…Så kunne fokus være langt mere på at fejl = læring. Der er alt for mange elever der tror det i processen trækker ned hvis man laver fejl. Det vil jeg langt hellere have italesat oppefra. For det er i fejlene eleverne lærer. Der er en grund til at man f.eks. både i naturfag og håndværk og design beder eleverne om at tage “fejlene” med. Dvs. hvorfor forsøg gav andre resultater og hvilke designidéer der ikke duede. Det er dem der fortæller om hele processen. Jeg prøver at fortælle eleverne jævnligt at jeg hellere hører svar der ikke er helt rigtige end ikke noget svar. Men det er der mange elever der har svært ved at forstå. Især fordi deres fokus mere er på hvad resten af klassen tænker hvis de nu sagde noget forkert. Jeg synes dog ikke det er noget der skal ind i karaktergivningen, da den der status på hvor vi er i forhold til hvor vi gerne vil ende. En karakter er for mig KUN feedback og har intet med feedforward at gøre.

Grundliggende er man nødt til at forstå, hvorfor man i uddannelsessystemet har karakterer. Og det har man jo, fordi børnene og de unge skal sorteres. Samfundet har brug for x antal læger, y antal ufaglærte, z antal lærere osv. Redskabet til at foretage den sortering er karakterer. Mad andre ord er karakterer til for samfundets skyld, og IKKE for det enkelte menneskes skyld. Det er helt misforstået at vende problemstillingen om, og mene at karakterer er noget der “ hjælper “ den enkelte. Feedback er i den forbindelse væsentlig mere gavnligt end et rigidt tal.

og så er det da rigtigt, at for nogle elever er karakterer motiverende, Men for mindst lige så mange er karakterer demotiverende.