Hovedpointen i artiklen er faktisk, at ingen kender omfanget af lærere som mobber elever i folkeskolen. Uanset om, det er 2, 200 eller 20.000 er det ubehageligt for det, som genstand for mobning fra sin lærer, og skal selvfølgelig håndteres i skole-hjemsarbejdet, evt. med inddragelse af skolens ledelse. Selvom forholdet mellem lærer og elev skal være gensidigt respektfyldt og anerkendende kan man ikke tage det for givet, at det er sådan. Magtforholdet er asymmetrisk, og det kan ikke være anderledes. Man udvikler dog på det løbende med inddragelse af eleverne mere og mere, hvor det er realistisk, og hvor det giver mening. Magtforholdet vil dog stadig være asymmetrisk. Fodboldslandstrænerens faglighed er større end min, da jeg kun er en såkaldt mandagstræner. Elevers oplevelse af en lærer er præget af de tankeredskaber, de har til rådighed. Det samme gælder for voksne. Fx kan elever få det indtryk at læreren ikke kan lide dem, hvis de bliver bedt om at lade være med at forstyrre i timerne uanset lærerens tonefald. Ofte kan en elev misforstå en lærers besked, fx "Din sidemakker bliver irriteret, hvis du gamer i timerne, og han ikke må." I mit virke bruger jeg meget tid på at oversætte mine beskeder til få elever. Det kan være, at jeg er meget uklar i tale, og burde øve mig, eller det kan være, at konteksten i skolen er meget diffus for mange elever. De er i tvivl om, hvad rammerne er, hvad der forventes af dem af forældre og skole. Det lyder absurd, men jeg mener, at det er tæt på sandheden. Især fordi vi lever en tid, hvor følelser ofte rangeres højere end fakta aka "jeg føler, at du ikke kan lide mig" "du giver mig en lavere karakter i forhold til min sidemakker, selvom vi har lavet opgaven sammen." Generelt har flere elever svært ved at forstå, hvad skolens rammer er, og hvad vi forventer af dem. I stedet har vi vendt det hele på hovedet, og spørger mere til elevernes perception end nogensinde før. Som påpeget i artiklen skaber en klageinstans konfliktoptrapning, og sandsynligvis også forstærkede fjendebilleder. Lad os blive bedre til af afstemme konteksten for eleverne i stedet for at skabe endnu en arena for kamp i folkeskolen.

Stor respekt herfra for Helle Rabøls indsigt i og forståelse for mobningens mekanismer. Men - jeg havde nær sagt som sædvanligt - ser man denne mangel på forståelse for lærerens legitime behov for at kunne beskytte klassens fællesskab. Helle siger: "Hvis den elev, man sender uden for døren, er i periferien af elevfællesskabet, så får man signaleret til sin elevgruppe, at det er i orden at ekskludere. Læreren bør indtænke al den sociale symbolik, der kan ligge i at sanktionere en elev". Men den elev, der sendes udenfor døren (en elendig 'løsning', som mange lærere desværre er henvist til), har jo typisk insisteret på sin ret til at styre hele rummet og dermed ekskludere hele den øvrige klasse.