Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Tim Johannsen (Folkeskolelærer) 16-06-2021 06:45
Skalaen
Den blev lavet for at være sammenlignelig og til at direkte oversætte til andre lande. (bolognaprocessen). Problemet var blandt andet at man i udlandet ikke kunne finde ud af vores 11- og 13taller så de blev erstattet af et 12tal hvis betydning kunne indeholdes i det gamle 10tal. I de andres skalaer er der to karakterer der er dumpet, så det skulle vi også have.
Lisbeth Sanggaard Sonne (lærer) 16-06-2021 10:03
#Tim
Ja, det kan jeg godt huske, og det gav også rigtig god mening. Dengang havde man jo muligheden for at adoptere en karakterskala, som var almindelig kendt i resten af verden fx den engelske. Men man valgte at udtænke en ny dansk model. I min optik står vi med tre dumpekarakterer, fordi ordlyden ‘nul-to’ signalerer og føles som dumpet, til trods for at den i virkeligheden betyder ‘tilstrækkelig’. Der mangler sammenhæng mellem karakterens ordlyd og tallet.
Tomas Hansen (tidligere debattør.) (Lærer) 16-06-2021 10:15
Større problem er.
Efter min mening er karakterspændet et større problem. 02 til 10 skal dække et utroligt stort spænd og her er reelt kun 3 karakterer at gøre godt med. 4/7/10. Der bør være flere karakterer i spil i hele mellemrummet. 02 og 12 er der trods alt forholdsvis sjældent den store tvivl om. Hvert år til eksamen, der kommer diskussionen om karakterer i spændet mellem 4 og 10 op når censor/lærer skal give karakterer. Hvad angår netop 8. klasse & første karakterer, der oplever jeg gerne at nogen får en grim aha-oplevelse. Man får ikke gode karakterer af ikke at deltage eller tro at man kan gå på vandet, man får gode karakterer af at deltage og arbejde med opgaverne. Der er altid et par stykker i hver klasse, der ikke forstår hvorfor de har fået 02/4 og jeg er ved gud ikke hård når jeg giver karakterer. Det er uanset hvor meget vi har talt sammen hele skoleåret.
Tomas Hansen (tidligere debattør.) (Lærer) 16-06-2021 10:29
Sammenligne & oversætte.
Jeg bliver lidt træt. ;-) Hvor mange er det, der har behov for at karakterskalaen skal være direkte sammenlignelig? Der er få, der har behov for at de kan tage deres eksamensbevis direkte med ud og så er udlandet helt med på hvad der står. Dk har igen-igen opfundet et nyt system, der er til brug for få og til irritation for mange. Det havde ikke været udpræget svært at lave en lille, fiks oversættelse af karaktererne eller for den sags skyld få eksamensstedet til at lave en forklaring/udtalelse efter behov.
Tim Johannsen (Folkeskolelærer) 16-06-2021 15:17
@Lisbeth
Den eneste årsag til den hedder 02 er jo at man ikke skal kunne skrive et ettal foran så der står tolv. Nullet kunne jo i pricippet byttes med et tilfældigt bogstav hvis det er det der er problemet. Jeg ved bare ikke om eleverne ville være gladere for z2….
Lisbeth Sanggaard Sonne (lærer) 17-06-2021 09:02
@Thomas
Jeg er helt enig i, at springet mellem 4 og 10 er alt for stor. Det er rigtig svært at belønne fremgang, når man ligesom mangler de gamle 7-8-9-taller. Jeg lander i hvert fald lynhurtigt i pil-op eller pil ned. Helt grundlæggende er skalaen for fattig på muligheder, for det har jo aldrig været tanken, at man variere karakteren med pile.
Lisbeth Sanggaard Sonne (lærer) 17-06-2021 09:12
@ Tim
Jeg ved godt, at nullet skal forhindre snyd, så man ikke bare copy-paster et 1-tal ind på eksamensbeviset. Det undrer mig stadig, at man var så fantasiløs dengang, at man ikke bare kunne vælge nogle andre tal, så problemet slet ikke opstod. Men jeg tror da helt sikkert, at det ville gøre en verden til forskel for eleverne, hvis man blokerede pladsen foran 2-tallet med et X. Så ville man omtale karakteren som "to". Det er langt mere værdigt. Og det er jo det, det handler om. At man ikke ydmyger eleverne med at omtale deres karakter negativt.
Steen Groðe 18-06-2021 20:59
Man udtaler det "to", men skriver 02 (som Tim allerede har været inde på)
Så kort kan det siges. Det er dårlig vane fra 03 som man heller ikke skulle udtale "nul-tre", men blot "tre". Det skulle lige som to skrives med 0 for at undgå forvekslingen med en anden karakter.
Morten Ammentorp (Lærer) 18-06-2021 22:43
Og lad os få det grimme - 3 væk. Har altid hadet den karakter. På mig er signalet fra den karakter: "Du er så dårlig, så vi trækker også fra i dine andre karakterer".
Steen Groðe 19-06-2021 13:02
Ikke et spørgsmål om at få negative karakterer væk...
Det kan siges kort: Det er ikke negative karakterer eller lignende som er problemet. Det et matematisk problem at man beregner gennemsnit på nogle skalaer (her karakterskalaer) som det er meningsløst at beregne gennemsnit på. Karakterkommisionen prøvede ellers at lave en skala hvor det kunne siges at give mening, men måden der gives karakterer på gør at det alligevel ikke er meningsfyldt at beregne gennemsnittet selv om man kan. I stedet burde man angive medianen evt. med nogle kvartiler eller et fuldt boxplot som også viser om der er nogle ekstremer eller outliers (selv om jeg tror at medianen er rigeligt). Reelt kunne man så også skippe tal og begynde at bruge bogstaver i stedet - og hov så har vi den skala Danmark brugte i 1960'erne fra første klasse og op. A, B, C som var de gode karakterer og D, E, F som bestemt ikke var gode. Og nej der var ikke karakteren G - for F var allerede elendigt nok. Tænk, at man er så forhippet på et meningsløst gennemsnitstal i stedet for at bruge en skala vi allerede havde.
Tomas Hansen (tidligere debattør.) (Lærer) 19-06-2021 14:00
?
Karakterer, i det mindste i de skriftlige prøver, gives allerede efter kvartiler/medianer. "Når man sammenligner ECTS-skalaens karakterfordeling for beståede præstationer med 7-trins-skalaen, forventes det, at af de eksaminander, der på landsplan og over tid består en given prøve, får: 10 procent karakteren 12 25 procent karakteren 10 30 procent karakteren 7 25 procent karakteren 4 10 procent karakteren 02." Der rettes et antal prøver og så fastsættes pointtal efter det og dermed karakterer. Det kan f.x betyde at der i naturfagsprøver i den ene prøve skal opnås 48 point for at få 12 og 44 i en anden prøve. Et problem ved gennemsnit, det er at de mundtlige prøver, prøvefom B, er lagt an på meget lang forberedelse, hvilket betyder at de fleste elever får en højere karakter, end deres sidste standpunktskarakter. Går man over til bogstaver, vil der stadig være behov for en bedømmelse af hvor man skal hen i uddannelsessystemet og det er ret svært at beregne gennemsnit af bogstaver, med mindre de tillægges en værdi og så er vi lige vidt. Tal er det mindst dårlige system, det drejer sig mest af alt om at finde det bedste system.
Steen Groðe 20-06-2021 11:44
@Tomas: Nej, det viser noget om hvor galt det kan gå når man blander tal ind i det.
Du har ret at man har lavet en trappefordeling ud fra noget man forudsatte var en normalfordeling blandt beståede (og så forholdt man sig aldrig helt til hvad der skulle til for at bestå). Hvis man derfor forestiller sig at en elev har opnået 10, 7, 7 og 10 ved fire på hinanden følgende test inden for et emne, så vil man sikkert tænke at vedkommende skal have enten 7 eller 10 i karakter og et almindelig gennemsnit vil give 8,5. Problemet er at det er forkert. Vedkommende skal have 12. Det skyldes at kombinationen med to 10-taller og to 7-taller hører til de 10% højeste kombinationer af fire karakterer. Eller sagt på en anden måde: Det er mindst lige så svært at beregne gennemsnit med tal som med bogstaver, når skalaen bag ved slet ikke tillader at man beregner gennemsnit. PS Og så peger du på et andet problem i forhold til standpunkt, årskarakter og prøvekarakter. Hvordan vil man mon vurdere en idrætsudøver? Hvordan vil man vurdere en daglig medarbejder? Og gad vide om man kan vurdere skolearbejde på nogen af de to måder?
Tomas Hansen (tidligere debattør.) (Lærer) 20-06-2021 13:09
Vi er enige et godt stykke af vejen. ;-)
Jeg er f.x. voldsomt forarget over at man ikke evner at lave opgaver, der har samme sværhedsniveau fra år til år. For slet ikke at tale om den løbende forskydning af niveauet, hvor ikke mindst problemregning er ved at være virkelig svær! "PS Og så peger du på et andet problem i forhold til standpunkt, årskarakter og prøvekarakter. Hvordan vil man mon vurdere en idrætsudøver? Hvordan vil man vurdere en daglig medarbejder? Og gad vide om man kan vurdere skolearbejde på nogen af de to måder?" Det har jeg nu ikke det store problem med. ;-) (Advarsel: Generalisering.) Fodbold-nørden får, i idræt logisk nok, en bedre karakter end bognørden. Hvis du er vant til at lave med hjemme, får du sandsynligvis en bedre karakter i hjemkundskab, end hvis din kogebog består af menukortet fra pizza-biksen. Som udskolingslærer, der har jeg en hel stribe vejledninger og test, der ret præcist beskriver hvad der er af mål og hvad der skal til for at få en bestemt karakter.