Jeg vil ikke engang kalde det for et godt forsøg, det der. Hvis det ikke var så hamrende alvorligt, så ville det jo være morsomt. Overskriften siger alt, sådan set.

Jeg er simpelthen så flintrende gal i skralden over det her - for i offentligheden kommer det her til at falde tilbage på hele grundskolen, og dermed også på arbejdsvilkårene for alle landets lærere. For hvilke forældre kan stole på skolen efter dette. Eller på forvaltningerne. Lederne skal kyles direkte ud af DLF. DLF kan simpelthen ikke holde til at menige lærere bliver intimideret og truet til at se igennem fingrene med ulovligheder af andre medlemmer af DLF. Jeg synes, at det er påfaldende, at DLF ikke for lang tid siden har iværksat en undersøgelse af omfanger af trusler og intimidering af medarbejere. For der mangler absolut ikke udsagn om mobning og personlig forfølgelse af en gruppe af DLFs medarbejdere begået mod en anden gruppe.

Med andre ord: "Der er ikke styr på en skid!" B-|

Jeg mangler en klar holdning og handlen fra DLF. Er det kun mig, der gør det? Har jeg overset noget? …, eller er det bare endnu et eksempel på A-20?

Hej Hans Her er lidt om og fra DLF i Arhus, dvs Århus Lærerforening, vedr. Søndervangskolen: https://www.folkeskolen.dk/1879988/laererforeningen-laererne-skal-kunne-tale-helt-frit--men-det-bliver-ikke-nemt https://www.folkeskolen.dk/1879482/laererforening-fik-aldrig-forvaltningens-redegoerelse-om-soendervangskolen og nederst i denne https://www.folkeskolen.dk/1879544/laerere-ledelsen-styrer-via-frygt-og-beloenning- Jeg ved ikke helt, hvad du mener, sagen har med A20 at gøre, som jo først trådte i kraft i dette skoleår. /Karen, redaktionen

Af gode grunde kan jeg ikke rigtig vide, præcis hvad Hans Houmøller gerne vil vide noget om. Men jeg ville meget gerne vide, hvordan Århus Lærerforening og Dorthe Ryom Fisker er gået ind i sagen for at beskytte nuværende og tidligere medlemmer. Der er trods alt fremkommet flere anklager om dårligt arbejdsmiljø, og mens vi kan læse, at Helle Mønster som formand for lederforeningen har været sammen med Rani Hørlyck i forhandlinger om, hvordan sagen skal opklares - så hører vi intet om, hvorvidt Århus Lærerforening er involveret for at sikre sine medlemmer, de menige lærere. Personligt kan jeg ikke se, at det er godt nok, at de forhenværende lærere "må" inddrages - naturligvis SKAL de forhenværende lærere høres. Og flere andre ting kalder også på lærerforeningens indflydelse. Også jeg mener, at den her sag er med til at afprøve, hvorvidt A20 fungerer til gavn for lærerne også. Det er jo nu, sagen er bragt frem, det er nu, den skal afklares - og A20 ER trådt i kraft. Nu.

DLF gør jo det i situationen, som du også kan læse i den artikel, @Karen Ravn henviser til, og som @Thora Hvidtfeldt Rasmussen refererer og kommenterer, at man retter opmærksomheden mod den aktuelle sag og sætter A20 i spil, med særlig koncentration på medlemmernes forhold. Og det er jo, hvad de fleste forventer af en fagforening. DLF's andet ben, det mere skolepolitiske, som mange har ment fyldte for meget i forhold til "omsorgen" for medlemmerne, træder tilbage her. Når man har fået greb om den aktuelle sag, kunne man måske ønske, at der blev set på de mere principielle overordnede forhold i nærværende sammenhæng. Det er sådan noget, en tidligere formand, som ikke er så tæt på de meget følsomme forhold i den konkrete begivenhed, kan tillade sig at forholde sig til. @Anders Bondo Christensen skriver da også i en kommentar til @Hanne Birgitte Jørgensens leder om begivenhederne på Søndervangskolen: "Når fokus i den grad rettes mod rangordning af skolerne, påvirker det uundgåeligt også ledelsens fokus, og dermed opstår problemer, som dem vi ser på Søndervangskolen. Det er en udvikling, der er veldokumenteret fra en lang række lande, der har været ramt af det den finske forsker Pasi Sahlberg kalder GERM (Global Educational Reform Movement)." Man tør så håbe, at DLF vil tage den mere principielle diskussion op, når støvet har lagt sig. Med mindre, man har så meget overblik, at man allerede nu kan tage det spor op sideløbende, forudsat selvfølgeligt, at det skønnes som værende af betydning og ikke karambolerer med den gode stemning i A20 samarbejdet i så høj grad, at man vælger at lade det ligge :-P

Hermed link til citat af @Anders Bondo Christensen m.m. i ovenstående kommentar: https://www.folkeskolen.dk/1879827/hvordan-kunne-det-ske#1880107

Jens Hougaard: Det er i den her sag meget vigtigt for mig at høre, hvad DLF gør for de helt almindelige, menige lærere, der er involveret i den her sag. De lærere, der har været del af det, der er skildret som et meget giftigt arbejdsmiljø. Det er klart, at der her opstår problemer, fordi DLF rummer både menige lærere og ledere i samme fagforening. Et gammelt emne for uenighed blandt lærere - diskussionen af denne sag er blevet endnu mere aktuel af, at lederne I de sidste 15-20 år har fået mange flere magtmidler, senest ved loven til afskaffelse af arbejdstidsaftalen. Denne sag sætter problemet stærkt i fokus. Naturligvis skal lederforeningen beskytte sine medlemmer - de ledere, der nu er i problemer. Men disse lederes modpart er jo, udover Århus Kommunes borgere generelt, de lærere, der har været ansat i dårligt arbejdsmiljø - og har klaget over det, uden at deres klage tilsyneladende er blevet taget alvorligt. Her er det, jeg gerne vil have at vide, hvem der kæmper for dem - og hvordan. Det er jo dog dem, der er den svageste part i det her spil. Og det er ikke så godt, hvis man som lærer behøver frygte for sin ansættelse - og derfor ikke vil have sit navn frem - hvis man udtaler sig i en sag som denne her. Så vidt jeg har læst, var formanden for lederforeningen i Århus meget tilstede som bisidder for Rani Hørlyck i forhandlingerne om, hvad der skal ske. Hvem repræsenterede de menige lærere i forhandlingerne om, hvad der skulle ske? Vi Ian læse, at opdraget til den uvildige undersøgelser er, at man "må" høre tidligere lærere - ikke, atman "skal".

@Thora Hvidtfeldt Rasmussen - Mht. hvad DLF gør skulle det iflg. @Karen Ravn være det, man kan læse sig til på den side, der henvises til. Umiddelbart lyder det noget afventende. Alting er tilsyneladende "for tidligt." Mon ikke det bl. a. er, fordi der er alt for mange, der burde have reageret tidligere, som ikke har lyst til at der kommer fo meget "lys på". Det er jo nemt nok for os andre, som ikke direkte har noget i klemme, at sige, der skal ske en hel masse, men det er vist sådan en sag, rigtig mange helst havde været foruden.

Jens, sådan helt overordnet. Hvordan kan DLF repræsentere menige lærere i sager omkring lederes personforfølgelse, chikane og mobning, hvor lederne risikerer at komme i klemmer overfor deres egne overordnede? DLF skal jo også repræsentere lederne. I forvejen er kredsene jo dybt interesserede i at bevare det gode forhold til forvaltningerne og nedtone alle konflikter, så det lokale forhandlingsklima ikke bliver ødelagt. Især nu efter A20 gælder. DLF har gravet sig selv ned i et dybt troværdighedsproblem.

Jamen det er da et problem, hvis man fra DLF's side ikke skulle kunne hjælpe medlemmer, hvis de kommer i problemer i forhold til deres leder, men det er da mit indtryk, at der er metoder til at tage sig af den slags. DLF kunne da uden problemer repræsentere Erik Schmidt. Forskellen på lederpositionen og lærerpositionen er vel, at ledelsen i første omgang ikke optræder som enkeltperson, men som repræsentant for kommunen. Som jeg læser den artikel @Karen Ravn henviser til (1), har DLF, da heller ikke nogen betænkeligheder ved at skulle varetage de "menige læreres" tarv. Men det kan jo godt være, som du antyder, at der er lidt A20-relateret "berøringsangst" (1) https://www.folkeskolen.dk/1879482/laererforening-fik-aldrig-forvaltningens-redegoerelse-om-soendervangskolen

Hej Martin T.o. er skolelederne ikke medlemmer af fx Århus Lærerforening, selvom de - via Skolelederforeningen - er medlemmer af Danmarks Lærerforening. Det fremgår af DLF's vedtægter nederst s. 6 her https://www.dlf.org/media/14007397/vedtaegter-8-december-2020.pdf mvh Karen, redaktionen

Jens: "Jamen det er da et problem, hvis man fra DLF's side ikke skulle kunne hjælpe medlemmer, hvis de kommer i problemer i forhold til deres leder, men det er da mit indtryk, at der er metoder til at tage sig af den slags" - Hvilke 'metoder' tænker du her på? Erik Schmidt-sagen kan man ikke henvise til som en gangbar metode til efterfølgelse for ret mange andre. Dertil var hans sag, hans renomme, hans professionelle bagland og opbakning og hans personlige og professionelle omstændigheder ikke sammenlignelig med almindelige lærere rundt omkring. Og den type årelang og meget store ’kamp’ imod systemet kan man ikke forlange, at den almindelige, menige lærer har hverken mod, tid eller kræfter til at indgå i.

Eksemplet her fra landets næststørste by kunne tyde på, at også andre lokalafdelinger af DLF simpelthen må formodes at stå magtesløse overfor skoleledelser, der på forskellig vis og i forskellig grad udviser, hvad flertallet eller et stort mindretal anser som en problematisk ledelsesstil. Læg dertil skoler, hvor TR - og MED-systemerne ikke fungerer, som de burde, hvor en usund tavshedskultur har fået lov at brede sig, hvor der er stor personaleomsætning, mange på deltid, mange unge og nye lærere etc. Gad vide, hvor mange i dlf lokalafdelingerne, der har måttet svare et desperat, bekymret medlem, som endelig, efter måske mange år, har taget mod til sig og kontaktet fagforeningen: "Vores råd er, at du ser dig om efter et andet sted at arbejde. Der er ikke rigtig noget, vi kan gøre i den slags tilfælde..." Et lignende eksempel fra gymnasieområdet er denne sag: https://gymnasieskolen.dk/laerere-ledelsesstilen-paa-naestved-gymnasium-er-et-stort-problem

Du har helt ret i at Erik Scmidt sagen ikke er typisk. Jeg tog den frem som eksempel på, at DLF godt kan repræsentere den menige lærer uden at komme i en problematisk konflikt med at r skulle repræsentere andre interesser. Jeg skal ikke gøre mig til af at forstå hele arbejdsmiljøproblematikken og fagforeningens muligheder for at agere i den sammenhæng. Men tager man udgangspunkt i lærerforeningsformandens udtalelse: "Det er vigtigt for mig at skelne. Den her sag er undervejs blevet delt op i to spor, som så alligevel hænger sammen. Der er et arbejdsmiljøspor for de medarbejdere, der er på skolen nu. Det er et vigtigt spor. De medarbejdere skal have en arbejdsplads, hvor de trygt kan gå på arbejde og løse deres opgaver." så må man gå ud fra, at formanden har noget at have den i. Hvis der på en skole er arbejsdsmiljøproblemer, er der, så vidt jeg er orienteret, mulighed for at rejse en arbejdsmiljøsag. Inden det kommer så langt kan man holde møder mellem de konfliktende parter med diverse bisiddere osv. Jeg er som sagt ikke inde i alle de arbejdsmiljømæssige værktøjer, men jeg kunne sagtens forestille mig, at der er situationer, hvor det, der umiddelbart er til rådighed ikke er tilstrækkeligt. Det er også derfor, jeg ovenfor har skrevet, det er en møgsag, da de op/ned konflikter, jeg selv har været i nærheden af, bestemt ikke har været ønskescenarier, der bare har været lige til at gå til, men der har været etableret dialoger, hvor DLF har været involveret, og man har fundet frem til noget. Min vinkling ligger i det citat fra @Anders Bondo Christensen, hvor der peges på, at situationen snarere skal ses som et symptom på et strukturelt problem i fokeskolen frem for at ses som et isoleret problem på Søndervangskolen. Det er også det @Niels Chr. Sauer er inde på i sit indlæg "Søndervangskolen er toppen af et isbjerg" (1) Men nej. Den "almindelige lærer" har ikke ønsket et opgør med de principielle problemer i folkeskolen, og DLF's rolle har jo også været lidt tvetydig, for man har på den ene side rettet en fundamental kritik mod skolens top-down styring og centralisering, men har på den anden side indgået i det ene samarbejdsprojekt efter det andet, hvor centraliseringen ikke er blevet antastet Det er sgu ikke nemt. (1) https://www.folkeskolen.dk/1880302/soendervangskolen-er-toppen-af-et-isbjerg#1880758

Folkeskolen.dk’s forbilledlige journalistiske afdækning og optrevling af sagen og problemerne på Søndervangsskolen og videre ud i de kommunale systemer illustrerer jo med al ønskelig tydelighed, at lærernes de facto ret og pligt til at ytre sig, også om ulovlige forhold samt deres ret til et trygt og sundt arbejdsmiljø ikke er gjort derved alene, at man har et TR - og et MED-system, formel apv-kortlægning, ej heller endda i de tilfælde, hvor medarbejdere tager mod til sig og henvender sig til fagforening eller sågar direkte til den ansvarlige forvaltning. Sagen her, fra landets næststørste by, kunne tyde på, at systemerne, der ellers skulle forebygge, forhindre og følge op på problemer med dårligt eller endda giftigt arbejdsmiljø og tvivlsom lovpraksis slet ikke fungerer! Vedrørende apv: Er der tvivl om anonymitet, er apv’en ikke, som den bør være ved mistanke om fx problemer med det psykiske arbejdsmiljø, tilpasset forhåndenværende problemer, er der ikke ekstern hjælp og 100 procent uvildigt tilsyn med arbejdet, ja, så er det svært overhovedet at få problemerne frem i lyset. - Og får man et problematisk arbejdsmiljø nødtørftigt italesat via en overfladisk apv, hvad sker der så? Bliver lærerne åbent inddraget i, hvad der så bør ske ? Tales der om, hvorledes det overhovedet kunne komme dertil? Eller sætter ledelsen selv på papiret nogle ’tiltag i gang’ - og så sker der ikke mere? Jeg giver ærlig talt ikke en femøre for de der overfladiske apv’er, der ikke griber om nældens rod. 'Arbejdsmiljøsporet' må og bør ikke adskilles fra det juridiske spor i sagen!

Noget af det mindste, man kunne gøre, er at sikre, at apv'erne er reelt anonyme. Men DLF har tilsyneladende accepteret, at der rundt omkring på skolerne her udviklet sig forskellige praksisser, hvorved lærerne ikke kan tale sandt i apv'en uden at risikere at blive kaldt til samtale på kontoret. Det MÅ man kunne sætte en stopper for!

Men overordnet set er det, der på sigt skal satses på, at der ikke er behov for at skrive om giftige ting i APV'en, fordi man har en god arbejdsplads. Og for få at rette op på folkeskolen, er der behov for en erkendelse af, at rammerne er fundamentalt forkerte, og så kan man ud fra den fælles erkendelse gøre noget for den enkelte arbejdsplads. Det er så simpelt, at ingen kan finde ud af det.

Det kan man mene, Jens, men tror du selv på, at der sker noget 'den vej rundt'? At 'man' sikrer gode arbejdsvilkår og et sundt arbejdsmiljø med inddragelse, åbenhed und alles - fordi man lissom 'erkender' at det står skidt til.. og på den baggrund handler? Jeg tvivler på, at nogen 'fælles erkendelse' overhovedet opstår - tværtimod vil man netop fremdrage de 'undersøgelser', som passer med den modsatte dagsorden ("mange er tilfredse", "lærerne er generelt glade for deres arbejde", "mange har en god dialog..." og bla bla...) Det her område - arbejdsmiljø og 'ytringstryghed', problematisk ledelsesstil - og kultur er alt andet end simpelt...

Nej, det tror jeg ikke på. Det er en fuldtændig urealiserbar totalt abstrakt referencesituation. Lige meget hvilken ramme man laver, vil der være masser af konflikter, og det er kun godt - det hedder "livet." Men den situation, der er nu, er rigtigt dum, fordi den forsøger at opretholde en illusion af "harmoni," som styres fra toppen, og hvor alle presses til at medagere i et stort illusionsnummer, og det er "filosofien" i folkeskolen, og hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg ikke engang man kan skabe en større konsensus, omkring at det hænger sådan sammen. Men begivenhederne på Søndervangskolen demonstrerer det illusionsnummer, og den er typisk for folkeskolen som sådan, og "toppen af isbjerget," som @Sauer kalder det og kan ses i sammen hæng med GERM som @Anders Bondo Christensen skriver. Og jeg synes også at læse af dine kommentarer @Malene at du ikke er helt fjernt fra den måde at se det på. Jeg kan følge din "skepsis" uden problemer, men bliver kategoriseret som "resignerende," når jeg giver udtryk for den, så jeg prøver at opretholde optimismen, men kan egentlig heller ikke se, hvor det store "gennembrud" skal komme fra.