Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Eva Gregersen 13-09-2021 14:13
Korrektiv til artiklen fra SF
Claus Perregaard fra SF skriver på Facebook: "Lidt ærgerligt, at artiklen på Folkeskolen.dk dels ikke slår fast, at SFs forslag nok kræver at tegningerne og ledsage-teksterne skal indgå i undervisningsmaterialet, men IKKE at det er et krav at der SKAL undervises i det. Dels er der en fejl i artiklen, som mange journalister har fået galt fat i, at der har været et beslutningsforslag om materialet i forbindelse med F130 i foråret. Det er ikke tilfældet. Der var (to konkurrerende) vedtage-tekster (V79 og V80) i forbindelse med forespørgselsdebatten. Det er teknik, men ikke uvæsentligt for historikken. En vedtagelsestekst vil naturligvis kunne omskrives til et beslutningsforslag, og derpå fremsættes. Men det er altså ikke sket endnu - og vil først kunne ske i fbm Folketingets samling i oktober."
Benny Bang Carlsen (Lektor mag. art. et ph.d. i dansk) 13-09-2021 16:38
Hold fingrene væk fra lærernes metodefrihed - Christiansborg!
SF plus højrefløjen af Folketinget vil gerne statsliggøre Muhammed - tegningerne ved at gøre disse til et obligatorisk undervisningsmateriale i folkeskolen. De vil ligefrem garantere for lærernes 'sikkerhed' ved at tage ansvaret for udgivelsen. Ret bizar udmelding! SF gambler ligesom DF med ytringsfrihedsbegrebet i håb om at høste billige stemmer. At bringe tegningerne ind i skolen vil for mange etniske minoriteter opfattes som en provokation. En gennempolitiseret magtdemonstration overfor mange muslimer. Se her, hvad vi kan gøre i ytringsfrihedens hellige navn. Man kunne også forestille sig, at de politiske partier ville lave et undervisningsmateriale med udgangspunkt i Jens Jørgen Thorsens (maler og multikunstner) udsmykning af Birkerød station i 1984, hvor han malede Jesus med et erigeret lem. Hvis vi vil vise vores frisind og vores ubegrænsede tolerance og ret til ytringsfrihed, kunne jeg ikke finde et bedre egnet undervisningsmateriale. I forvejen har vi i et blodfattigt og ligegyldigt kulturministerium, der aldrig har opfundet nye kulturelle idéer af nævneværdig karakter. Og vi kan finde mange andre eksempler; vi kunne også fremstille et undervisningsmateriale, der fremstillede busten af Fredrik V, som for nylig blev smidt i havnen af en institutleder, der efterfølgende blev bortvist og politianmeldt. Det må dog også være i statens interesse at undervise eleverne i, at man ikke skal begå selvtægt og hærværk; slet ikke når der er tale om et royalt relikvie. Vi kunne også ophøje J.P. Jacobsens novelle om "Pesten" som et obligatorisk værk, som netop belyser socialdemokratiets imperialistiske flygtningepolitik, hvor man vil købe sig fri af asylansøgere ved at sende disse til Afrika på statens regning. Som den rige nation vi er, så kan vi jo købe os fra forpligtelsen og det internationale ansvar på at huse flygtninge i nød. Det er samme pointe i "Pesten", hvor de rige forskanser sig på slottet og lader de fattige dø ned i landsbyen, hvor rotterne bedre kan sprede smitten, Jeg er dog enig med socialdemokratiet om det principielle i denne sag (for en gangs skyld). Fx når Pernille Rosenkrantz-Theil udtaler: "Jeg synes, at man skal træde meget varsomt, når man taler om en folkeskole, der har et par hundrede år på bagen, og at man så fra den ene dag til den anden gør op med det princip, at lærerne selv vælger undervisningsmateriale." (Skolemonitor 22.okt. 2020). Rent principielt skal Folketinget og dets partier holde nallerne væk fra at diktere og bestemme alt, hvad der hedder politisk propaganda for det ene og det andet. Det har ikke noget med ytringsfrihed at gøre. Lærerne skal ikke ofre deres metodiske frihed på bekostning af opportunistiske politikeres fikse idéer. Hvis lærerne vil undervise i Muhammed tegningerne og Jens Jørgen Thorsens maleri af Jesus erigerede lem, så er det lærerens egen beslutning - ikke statens. At statsliggøre politisk propaganda er netop en karikatur på demokrati og vores frie ytringsret - og et uacceptabelt opgør med lærernes metodefrihed.
Eva Gregersen 13-09-2021 16:56
Lærernes metodefrihed er allerede knægtet af voldsmanden
Benny Bang Carlsen, det er muligt, at du opfatter det som en meningsløs provokation at bringe tegningerne ind i undervisningen, men der findes lærere, som gør sig andre didaktiske overvejelser end dig og som godt kan se et konstruktivt formål med at gøre det. Nogle af de lærere ville gerne bruge deres metodefrihed til at vise tegningerne, men tør ikke gøre det på grund af frygt for halshugning. Hvordan manifesterer din solidaritet med disse lærere sig? Det står mig nemlig ikke klart ud fra din kommentar.
Benny Bang Carlsen (Lektor mag. art. et ph.d. i dansk) 13-09-2021 17:21
Du misforstår min pointe - Eva Gregersen!
Jeg formulerer en principiel kommentar om lærernes metodefrihed. Den skal staten ikke blande sig i. Om lærerne vil undervise i Muhammed tegningerne må være op til den enkelte læreres didaktiske valg. Jeg kan/skal ikke forholde mig solidarisk med læreres materialevalg uanset dets indhold. Hvis jeg går ind på dine præmisser, så træffer jeg et politisk/ideologisk valg - ikke et didaktisk. Når det er sagt, ville jeg ikke selv vælge at undervise i Muhammed tegningerne, fordi de bliver brugt som en unødig magtdemonstration overfor etniske minoriteters religion. Vi har vistnok høstet tilstrækkelig med erfaringer om dette emnes politiske perspektiver og fatale konsekvenser. Det er jo fuldkomment naivt at forestille sig, at SF/DF og staten, qua dets eksekvering og publicering af Muhammed tegningerne som undervisningsmateriale, kan garantere for lærernes 'sikkerhed'. Det er hamrende naivt. Undervis i Jens Jørgens Thorsens erigerede lem i stedet for, hvis man har lyst til at afprøve ytringsfrihedens grænser.
Benny Bang Carlsen (Lektor mag. art. et ph.d. i dansk) 13-09-2021 17:27
Lille rettelse:
Der er ikke tale om Jens Jørgen Thorsens erigerede lem, men Jesus erigerede lem malet af Thorsen:)
Tomas Hansen (tidligere debattør.) (Lærer) 13-09-2021 17:54
Men.
Indre mission og fundamentalistiske muslimer er bare ikke helt sammenlignelige størrelse. Det er ret sjældent at lærere er slået ihjel fordi de eventuelt har vist Jens Jørgen Thorsens lem/Jesus lem. Det er jo lidt ironisk, alene Darwinisme er rigeligt til at hidse muslimer op. De bliver næsten lige så sure som når jeg siger at kvinders stemmeret er en af de største fjel i Danmark. ;-)
Anders H. Jensen (Lærer) 13-09-2021 17:55
.
Ville man ikk4 vise World Trade center-angrebet i 2001 i anledning af 20 års dagen? Det er helt sikkert heller ikke rare sager for alle. Men man må jo vise hvad det drejer sig om. Herunder også muhammedtegningerne. Det giver god mening at de som minimum finder vej til lærerbøger eller læringsplatforme.
Benny Bang Carlsen (Lektor mag. art. et ph.d. i dansk) 13-09-2021 18:24
Anders og Tomas: handler denne tråd ikke om SF´s forslag om at gøre Muhammed tegningerne til et obligatorisk uv. materiale i folkeskolen?
SF/DF's forslag handler vel ikke om for eller imod Muhammed tegningerne. Det handler om at påtvinge læreren en undervisningsopgave, som politikerne synes er relevant - uanset omkostningerne. Dem tager politikerne gerne på sig - eller hvad? Det handler for mig om det principielle i sagen, nemlig om det politiske systems indblanding i lærerens metodefrihed og materialevalg. Man kunne jo forestille sig, at politikerne udvidede deres beføjelser ud fra deres egne politiske interesser fremover. Eleverne kun fx have godt af at spise en makrelmad - ligesom Mette Frederiksen. Det må så indgå i undervisningen fremover som et must. Og når jeg sammenligner Muhammed tegningerne og Thorsens Jesus-figur, så har de to 'kunstværker' det til fælles, at det er 'pissedårlig og smagløse kunstværker/æstetiske artefakter'. En bombe på Mohammeds hoved og Jesus erigerede lem. Hvor spændende er det lige at undervise i - sådan rent didaktisk?
Jens Laugesen (cand.mag. pæd.) 13-09-2021 18:46
Muhammed tegningerne i...
... obligatoriske lærebøger ... Ej stop.... Hvad sker der???
Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 13-09-2021 19:25
Hvor læser I, at lærerne skal pålægges til at bruge undervisningsmaterialet om muhammedtegningerne? Så vidt jeg kan se, kan lærerne frit vælge, om de vil bruge det eller ej. Det vil ikke mindske selvcensuren det mindste. Evt. fanatiske islamisters vrede vil stadig ramme de lærere, der vælger at bruge materialet.
Eva Gregersen 13-09-2021 19:30
Svar til Benny Bang Carlsen
Benny Bang Carlsen, allerførst må jeg lige korrigere en misforståelse: SF ønsker IKKE at gøre tegningerne obligatoriske i undervisningen! SF ønsker, at der skal udvikles undervisningsmateriale, som lærerne så kan vælge at tage i brug. Det kunne Folkeskolen med fordel have gjort klart i ovenstående artikel, ligesom Altinget gjorde det i sin artikel forleden: https://www.altinget.dk/artikel/sf-formanden-undervisningsmateriale-om-muhammed-krisen-skal-ogsaa-indeholde-tegninger Og nu til sagen. Du skriver: "Vi har vistnok høstet tilstrækkelig med erfaringer om dette emnes politiske perspektiver og fatale konsekvenser. Det er jo fuldkomment naivt at forestille sig, at SF/DF og staten, qua dets eksekvering og publicering af Muhammed tegningerne som undervisningsmateriale, kan garantere for lærernes 'sikkerhed'. Det er hamrende naivt." Det forstår jeg som en anerkendelse af, at der med undervisning i Muhammedtegningerne følger en risiko for terror. Lad os lige stoppe op og dvæle ved dette faktum. Hvad tænker du om, at der i Danmark og i Europa i 2021 findes et undervisningsemne, som kan udløse halshugning? Synes du, at det er et problem?
Jens Laugesen (cand.mag. pæd.) 13-09-2021 19:54
@Sauer
Var lidt for hurtig.... Det ændrer dog ikke på at hvis Staten gør dette. Er der tale om at en suveræn nation i verden, vælge at skabe et undervisningsmateriale med racistiske billeder, som kan anvendes til mulig indoktrinering af børn og unge....
Benny Bang Carlsen (Lektor mag. art. et ph.d. i dansk) 13-09-2021 20:05
Ja, Eva der følger en risiko med i undervisningen i tegningerne, og det skal vi ikke acceptere!
En af mine kolleger fra professionshøjskolen i Kbh. underviste i Mohammed tegningerne. Det resulterede desværre i, at hun blev sygemeldt og var nødsaget til at få politibeskyttelse. Det er en civilisationskamp med dele af det fundamentalistiske Islam, vi står overfor. Jeg synes ikke, at læreren i skolen skal gå forrest i statens mulige selvbeskyttelsestrang og statslige ideologisering af problemet. Der er flere niveauer i denne diskurs. Ifølge formålsparagraffen er det lærerens opgave at opdrage eleverne til demokrati og værne om ytringsfriheden og tolerance mv. Men det må stadigvæk være op til den enkelte læreres didaktiske overvejelser, om hvor vidt det er hensigtsmæssigt at bringe denne sprængfarlige cocktail ind i skolens rum. Det handler ikke kun om lærerens mentale sikkerhed og habitus. Det handler også om, at eleverne ikke bør inddrages som gidsler i den statslige intervention i civilisationskampen, som bør føres uden for skolen. Det kan ikke passe, at underviseren skal have politibeskyttelse mv. Det er vigtigt at skelne mellem niveauerne i denne kontekst. Det er vigtigt at undervise i demokrati og dannelse, men kan det ikke gøres uden at inddrage denne sprængfarlige civilisationskamp og dens symbolske iklædninger? Og Eva - vi kan ikke undervise os ud af konflikten, som ikke ligger i skolen, men på et helt andet politisk niveau. Lærerne skal ikke føre politikernes kamp. De har - som du oplyser om SF (vel ikke DF) - ikke pligt til at inddrage Muhammed tegningerne i undervisningen. Vi kan sagtens blive enige på det politiske plan, men det er politikerne og staten, der må finde løsningerne på disse civilisationskonflikter - ikke den enkelte folkeskolelærer isoleret set.
Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 13-09-2021 20:13
Jens, hvorvidt tegninger er racistiske eller ej, er en diskussion for sig. Det korte af det lange er, at islamistisk fanatisk fundamentalisme findes, og at den kommer tydeligt til udtryk i denne sammenhæng. Skolen skal lære børnene om verdenen, som den er, ikke som den burde være.
Jens Laugesen (cand.mag. pæd.) 13-09-2021 20:36
Sauer, .... det er rigtigt at vi skal lærer børnene om verden på godt og ondt, og vi skal ytrer os om alt hvad vi kan, men vi har ikke lov til at være naive.... Vi skal passe på børnene og lærerne.... Og jeg tror næppe det havde været særlig viist at staten under anden verdenskrig havde fabrikeret et undervisningsmateriale som gjorde nar af Hitler. Ift. racisme, jeg ser en fare i at der er lærere, som vil bruge det fordi de er så meget i deres egen subjektive værdimæssige verden, men glemmer at spørge sig selv om hvad omverden og fremtidens voksne for ud af det?
Eva Gregersen 13-09-2021 20:40
Svar til Benny Bang Carlsen
Benny Bang Carlsen, tak for den kommentar. Jeg er glad for din anerkendelse af den civilisationskamp, som vi står over for. Ift. hvad vi skal stille op, er jeg faktisk enig med dig et stykke hen ad vejen: Nu hvor det er forbundet med livsfare at undervise i Muhammedtegningerne, mener jeg ikke, at det er egnet til at være en civil opgave. Jeg vil derfor ikke gøre det obligatorisk for lærerne at vise tegningerne i deres undervisning. Så langt kan vi blive enige. Til gengæld mener jeg, at det bør være obligatorisk for skoleeleverne at modtage undervisning i tegningerne. Og jeg har et forslag til, hvordan det kan lade sig gøre uden lærernes tilstedeværelse og uden om den normale skolegang ved hjælp af en undervisningsvideo. Det har jeg skrevet tre kronikker om (ingen af dem er bag betalingsmur): https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE12551101/staten-skal-befri-laererne-fra-ansvaret-for-at-undervise-i-muhammedtegningerne/ https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/kronik-voldsmandens-nye-veto-kan-og-skal-bekaempes https://kontrast.dk/sektioner/debat/artikel/muhammed-video-skal-byde-voldsmanden-trods
Jan Thrane (Folkeskolelærer, tegner) 13-09-2021 20:59
Spørgsmål til Benny
@Benny Bang Carlsen Benny uddyb venligst dette. Du skriver i din kommentar ovenfor om en af dine kolleger, som underviste i Muhammed-tegningerne: ”Det resulterede desværre i, at hun blev sygemeldt og var nødsaget til at få politibeskyttelse.”. Nu bliver man jo ikke syg af at vise tegninger – hvad skete der? Behov for politibeskyttelse – hvorfor? Mødte hun trusler? – og i givet fald – fra hvem. Blandt nogle studerende? Fra forældre/pårørende? Eller fra folk udefra? I tilfælde af det sidste – hvorfor havde de kendskab til den pågældende undervisning og underviser?
Eva Gregersen 13-09-2021 21:01
Svar til Jan Thrane
Jeg er ret sikker på, at Benny Bang Carlsen henviser til denne sag: https://www.dr.dk/nyheder/indland/charlotte-ville-vise-muhammed-tegninger-i-sin-undervisning-men-saa-begyndte
Jan Thrane (Folkeskolelærer, tegner) 13-09-2021 21:05
Tak til Eva Gregersen
Godt og hurtigt (!) spottet. Artiklen giver desuden svar på mine øvrige spørgsmål. Tak.
Jens Laugesen (cand.mag. pæd.) 14-09-2021 08:50
Racisme
Hvis det stemmes igennem bliver det synligt for resten af verden, hvor racistisk en kultur danskerne er indlejret i. Så er det i hvert fald vigtigt at blive helt skarp på sikkerhedsplaner, evakueringsplaner og tættere samarbejde med antiterror-korps m.m. som kommunerne skal huske at afsætte ressourcer til...
Jens Hougaard Nielsen (Lærer) 14-09-2021 10:14
@Benny Bang Carlsen - Børn som "gidsler" i og "frontsoldater" for politiske/ideologiske kampe.
Du skriver: "Det handler også om, at eleverne ikke bør inddrages som gidsler i den statslige intervention i civilisationskampen, som bør føres uden for skolen." Her rammer du for mig at se ind i problematikkens kerne. I al for høj grad bruger vi børnene som "frontsoldater" i vore egne kampe. Det er det utroligt svært ikke at komme til, men i min optik er det et tilstræbelsesværdigt ideal at undgå dette. I nærværende sammenhæng oplever jeg, at intentionen om en politisk/ideologisk "inddoktrinering" er til at få øje på.