Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Lars Toft Madsen 19-11-2021 13:08
Seminariet
Ja, det er rigtigt, som I skriver. Dog må det så ikke blive sådan, at de pædagogiske evner så bliver lærerens byrde, forstået således at selv rigtig gode pædagogiske evner ikke altid nytter i forhold til klassens udfordringer (se dokumentaren!). Det er den brede pædagogisk-psykologiske indføring vha. grundfagene psykologi (13), pædagogik (9), retorisk (ub), samt undervisningslære (10), der bar mig gennem 38 års udfordringer. Så ind med dem, ikke som tryllestøv, men som en mur at spille op ad, en kompetence, der er udviklingsbar, men substantiel. En rygrad, som desværre ikke findes længere, hvor det hele er fragmentarisk. Det vil også kunne understrege, hvorfor lærere skal være læreruddannede, ikke drengerøve, akademikere eller andet godt.
Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 19-11-2021 13:40
Det er i bund og grund ubegribeligt, at pædagogikken for mange år tilbage blev forvist fra læreruddannelsen. Men det går hånd i hånd med det faktum, at læreruddannelsen i dag kaldes en velfærdsuddannelse. At læreren er blevet reduceret til en underordnet servicemedarbejder i en npm-velfærdsinstitution. Fra dag 1 kastet ud i 27 ugentlige sololektioner i 5 fulde klasser uden praktisk mulighed for reflektion eller sparring med nogen som helst form for dybde. Henvist til, som skribenterne her siger, at hoppe fra tue til tue i kampen for at overleve til næste weekend. At danne sin læreridentitet er en proces, der finder sted over flere år, og hvis den ikke er forankret i pædagogisk indsigt, men bare bygger på de forhåndenværende søms (læs: læringsportalers) princip, ender man op med en afprofessionaliseret lærerstand i en hovedløs præstationskultur. En sådan skole vil aldrig kunne opfylde det formål, loven beskriver.
hans krab (lektor) 23-11-2021 07:43
Intet mål for: Hvad vil du med dine elever!
Som censorformand i 10 år kan jeg desværre kun bekræfte, at censorernes påpegning af problemet med den manglende pædagogik slet ikke er blevet hørt, og jeg kan helt tilslutte mig: “ Det er derfor indlysende, at en læreruddannelse beror på pædagogik og handler om at lære og udvikle sig som pædagogisk fagperson. Men i den aktuelle læreruddannelse er pædagogik aldeles fraværende som sammenhængende videngrundlag. Begrebet findes, men i praksis er det blot en benævnelse for noget, der underforstås snarere end understøttes. Det underforstås, at lærere varetager en pædagogisk dannelsesopgave.”
Thora Hvidtfeldt Rasmussen (Lærer emeritudse) 23-11-2021 10:40
Meget tankevækkende og interessant artikel. I "gamle dage" blev alle de lærerstuderendes erfaringer fra praktikken behandlet og holdt op imod teorierne i faget "Undervisningslære" - havde man en underviser med erfaring OG teoretisk grundlag, så var man godt hjulpet. I faget Pædagogik lærte man om tidligere tiders pædagogiske erfaringer. I "gamle dage" kunne Signe i øvrigt på rigtig mange skoler have fået en erfaren kollega fra akutfunktionen ind og iagttage de elever, hun bekymrede sig mest om. Hun kunne måske endda få lov at iagttage disse børn, mens den anden lærer overtog hovedfunktionen som underviser.
Martin Dalskov (Fhv. lærer) 23-11-2021 11:26
Jeg kan ikke befri mig for den tanke, at pædagogik er farligt for systemet. For hvis man pludselig fik en masse lærere, der havde en pædagogisk grundholdning til hvordan undervisning skal foregå, og hvordan dagligdagen i skolen skal være, så ville det jo stille krav til forvaltninger og leders kompetencer, og begrænse deres råderum. Og så ville eksempelvis Ziegler elendige kommunale skolepolitik blive noget nær umuliggjort. Og nu er man jo lige sluppet af med de gamle lærere, der jo i sin tid havde pædagogik på seminariet, og som jo har været i vejen for fremskridtet og de nye store tanker.
Josephine Kaldan (Pens. Talepædagog og overlærer.) 23-11-2021 12:50
“ og nu er man jo lige sluppet af med de gamle lærere, der jo i sin tid havde pædagogik på seminariet, og som jo har været i vejen for fremskridtet ig de nye store tanker.” Forklaring udbedes. Hvem har stået i vejen for hvad, hvornår? Hvilke store nye tanker hvornår? Jeg forstår desværre ikke kommentaren. Vh. Josephine Kaldan.
Martin Dalskov (Fhv. lærer) 23-11-2021 14:23
Josephine.
Hvis man er uddannet i pædagogik og har arbejdet i et system, der i mange år har vægtet mennesket først. Og så pludselig skal til at arbeje i et system, hvor det hele ændre sig til at handle om karakterer, elevplaner og konkurrence mellem børnene (og massive nedskæringer, især på de svage børn) - så er det svært. Personligt har jeg følt det der skete efter 13, som et endnu større overgreb end 2013. Der er talrige eksempler på lærere, der har brokket sig for meget og er kommet i uføre, og der er rigtig mange eksempler på "alvorlige samtaler" med beskyldninger om illoyalitet osv. Hvem er det der har været ledelsesresistent? Det er jo de ældre lærere, så selvfølgelig er de blevet presset ud. rundt omkring i DK. Nu har jeg ikke tallet. Men hvor manger lærere, er der tilbage af dem der var + 50 år i 2013 ? Efterlønsalderen er jo nu oppe på 65, så der burde være en del tilbage. Det tror jeg bare ikke at der er. Og du spørger. Hvilke store nye tanker? Hvornår? Ja - det er jo lige det. Der er vist ikke rigtigt nogen.........
Lærke Grandjean (skribent, lærer emerita) 08-12-2021 11:54
Velkommen oprør...
...."Pædagogikken skal opdages, opbygges og iltes på ny. Fri os fra flere tendentiøse løsninger, og lad os opdyrke pædagogikken som afgørende grundlag for skole og uddannelse. Samarbejdet skal udvikles - og nye samtaler og samarbejdsmuligheder skal etableres. Vilje, rum og resurser er afgørende for, at nye pædagogiske fagmiljøer kan opbygges og gives en stemme."