16 forslag - allesammen udmærkede for så vidt, de kan sikkert godt være til lidt nytte, men midt i rummet står stadigvæk den kæmpestore, tonstunge, store lyserøde elefant, som socialdemokraterne ikke VIL tale om, der hedder de lange skoledage. Discountskolen MÅ ikke anfægtes. Og så kommer vi ikke videre. Spild af tid. for at sige det rent ud.

YOU GET NOTHING! YOU LOSE! GOOD DAY, SIR!

Nemlig inklusionsreformen fra 2012, som jeg mener har gjort mere skade end den folkeskolereform, der fulgte i kølvandet og som har medført at den faglige overlægger siden da har måtte sænkes, for at børn, der tidligere blev visiteret til specialtilbud men nu skal rummes i normalklassen, ofte uden der er ekstra ressourcer, har en chance for at følge med. Der er nok en årsag til at ventelisterne til friskolerne bliver længere og længere. Følgende fra de 16 punkter er derfor ikke en overraskelse "Afskaf målet om linjefagsuddannelse"

Ganske bekymrende mener KL, at det ikke er sååå vigtigt igen med den der uddannelse, altså foreløbigt i form af ønsket om at droppe linjefagskompetencekravet, hvilket jo også er en tanke, der kommer meget belejligt, når nu det er så svært at rekruttere og fastholde uddannede lærere, som det er flere og flere steder - Og naturligvis er der jo da andre parametre, man kan italesætte og dvæle ved end lige den ordinære læreruddannelse, skal man forsøge at indkredse kvalitet i undervisningen, sådan bredt set, ikke mindst også nu, hvor tidligere tiders kerneopgave, det fælles tredje, i form af fag og undervisning med respekt for læreren samt fag og faglighed i centrum stille og roligt er ved at blive udskammet som en art enøjet, konservativ karakter-præstationfokuseret og børnefjendsk højrefløjsting, hvis forsigtige tilhængere vistnok slet ikke kan lide børn og aldrig skulle være blevet skolelærere. Alt imens skolens omsorgs - trivsels - inklusions - og forældresamarbejde, tilsammen med fokus på det der dannelse meget belejligt passer aldeles som fod i hose med kommunernes ønsker om at proppe så mange som muligt ind på så få kvm som muligt i så store skoler som muligt med så lav en lærer-elev ratio som muligt og med så mange alternativt uddannede/ ikke uddannede lærere eller andre fagpersoner med så mange undervisningstimer og antal klasser som muligt. Man forsøger, sådan oplever jeg det efterhånden, at lappe på en af opgaver overbebyrdet folkeskole ved at tale den faglige del af lærerstandens identitet ned. Og nej, jeg mener ikke, at der ikke findes endda dygtige 'læreransatte' i folkeskolen, som ikke er uddannede lærere. Men det her er en glidebane, og en politisk varm kartoffel, vi har at gøre med. Arbejdsgiver har al mulig interesse i at neddrosle ideen om vigtigheden af linjefagsuddannede op på sigt, efterhånden som rekruttering og fastholdelsesproblemerne forværres, endda læreruddannede lærere.

Jeg synes KL’s udtalelse klinger meget hult. Det er dem der står for rammen. Det er dem der skal sørge for at få ansat nok uddannede lærere. Når de nu beviseligt ikke kan få dem da KL har lavet forhold der har jaget lærerne væk, hvorfor uddanner de så ikke alle de ansatte der ikke er uddannede? Hvilke forbedringsforslag er det lærerne skal kunne komme med når der ikke kan sættes spørgsmål ved testkultur, portaler, aula, eller de økonomiske rammer?? Jeg kan kun få ønsket om samarbejde som en afskrivning af fremtidigt ansvar.

Thomas Gyldal er en populistisk og utroværdig politiker, der nu prøver at gyde olie på de selvskabte, oprørte vande uden helt at have fattet, hvad han og den tidligere formand i KL, Erik Nielsen, smadrede.

Godt at se at de har ændret evaluerings systemet til at skulle teste i matematiske færdigheder fremfor matematiske kompetencer.

Jo flere pattegrise man propper ind i en bås og jeg mere intensiv driften effektiviseres på alle leder og kanter jo mere sygdom opstår der. Det kan man så afhjælpe med f.eks. masse-antibiotika løsning af hele besætningen. Desværre betyder det at generationer af mennesker i fremtiden ikke vil kunne beskyttes med antibiotika, fordi bakterier har udviklet resistens. Skoledagen skal afkortes, fritidshjem og SFO opnomeres og så skal der være færre elever pr. klasse. Det vil få det Naturligt Sociale til at vokse og alverdens quickfixes kan pakkes væk. Og så vil fremtidens generationer stadigt kunne håndtere modgang fagligt, socialt og personligt.

Eleverne skal have lærere, der ikke skifter job, lærere med planlagt undervisning, fagligt pg mentalt overskud. De to bør ikke adskilles. Mindre klasser, ja tak - og plads. Jeg har typisk 28 elever i klasserne i udskolingen på 42 kvm. Jeg underviser i år i hele fem forskellige fag i udskolingen. Jeg har virkelig svært ved at holde mig fagligt velsmurt og opdateret i så mange fag og må ofte gå meget nødtørftigt til undervisning. Kan slet ikke finde tiden til at læse, vurdere og give feedback på elevenes arbejde i dansk og engelsk. Det var nu også ved at tippe før reformen, men det øgede arbejdspres, der kom med reformen og de mange modsatrettede forventninger, der bl.a. er kommet til med inklusionsloven har væltet læsset. Det kam sammenlignes med elever; kommer de fagligt bagud over tid, ender de med at trives dårligere og dårligere. Og løsningen bør ikke være, undtagen i de mest fastlåste tilfælde, at man droppet det ene ben - nemlig fagligheden. Hverken for børnene, skolen som sådan eller for lærerne. Jeg oplever, at jeg virkelig skal kæmpe for og insistere på at holde den faglige fane højt. Dels fordi systemerne tilsiger, at jeg fokuserer rigtig meget på andre ting eller min og kollegers faglighed beklikkes, dels fordi jeg er presset på de rammer, under hvilke jeg skal udvikle både min egen og elevernes faglighed.

Der burde være mere fokus på elevernes trivsel og pædagog fordel i folkeskolen. Vi er nævnt 1 de Ted i SFO, men generelt så kan vi en masse som kan løfte eleverne og dette trivsel. 2 voksne er vejen frem mange steder. Kan ikke rigtigt se at alle aktører i folkeskolen er med. Det hele er jo lavet af kl og leder og lidt DLF. Ikke i orden.

17 til 20 børn er Max. Børnegrupper over kan ikke hænge sundt sammen socialt. Og flere voksne hjælper ikke særlig godt... 2 lærer-ordninger er overvurderet efter min mening.

Tja, jeg husker Gyldal fra 2013 i tv, som den der sparkede lærerrøv - hårdt! "Nu skal vi rykke sammen" "Afskaf 95 % kravet" Fint! Men der skal vel være mere end 80% lærere i folkeskolen, - ikke? Jeg synes, man i stedet skal rykke sammen i KL og satse på det, der virker. Ned på knæ - sig undskyld for 2013! Og kom så med den stjålne aldersreduktion igen bla. Det vil være et godt startsignal. Et signal til lærere, at damptromling (måske) er fortid.

Desværre er hele diskussionen om tolærerordninger, og ‘tovoksenordninger’ meget unuanceret. Utroligt mange aber dabeis bringes ikke op i debatterne. For eksempel spørgsmålet om faglighed, faglærer versus ikke faglærer eller pædagog, om co-teaching versus reel og realistisk praksis, behovet for forberedelsestid, antal timer på forskellige trin, fag, klassekvotienter(!), indskoling/udskoling, en skoles elevsammensætning med mere, behovet for kontinuitet og slet skjulte kommunale dagsordner i form af ønsker om øget inklusion, mellemformer etc. Spørgsmålet om lokaler og skemalægning. Samarbejdsflader etc. Dertil hvordan det på sigt skal bruges - og på hvilke opgaver primært. Hvis altså man overhovedet kan og vil finde nogle af ressourcerne ved at skære i skoledagens længde, kompensere fritidsdelen - og hvordan man vil besætte posterne med relevant uddannet personale sådan løbende, når det hele skal gå op i en højere enhed. Og hvor mange timer vil der egentlig blive tale om? I nogle klasser måske 8 lektioner ud af hvad 31? I andre en eller to lektioner ud af 33? Men snart kommer jo også teknologiforståelse sikkert som nyt fag på visse trin. Sluges så de to tolærertimer alligevel? Og i udskolingen har vi altså i forvejen meget få uuv-timer at trylle med. Kan blive til en enkelt lektion for en lærer i gennemsnit. Lektioner, som vel forventes forberedt og samarbejdes om. Eller har jeg misforstået? Og hvad med behovet for at dække de timeløse fag - og behovet for gamle tiders ‘klassens time’? Hvilke fag skal lægge timer til? Jeg hører lærere fortælle, at det er fedt at have 2-3 lektioner om ugen, hvor man ‘er to på’, for så kan den ene jo også i de perioder, hvor der skal skrives ekstra mange pædagogiske notater, observationer og indsatsplaner - eller man skal deltage i handleplansmøder ‘gå fra’ og få dét klaret. Ingen vikardækning i de timer heller. Er det dét KL og kommunerne ønsker at tolærerordningerne går med? Det er jo dem, der har kastet alle disse dokumentationsopgaver og samskabelsesprocesser ud i lærernes opgaveportefølje… Sårbart også når lærer/ tovoksenperson siger op. Eller bare skifter klasser og skema. Og på sigt er der risikoen for, at ordningerne kan få sparekniven og lærere måske endda blive opsagt. Jeg ville ønske, at forligskredsen fik opsagt hele molevitten og startede forfra; max antal elever pr klasse, mindre hvis meget lidt plads. Kaare Dybvad som ny skolebyggeriminister, så også børns rettigheder til noget så grundlæggende som kvadratmeter, lys og luft kan få opmærksomhed. Tolærerordninger i de fag, eller i de klasser, hvor det er mest oplagt for at man kan gennemføre undervisningen, uddannede lærere i ordningerne i visse fag og på visse trin. Tal med skolerne om, hvorvidt de mener, at der er trin og fag, hvor ikke-lærere er at foretrække for lærere. Passe på, at man ikke bare smører timerne tyndt ud. Elever og personale har brug for solide og varige samarbejder, skal det give nogenlunde pote. Overvej, hvilke opgaver, der skal fokuseres på; øget faglighed for alle elever eller støtte til øget ‘deltagelse’ og social inklusion? Konsulter uvildig og valid forskning i, hvad der rent faktisk gør en forskel for det faglige udbytte af timerne og hvilke omstændigheder, som det er en forudsætning er på plads for at forskningen kan underbygge den jo meget, meget dyre prioritering, som tolærertimer er. Timer, som måske i visse sammenhænge kunne give bedre mening at anvende anderledes - tænk fx al den forberedelsestid, en lærer i teorien ville kunne tildeles i bytte for 6-8 lektioners tolærerordning… Og så skal man lade være at love guld og som jeg hørte en xxx sige, at “nu bliver det hele dobbelt så godt!” Gu gør det da ej. Men det er et af flere interessante håndtag at skrue på.

@Malene, god nuancering du laver ovenover, synes jeg.

Hvordan kan lærerforeningen være med til punkt 15. Det lugter langt væk af en fedte-kampagne. Øv

Ang. punkt 15: Undersøgelser har vist, at elever, der er blevet undervist af linjefagsuddannede lærere, ikke får højere afgangskarakterer end elever, der er blevet undevist af ikke-linjefagsuddannede lærere. Forklaringen er naturligvis, at de udskolingslærere, der påtager sig at undervise i et fag, de ikke er linjeuddannede i, typisk har gjort det så længe, at deres realkompetence i faget er fuldt på højde eller højere, end de, der engang for mange år siden har fået papir på linjefaget. Mange ældre lærere blev uddannet i to linjefag og en række grundfag, som de dermed formelt fik undervisningskompetence i op til og med 6. klasse. Har man i 20-30 år til alles udelte tilfredshed undervist i et fag, man ikke tog linjefag i, virker det meningsløst, at man skal sendes afsted på kursus for at få papir på linjefaget. Det er spild af tid, det stresser skolens budget og dermed lærerstaben. Det er det rene paragrafrytteri. Kampen for at lærere skal være læreruddannede er en anden. Den skal naturligvis tages, men denne bestemmelse rammer ikke skiven.

Fantastisk at KL, Lærerforeningen og Skolelederforeningen alle går ind for at Teknologiforståelse både skal indgå som et selvstændigt fag og som en del af andre fag. Jeg kunne ikke være mere enig. Men en dårlig ide at fjerne kravet om 45 minutters fysisk aktivitet, med tanke på at så mange børn ikke er tilstrækkeligt fysisk aktive i deres hverdag.

Hvor blev den autentiske lærer af? Og begejstring? Så vidt jeg husker viser samtlige undersøgelser af undervisning-der-virker at begejstring slår alle andre tiltag, når der skal måles på læring. Hvorfor satser vi ikke lidt mere på det?

Problemet med ‘begejstring’ er, desværre, for du har helt ret, at det går alle jo da ind for, men man vil ikke helt gerne lave politik derefter. For lidt for mange lærere har bare stadig, hvem der fatter det, svært ved at være sådan helt oppe at ringe på begejstringens store klokke, når de står foran de 27 elever i 7.b og for 4. gang ro dage inde ig. ugen er nødtørftigt forberedt og må kæmpe med negl og klør for at skabe den der synergieffekt hos ungerne, som kommer ud af velstruktureret undervisning og klasseledelse og blik for alle børnenes forskellige behov på sammen tid. Måske endda KL og visse politikere eller deres medierådgivere og kommunens ‘Center for policy’ læser med og tænker; yes! - dét ord skal vi da bruge langt mere fra nu af! Man er altid på jagt efter nye plusord, som alle og enhver kan nikke smilende ja til. Se bare begrebet ‘frihed’ - it’s all over the bloody place - fra DLF til Gyldal (KL), De radikale - og naturligvis Alex Vanopslagh, hvis ansigt jeg for tiden har udsigt til hver morgen, når jeg cykler ‘over søerne’ i København; et 30 m højt og ditto bredt facadebanner med parolen “Frihed og ansvar”!

Udvikling? Det med timetallet har da været prøvet og betød indtil reformen i 2003, at der var stor forskel fra kommunen til kommune på antallet af skematimer. Jeg ved ikke om blev en bedre matematiklærer af, at blive tvunget til til 12 dage på UCSyd + en skriftlig og mundtlig eksamen. Men nu har jeg det rigtige stempel i mine papir! Det kan ikke bruges, at jeg allerede er uddannet matematiklærer (med forkert stempel) og har 20 års erfaring. Men det gør helt sikkert en forskel på elevernes læring og trivsel, at jeg før 2014 delte en indskolingsklasse med 1 - 2 kolleger og efter med 8 lærere og 2 SFO medarbejdere, hvor den ene har en uddannelse. Med test i kun dansk og matematik, så viser "man" klart, at andre fag er ligegyldige - hvem gider så uddannes til at undervise dem? Fjerne bindingerne fra de praktisk-musiske fag - betyder det, at man på en skole kun har Idræt men ikke BK, HD og musik, fordi der ingen lærere/ undervisere er til undervisningen? Eller helt væk og timerne brugt til dansk? Udvikling eller afvikling, hvis stort set mange fag bliver ligegyldige/ unødvendige? Indføre Teknologiforståelse som et nyt fag og uden uddannede underviser. Yes lad os gentage den store succes, som vi kender fra N/T og HD! Men hvorfor et nyt fag? Ved reformen 2014 gav man jo netop N/T nyt navn, så T nu står for teknologi.

Jens, jeg må give dig ret hvad angår forslag 8: "Afskaf bindingerne på de obligatoriske praktisk/musiske valgfag i folkeskolen. De nuværende bindinger på praktisk/musiske valgfag bør afskaffes og erstattes af gode muligheder for at lave lokale profil og udskolingslinjer." Jeg overså det i første omgang. Det ville være en katastrofal disposition. Et knæfald for konkurrencestaten, et godnat til skolen som kulturinstitution.