typisk omkring de 26 lektioner - eller 27-28, har man ingen funktioner. Det, som det her handler om, er, som flere i tråden igen og igen pointerer, at kommunerne vil kunne presse alle deres skiftende dagsordener og det generelle behov for maksimal udnyttelse af råderummet på skoleområdet endnu mere end tilfældet allerede er, når vi har så ringe værnsregler og manglende tid på opgaver under 60 timer. Det handler selvfølgelig og som altid om n form for besparelser - man kalder det selvfølgelig noget andet, fx noget med at ‘bruge ressourcerne klogt’ eller noget med helhed, sammenhæng og ‘tæt på praksis’... Som jeg har skrevet flere gange, så er specialundervisning et af de helt ukontrollerbare udgifter i den samlede ‘folkeskole’ - for eleverne har jo retskrav derpå, er de først udredt, så hvad gør man? Jo, man er nu, med forskeres medvirken, ved at forsøge at ændre skolens dna og lærernes mindset, så man med henvisning til skolens egne, bløde, humane og ligheds-demokratiske værdier og mange læreres psykologisk-sociale fokus i børnesyn, kan skabe en billigere folkeskole i form af en almenskole, der smukt rummer ‘alle børn’ - giver alle ‘‘deltagelsesmulighed’, en skole, hvor alle børn er særlige og hvor vi vægter mangfoldighed og tolerance. Man skal ikke længere udrede så mange, for de har alligevel bedst af at være sammen i ‘stærke børnefællesskaber’. En retorik, som det er svært at argumentere imod uden at blive anklaget for grimme tanker og holdninger, som man dog faktisk ikke har... For at denne øvelse kan lykkes, skal lærerne med på vognen, og der skal allokeres nogle ‘måder’ og ‘ordninger’, som kan rammesætte og implementere planerne. Det koster nogle penge i de indledende faser - måske de første tre-fire år. Men der er som altid, trods tidsbegrænsede puljer ikke helt penge nok - og ej heller ressourcer nok, og det er så her, at konverteringen af uu-timerne kommer som sendt fra himlen.... Og på sigt - når indsatspuljen er brugt og der i øvrigt skal hakkes en hæl mere - er der da lidt tolærerordninger, som man kan file på og kreativt omfordele til mere og selvfølgelig endnu bedre inklusionsindsatser, co-teaching, mellemformer, vejledere, tovholdere, ressourcelærere osv.

Ps. På sigt, set i lyset af såvel rekrutteringsudfordringerne som forskellen på pædagoger og læreres løn, kan man forestille sig, at arbejdsgiver vil smøre lærerkræfterne tyndere ud igen, hvis de kan finde det mindste smuthul herfor, for i stedet at besætte alle de nye ‘mellemformer’ og lignende med pædagoger - eller med hvad man ellers kan skrabe sammen af ‘andre fagligheder’ - for det ligger nemlig og heldigvis for arbejdsgiver også i ‘inklusionsforskernes’ anbefalinger; at kombinationen én lærer og én med en ‘anden faglighed/ andre kompetencer’ er at foretrække for to lærere. Og der er jo allerede ansat 15.000 pædagoger i skolen. KL og kommunalforvaltningen vil ikke hænge sig i detaljerne, hvad de anbefalede kompetencer angår - det er i hvert fald ikke noget, der ikke kan klares med et lille kursus... Jeg må sige, at jeg frygter, hvad Jens også peger på, nemlig at almenskolen i løbet af de næste 5-10 år udvikler sig til en ‘B-institution for de marginaliserede’, sådan lidt godt nok groft ridset op. Ps. Jeg er IKKE imod en skole, hvor der er plads og rum og udviklingsmuligheder for en masse forskellige og også ‘skæve’ børn, men dels er folkeskoleområdet, rammerne, lærerne og lederne alt for pressede i forvejen, dels er der spørgsmålet om, hvad man overhovedet vil med folkeskolen, hvad angår begreber som faglighed og kvalitet? Passer politikerne ikke rigtig meget på, hvad de gør, kan vi risikere en yderligere tendens i retning af uro, hyppige personaleskift, discountundervisning og en skolefaglig relativisme - med fortsat flugt til privatskolerne til følge....

Når der tales undervisningstimer er det af betydning, om der tales om lærertimer eller elevtimer. Det bliver ikke altid gjort klart, at der er denne skelnen, og det gøres heller ikke altid klart, om der tales om klokketimer eller lektioner. Det er med til at forplumre samtalen ind imellem. I ovenstående af mig angivne eksempel behandles lærertimer. Der er en faktor, som forbinder elevtimer og lærertimer, således at: (Antal lærertimer) * Faktor = (Antal elevtimer) Hvis al undervisning var klasseundervisning i klasser på 28 elever, hvor alle elever og lærere var til stede, ville denne faktor være 28. Tolærertimer, 1:1 undervisning, klassekvotienter osv. spiller ind her, så faktoren er noget andet. Undskyld mig min påpegning af banaliteter, som jeg er udemærket klar over alle, der læser dette, har helt på det rene. Min pointe er, at når man politisk taler om kortere eller længere skoledag, er det antallet af elevtimer, der tales om nedskæring af. Nedskæring af antallet af lærertimer er et helt andet emne, og det er ikke en del af diskussionen, så vidt jeg kan se. Det centrale emne i en evt. retssag er, efter min ringe mening, det forhold, at man den 18. oktober 2012 iflg. et dokument fra Ministeriet for Børn og Undervisning og Finansministeriet (1) vedr. en kommende skolereform (sd. 5 under afsnittet om økonomi) angav, at denne skulle finansieres vha. "frigjorte ressourser som følge af dels normalisering af lærernes arbejdstid." Dette førte til, at man i forbindelse med regeringsindgrebet i 13 "eksproprierede" lærernes arbejdskraft ved at fjerne reguleringen af leverancen af lærerundervisningstimer. Dette forhold er der ikke noget, der tyder på, der er nogen, der fra politisk hold har tænkt sig at ændre på. Hvis man ved en retssag kunne få medhold i, at der her var tale om "åbenlyst tyveri," og at gerningspersonerne skulle behandles, som man nu gør i slige tilfælde, ville det være helt fint, men det kommer næppe til at ske. (1) https://www.dlf.org/media/9428356/7uvm-fm-papir-til-net.pdf

Niels, du må have stirret dig blind. Anden forklaring kan jeg ikke komme på, da matematikken er på indskolingsniveau. Forestil dig, at elevernes skoledag blev halveret og at alle lektioner blev læst af to lærere. Lærerne ville da undervise i præcis samme antal timer, uanset at elevernes timer var halveret. Du påstår, at det ikke lader sig gøre skemateknisk. Det gør det naturligvis. Hvis en klasse har 28-30 lektioner om ugen, så kan to lærere sættes til at undervise 28-30 lektioner om ugen i den klasse - selvom klassen har fået reduceret timetal. Før aftalen: en lærer i 28-30 lektioner. Efter aftalen: to lærere i 28-30 lektioner. Hvad er det, jeg ikke forstår?

Henrik, undskyld, jeg har lavet en tanketorsk. Antallet af timer, hvor lærerne står alene med de fulde klasser, må nødvendigvis falde, når elevernes skoledage slutter tidligere, men lærerne kan fortsætte med det samme antal uv-timer på skemaet. Reduktionen af lærernes belastning er dog en kendsgerning. Det er solotimerne, der for alvor trækker tænder ud.

Tak for anerkendelsen Niels. Jeg anerkender også, at vores belastning falder med de tiltag, man kan bruge rådighedstimer til. Jeg nyder godt af dem personligt 9 lektioner om ugen. Jeg har fået lov til at dele vores 9.klasse på 28 elever i to hold, når de har fysik. Jeg har fået lov til at dele vores 8.klasse i to hold 5 lektioner for at løfte dem fagligt. Jeg har fået lov til at tage få elever ud til "special-undervisning" to lektioner om ugen. Det ændrer ikke ved, at jeg underviser 27 lektioner om ugen og at min forberedelsestid er uændret. Det giver dog større kvalitet i undervisningen. Der er dog ingen garanti for, at jeg får samme mulighed næste år. Det hele evalueres løbende med rapporter til kommunen. Vi har lige mistet tre kollegaer, hvilket sætter alt under pres fra skolestart. Jeg er noget spændt på at se, om det påvirker dette felt.

Så du tilbage har du altså 27 - 9 = 18 timer med fulde klasser? Vil du sætte et par ord på, hvor meget det betyder for dig, at du ikke står med 27 timer i fulde klasser?

Jeg oplevede i en kort periode sidste år, netop at have halve hold, og cirka følgende beskrev jeg også efterfølgende herinde: Mine 28 elever i dansk og engelsk var delt i to hold - først underviste jeg i fx det moderne gennembrud med de 14 elever, derefter samme indhold med de 14 andre. Det var virkelig dejligt; mere tid til de enkelte, mere ro, og en bedre undervisning - dels fordi eleverne og jeg ikke hele tiden blev afbrudt og forstyrret - det bliver man nemlig, når 28 elever/teenagere sidder sammen på 42 kvm, skulder ved skulder - og fordi jeg med indholdet og strukturen frisk i erindringen kunne tilpasse introduktioner, timens forløbsopbygning, gode eksempler osv for ‘hold nr 2x’. Dertil en mindre forberedelse, samlet set. Håber du er glad for den beskrivelse, Niels? Og tager med kyshånd imod ideer til, hvordan det scenarie kan realiseres på fx min skole.

Malene, tak, jovist glæder det mig at høre, men det er vel noget, vi alle ved? Jeg har i hvert fald altid tænkt, at det, der slider lærerne ned, er det, man kunne kalde magtkampen i klasserummet. Kampen time efter time, dag efter dag, måned efter måned, år efter år, ofte med nogle ganske få elever, om at holde undervisningen på sporet i en behagelig atmosfære og have gode oplevelser med hjem hver dag. Lave klassekvotienter, holddeling, støtte i klassen, god specialundervisning med fornuftig inklusionspolitik er nogle af de vigtige faktorer, som alle styres af ledelsen. Masser af lærere befinder sig i kropslig alarmtilstand, regulær adrenalinforgiftning, når de er på arbejde, og de klasker sammen som en vredet karklud, når de kommer hjem. Jeg har oplevet begge yderpunkter: Klasser, der var så udmattende, at man var færdig efter et par lektioner og kørte på pumperne resten af dagen. Og klasser, hvor man nærmest følte sig genopladet efter at have haft dem. Et ugeskema på 15 lektioner med den første slags er meget mere anstrengende end et ugeskema på 30 timer af den sidste slags. Anders Bondo brugte ofte et stunt, hvor han slæbte sig ind med nedbøjet hoved og hængende skuldre og talte træt og tonløst til tilhørerne, hvorefter han kom ind igen med løftet hoved, kvikke bevægelser, opmærksom attitude og ivrig stemmeføring - og stillede så det retoriske spørgsmål: Hvad vil I helst have? 20 timer af den første slags eller 10 af den sidste slags? Det kunne selv de allermest skolefremmede djøffere forstå. Det er et spørgsmål om god ledelse.

Niels - Du svarer tilsyneladende på mit sidste spørgsmål, som udelukkende jo ellers angik den type holddeling, som Henrik og jeg beskriver, at det er et spørgsmål om god ledelse. Men du får samtidig flettet andre dispositioner end den nævnte type holddeling ind i dit svar, så det bliver mere kompliceret for mig at forholde mig til dit jo noget mere generaliserede svar indeholdende mange andre typer anvendelse af frigjorte ressourcer. Kvalitetskriterier, benspænd og mulige løsninger er absolut ikke de samme, taler vi om forskellige ting… Så, før jeg overvejer at uddybe, mener du, at realisering af holddeling vel at mærke af den slags, som Henrik og jeg beskriver det, er et spørgsmål om ‘god ledelse’?

Niels, jeg har faktisk aldrig problemer med at styre elever. Jeg ved, det lyder hovent, men jeg er en gammel gadedreng, som har lært altid at bevare humøret, sætte på plads med humor og tage åbne, alvorlige samtaler med klasserne, hvis noget trykker. Mit fokus er stålsat på arbejde og trivsel og jeg vil sige, at jeg lykkes godt med begge dele. Jeg får bedre muligheder for at lykkes med begge dele, når holdene er mindre, så det betyder noget for mig personligt. Og ja, jeg skal bruge færre ressourcer på at holde humøret højt. I fysik er det meget svært at få flow i 28, dels pga pladsmangel, dels pga materialemangel. Jeg kan ikke sikre, at alle kommer til uden nærmest diktatorisk styring og der ryger en god del af didaktikken og pædagogikken. Jeg skriver gerne et indlæg om goderne, når jeg har været i skemaet et stykke tid. Men husk, at selvom grupperne er mindre, så skal undervisningen stadig forberedes og selvom den er ens for halve klasser, er den det aldrig 1:1.

Malene, ja, holdeling er en helt og holdent en ledelsesbeslutning - ledelse forstået som alt det, der styrer skolen, altså også det, der foregår på rådhuset. Det blev udtrykkeligt understreget i den aftale, der blev indgået forleden, at det er den enkelte skoles beslutning hvorvidt og hvor meget understøttende undervisning den ønsker at konvertere til fx holddannelse og tolærerordning. Henrik, godt at høre. Et indlæg som det, du bebuder, vil have rigtig stor interesse. Jeg mener dog nok, at hvad angår det der med at styre elever, har du - udover at have en slags naturtalent for det - også været heldig. Det har jeg faktisk også selv i mit eget lærerliv. Men jeg har bestemt kendt til klasser, som ingen, end ikke lærerfagets absolutte topudøvere, kunne styre.

Jeg kan simpelthen ikke svare dig, Niels, roder vi de to - eller tre - typer dispositioner sammen; holddeling og ‘tolærerordning’ og co-teaching sammen, som var de det samme. Det bliver et MEGET langt svar, skal jeg forsøge at bidrage til vores fælles søgen efter gode, bæredygtige muligheder for konvertering af uu-timer til kvalificeret undervisning - i dette tilfælde ud fra et udskolingsperspektiv. Så - er du interesseret i at vi taler isoleret om det, som jeg jo udelukkende kommenterede på ovenfor 15:06 - og som Henrik også taler om - nemlig at en klasse (28 elever i udskolingen) deles i to hold, således at læreren har 14 elever ad gangen, hvorefter hun har de andre 14? For den ordning så jeg som udgangspunkt da meget gerne, med visse forbehold - og jeg skal gerne uddybe hvorfor - og hvorfor det ikke blot er et spørgsmål om god ledelse at realisere, i hvert fald ikke, hvis vi taler ud fra de eksisterende rammer…

Det korte af det lange i nærværende tråd er tilsyneladende, at den egentlige kerne i tråden jfr. oplægget, nemlig lærernes uberettiget pålagte finansiering af de lange skoledage, er veget til fordel for en diskusion om hvordan nedskæringen af skoledagens længde mest hensigtsmæssigt kan bruges til andre undervisningstiltag. Således er finansieringen godtaget. Nu drejer det sig åbenbart bare om omrokering af ressourcerne. Blot en konstatering. Det er for så vidt ren Machiavelli-strategi. Hvis de halsstarrige bønder ikke vil betale skat, så send en guvernør ud med mandat til brandskatning, og efter et stykke tid send så en anden guvernør med mandat til at henrette den første guvernør og at sætte skatten ned til det halve. Så er der fred. Den første urimelighed glemmes og dens moderation opleves som en forbedring. Blot en konstatering. B-| ;-P

Måske er der alligevel ved at ske et nybrud.... jeg hører selv til een af de mere krasbørstige modstandere af styringen af folkeskolen, men måske er der faktisk noget i gære! I Århus kommune har man f.eks vedtaget at køre New public managment på lossepladsen! De politikker som har været indført i uddannelsessystemet og ikke mindst i Folkeskolen begynder nu at vise hvor stor skade de gjort for alle undtagen for en lille eksklusiv flok. Det står bøjet i neon for alle hvordan Folkeskolen er ramt, så mon ikke selv de superrige alligevel begynder at spørge sig selv om det kan blive ved.... Jeg ved det ikke? hvad tænker du?

Jeg tænker, det står ret klart for de fleste, der beskæftiger sig med problematikken, at NPM ikke er gangbar. Men jeg tænker også, at man ikke fra politisk hold har tænkt sig at give den enkelte lærer autonomi. Det er der i hvert fald ikke noget, der tyder på, og der er heller ikke noget, der tyder på, at man fra lærerside kan mønstre et markant flertal for at kræve den.

Malene, mit hovedanliggende er, at det er ledelsens ansvar at udnytte de muligheder for at forbedre lærernes arbejdsvilkår med henblik på at give børnene en bedre skole, som ligger i aftalen om adgangen til konvertering. Andre forhold spiller ind også, det er jeg enig i, men uden ledelsens vilje til at bane vej for processen er der ingen vej frem.

Ingen tvivl om det. Og der er langt. Men NPM er vel kendetegnet ved monitorering dvs. overvågning af lærernes produktivitet og effektivitet. Dvs mistillid til den enkelte læreres evner til selv at skabe resultater af værdi. Hvis denne form for mistillid på en eller anden måde bliver populær at se som skadelig ( hvilket den er), kunne det tænkes at der kan blive mere plads til at lærere kan få lov til at tænke mere selv......? Men lærerne skal selvfølgeligt selv gøre krav på den. Derfor er denne tråd om Lockouten og dens betydning 8 år efter efter min mening spændende, fordi den handlede op oprejsning for lærerene, men der snakkes mest om hvad der foregår lige nu. Så gad vide om det er oprejsning for lockouten, der er brug for? Men netop at man kan få lov til at tænke selv som du siger med autonomi....

Situationen nu, må vel ses i forlængelse af det, der skete i 13. "Oprejsning" er sådan et lidt diffust ord. Handler det om en rituel undskyldning uden konsekvenser, eller om tilbagebetaling af uretmæssigt tilegnede midler. Personligt har jeg forlængst afskrevet det hele på konto for tab på debitorer. Det, det for mig efterhånden er kommet til at handle om, er, om vi behandler vores børn ordentligt. Og der tænker jeg, det også indebærer, at de får lov til at tænke selv, og det kan lærere, der ikke får lov til at tænke selv, godt være med til at lægge urimelige hindringer i vejen for. Hvis retssagen kan komme til bla. at handle om, at det ikke er i orden at foregøgle frihed og så bruge magt under dække til uretmæssige indgreb i denne frihed, vil det være rigtigt fint. Grundlæggende mener jeg situationen som helhed har karakter af åbenlyst tyveri, og det er vel ikke, hvad vi skal lære vore børn, at man kan slippe af sted med skarnsstreger, hvis man bare skjuler det godt nok, så det ikke er helt så åbenlyst for alle, eller bare har magt nok til at komme igennem med at benægte det. Eller hvad??? Er det måske den realistiske morale af det her???? - at det kan man!

Det var helt vildt at stå på sidelinjen og se det der foregik mod den samlede danske lærerstand i 2013. Helt vildt. For mig at se er der mange moraler i spil. En af de tydeligst er at tingene ikke altid er som de giver sig ud for..... Den daværende regering var en ulv i fåreklæder....

Jens L., det er godt at høre fra en, der stod udenfor, hvor vildt det var i 13. Det har lærerne mildt sagt ikke været forvænt med. Vi havde dengang en totalt enig presse (bortset muligvis fra 'Arbejderen') imod os. Ikke engang fagbevægelsen tog vores side. Hvorfor var vi SÅ alene? Har du et bud? Jeg tror faktisk ikke, at man kunne have gjort noget tilsvarende mod nogen anden erhvervsgruppe, uden at der havde rejst sig et ramaskrig. Var det, fordi der ligger et mere eller mindre udtalt had eller en misundelse mod lærerne i befolkningen? Hvem kan ikke fra sin barndom huske en eller anden idiot, der misbrugte sin lærerværdighed til at forpeste livet for sagesløse børn? Lykkedes det virkelig Corydon og KL at skabe billedet af en evigt forkælet, mopset og selvfed lærerstand, der arbejdede halv tid for fuld løn? Var det lærer Andersen og lektor Blomme, der skulle have en røvfuld?

Jeg var ikke den eneste der stod på sidelinjen og var vidne til det granatchok der mere eller mindre bevidst blev påført lærerstanden. Jeg oplevede faktisk en del som sådan i deres stille sind rystede på hovedet..... Efter finanskrisen i 2008 og de næste år frem var der ekstremt stor fokus på ressourcespild i det offentlige. Riget fattedes penge.....Da det rygtedes at lærere kun underviser 40 procent af tiden kunne man uden den store modstand i befolkningen kræve at de tog sig sammen og ikke bare gik og fedede den af 60 procent af tiden. Folk med viden og forståelse for lærerfaget ved at 40 procent er den maximum-tid en lærer skal undervise direkte. Undervisning kræver forberedelse på flere niveauer ellers bliver den ligegyldig og det tager tid. Tid som er givet godt ud. Den del blev ikke præsenteret i medierne måske fordi det kræver en del tid at forklare for folk som ikke arbejder med læring og skole. Medierne fungerer jo også mest som strobolight, så dine svar skal komme kvikt. Kombineret med at alle var ramt af Finanskrisen, var det altså let at smide sådanne ting på bordet.... Jeg tror isoleringen, bland andet, kan forklares med at politikkere godt ved at efter store samfundsmæssige chok er det nemt at indføre nye skrappe politikker som journalisten Naomi Klein også har forsøgt at vise... Paraderne er på en måde nede... Had specifikt mod en hel faggruppe? godt spørgsmål... tror du selv det? Så skulle det nok mere være misundelse, men den ligger selvfølgeligt også tæt op af had... Jeg tror mange godt kan lide nogen af deres gamle lærere og nogen kan ikke. Mange har måske mindre gode oplevelser med 10 års gang i skolen.... Det er lang tid! Men man skal huske på som en amerikansk forsker siger, skolen er for en del børn - et sikrer sted at være end i deres egne familier! Men den der generelle tænkning at alle lærer er dårlige fordi sådan er lærere bare - det tror jeg der er noget om. Kan du huske hvordan folk der var ansat i Skat, på et tidspunkt oplevede at de alle over een kam var nærmest dårlige mennesker ... Det er let at generalisere.... Jeg husker også engang en DF lokal politiker som var stærkt utilfreds med fremmed bare ikke når det lige gjaldt een han kendte godt. Medier og politikkere har det med at tale i generaliseringer.... Men helt grundlæggende tror jeg det er et spørgsmål om uvidenhed og deraf mangel på forståelse.... og mange mange borgere ved ikke hvad der foregår i samfundet. Selvom de får at vide at de lever i et "oplyst" demokrati. Og så står I en helt unik position med statens og samfundets fakkel i den ene hånd, som skal videregives til fremtidige generationer, samtidig med at I i den anden hånd står med børn og unges unikke livs- og oplevelsesverdener. Kort sagt ser lærere direkte ind i fremtidens øjne og ser hvad voldsomme top-down styringsrationaler kan gøre ved fremtidens mennesker, men også hvad den frie tanke og tid til læring kan gøre for børn og unges trivsel, udvikling og læring. Den position er der mange som gerne vil styre tror jeg.... Det er nogle mega gode spørgsmål du stiller - håber flere har lyst til at give deres bud...

Jens tak for gode svar. Ordet had er for stærkt, det kan jeg godt se, bortset fra relativt få, der har fået deres livs knæk af en dårlig lærer. Men dyb mistro har jeg ofte mødt, ikke mindst blandt socialdemokrater, der har en kedelig tendens til antiintellektualisme. De har typisk været helt ude af stand til at forestille sig, at man som lærer leverer en fuld arbejdsydelse. De tror simpelhen, vi fylder folk med løgn. Og det - sammen med de lange 'ferier', som jo ikke er andet end tvungen afspadsering uden tillæg for overtid - har skabt grobund for indædt misundelse og umuliggjort enhver samtale.

Problemet er også, at den offentlige mening har så afgørende betydning i politik. Enhver formidling af politiske budskaber bringes som hovedregel med to tunger. Én man hører og én et fåtal oplever. Jeg har endnu ikke oplevet et parti, som af hjertet forfølger sine grundlæggende synspunkter. Jeg ved, at politik handler meget om kompromisser, men jeg oplever i højere grad, at det handler om magt.

Hvad der startede med at DLF vil føre sag mod staten, blev til en disput om offentlige meninger, hvad den frigjorte tid fra UUV skulle bruges til, herefter blev det til en disput om hvorvidt skolelederne skulle være medlem af DLF. Så blev det til chokket efter 2013 og hvor den ender ved jeg ikke. Det ændre dog ikke på det faktum at Niels er målmand for DLF, hvorfor?

Jeg glemmer aldrig ordene fra den daværende formand for KL, Erik Nielsen, som også på det tidspunkt var borgmester i Rødovre,, de ord der klart viste, at han ikke havde viden skabt om, hvad et lærerarbejde går ud på. Han sagde gentagne gange på tv: “Lærerne skal normaliseres”. Jeg kan tilføje, at jeg har et ret godt kendskab til ham og ved, at han “hader degne”.

Det var også Erik Nielsen, der fra talestolen på KL's store årsmøde sagde, at 'lærerne lever i en tidslomme'.

Man skal huske på, hvem der først brugte vendingen om, at lærerne skal 'normaliseres'. Det gjorde Bertel Haarder, da han ændrede folkeskolens styrelsesregler i 1989 og afskaffende lærerrådet.

med Lord Morgan online, som hjalp mig med at slutte mig til broderskabet online, og jeg modtager summen af $ 1.000.000 us dollars ind til min bank konto umiddelbart efter mit online indledningsritual, og jeg vil også tjene $ 33.000 us dollars månedligt, jeg er meget glad! Og love at sprede Lord Morgans gode arbejde. Hvis du er interesseret i at deltage i den nye verdensorden Illuminati i dag, skal du kontakte Lord Morgan i dag i stedet for at acceptere svindlere for at tage dine penge alt for at hjælpe dig med at deltage. Kontakt Lord Morgan E -mail: Illuminatiofficial565@gmail.com eller +1 (202) 443-3754