Jamen det er da også en skide god idé. Lad os endelig sortere dem fra, der har været ude og søge lidt livserfaring. Folkeskolen skal signalere effektivitet - ikke humanisme og dannelse til livet.. Vi risikerer jo en dårlig Pisatest, som vælter hele landet

Det er en værre gang uddannelsessnobberi, Charlotte Rønhof er ude i her. Rønhof fremhæver slet ikke, hvordan de lærerstuderende på kvote 2 rent faktisk klarer sig på studiet. Iøvrigt fortæller karakterer intet om livserfaring osv. Uddannelse handler altså heller ikke om prestige, men om at blive god til sit arbejde. Tænker ikke, at nogle kvote 1'ere fravælger en uddannelse pga antallet af kvote 2'ere. Hvis man har så høje tanker om sig selv, blot fordi man har et snit på 7+, at man kun vil gå på en uddannelse, hvis nogle andre ikke må gå der, så trænger man nok i virkeligheden til en røvfuld.

Tankegangen er åbenbart at man skal søge ind som lærer, fordi der prestige i det og man skal have et højt gennemsnit. De fleste lærere, de vil nok tænke at man skal søge ind som lærer, fordi man gerne vil undervise, anvende pædagogik og være sammen med børn. Sammenligningen med DTU kan man bare tage sig til hovedet over. Eller "gode karriereveje". Folk som Charlotte & co. er så forblindede på at der hele tiden skal være en karriere, man skal videre i livet ect. Masser af mennesker, de har det rent faktisk helt fint med at gå på arbejde og passe deres arbejde. De har ikke behov for at deltidsundervise på et gymnasium (WTF) eller blive leder. Der er et enormt spænd mellem virkeligheden og den virkelighed DJØF'er opfatter. :-/

Jeg for også op, ved første gennemlæsning. Jeg blev lærer i sommers... Samme år som jeg blev 40. Da jeg skulle begynde, skulle jeg også vise mit over 20 år gamle eksamensbevis. Åndssvagt, men regler er regler og jeg kom ind på kvote to..... Men. Jeg studerede sammen med en del, som i en alder under 25 år ikke kunne komme ind på kvote to, eller som kunne komme ind på kvote et ved at få høje karaktere i fag, de aldrig kunne drømme om at undervise i. Jeg læser ikke at de vil gøre det sværere for dem der er over 30, men jeg læser - mellem linjerne - at man ønsker optagelsessystemet kigget efter i sømmene, og det kan jeg godt tilslutte mig.

Jeg synes, jeg mener, jeg tror, jeg har hørt..... men har det noget med virkeligheden at gøre. Det er jo ren politik. Så nedlæg dog det råd.

Det er jo ikke sådan at fordi man har et højt snit, så har man ikke også livserfaringer. Det er vel ikke kun kvote. 2 ansøgere der har været et tur ude i verden og virkeligheden. Når man tager så mange kvote. 2 ind er det vel mest af alt et spørgsmål om at det er dem man kan få. Det faglige indgangs niveau de studerende kommer med er selvfølgeligt betydende ift. det niveau der kan undervises på og det slut niveau man kan forvente, men hvor stærk sammenhængen er kan jo undersøges. Det vil vel være ret simpelt at sammenligne afgangskaraktererne for læreruddannede ved kvote 2 vs. kvote 1. ansøgere.

Manglen på lærere i folkeskolen, især unge, nyuddannede, er et stort problem, som vi vil løse. Så derfor skal vi lukke læreruddannelsen af for en masse unge og sikre, at de, der kommer ind på den, får bedre muligheder for at komme ud af undervisningsarbejdet, så snart de er færdiguddannede. Det er da klart - som blæk.

Jeg er selv lærerstuderende på 4. år og kom ind på kvote 1 - selvom jeg havde samlet mange års erfaring forinden. Vi var 29 studerende, der startede, og i dag er vi 9 tilbage (et helt almindeligt fraværsgennemsnit på uddannelsen). Min erfaring er, at fagligheden er for høj til elever uden et vist fagligt (ikke menneskeligt) niveau, og uddannelsen spilder således både deres og de øvrige studerendes tid - bl.a. fordi langt hovedparten af studiet er baseret på tvungent gruppearbejde og APA standarder. Jeg har således måtte bruge oceaner af tid på medstuderende, der har svært ved stoffet, eller som simpelthen har en elendig grammatik, som jeg ikke vil være bekendt at sætte mit navn under. Det er ikke rimeligt overfor dem, for mig eller for kommende elever. Jeg - og mange af mine medstuderende - er overbeviste om, at noget må gøres, hvis faget skal have respekten tilbage - dette kunne være et af tiltagene. Det er i hvert fald sikkert, at der ikke kommer flere dygtige lærere ud af KP, blot fordi man sænker kravet - tværtimod bliver faget lavt anset blandt studerende og andre.

Forstår ikke denne virkelighedsfjerne debat. Nogen skal jo varetage den mængde af undervisning , som folkeskolen skal levere i henhold til loven. Og kan der ikke tilvejebringes et tilstrækkeligt antal velkvalificerede lærere, må mindre kvalificerede og uuddannede træde til. Og så skal vi da være glade for, at nogen overhovedet gider?

Gode og væsentlige pointer fra en studerende. Men også væsentlige pointer fra Sauer, Tomas og Martin Som sådan at minimere antallet, der kommer ind via kvote 2, tror jeg er en stor fejl. Det er på mange områder en meget stor styrke at have bred viden, erfaring, menneskelig ballast og modenhed - skal man klare de store udfordringer, det kæmpe ansvar, arbejdspresset og de modsætningsfyldte forventninger, der er til at arbejde som lærer i folkeskolen i dag, sådan som vilkår, krav og rammer er... Og ja, der mangler jo ansøgere, så vi har ikke råd til at sortere alt for mange fra. Men - der er altså også forskel på kvote 2-ansøgere, vil jeg mene… Jeg mener, som Kristina er inde på, at vi skolefolk skal insistere på at det faglige ikke blot er noget sekundært eller fortolkningsåbent på grænsen til det rene hippiesnak. Vi får aldrig respekt ved kun at opholde os ved begreber som erfaring og relationer og ved at kvie os ved at forsøge at sætte ord på, hvad vi ønsker at børnene lærer - ikke blot menneskeligt, men også fagligt, den brede formålsparagraf til trods. Fagene opererer jo altså også med formål. Det er ikke let, nej, for mange vil, til dels med rette, sige, at ‘faglighed er mange ting (...)’, men faglighed er også indhold, viden, stof, overblik, færdigheder, personlig interesse etc. Vi mødes jo ikke i skolen blot om nogle ‘motiverende aktiviteter’ - eleverne har altså ret til god og gedigen undervisning i ordets egentlige forstand, og vi har som lærere pligt til at forsøge at give dem samme. En pligt som retfærdiggør, i øvrigt, vedholdende at gøre opmærksom på de mildest talt elendige betingelser herfor. Til gengæld enig i, at der må og skal gøres noget ved, at man fx i Kbh har 16 timers undervisning mod 26 i Hjørring. Det skriger da på handling! De 26 må være absolut minimum, fastholder man de øgede forventninger til lærerne baseret på fire uddannelsesår, 3-4 linjefag og ofte en arbejdsvirkelighed, hvor man endda skal ud at undervise også i fag, man slet ikke er uddannet i - hvilket man i nogle tilfælde godt kan forsvare, men ligefrem lettere og bedre bliver det dog ikke, har man ingen forudgående viden om et fag. Mange af de studerende kommer ud til en virkelighed, hvor de skal undervise i måske fire eller fem forskellige fag og det i måske fem-seks-syv forskellige og store klasser. Der er i modsætning til tidligere tider langt, langt større forventninger om at ‘se den enkelte’, ‘løfte alle’ fagligt - især de svageste - og sikre, at også disse og endda elever med specialundervisningsbehov bliver i stand til at bestå alle afgangsprøverne. Alle elever skal samtidig - og vist først og fremmest - trives, og undervisningen skal være af en sådan art, at de aldrig keder sig, men næres af spændende, varieret undervisning og af en indre motivation til at deltage aktivt. Og det har konsulenterne så nogle tvivlsomme bud på, hvordan vi gør…right…som om det var et spørgsmål om lidt kompetenceudvikling og 'anderledes tilgange', fortsat uden blandt andet tilstrækkelig forberedelsestid... Nå. Men de dygtigste skal naturligvis også udfordres - og de praktisk begavede. Og den såkaldte mellemgruppe - ja, hvad med dem - hvem er de egentlig, og kommer de mon sidst i køen? Og arbejdspresset - arbejdsmiljøet - eller behovet for faglig fordybelse og efteruddannelse - hvordan med det? Læse romanerne, de nye undervisningsmaterialer, afprøve forsøg og arbejdsgange, inden man står i fysiklokalet eller håndværk og design, øve sig på sit instrument og gennemspille partitur for de forskellige instrumenter (eller hvad det hedder) til musikundervisningen, rette og give eleverne feedback - nå årsplanen i en skole med fokus på alt muligt andet? For ikke at nævne en hæsblæsende mødeaktivitet, logistik og samarbejde på tværs med ‘flere fagligheder’ og jeg skal komme efter dig, udføre kommunale strategier til fremme af bedre økonomistyring (inklusions-metoder; aktionslæring, co-teaching, udfylde pædagogiske notater og gå til handleplansmøder…) Mange lærere søger væk - eller shopper lidt rundt. På min skole har rekordmange søgt andre græsgange og 12 har søgt deltid, hvilket er en mere og mere udbredt tendens, fornemmer jeg. Hvorfor mon? Der er ikke kun dårlige råd fra ‘Rådet for Børns Læring’, synes jeg - men det er decideret mangelfuldt, at man tilsyneladende ikke graver dybere end som så. ps. Vedr. optagelseskriterier. Kan ikke helt gennemskue det - ved heller ikke, hvordan man gør pt - men mon en lektor kan kvalificere: Kunne man forestille sig, at selvom en studerende har fået karakteren 4 i matematik eller fysik i gymnasiet, godt kan komme ind via kvote 1, har de mindst 7 i dansk - altså, at de søger på baggrund af de linjefag, de vælger? Jeg må i hvet fald sige, at jeg nødig vil have mine egne børn undervist af en dansklærer, der begår de klassiske stavefejl, ikke forstår at analysere tekster, og hvis egne skrivefærdigheder svarer til en gennemsnitlig 8. klasses elevs - og nej, det er ikke fri fantasi. Og/ eller; for de blandt kvote 2, der har under 7 i gennemsnit: At de skal til en fokuseret optagelsesprøve i de mest basale færdigheder - såvel skriftlig prøve som samtale? Synes at have hørt, at det skal de vist allerede - og at det fungerer ret ok - eller kan en sådan optagelsesprøve finpudses?

Det er påfaldende. Ikke en "ekspert" har travlt med at se på hvorfor næsten 50 % af alle optagne ikke fuldfører uddannelsen eller hvorfor 25 % (så vidt jeg husker) af nyuddannede falder fra indenfor de første 2 år. Der fokuseres mere eller mindre udelukkende på optag - så mange som muligt og bare de har over 7 i snit, SÅ er de kvalificerede til at blive lærer. Facit er at lærerjobbet er noget helt andet end at sidde på en stol i gymnasiet. Afspejler uddannelsen det i høj nok grad? Er ansøgerne klar over hvad lærerjobbet er? Rammer uddannelsen de studerende rigtigt? Jeg oplevede at den var ekstremt teoretisk og det var noget vigtigere at kunne rable didaktikere og teoretikere af i opgaver end at forholde sig til alle de mange nuancer i det daglige job. Det er åbenlyst et eller andet i krydsfeltet mellem optag/forventninger/uddannelse/virkelighed, der overhovedet ikke rammer i samme fællesmængde i høj nok grad. Plus hele den del Malene er inde på i midten, den dagligdags virkelighed - som man, efter min erfaring, ikke høre noget om på seminarierne. Mine lærerstuderende er nærmest i granatchok, når vi taler om alle de udenomsting man skal som lærere, fagfaglig undervisning er ofte den "mindste" opgave. Jeg mener klart at læreruddannelsen burde være meget mere praksisbaseret og de studerende skal meget hurtigere opleve hvad det vil sige at være lærer.

Jamen altså... Tror fru Rønhof virkelig, at der vil komme flere kvote 1 studerende, hvis der bare kommer færre kvote 2 studerende?