Er det toppen af et isbjerg, vi ser her? Eller er det en helt ekstrem undtagelse? Synes, jeg har hørt mange lærere berette om den slags forhold, navnlig efter reformen.

Efter reformen og Lov409 har skoleledere fået en anden rolle. Eller mange har i hvert fald indtaget en anden rolle. En hvor ledelse ikke er ‘første blandt ligemænd’, men i stedet er blevet rigtig meget chef. Lærerkollegiet skal ikke længere inddrages i beslutninger, og skolebestyrelserne synes at have en meget perifær rolle. Det betyder, at skoleledelsen er ret enerådige, og i det daglige egentlig kun er reguleret af skolechefen. Det kan være ok, hvis det er en dygtig skoleleder, men hvis det er en uegnet, som beskrevet i artiklen, så har vi et grundlæggende problem, hvis forvaltningschefen nøjes med at lytte til skolelederen. Det er simpelthen for naiv en tilgang. Og uansvarligt af forvaltningen. Som Sauer er inde på, så tror jeg virkelig ikke, at det er en enlig svale. Området er alt for ureguleret, og skolelederne for enevældige.

Som en af de lærere, der har kom forslået ud af efter 5 opslidende år under omtalte skoleleder, føler jeg trang til at tilføje et par kommentarer. Jeg opfattede i første omgang denne leder som en skolereformens lydige løjtnant. At han derudover manglede de menneskelige egenskaber, man bør forvente af en leder og opførte sig som en magtberuset dilletant - er uomtvisteligt, men det bør ikke skygge over det faktum at hele miseren kun kan forstås i lyset af skolereformen og overgrebet mod lærerene. For med den skulle skolen fjernstyres ovenfra efter rigide principper, og lærernes erfaringer og forudsigelige beklagelser på elevernes og undervisningens vegne, blev viftet til side med en hånlig håndbevægelse. Med systemisk vold skulle skolen strømlines og effektiviseres, og til dette formål behøvede man ikke ledere, der havde ører at høre med, øjne at se med og fingre at stikke i jorden, men kunne bruge hvem som helst der kunne efterplapre den herskende ideologis utroværdige paroler. Mine erfaringer fra disse år modsvaredes af beretninger fra talrige andre skoler i landet - og også i Svendborg. Jeg sagde op på Byhaveskolen i 2017, men havde i adskillige sammenhænge advaret om hvad der foregik inden. Måske har jeg ikke gjort det de rigtige steder. Måske har jeg bare ikke råbt højt nok.