Når man skal udarbejde et undervisningsmateriale - i dette tilfælde om Muhammed-krisen - så opstiller man som regel et formål og mål med undervisningen, en eksplicit intention med undervisningen i det givne emne. Og hvad skal eleverne så egentlig lære her? Skal de fx lære, at Islam er en totalitær religion, som ikke understøtter den demokratiske ytringsfrihed? Hvad er det erklærede formål? 1) Er formålet at skildre de historiske kendsgerninger (fx i historie eller samfundsundervisningen) at skildre det historiske forløb og vurdere de fatale samfundsmæssige, kulturelle og socialpsykologiske konsekvenser, Muhammed-tegningerne medførte globalt set? 2) Er formålet at give eleverne en forståelse for, hvorledes man kan iscenesætte en global værdikrise ved symbolsk at fremstille "The Clash of Civilization" gennem en tegning, som viser Mohammed med en bombe i turbanen? 3) Er formålet med undervisningsmaterialet at fremstille Danmark som en særlig nation, som til enhver tid kæmper for den absolutte ytringsfrihed. Er formålet her endnu en gang at vise tegningerne for eleverne - også de etniske muslimske elever - og analysere dem som æstetiske artefakter, som indirekte afslører sløret bagved Islam? Jeg har nu opstillet en række mulige scenarier for undervisningens formål og mål. Der kunne muligvis oplistes flere. Bortset fra det sidste scenarie, kan jeg sagtens se en didaktisk begrundelse for at undervise (i historie) i Muhammed - krisen, men hvis formålet alene er politisk propaganda fra DF og flere andre højrepartier (inklusiv SF), så er undervisningsmaterialet skudt langt forbi en didaktisk rationalitet og relevans for undervisningen i skolen. Har højrefløjen + det nye højrefløjsparti SF virkelig - i nationens hellige navn - brug for at validere de såkaldte 'frie danske værdier' på bekostning af en misforstået religiøs intolerance - at udstille skolens etniske muslimske minoriteter i undervisningen? Spørgsmålet er, om målet helliger midlerne? Problemet er, tror jeg, at dette korstog er politiseret ud over alle grænser. Det er jo fuldstændig grotesk, at undervisningen ifølge Alex Ahrendtsen kan resultere i, at der skal opstilles et vagtværn på den enkelte skole. Hvad med de sociale medier, hvor undervisningsmaterialet vil blive spredt og mistolket 'around the world'. Skal der også her opstilles IT-vagtværn og PET beskyttelse for de lærere, som vover pelsen - at undervise i emnet? Man må anstændigvis opfordre politikerne - også SF - til at tænke sig om en gang til, før Muhammed tsunamien slippes løs endnu en gang - med de fatale menneskelige konsekvenser, det indebærer - her for lærerne i skolen, som gerne vil gå på arbejde med en vis garanti for, at de ikke bliver molesteret!

Nogle gange tænker jeg, at politikerne (mis-) bruger den antiislamistiske xenofobi til at sløre de uheldige politiske skandaler, vi ser udspillet her inden for de senere år. Jeg synes måske, at politikerne skulle vende deres opmærksomhed på sig selv. Der er nok at tage fat på: Rigsretssagen imod Inger Støjberg, en sandsynlig follow - up med statsministerens lovbrud i minksagen. Så har vi en næstformand i DF, som lige er blevet dømt i Meld- og Feld sagen i byretten med 6 måneders betinget fængselsstraf; så har vi den uskønne forestilling om evakueringen i Afghanistan, hvor vores ledende politikere var mere optaget af at valideres deres egne små udflugter på Facebook; derefter en kunstig iscenesættelse af et 'war-room' i sort hvid som dækning for forsvarsministerens fravær - og så kan vi bevæge ud i de mere smudsige skandaler, som demonstrerer fine 'danske værdier' med politikerne som eksemplariske forbilleder for nationen og de nye unge generationer. Vi kan her bevæge os rundt i alle de seksuelle afkroge af Christiansborg med de Radikale Venstre på en suveræn førsteplads, efterfulgt af den socialdemokratiske borgmester i København; på en tredjeplads har vi så det Konservative Folkeparti, som nu har brugt flere millioner på en advokatundersøgelse for at rydde op. Der skulle måske være sat nogle flere punktummer, men opremsningen af skandalerne er jo på den anden side uden ende. Her er der stof til meget undervisningsmateriale i samfundsfag, historie, dansk, seksualundervisning (herunder den kulørte presse, de sociale medier etc.). Vi drukner næsten i stofmængden. Politikerne leverer hele tiden gode undervisningsmaterialer. Spørgsmålet er, om de leverer god politik? Måske har vi ikke de politikere, vi fortjener!

Nu skal den enkelte lærer åbenbart sætte sig selv i en udsat position, en position som flere aviser ikke vil sætte sig selv i. Alt sammen fordi politikerne vil føre symbolpolitik og score stemmer til dig selv. Tonen bliver da mere og mere skinger. Er kvalmegrænsen ikke overskredet med længder.

Jeg synes Benny siger det ret præcist: Hvad er målet? Så længe der ikke er et mål for at skulle undervise i tegningerne, så synes jeg man skal lade være hvis man ikke ville have undervist i emnet alligevel. Jeg tror nu heller ikke at politikkerne kan blive enige om et mål/formål med undervisningen. Og hvordan skal man så lave undervisningsmaterialet?

Indgår der en pansret Audi A8 med chauffør fra PET i den sikkerhedsplan????

Det er altid foruroligende, når statsmagten forsøger at "sætte sig på" historieformidlingen.