Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Jan Madsen (Lærer) 14-08-2021 23:43
"Min nye skole har fået bevilget tolærerordningen fra 1. august til alle klasser på alle årgange. Så jeg ved, at jeg altid i alle timer har en anden og mere erfaren lærer sammen med mig." Hvordan kan det lade sig gøre, at man i alle ens timer har en anden lærer med sig? Det lyder dyrt.
Hanne Ranum (Folkeskolelærer) 15-08-2021 13:00
Det er en to-voksen ordning finansieret af skolens egne midler, som tidligere blev brugt til bl.a. pædagogtimer, da2, læse- og matematikløft, vikartimer og alle mulige andre ting. Indtil 6. klasse er en del af “voksen”-ordningen dækket af pædagoger, men der er altid to linjefags-uddannede lærere i dansk og matematik. I udskolingen er der to lærere i alle fag.
Jan Madsen (Lærer) 15-08-2021 14:57
@Hanne Tak for dit bidrag. Jeg har aldrig hørt om en sådan prioritering før - men det lyder jo umiddelbart positivt, bl.a. fordi at brug af vikarer i udskolingen nærmest er annulleret og noget som matematik-løft så "bare" bliver bragt ind i undervisningslokalet ved hjælp af flere voksenhænder. Jeg ved dog af gode grunde ikke, hvad " alle mulige andre ting" dækker over. Jeg kan dog umidelbart se, at der går 281 elever på skolen. Det gør jo også det hele til en mere overskuelig øvelse. Jeg antager du arbejder på skolen; har du lyst til at uddybe, hvordan det fungerer med to-lærer ordningen i udskolingen? Er det en succes?
Hanne Ranum (Folkeskolelærer) 16-08-2021 13:11
Ja, jeg er ansat som lærer på skolen. Det er et helt nyt tiltag (vi havde første skoledag i onsdags, d. 11. aug.), så jeg kan ikke sige så meget om, hvorvidt det fungerer. Jeg underviser selv på mellemtrinnet. Udgangspunktet er, at der i udskolingen er to linjefags-uddannede lærere i alle fag. Jeg ved ikke, om det er lykkedes 100 %. Derudover er der skemalagt tid til forberedelse. Igen kan jeg kun tale for mig selv og jeg har 2 ugentlige lektioner til forberedelse sammen med min dansk-makker samt 2 lektioner hver anden uge til teammøde. Den anden uge bruger man til forberedelse med andre samarbejdsparter. Jeg har en del timer på PLC og derfor ikke så meget klasseundervisning.