Jeg vil i den grad godt pege fingeren i en retning mere. Vi har fået renoveret udskolingen, der er 40 år gammel, grim beton, spartlet, malet, nye borde/stole - det sker løbende, nye toiletter, vaske ect. Alligevel, der kom lynhurtigt grafitti på vægge og skabe, der ridses ting i bordene på gangen, der skrives med tusch på ens bord. Stolene, der kan vippe og meget andet, de får stykker revet af sædet eller bare smadres generelt. Tastaturer får byttet rundt på taster eller "musedimsen" i tastaturet rives af. Vandlåse sparkes af vaske og vandet sættes til at løbe og toiletter stoppes med papir så der ikke kan trækkes ud. (Her ser jeg bare lige bort fra den elev der sked på gulvet........ I udskolingen.) Der hives løs i gardinerne, så de kan (hvis de blev det) sættes op hver evig eneste uge. Vi fik nye rullegardiner - efter en uge var bundlisten knækket 3-4 steder. Affald smides over hele klassen og hvis man spilder salat på gangen? Tja, det tager nogen sig jo nok af...... Vi er en "rig" skole, så man kan få en blyant eller et viskelæder, hvis ens forældre nu ikke selv har magtet at bruge 4 kroner i Tiger. De ligger så gerne smidt rundt omkring, ofte knækket og andet godt. Vi har ingen mobil-politik, det betyder at mobiler låses inde i skabet. Løsning? Man ødelægger da bare døren. Der mangler i den grad en debat og åbenhed om hvordan (mange) børn opfører sig i skolen og hvordan man er hujende ligeglad med inventar og materiel. Hvor mange forældre ville acceptere at man bare smider plastikken fra ens Corny på gulvet midt i stuen eller flår stykker af spisebordsstolen?

Jeg vil PÅ DET KRAFTIGSTE ANBEFALE alle landets lærere, pædagoger og øvrigt personale på alle skoler og institutioner at fotografere og dokumentere gennemtrængning af vand, huller i tag, udhæng, sternbrædder m.m. Sørg for skriftligt at orientere ledelsen og forvaltningen om misvedligeholdelse i forbindelse med gennemtrængning af vand, herunder snefygning. Får man at vide af ledelsen, at problemet er løst, så få skriftlig dokumentation i form af skadesrappport, billeder etc. Hvad er løst? Hvor? Hvor meget? Præcist hvad er udskiftet? Hvem og hvornår er det blevet udskiftet? Hvis man selv eller kolleger bekynder at hoste i ualmindelig lang tid, har ondt i hovedet, problemer med næse-svælg, øjne, vejrtrækning eller andre uforklarlige symptomer, så vær bevidst herom og dokumenter (lægebesøg) hvornår det er begyndt. Er der sammenhæng til mistanke om vandgennemtrængning? Man kan ikke være for hysterisk når det kommer til vandgennemtrængning. Tro mig. Der er en grund til jeg skriver "Tidligere folkeskolelærer".

Jeg bliver ked af at høre de nævnte eksempler på dårlig vedligeholdelse af folkeskoler rundt omkring. Hvilke kommuner – og hvilke partier sider på borgmesterposterne – drejer det sig om? Bemærk i øvrigt at der er kommunalvalg d. 16 november. Det er ofte almindeligt, at der i den sammenhæng bliver sat fokus på kommunernes forskellige udfordringer. Jeg bor selv i København. Selvom hovedstadsområdet er en stor rød klat på landkortet, så udgør Københavns kommune blot en lille del koncentreret omkring brokvartererne – Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, indre by samt noget af Amager. I Kbh. har man investeret massivt i renoveringer, tilbygninger og helt nybyggede skoler. Mht. det sidste er der flere på vej. Her er dog et gennemgående problem: Udearealerne. Det er svært at finde plads. og nogle steder løser man problemet ved at lave skolegårdene på tagene. Men især de gamle byskoler er udsatte og utilsvarende mht.. udearealer. Eksempel på udearealer på tagene er Ørestad Skole: https://www.youtube.com/watch?v=HOvO6ZTRjz4

@Tomas Det lyder jo helt vildt – sig mig er du ansat på en specialskole? Jeg har erfaring fra ansættelser og i forb. m. min læreruddannelse undervisningspraktik fra folkeskoler i Kbh. (inkl. Vesterbro) og omegnskommunerne – jeg har ikke oplevet eller hørt om noget lignende!

Men de fleste kender garanteret de fleste af eksemplerne fra deres egen skole. Det meste har jeg oplevet på andre skoler også. OK - delen med vandlåsene har jeg ikke oplevet før, men de beskidte elevtoiletter kommer jo et sted fra. Det er nok ret sjældent at folk udefra kommer og sviner toiletterne til. Eller da der var studenter på besøg hvor vi bor i juni - der var smidt McD-papir & et udvalg af dåser hvor lastbilen havde holdt. Kig på jeres egen klasse ved dagens slutning, hvor meget affald ligger ikke bare smidt omkring? + bøger, kopiark og andet.

Tomas, jeg er enig med dig i, at eleverne ikke altid behandler skolens ting ordentligt. Det er der masser af eksempler på rundt omkring - også på min skole. Men det er ikke pointen i mit indlæg. Det er faktisk en helt anden problematik, som jeg helt klart burde skrive om (også). Jeg skriver om slidtage. Om byggesjusk. Og om gardiner, der blev sat op, før man fik projektorer i klasserne (og hvor vi ikke havde brug for at kunne skærme for lys på samme måde). Og her synes jeg, at Ringsted Kommune har et forklaringsproblem. Hvorfor skal det tage 20 år at lave et utæt tag og et centralvarmeanlæg? Hvorfor skal vi finde os i at undervise i 13 grader (og eleverne i at lære i 13 grader?) hver vinter, bare fordi de ikke kan blive enige med entreprenøren om, hvis skyld det er? Hvorfor skal det regne ind i vores fællesrum i årevis, fordi de stadig ikke har fattet, at et fladt tag er en rigtig dårlig løsning? Når vi får ordentlige forhold, så vil jeg gerne gå i dialog med mine elever om, at vi skal passe på tingene, men lige nu føles det helt ligegyldigt. Desuden er det ikke fair, at alle elever skal bøde for, at en lille del endnu ikke har lært, hvordan man håndterer møbler på skolen.

Men der er der at indlægget går i 2 retninger- ;-) En ting er at det offentlige ikke evner at vedligeholde bygninger ect. Men de 2 billeder du viser, det er jo ikke opstået ved normalt slid - det er opstået ved hærværk. Hjørnet af bordet hopper jo ikke bare spontant af! Og helt ærligt, det er ikke kun "en lille del", der gør det og de andre er med på den. Jeg har 12-tals-piger, der skriver på bordene. "Jeg visker det jo ud igen!" WTF? Jeg forstår fint din pointe, men mener det er helt fair at vi lige ser på hvorfor dele af det peger på eleverne.

Ja, jeg kunne ikke rigtig vise på et billede, at vi kun har 13 grader i klasselokalet om vinteren, og pytter og spande på gulvet har jeg desværre ingen billeder af. Derfor har jeg taget billeder af 30 år gamle møbler. Stolen ser ikke sådan ud pga. hærværk. Stolen er slidt. Sådan ser mange af sæderne i øvrigt ud. Bordet, der er gået et hjørne af, ved jeg ikke, hvordan er opstået. Måske er der gået en flig af, som man har pillet i, eller som er blevet større ved, at noget har ramt hjørnet. Jeg ser og oplever også mange af de ting, du fortæller om. Og vi er helt enige om, at det ikke er i orden. Men jeg tror på, at vi kan komme langt med at udskifte møblerne, for som de ser ud nu, er sgu ikke særligt motiverende.

@ Maria Tak for detaljer. Mht. de to retninger som Tomas nævner, så hænger de måske sammen. Når kommunen af uransagelige grunde ikke vedligeholder og gør skolerne/inventaret tidssvarende – når der ser ud som du beskriver – så smitter det af på adfærden. Er der derimod lækkert og tjekket mht. de fysiske rammer, så smitter miljøet af på både adfærd og motivation. Jeg var som lærerstuderende i min praktik på Ørestad Skole – det fysiske miljø var klart med til at booste motivationen for også at lave kvalitativ undervisning. Din overskrift kunne sagtens lyde: Hvor gammelt og slidt et fysisk miljø kan vi byde vores børn og ansatte?

Jeg er helt enig i de horrible forhold, der ellers er på skolerne. Ikke mindst det brede udvalg af slut-60'er-start-70'er skoler er jo himmelråbende, hvor der som jeg så sarkastisk siger enten er brølende varmt eller isnende koldt. De store, dårlige, panoramavinduer er i den grad med til at give elendige forhold. Det kunne jo være at klimaministeriet skulle sætte penge af så alle skoler kunne blive opgradereret klimamæssigt - det vil nok hjælpe at man ikke længere har "termoruder" fra 1969, men 3 lags ruder, der lever op til moderne standarder.

Ingen kan være i tvivl om, hvor de 2,5 annoncerede milliarder til uddannelsessektorens genopretning først og fremmest burde dirigeres hen. Men lur mig, om ikke pengene går op i røg. Spildt på en række tiltag, der intet ændrer i børnenes og lærernes virkelighed.

Jeg foreslår, at samtlige byrådspolitikere den første uge efter valget skal arbejde fra et almindeligt klasselokale i deres egen kommune, sidde på elevernes stole (de borde og stole, der passer bedst, naturligvis), bruge skolens computere og kommunikere via Aula. Lad dem bare en uge siden med ondt i r.... på en gammel stol i en rumtemperatur, som pedellen tilsyneladende valgte ved lodtrækning, mens de venter på, at en 5 år gammel bærbar starter op, hvorefter de kan hygge sig de næste 10 minutter med at finde frem til den besked, der blev sendt for en uge siden!

Som de selv skal betale for i mange tilfælde. De er heldige hvis de får en bærbar, i Århus har vi fået et kryds mellem en forvokset iPad & en Pixi-bog, også kaldet en ChromeBook. Samtidigt, der kan de få madpakker med, der ikke kan komme på køl - for det er DYRT at have et køleskab i klasserne. Så beder vi dem om at lave en fremlæggelse, hvor vi så bruger 20 minutter på at få PC, projektor, program & højtalere til at spille sammen. Vi ignorerer at projektorens billede er på størrelse med et A3-ark og pilskævt i alle 3 dimensioner. Sådan er det jo - den IT-ansvarlige skal tage sig af 3 skoler............. Når de så har pause, jager vi dem ud i skolegården, hvor de skal dele 500 kvm. med 400 andre børn, hvor de skiftes til at stjæle bolden fra hinanden. Hvis de er rigtige heldige, kan de få lov til at bruge multibanen 2 frikvarter hver uge. Altså hvis de går i udskolingen. I 7.-8. lektion, der kan de få lov til at have naturfag, i et lokale, der sidst så en håndværker i 1978 - på en god dag, hvor der til 9 klasser er 8000 kr. i fagbudget - altså til alle 3 naturfag. Men man kan jo altid sætte dem til at læse på en portal.......... Men først har de haft hjemkundskab, hvor der skal laves økologisk, saltreduceret mad til 6 kroner pr. elev - med råvarer indkøbt via indkøbsordningen, der spiser 25 % af budgettet. (Ja, det siger mit regneark. ;-) ) Dagen efter, der ville dansklæreren gerne have haft dem med på besøg et eller andet sted, men da skolen skal spare, er der ikke til at man kan tage en bus til stedet, så de bliver hjemme. Det er jo også sjovere at se endnu et afsnit af 1864 på CFU. Igen. Det er pudsigt - efter snart 10 år i skoledebatten, er der endnu ikke EEN politiker, der har taget imod at overtage undervisningen eller bare komme med i en klasse, der ikke er nøje udvalgt og preppet. Det har ellers ikke skortet på tilbud - Lotte Rod ignorerer bare de her kedelige spørgsmål. ;-) Dog har Andreas Rasch-Christensen både givet en konstruktiv dialog-kaffe og været med til en naturfagseksamen.

Da jeg sammen med to medstuderende i midt 90´erne skrev hovedopgave på seminariet om skolemiljø, kunne vi konstatere, at forholdene i flere danske fængsler var (og nok stadig er) en hel del bedre end på størstedelen af de danske skoler. Rigeligt med naturligt lys, behagelig temperatur, god og frisk luft, rimelig ro, god plads og ordentlige stole og borde er eller burde være et minimum krav for alle elever og personalegrupper på et hvilket som helst værested, hvis man vil gør sig forhåbning om det også skal være et lærested. Hernæst, men stadig vigtigt, kommer en lang række af andre nødvendige faktorer, der bevisligt fremmer såvel trivsel som læring, men det vil føre for vidt her at remse alle de ting op, Men lad mig nævne blot én faktor, der kan hæmme eller fremme trivsel og/eller læring: Budgettet til materialekøb. 8000 kroner til NI (9) klasser til TRE (3) fag på pr. år. Det lyder som en aprilsnar. Som tørsvømning. Husker jeg ikke helt forkert havde vi på min skole ca. 30.000 kroner om året til syv-otte klasser til F/K, biologi og geografi. Alene i F/K havde vi 15.000 kroner, og det var ikke spor for meget, men ok. Hvad med at lade ledelsen arrangere julefrokosten i år for en tyver per person. :)

Det er fakta. Jeg vil tro at masser af faglærere i de praktiske fag har lignende tal. Eller når der ikke er penge på fagbudgettet til engangsmateriale (cirka 25 kroner for 60 sider), men fri farvekopiering - til 1 krone siden + arbejdstid.................