Fantastisk eksempel på, at Corydon havde 100% ret. Det kræver fuld ledelsesret at opnå gode faglige resultater til afgangsprøverne efter skolereformen. (sarkasme kan forekomme)

Og Rany Hørlyck er stadig skoleleder. For: "Det er kun rimeligt at få forholdene og håndteringen belyst grundigt. Det gælder for alle parter i sagen, hvor der er bragt mange hårde beskyldninger frem." "Jeg er blevet bekendt med, at der er sket fejl på skolen efter en henvendelse i marts 2019, og der har været fulgt op ledelsesmæssigt både før og efter", siger Thomas Medom." "Nu ser jeg frem til, at redegørelserne er færdige, så jeg og andre kan tage bestik af dem", siger rådmand for Børn og Unge Thomas Medom." Citaterne er fra https://www.folkeskolen.dk/1879523/aarhus-skal-aflevere-redegoerelse-til-ministeriet-om-fem-dage

Et glimrende omend tragisk eksempel på ledelse af værste skuffe. En af mine tidligere ledere brugte samme metoder. Vi blev instrueret i, hvorledes vi skulle udføre den nationale trivselsmåling og vupti var vi gået fra at være sidst i kommunen og til at ligge nr et. Arbejdspladsens trivselsmåling blev også gjort til genstand for konkurrence. Den viste at flere medarbejdere havde det dårligt, mens andre havde det fremragende. Så gennemsnitlig gik det jo godt. Hmm målingen viste nærmere, at der var stor forskelsbehandling af medarbejderne. Stort sygefravær var følgen. Den pågældende leder lagde heller ikke skjul på, at der var medarbejdere vedkommende ikke ønskede som en del af skolen. Det var i det hele taget et langt jammers minde, som heldigvis hørte op, af årsager jeg ikke vil nævne her. Desværre trækker ledere, der ønsker at spejle eget værd i gode tal, et spor af "død og ødelæggelse" efter sig. Det ville være fint, hvis lederne på diverse forvaltninger var sig deres ansvar bevidst, og satte en stopper for ledere, der er eksponenter for udvikling af moppekultur. Det er dog mit indtryk at det heldigvis sker i ny og næ, at også en skoleleder kan få et vink med en vognstang.

Lad os nu ikke foregøgle hinanden, at skoleledelser, der styrer ved hjælp af frygt og belønning, er noget sjældent fænomen i folkeskolen. Jeg ved ikke, præcis hvor almindeligt det er, men jeg har ikke tal på, hvor mange lærere der over årene har berettet om intimidering og ekskludering fra ledelsesside. Jeg vil gætte på, at antallet af lærere, der er blevet mødt med bemærkninger a la 'er du nu sikker på, du er det rigtige sted', løber op i tusindvis. Agedrupsagen vakte ikke uden grund alle læreres interesse. Erik Schmidts modpart var i første omgang en magtmisbrugende skoleleder, men i anden omgang stod kommunen og KL last og brast med ledelsen, og Erik har til dato ikke modtaget nogen form for undskyldning eller blot anerkendelse fra arbejdsgiversiden af, at han var blevet udsat for et overgreb. Skolelederforeningens formand var fx tidligt ude med udtalelser om, at lærere, der ikke brød sig om skolereformen, burde overveje, om de overhovedet ville være folkeskolelærere, og det er ikke mere end et halvt års tid siden, at han blamerede sig med udtalelser om, at han da ville blive 'smaddertosset', hvis en lærer på hans skole benyttede sin (grundlovsikrede) ytringsfrihed til offentligt at fremføre en kritik, som efter hans mening burde have været taget' internt forinden. https://www.folkeskolen.dk/1871472/intimiderende-skoleledere-til-tjenstlig-samtale-nu I den forstand er Søndervangskolen så vist langtfra noget enestående grelt tilfælde. Der findes faktisk en del endnu værre eksempel på ledelsesmæssig magtbrynde. https://www.folkeskolen.dk/1876623/fratraadt-skoleleder-efterlader-specialskole-med-yderst-betaendt-arbejdsmiljoe

Det springende punkt er, om der i den måde ledelsessystemet i folkeskolen er opbygget på, er nogle indbyggede mekanismer/strukturer der gør at ledelserne rundt omkring er allegiske overfor medarbejdere, der mener noget andet/er anderledes/opfører sig på en anden måde, end ledelsen mener er den "korrekte". For det virker ærlig talt, som om at en del ledelser er under et voldsomt tryk både oppefra og nedefra, og derfor i flere situationer kommer til at reagere uhensigtsmæssigt.

Er folkeskolen.dk blevet Hr. Haanings personlige facebook-side eller hvad foregår der? Hvis vi skal høre historier om dårlig ledelse og lærere, som har følt sig presset ud, så kommer vi da ikke til at høre på andet et godt stykke ind i '22. Hvad er det der gør lige præcist den her vendetta-historie interessant? Udover det selvfølgelig giver nogle gode clicks når man giver én person spalteplads til at skyde løs med gamle anekdoter om noget champagne, som han I HVERT FALD IKKE ville have købt... Modparterne kommer jo ikke til kommentere på sådan noget, og så kan det ellers bare få lov at stå.. Og nej, jeg kender ikke denne Haaning.

Emil Sørensen: Der er ikke tale om anekdoter, når man præcist angiver personer, tid og sted. Det, der gør "denne her vendettahistorie" interessant, er at der er tale om regulære lovovertrædelser, og at det er angivet, hvordan man kan kontrollere sandheden i dem. Hvis modparten vil, kan modparten anlægge injuriesag. For det her er ikke pjat, det er alvorlige sager. Det er fuldstændig ødelæggende for skolen, som den hænger sammen nu, hvis man kan bøje karaktersystemet efter forgodtbefindende som leder. Endnu mere, hvis man så bliver nomineret som årets leder, og årets dansker ... Hvor vil du forresten hen med din demonstrative ligegyldighed for "dårlig ledelse og lærere, som har følt sig presset ud"? Er det ikke lige præcis emner, som bør beskæftige lærernes fagblad? Du lader jo dog til at være klar over, at det ikke er problemer, der er helt ligegyldige i omfang.

Hvordan kan hvem der sagde hvad og hvorledes kontrolleres? Uanset, så er jeg ikke særligt interesseret i historien, alene af den grund, at den emmer af Ekstra-bladet og hr. Haanings pludselige trang til at snakke utroligt meget. Det er da alvorligt og jeg håber der bliver gjort noget, men det er bare for meget sensation til mig. Jeg kan ikke komme frem til, at forsvare karaktersystemet, nationaltest eller lign i folkeskolen, hverken i forbindelse med den her sag eller nogen anden. Hvem er årets dansker, og hvordan har det relevans i det her? Dårlig ledelse kan der findes uendelige eksempler på. Løser det her problemet, eller kunne det tænkes der var nogle helt grundlæggende problemstillinger, der leder til dårlig ledelse?

Emil. Denne her historie har sendt rystelser igennem hele systemet, og selv på folketingsniveau er de rystet. Desuden rejser den spørgsmålet om hele kvaliteten af New Public Manegement måden at lede skolen på. Og det er utroligt, at det er lærere, der har forladt skolen, der skal rejse problemstillingen. Du kan ikke tage mere fejl end du gør.

Som det fremgår af faktaboksen har Folkeskolens journalist talt med flere end 20 nuværende og tidligere ansatte på Søndervangskolen, og artiklerne bygger på deres samlede oplevelser og beretninger. Men kun to af dem har ønsket at lægge navn til deres fortælling, derfor er det deres navne, du ser. Foruden Martin Haaning er det Pia Moelsby - læs dette interview med den tidligere tillidsrepræsentant for lærerne: https://www.folkeskolen.dk/1879807/jeg-turde-ikke-tale-med-nogen mange hilsner Karen Ravn, redaktionen