Naturligvis skal det ‘op på et højere niveau’, altså trepartsforhandlinger, ja. Overenskomstsystemet rummer slet ikke mulighed for at rette op på de historiske skævvridninger på lønområdet. Men politikere/arbejdsgivere over en bred kam vil sprælle gevaldigt og forsøge at tørre problemet af på arbejdstagerne og samtidigt bruge anledningen til at sætte fagforeningerne op imod hinanden. Håber at fagbevægelsen - og det helst i går - har skabt en stærk intern og tværfaglig konsensus og dannet en mur uden risiko for revner, så arbejdsgivernes strateger ikke lykkes med at så ødelæggende splid og nag og uro internt blandt fagbevægelsens forskellige medlemmer. For det er det, de vil forsøge, enten direkte og åbent - eller subtilt ved at spille på andre forhold end ren løn - det være sig divergens mht arbejdstidsforhold og værnsregler i det hele taget. Bare man kan få fjernet opmærksomhed og fokus på arbejdstagernes grundlæggende og langt hen ad vejen fælles interesser, som fx bevarelse og overholdelse af ideen om reelle retskrav for arbejdstager, et bæredygtigt arbejdsmiljø samt status og respekt for fagene, er arbejdsgiversiden nået langt. Så langt, at den eneste mulige vej for bedre arbejdsvilkår - og løn - nemlig at danne ubrydelig og fælles front, ikke vil se dagens lys eller vil erodere og blæse omkuld med den første efterårsstorm.

Gordon advarer mod lønsammenligninger på et ufuldstændigt grundlag og støtter derfor nedsættelsen af en lønkomité. Lærernes Centralorganisation har gennem mange år prioriteret begyndelseslønnen og grundlønnen. Det betyder eksempelvis, at lærernes begyndelsesløn gennem de seneste årtier udover den procentvise stigning er løftet fra skaltrin 18 til skalatrin 31. Hertil kommer undervisningstilægget, der som regel har en ikke ubetydelig værdi for en nyansat lærer. Det har som sagt været en bevidst langsigtet strategisk prioritering. Andre organisationer har helt bevidst valgt andre strategier. Det kan eksempelvis være betydelige tillæg til særlige funktioner eller midler til lokale lønforhandlinger. Derfor giver det naturligvis heller ikke mening blot at sammenligne forskellige gruppers grundløn eller begyndelsesløn.

I peger begge på utrolig vigtige ting. For det første skal fagforeningerne lade være med at hive alle andre ind i debatten, DSR har rigeligt at kunne argumentere for ud fra eget bord. Det vil for den sags skyld heller ikke gavne, hvis man begynder at sammenligne på tværs, for der er DSR pludselig i den gode ende. Samtidigt, der skaber det splid - hvor mange lærere gider høre sygeplejersker brokke sig over at lærerne har bedre løn, når man står med 27 elever i 1. klasse, proppet ind på 56 kvm. og man skal være der til kl. 15.25? Og tak til ABC for at skære overenskomster ud i pap - der er åbenbart en del, der ikke har hørt efter i samfundsfagstimerne. Der er en samlet pakke og så må den enkelte fagforening se på udmøntningen af de midler.

Ja, Bondo - de er allerede i gang... I medierne fremdrages forudsigeligt oversigter over løn for de forskellige, offentligt ansattes. Lærerne ligger på disse lister højt sammenlignet med sosu’er og pædagoger - og oversigten tjener således til netop at befolkningen fokuseret på disse overordnede forskelle i løn - ofte uden skelen til diverse tillæg, som for en del pædagoger og sygeplejerskers vedkommende giver en ret pæn løn, ja - men værre - for således slet ikke at fokusere på det egentlige; nemlig dels en historisk, kønsbestemt lavere løn for de fag, man uden den store indsigt betegner ‘omsorgsfag’, dels de horrible forringelser over en bred kam for alle offentligt ansatte hvad angår ‘produktivitetskrav’, udnyttelse af vores arbejdskraft, ringe økonomiske rammer og elendigt arbejdsmiljø til følge. Medierne burde jo som et minimum ledsage historien med oplysninger om fx den store flugt og manglende søgning til fx pædagog - og lærerfaget, begrundelser for, hvorfor jordemødre og sygeplejersker søger mod det private - samt redegørelse for, hvad årevis af milliardbesparelser og såkaldte effektiviseringsstrategier har betydet - ude på skolerne - på sygehusene osv. Men altså, alt det der var bare ‘lavthængende frugter’, såmænd - og nu skal vi alle se fremad mod mere frihed og ansvar og innovative tilgange, alt imens hr og fru Danmark rigtig kan sidde ude omkring i stuerne og harcelere over fx de forkælede lærer, som godt nok i endnu højere grad end en fornuftig løn, der svarer til fx hvad lærere i sammenlignelige lande samt gymnasielærere får, ønsker sig rimelige værn mod rovdrift på deres arbejdskraft samt arbejdsvilkår, som afspejler krav og indsats.

@Anders Lærernes centralorganisations prioriteringer efterlader uheldigvis nogle grupper på perronen, feks. ancienitetslønnedes undervisningstillæg, 93,ernes pensionsforhold etc. Jeg tænker personligt at Gordon skyder forbi skiven hvis han tror at sygeplejerskernes eneste mål og motivation ligger i løndelen. Samtidig tænker jeg at det sammenhold og fællesskab der opstår når man står op mod oplevet uretfærdighed er et uundværligt brændstof til fagforeningsKAMPEN, hvilket DLF desværre aldrig har forstået.

@Per Det er DSR der selv understreger, at dette er en lønkonflikt. LC og dermed DLF har sammen med de mindre tidligere FTF-organisationer gennem de seneste 5 overenskomster været hovedbidragsyderen til den skævdeling, der har fundet sted på det kommunale område og på flere andre måder bidraget til sammenholdet i fagbevægelsen. Derfor glæder det mig da også, at Gordon og LC bakker helhjertet op om den lønkomité, som DSR har forhandlet sig frem til og som har fået hele FH’s opbakning.

Og hertil kan man jo tilføje, at der er massive problemer i hele de offentlige sektor med at tiltrække arbejdskraft. Der er mangel på læger, præster, socialrådgivere, sosuer, lærere. Fortsæt selv listen. Også derfor skal situationen løses centralt. Og som Gordon mener, der er bare ikke nok offentlige lønkroner i systemet.

Jeg er ikke principielt modstander af en lønkomite- men altså; noget lignende lovede politikerne også helt tilbage i 2008 - det hed dengang en lønkommission - og hvad kom der ud af det - dybest set ikke rigtig noget... Så det nuværende forslag om en lømkomite, der skal undersøge strukturerne for løndannelsen er da fint, men der skal, skal man 'helhjertet' kunne støtte op om at vedtage en komite som arbejdsredskab, forsikringer om ændringer til det bedre til. Passer man ikke på, så vil komiteen have som bærende princip, at udkommet skal fokusere netop på, hvordan man fordeler eksisterende lønkroner, og ikke på værdien af fx en sosu's eller en pædagogs arbejde - og om hvorvidt dette arbejde bør aflønnes bedre. Desuden synes jeg, det er meget ærgerligt, at der fokuseres isoleret på løn - det er bestemt og endda meget væsentligt - ikke mindst for et fags status og tiltrækningskraft til faget, også for at få flere mænd ind i de her fag, som jo skriger på flere interesserede ansøgere. Men, som Martin også pointerer, forlader folk faget, søger deltidsansættelse eller over i det private, så jeg tillader mig at mene, at der er væsentligt andre områder end løn, der bør fokuseres på.

DSR anbefaler rent faktisk mæglingsforslaget og også at der skal ses på strukturen, retorikken har så bare ændret sig de seneste dage. ;-) https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/ok21/det-betyder-maeglingsforslag-for-dig

Ledelsen i DSR er underkendt 2 gange på få måneder af sygeplejerskerne på gulvet. Et ret tydeligt signal om at de ikke varetager gulvsygeplejerskernes interesser. Sygeplejerskerne ved at en lønkomite er syltekrukke. Har været prøvet. Den samlede fagbevægelses medlemmer bør klart melde ud at vi ikke accepterer den nuværende økonomiske ramme og at den må sprænges. Lykkes sygeplejerskerne med det, så hjælper det alle andre, der vil følge efter. Lykkes det ikke, så er der bare mere magtarrogance og nedtur i vente for alle andre. Så fuld støtte til og solidaritet med sygeplejerskerne herfra.

Dlf anbefaler en kommission? Det er jo perfekt til at løse alt? Hvis det er så godt, hvorfor så nøjes med en? Kan man ikke foreslå at sygeplejerskerne får to kommissioner? Eller tre? Så man helt kan slippe for at forholde sig til urimelighederne og fortsætte med at lade sig træde på i det uendelige? Spørgsmål til Gordon: hvad kan strejke egentlig løse? (Hvis svaret er intet, hvorfor afskaffes muligheden så ikke også formelt?)

Hvor vil du finde pengene Karna? Det her drejer sig ikke om den samlede ramme, sprængt eller ej. Det her er et spørgsmål om, at der skal tilføres et markant 2-cifret milliardbeløb om året, alt efter hvor mange grupper der skal med. Hvis DSR mener, at de er 6K efter lærerne og skal have dem oveni, taler vi 7 milliarder kroner alene til DSR. Og nogen er endda noget mere efter de 6K, hvis vi skal følge DSR's tankegang. Vi taler måske endda omkring 50 milliarder om året, hvis alle skal være på samme løn & pensionsniveau. Det er endda før rivegildet om ansvar/tillæg/ect. er begyndt. Som man ved, jeg er ved gud ikke HS' største fan, men her har de rent faktisk ret. DSR får ikke ændret et komma i strukturen af at sætte sig i hjørnet og være sure - ej heller om resten af fagbevægelsen bakker op, for der er absolut ingen chance for at Landsmoderen pludselig beslutter sig for at det er synd for dem og giver dem de 6K eller hvad de nu mener de er bagefter. Her vil mange så komme foran de bedst lønnede lærere - men så kan vi tage den til næste OK. ;-) Og helt ærligt. Jeg vil da blive middelsvært træt, hvis der med rund hånd drysses penge ud over nogen fagforeninger pga. en 52 år gammel aftale, alt imens DLF, som beskrevet har arbejdet konstruktivt og solidarisk. Som skrevet andetsteds. DSR fordeler 8 % af deres lønsum lokalt. Dvs. at mere end 3 milliarder af den samlede lønsum, den deles ud udenfor overenskomsten - det er altså en slat - det er 10 % af folkeskolens budget. Hvor mange penge i DLF's overenskomst fordeles uden de fordeles efter fælles aftale? Læs hvad ABC skriver: "Det betyder eksempelvis, at lærernes begyndelsesløn gennem de seneste årtier udover den procentvise stigning er løftet fra skaltrin 18 til skalatrin 31. Hertil kommer undervisningstilægget, der som regel har en ikke ubetydelig værdi for en nyansat lærer. Det har som sagt været en bevidst langsigtet strategisk prioritering. Andre organisationer har helt bevidst valgt andre strategier. Det kan eksempelvis være betydelige tillæg til særlige funktioner eller midler til lokale lønforhandlinger." Når man nu følger med i alle de "sørgelige" lønsedler, der viser de et lavt indgangstrin, i modsætning til lærerne, der så har forhandlet sig til det er højere. De viser høje "kvalifikationstillæg" - du får flere penge for at passe dit arbejde på den ene afdeling end på den anden. Der er ingen lærere, der som udgangspunkt, disclaimer ect., får flere penge for at være på 7. årgang i stedet for 4. årgang. Det kunne ved gud ellers være fedt! Man får samme undervisningstillæg, uanset hvor mange år man har været der, ect. ect. ect. Det kunne være virkelig, virkelig, virkelig spændende at se hvordan lønkronerne alt i alt fordeles pr. time for de forskellige faggrupper. Og bare igen - hvis man har valgt at være sygeplejerske og SELV har søgt det job man har, har man også valgt påske/pinse/jul/23-07-vagterne. Som i alle andre jobs. Jeg hører ikke DSR have ondt af nedslidte SoSu'er. ;-)

Tomas det seneste år er der fundet mere end 600 mia kr. Så det handler om at man fra politisk side ikke VIL finde pengene til den offentlige sektors medarbejdere.

@ Karna. Spørgsmålet er om sygeplejerskernes strejke blive en rambuk for et generelt lønløft til de offentlige ansatte. Eller om den retorik de lægger for dagen splitter forhandlingsfællesskabet og dermed underminere sagen. Min mening er at sygeplejerskerne hele tiden sammenligner sig med andre faggrupper i deres argumentation, hvilket splitter fællesskabet, og blandt andet har fået Mona Strib fra FOA til at hive krabasken frem. Hun repræsenterer de lavtlønnede, som Bondo korrekt pointerer har været prioriteret solidarisk bl.a. af akademikere og lærere igennem en årrække med lønkroner fra den fælles pulje. Hvor står sygeplejerskerne fremadrettet i den diskussion? Vi er nødt til at stå sammen om fælles forhandlinger om løn og arbejdsvilkår. Det herrer ikke vejen frem

Den er for nem. ;-) De fleste af de 600 mia. er jo røget direkte rundt og tilbage og lidt til. Her skal du regne med de fleste af dem, det er reelt udlæg, de kommer tilbage i form af skat og dagpenge, der ikke skal betales. Staten har reelt "bare" sørget for at folk ikke går konkurs, skal på tvangsauktion og lignende. Det er ganske fornuftigt. (Uanset hvor lidt jeg bryder mig om Landsmoderen.) Her taler vi, som skrevet, om måske op mod 50 milliarder om året - hvert år. Man kan ikke låne sig til 50 mia. om året - eller det kan man godt, men så hedder man Anker Jørgensen eller er med i Luksusfælden. Det er lige præcis det både GØM & ABC siger - DLF har kørt en langsigtet strategi, det har andre også, de har bare valgt en anden vej. For man kan nemlig godt flytte de milliarder over en periode. 2-3-4-5 milliarder i tillæg om året over en periode, er helt anderledes end af DSR regner med at regionerne lige lægger hele dynen nu og her. Nu fravælger DSR's medlemmer et minimum af mulighed for at se på tingene, så kan Landsmoderen lægge det i depot de næste 10+ år. Og igen-igen-igen. Jeg går helt ind for at der skal ses på hvordan det offentlige lønssystem er bygget op, men det sker ikke fordi DSR strejker. Det sker hvis fagforeningerne i det offentlige indgår i et langsigtet samarbejde med A-siden på området. DSR ender samme sted som i 2008 - med svære lommesmerter.

Martin, jeg er enig i at DSRs tops retorik er splittende. Det skal dog ikke gå ud over de sygeplejersker der har haft mod til at underkende dem og nu tager en for holdet. De klarer det naturligvis ikke hvis en samlet fagbevægelse står og ser på og håber de mislykkes. Tomas, Alle penge ryger jo lidt rundt og så tilbage igen. På nær dem der ryger i skattely, investeringer i udlandet eller i pengetanke. Spørgsmålet er hvem der har arbejdet for dem.

Jeg har, snart gud ved hvor mange gange, i forbindelse med det her emne, skrevet: Jeg vil da hellere end gerne have at min løn er status quo - jeg behøver ikke reallønsfremgang. De penge må meget gerne gå til dem i bunden - det er selvfølgelig ikke DSR, men andre. Så kan det være at BUPL/FOA/DSR vil støtte DLF i at få bedre forhold, det vil de fleste af os hellere have end kroner i kassen. For det virker ikke til at de forstår, at lærere har det "lille bitte" problem, at de har ikke værnsregler og de har ikke aftaler om arbejdstid. ;-) Jeg vil gerne tilbyde enhver sygeplejerske min løn i en uge & så er hun vikar, bare vikar for min i den uge. ;-)

Så de kan regne ud hvordan vi andre kan være færre til at gøre mere.... Det var et sted at starte: ud med effektiviseringsagenterne (de kunne jo passende arbejde i stedet for at fortælle andre at de skal arbejde)!

Politikerne vil gerne have færre lærere på uddannelsen via kvote 2. Der mangler lærere i den danske folkeskole - og problemet bliver kun værre. Lærerne har svært ved at holde til arbejdspresset, som gruppe, og det bliver ikke bedre af at de nye kollegaer bliver mindre og mindre uddannede. Når for få vil være lærere er der to knapper at skrue på. Bedre arbejdsforhold og mere løn. At dreje på arbejdsforhold får kun dem ind der er der af idiologiske årsager og ser presset som det største problem. At skrue på lønnen kan få dem ind som ikke mener at lønnen står til mål for den indsats der skal leveres. Med mindre vi vil have skudt skolen helt i sænk indenfor en kort årrække, så skal man til at skrue på begge knapper. Lønnen kommer muligvis af sig selv hvis man gør uddannelsen 5 årig som i de fleste andre lande.

Jeg græmmes over uden officielle udmelding fra DLF - en rigtig fagbureaukrat udmelding er det. "Det grundlæggende problem er at der ikke er penge nok i det samlede lønsystem for offentligt ansatte, mener lærerformanden, og det løses ikke ved at lappe på lønefterslæbet for en enkelt gruppe ad gangen." Mener altså Gordon Ørskov. Men dette grundlæggende problem har den samlede fagtop ikke løst, og der er absolut ikke historisk belæg for at mene, at flere kommissioner/syltekrukker får flere lønkroner på bordet. I stedet for at pege fingre af sygeplejerskerne, burde samtlige offentlige fagforeninger bakke op om sygeplejerskernes strejke og bruge den som murbrækker for langt flere lønkroner til de offentlige ansatte!

For tyve år siden blev de offentligt ansatte i alle brancher udsat for et kolossalt pres for at gå med på 'ny løn'. Arbejdsgivernes mål var at lokke dem til at opgive den kollektive lønprofil til fordel for udstrakt brug af individuelle løntillæg oveni en lav grundløn. DLF-toppen var indstillet på at acceptere nyordningen, men foreningen indre opposition satte hælene i, og det blev et centralt stridpunkt i det formandsopgør, som endte med at ABC indtog formandsposten i 2002. Af især to gode grunde: Arbejdsgiverne skulle ikke have lov til at køre en del-og-hersk-politik på den enkelte arbejdsplads og splitte lærernes psykiske arbejdsmiljø ad, og desuden var vi skeptiske overfor, om det overhovedet ville være muligt at trække pengene hjem, når det kom til stykket. Og det lykkedes os faktisk mod alle odds at dæmme op for en udvikling, som alle fagforeninger gav efter for. En af ABC's største sejre, faktisk. Udviklingen siden da har i den grad bevist, at vi så rigtigt.

Man kan starte med at udnytte de 4 år man har nu. Så længe at praktikken er håbløs kort, der hjælper det ikke at lægge et år mere på. Det 5 år vil være mere eller mindre symbolsk og skal åbenbart give et eller andet adelsmærke med at vi nu er en længerevarende uddannelse, men så længe indholdet er det samme, kan jeg ikke se den store forskel. Jeg kan, i min optik, heller ikke se den store forskel på opfattelsen i samfundet, vi vil stadig være skolelærere, også selv om man nu kan skrive cand. skolelærer, i stedet for ba. skolelærer på visitkortet. Tværtimod, jeg kan se dystre udsigter, hvis det lykkedes at få uddannelsen omlagt til universiteterne. En fremtid hvor der bliver masseforelæsninger i pædagogiske fag, det er jo noget billigere at stoppe 200 ind i et auditorium og forelæse, end at have 8x 25 elever med hver deres underviser. En fremtid hvor der bliver skåret endnu mere på praktik og praktisk arbejde og hvor endnu mere af undervisningen bliver i grupper, evt. ledet af en ældre studerende. Læreruddannelsen har ikke behov for at blive mere akademisk og teoretisk, den har behov for at blive mere praksisnær, for en meget stor grad af lærerjobbet, det er håndværk, uanset om man pakker det ind i didaktik, klasserumsledelse og pædagogik som udtryk. Arbejdsforholdene er det absolut vigtigste knap at få drejet på, for ellers får man ikke kun for få folk ind, man får også for mange folk ud. Jeg er sidst i 40'erne og jeg har svært ved at se mig selv i folkeskolen om 10 år, med 26 lektioner, møder og 6-8 lektioner med 7. årgang på en dag. Det kan nok så meget i løn ikke kompensere for. Bemærk figur 10.3. Den påpeger præcis det problem. Vi er en meget stor gruppe lærere mellem 45 og 55, hvor mange garanteret overvejer om det rent faktisk er "værd" at fortsætte i folkeskolen i op mod 20 år mere og om man kan holde til det. Som det ses på figur 10.5 og bemærk, den er fra FØR L409. "I 2013 var det blot hver anden uddannede lærer, der underviste i grundskolen som 60-årig. Som 62-årig var det hver fjerde, og ved pensionsalderen er det 5-10 pct., der fortsat underviste." Det er endda før man slagtede seniordagene for min generation og fremadrettet. Når de 2 figurer samkøres, ser det ud til at der realistisk er mindre end 6-7000 lærere tilbage af aldersgruppen 45-55, der i 2013 består af små 25.000 lærere. Lidt hurtig hovedregning, det siger at der skal rekrutteres minimum 5000 lærere - ekstra - til læreruddannelsen om året, hvert år, alene for at erstatte de lærere. https://www.dlf.org/media/10164486/kl_rekrutteringssituationen-paa-laereromraadet.pdf

Sauer - jep. DSR har en decentral pulje på et sted mellem 7 og 9 milliarder kroner af det samlede lønbudget. I alt 8 % af lønsummen. Det kan DSR så overveje om er "ligeløn". Jeg ved, at jeg får ikke større tillæg for at undervise i 7.a end Birthe gør for at undervise i 3.a eller omvendt.

Hvorvidt arbejdet er hårdest i 3. Klasse eller 7. Klasse er vel et spørgsmål om hvordan jobbet løses... Der er mere rettearbejde i 7. Men det er jo ikke nødvendigvis det samme som mere arbejde. Hvis man mente at dem i udskolingen laver mere end dem i indskolingen, så kunne man jo kompensere ved at give dem færre lektioner om ugen - det behøver jo ikke at være løn. Et diffentieret lønsystem ville give mere splittelse end retfærdighed.

Det er lige præcis pointen. En lærer er en lærer og vi får mere eller mindre samme løn. Det har DSR og andre så valgt at gøre anderledes. Det virker heller ikke til at sygeplejersker og lignende er interesseret i at systemet laves om - i det mindste ikke når man debatterer på FB og lignende. Eller, man har nok ikke fortalt den menige sygeplejersker, at man for 25 år siden besluttede sig for at noget arbejde var mere værd end andet arbejde. Det er lidt tragikomisk at man kalder DLF for usolidarisk, for DLF's overenskomst er netop solidarisk, i en grad så den minder om det private. :-D Jeg har det mægtig fint med at Birthe får det samme i løn som mig. ;-) Vi arbejder lige mange timer og vi arbejder begge i skolen. Jeg er sådan set mest træt af at Bente i 0. klasse ikke får lærerløn. :-/ Hvor jeg så kun kan rose DLF (det sker ellers ikke så tit ;-) ) for at der blev taget hånd om dem i OK20 og forhåbentlig fremadrettet - de er lærere og skal have lærerløn, så må vi andre få lidt mindre. Her kunne DLF passende presse på for at få loven lavet om, så alle undervisere, fra 0. til 10. klasse er at betegne som lærere. Det andet må være et levn fra børnehaveklassetiden.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/forsker-myte-sygeplejerskers-loen-skyldes-deres-koen?utm_source=rss_eniro

@Martin Dalskov Tak for link. Nedenfor artiklen er der en uddybende artikel, som desværre kræver betalingsadgang – nogen som ved hvad den beskriver? Jeg under gerne sygeplejerskerne ( og mange andre ) mere i løn, men jeg bryder mig ikke om det, når der (på sygeplejerskernes foranledning?) sker en direkte sammenligning med lærernes løn. 1. Forskel i uddannelsens længde – sygeplejerskernes 3 ½ år versus lærernes 4 år. Tænk lige på den modstand DLF møder fra politisk hold i forb. m. ønsket om at forlænge læreruddannelsen til kandidatniveeau (5 år) og hvad det i givet fald kunne betyde for lønniveauet. 2. Mange sygeplejersker ( ikke alle) får aften-, nat- og/eller weekendvagter, hvilket udløser tillæg: • For effektiv tjeneste mellem kl. 18.00 og 23.00 ydes et tillæg på 27% af timelønnen. • For effektiv tjeneste mellem kl. 23.00 og 06.00 ydes et tillæg på 32,5 % af timelønnen. https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/overenskomster-og-aftaler/regionale-overenskomster-og-aftaler/arbejdstid-naar Blot et indspark for også at få nogle nuancer frem …

Den artikel som jeg nævner med betalingsadgang indledes således: ”Forsker: Det passer ikke, at sygeplejersker er lavtlønnede Mange sygeplejersker tjener en halv million om året, og det er ikke en dårlig løn. Pressen har ukritisk slugt historien om, at sygeplejerskernes lønefterslæb skyldes deres køn, mener arbejdsmarkedsforsker professor emeritus Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet” https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/forsker-det-passer-ikke-sygeplejersker-er-lavtloennede Man bliver jo lidt nysgerrig – nogen som har læst artiklen og kan gengive pointer/fakta/indhold?

"Indplaceringen havde intet med køn at gøre, men skyldtes, at sygeplejerskeuddannelsen dengang var en tre-årig lærlingeuddannelse. I dag er tjenestemandsbegrebet stort set afskaffet i regioner og kommuner. Det giver derfor ingen mening at sammenligne lønhierarkier fra 1969 til 2021 opdelt på kvinder og mænd,” siger Flemming Ibsen." https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/forsker-myte-sygeplejerskers-loen-skyldes-deres-koen

Det kunne være ganske interessant at se de forskellige uddannelsers længde & indhold i 1969, kontra 2021. Men, det er selvfølgelig sjovere at køre på køn, i stedet for uddannelse. Man kan også forfægte det synspunkt at DSR er lidt sent ude, det havde været ret logisk at tage det i bidder, som alle andre elefanter, efterhånden som deres uddannelse blev opgraderet. "Ph.d. i historie Astrid Elkjær Sørensen er uenig. ... Konklusionen er, at de traditionelle kvindefag stort set ligger lige så lavt i lønhierarkiet som i 1969." "Selv hvis det var korrekt, at sygeplejerskerne i 1969 ikke blev placeret efter køn, så mangler der jo et svar på, hvorfor der ikke er blevet rykket ved for eksempel sygeplejerskers, fysioterapeuters og pædagogers placering i lønhierarkiet på trods af, at de siden har fået en bedre uddannelse." Som påpeget af GØM & ABC. ”Der har været talrige overenskomstforhandlinger siden 1969, hvor sygeplejersker har kunnet bruge deres aftaleret til at løfte lønnen. " Man kunne have brugt de 8 % decentrale midler - det havde da været oplagt, som lærerne.

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE13199045/kritik-af-sygeplejerskernes-argument-for-hoejere-loen-der-er-ingen-koenskamp-her/

At ikke alle er enige med sygplejerskerne er ikke nyt, men det ærgrer mig at jeg ikke har mulighed for at læse artiklen og skribentens argumenter - ret svært af forholde sig til. At vi har en fagforening, der fuldstændigt vender ryggen til sygeplejerskernes kamp for ligeløn, herunder kamp for flere midler til den offentlige sektor, mener jeg er fuldstændig grotesk. End ikke har vores fagblad Folkeskolen forsøgt at sætte sig grundigere ind i, hvad sygeplejerskerne strejker for og formidle det videre til os menige medlemmer!

https://politiken.dk/indland/art8326095/Sygeplejersker-har-haft-fokus-p%C3%A5-l%C3%B8nstigninger-til-de-erfarne-kollegaer

https://politiken.dk/indland/art8325861/Sygeplejerskerne-har-selv-nedprioriteret-deres-grundl%C3%B8n

DLF har som eneste fagforening fra første færd sat hælene i overfor den individualisering af lønnen, som i mine øjne er gået grassat hos sygeplejerskerne. Vi sagde nej til 'ny løn' allerede i 1999 og har lige siden gået efter generelle lønforhøjelser og tillæg, som kom alle til gode. DSR har accepteret, at deres medlemmer blev splittet i en sådan grad, at det knap giver mening at tale om sygeplejerskernes løn som et samlet begreb. En fjerdedel af dem tjener under 35.000 om måneden (alt inkl), en fjerdedel af dem tjener over 45.000. 5% af dem ligger helt nede omkring 30.000, mens andre 5% ligger på 55.000 eller derover. Deres samlede lønsum ER for lille, men de burde måske overveje at tage et opgør med denne enorme lønspredning også. Gad vide, hvor mange sygeplejersker der har taget diplomer, masters, kandidater og ph.d'er alene pga af denne tåbelige incitamentstruktur. Og hvilke følger det har haft for deres fællesskab og arbejdsmiljø.

Vi vil ikke støtte sygeplejerskernes strejke, fordi de tidligere har forsømt at kræve stigninger på grundlønnen, hvilket har været et drømmescenarie for de offentlige arbejdsgivere. (men nok også en anelse mere kompliceret, da sygeplejersker arbejder døgnet rundt og derfor naturligvis har krav på aften- nat- og weekendtillæg) Vi vil ikke støtte sygeplejernes strejke, nu hvor de kræver stigninger på grundlønnen. Sygeplejerskerne er faktisk den faggruppe som mest offensivt har sat spørgsmålet om ligeløn på dagsordenen, tilbage under sygeplejerskestrejken i 2008 og igen nu i 2021.