Naturligvis skal man ikke lade sig kue af ens chef og tænke på hvad der ikke måtte falde i hans/hendes jord. Demokrati handler vel netop om, at vi kan tale åbent om eksempelvis arbejdsforhold uden at vi skal være bange for hvad folk mon tænker om 5-10 år. Er det virkelig vigtigere at være på arbejdsmarkedet frem for at opretholde sig egen personlige integritet og råbe op, når noget ikke er godt nok på arbejdspladsen?