Drop de kunstig skabte fag som “håndværk og design” og giv os de kreative fag tilbage i ordentlige udgaver.

Fint indspark Katrine, Du har fuldstændig ret i at der skal spilles på flere - mange heste. Det kræver store holdningsmæssige ændringer som ikke ændres over kort tid. Mange af os kan vel heller ikke sige os fri for at have en "snert" af at det er finere at vælge gymnasiet fremfor erhvervsfaglige grunduddannelser - for fx vores egne børn. Der mangler praktisk arbejde i skolen. Det tager tid og er mere besværligt i dagligdagen fremfor bøger/kopier og brugen af læringsportaler. Håndværk og design må aldrig blive en løftestang for erhvervsfagene - alene. Vi er ikke kun til for dem der skal være tømrer eller lign. MEN hvis vi skal bidrage må vores fag også skrue ned for at vores fag bliver alt for teoretisk. Jeg ser mange undervisningsforløb i HD hvor der bruges MEGET tid på papir/FIRE modeller og teoretiske overvejelser ....og lidt tid i værkstedet - havde vi mere tid var det sikkert fint. Mon bedstemor både lavede modeller, moodboards og designøvelser inden hun strikkede strømper?

Spændende med gode metaforer. Når vi ser på vandrørsmetaforen, er problemet nok, at vandet har været fint varmt fra begyndelsen af, men ad den lange vej, er det blevet kølet ned, og nu forsøger man så at varme det op ved aftapningsstedet, Men grundlæggende er der for mig at se behov for at gå til kilden. I praksis er den dobbelte negation ikke det samme som udgangspunktet. Det er nemlig en typisk abstrakt (akademisk) tankegang. Og det er typisk det, man gør, når man vil gøre undervisningen praksisnær ved konstruktioner som "Håndværk og design," som også er det @Hans Houmøller tager frem som eksempel. Børn bygger huler af pinde og leger med vand og mudder og er direkte interesserede i dyr og planter og alt, hvad der kan sanses - "det varme vand". Så først gør man det hele til en abstrakt fortælling ved for eksempel at præsentere børnene for naturoplevelser på en I-pad og bagefter vil man gøre deres abstrakte verdensforståelse praksisnær gennem endnu et akademisk lag af praksisorientering. Det havde været enklere ikke at ødlægge det umiddelbare forhold til sansningen fra begyndelsen af. Men min erfaring siger mig, at den umiddelbare sansning er tilstede i alle levende som et frugtbart potentiale. I vandrørsmetaforen handler det om at isolere rørene, så varmen ikke forsvinder ud i ingenting.