Det lyder som en fremragende bog, som jeg glæder mig til at læse. Tænk, at nogen nu siger højt, at de voksne må tage det pædagogiske ansvar på sig, også når det kommer til brugen af skærme i skolen. Det er da i høj grad i modsætning til centrale stemmer i medieforskningen, der jo har brugt de seneste år på at skælde ud på selve idéen om begrebet "skærmtid", og som har talt om deciderede "indskrænkninger af elevernes ytringsfrihed" i forbindelse med begrænsninger af elevernes adgang til deres mobiltelefoner i skoletiden (se fx Drotner her: https://www.folkeskolen.dk/639604/professor-i-medievidenskab-forbud-mod-mobiler-mindsker-unges-ytringsfrihed ). Heldigvis er de fleste skoler på rette vej ift. at tage ansvaret på sig, hvilket viser sig i helt fornuftige og pædagogisk funderede begrænsninger af elevernes adgang til skærmene. Forhåbentlig kan endnu flere finde inspiration til at tage ansvaret på sig i Ågårds bog.

Der er mange perspektiver i den debat. Jeg ser ikke modsætningen. Tværtimod vil de fleste vel tage det pædagogiske ansvar. Men som i så meget andet, så er der stor forskel på, hvordan man ser på skolen og dens virke. https://verbalforlag.se/bocker/skarmstark/

Jeg er blevet gjort bekendt med, at nogle har fundet det problematisk, at jeg beskylder Ågårds bog for at være på kanten af uredelighed i visse passager. Det er primært to forhold, hvor jeg finder Ågårds fremstilling problematisk. Det ene gælder hendes fremstilling af Michael Lund-Larsens kritik af Jesper Balslev (Altinget den 5/8 2020), hvor han hævder, at Balslev i et interview (også i Altinget) fejltolker digitale erfaringer med brug af digitale medier/værktøjer/ressourcer i undervisningen. Lund-Larsen argumenterer for, at Balslev lader sine holdninger se bort fra det, der fremgår af de tekster, han har lagt til grund for sine udtalelser. Jeg ved ikke, om Lund-Larsen har ret i sin kritik. Men hos Ågård bliver det fremstillet som om, det er et problem at have holdninger til inddragelsen af digitale medier i undervisningen og det selvom Lund-Larsen også giver udtryk for holdninger i sit indlæg. Pointen hos Lund-Larsen er dog, at man bliver nødt til at forholde sig til den viden, der eksisterer på området, hvis man lader som om, at det er det, man gør. Altså at referere loyalt overfor det refererede. Dette gør Balslev ikke, hævder Lund-Larsen. Og det gør Ågård heller ikke, hævder jeg i anmeldelsen. Det andet forhold er gennemgangen af publikationer fra Tække og Paulsen, som beskyldes for at være naive. Her plukker Ågård en række citater ud, men ser helt bort fra deres overordnede og formulerede pointe om, at det man må bevæge sig mellem laissez-faire og forbud - og at det ikke er nemt. Jeg mener Ågård fanger en vis teknologiderterminsime hos Tække og Paulsen, men hendes gennemgang af deres - og hele medievidenskabens opfattelse af digitale medier - er mere en almindelig tendentiøs, hvilket gør hendes argumentation svagere. Det ville have været ønskværdig med en mere akademisk orienteret diskusison af medievidenskaben. Dette ville have gjort den mere nuanceret og flerfacetteret. Nu står kritikken lidt og blæser i vinden, fordi den kritiserede position ikke er fremstillet på en måde, positionen selv ville kunne genkende. Jeg beklager, at jeg har skrevet, at Ågårds fremstilling var på kanten af det uredelige uden dokumentation, men en anmeldelse er en kort-genre, og derfor var der meget, jeg måtte skære ud for at få anmeldelsen ned i et omfang, der kan publiceres i Folkeskolen.

Rettet 29/11: I en tidligere udgave af anmeldelsen, brugte anmelderen ordet 'uredelige' om forfatterens fremstilling af visse dele af medieforskningen. Redaktionen er efterfølgende blevet gjort opmærksom på at dette var et problematisk ordvalg og har derfor i samråd med anmelderen rettet det til 'tendentiøs'. Redaktionen beklager ikke at have været opmærksom på problemet inden offentliggørelsen.

Tak fordi I rettede anmeldelsen. Jeg havde ikke selv lagt mærke til det uheldige ordvalg, men det var da nok lige til kanten. Særligt, hvis de grelleste eksempler er de to, anmelderen lister op herover. Jeg har genlæst, hvad der skrives om Lund-larsen/Balslev diskussionen. Her har anmelderen åbenlyst misforstået teksten. Ågård gør det netop klart, at man IKKE kan skelne klart mellem subjektive synspunkter og evidens, og det er Lund-larsens tro på, at man kan det, der udsættes for hendes kritik. (Lund-larsen skrev i øvrigt i indlægget: "Jeg har ikke læst Balslevs ph.d. (og kommer heller ikke til det), men i sin almene formidling kommer han til at fremstå som en anden Don Quixote, der kæmper mod vindmøller." Det er jo ikke voldsomt evidensbaseret eller vidensinformeret, kan man sige - han vil end ikke læse modpartens ph.d-afhandling om emnet... Ift. Tække/Paulsen, har særligt sidstnævnte ofte fint balancerede holdninger til digitaliseringen, efter min mening. Det ændrer ikke på, og det synes jeg Ågård viser rigtig flot gennem hele bogen med en lang række grundige analyser og eksempler, at medieforskningen har en kraftig slagside. Jeg synes ikke bogen er hverken uredelig eller tendentiøs. Tværtimod er den stærkt anbefalelsesværdig.

...dette er en fremragende og meget anbefalelsesværdig bog af Dorte Ågård! Se evt. også hendes artikel "Destruktiv digitalisering" fra 2018 https://www.weekendavisen.dk/2018-32/samfund/destruktiv-digitalisering

...fordi bogen er, som det også beskrives af Niels Jakob Pasgaard: "hverken uredelig eller tendentiøs. Tværtimod er den stærkt anbefalelsesværdig". Ove Christensens anmeldelse af "skærme i skolen" bør trækkes tilbage, fordi den er usaglig, og fordi bl.a. følgende bredside ikke dokumenteres i anmeldelsen: "Bogens teoretiske fremstillinger virker anstrengt generaliserende, unuancerede og sine steder helt fejlagtige". Det er under Folkeskolens sædvanlige standard at lade anmelderens usaglighed med ordsammenstillinger som: ”anstrengt generaliserende”, ”unuanceret” og ”sine steder helt fejlagtige” stå helt udokumenteret og uvirkeligt grebet ud af den ellers virkelig gode, nuancerede og rigeligt underbyggede bog. Og som Niels Jakob Pasgaard også understreger: "Jeg har genlæst, hvad der skrives om Lund-larsen/Balslev diskussionen. Her har anmelderen åbenlyst misforstået teksten. Ågård gør det netop klart, at man IKKE kan skelne klart mellem subjektive synspunkter og evidens, og det er Lund-larsens tro på, at man kan det, der udsættes for hendes kritik. (Lund-larsen skrev i øvrigt i indlægget: "Jeg har ikke læst Balslevs ph.d. (og kommer heller ikke til det), men i sin almene formidling kommer han til at fremstå som en anden Don Quixote, der kæmper mod vindmøller." Det er jo ikke voldsomt evidensbaseret eller vidensinformeret, kan man sige - han vil end ikke læse modpartens ph.d-afhandling om emnet...Ift. Tække/Paulsen, har særligt sidstnævnte ofte fint balancerede holdninger til digitaliseringen, efter min mening. Det ændrer ikke på, og det synes jeg Ågård viser rigtig flot gennem hele bogen med en lang række grundige analyser og eksempler, at medieforskningen har en kraftig slagside." Jeg håber, at Folkeskolens redaktion vil kikke nærmere på Ove Christensens anmeldelsesform og tage konsekvenser af både min og Pasgaards kraftige indvending i dette konkret tilfælde. For selvom Ove Christensen ord ´uredelig´ er slettet redaktionelt, så er det tydeligt, at Ove Christensen fastholder sin indstilling i hele anmeldelsen - og er det i orden at lave anmeldelser på denne måde? Er man som læser og blad tjent med den form?

Det er dejligt, at der kan komme en diskussion ud af en anmeldelse. Faglitteratur er bud på forståelser af verden, og anmeldelser er vurderinger af dette bud. Når man således vurderer faglitteratur, så ligger det i sagens natur, at denne vurdering også er et bud. Der foregår således en faglig diskussion; en dialog om den rette - eller rimeligt begrundede - bud på, hvordan fænomener i verden kan og bør forstås. Derfor hilser jeg det også velkomment, at en af mine anmeldelser lægger op til diskussion - Her kan vi vende vores forskellige overvejelser og argumentere for og imod forskellige opfattelser. Jeg står fuldstændigt inde for min vurdering af Dorte Ågårds bog. Der er mange grunde til, at jeg fremhæver den som en godt debatindlæg, men mindre nuanceret og informeret (eller inddragende) ift. andre teoretiske og empiriske traditioner i vurderingen af, hvordan digitalisering og undervisning kan forstås - dette gælder blandt andet en meget reduktionistiske opfattelse af medieforskningen, hvor man vil kunne fremdrage mange forskellige positioner og teoretiske vinklinger. Også diskussionen af forskellige videnskabsteoretiske opfattelser virker forvredent og tendentiøst beskrevet. Jeg er glad for at have læst Ågårds bog - og vil også gerne diskutere videre med Ågård, da det kan blive en faglig diskussion af forståelse af både forskellige didaktiske, dannelsesmæssige og samfundsmæssige aspekter ved den aktuelle måde at bedrive skole på. Jeg finder det derimod underligt, at Lærke Grandjean lægger op til at begrænse den faglige dialog ved at udelukke undertegnede fra den som anmelder i Folkeskolen. Det er muligt, at visse af mine faglige vurderinger vil adskille sig fra Grandjeans, men det er vel en del af en faglig og videnskabelig dynamik. Jeg har i over 30 år anmeldt faglitteratur indenfor forskellige genrer, og jeg har forsøgt at gøre det fagligt og redeligt hver gang. At jeg tillader mig at vurdere og ikke kun referere den litteratur, jeg anmelder, opfatter jeg som en forpligtelse. At dette fører uenighed med sig er kun godt, fordi det er dialogen, der gør os klogere.

...ikke for at underkende dine kompetencer, men fordi anmeldelser i Folkeskolen vel ikke ligefrem er formålsbestemt til at være anmelderens ´kongerige´ , hvor man på usaglig vis kan tillade sin bedømmelse at være ringe underbygget...

For mig at se, er det godt, at anmelderne i Folkeskolen har forskelligt forhold til skolevirkeligheden. Jeg er lidt uforstående over for, at du ønsker at indskrænke den faglige debat. Jeg opfatter mangfoldighed som et gode - også i Folkeskolen. Som lektor på læreruddannelsen, hvor jeg altså er med til uddanne kommende lærere, opfatter jeg ikke mig selv som en, der ikke er en del af skolevirkeligheden. Men det vil naturligvis være et legitimt krav til anmeldere, at de skal være fungerende lærere i Folkeskolen, hvis man ønske det. Det er et spørgsmål om redaktionel linje. Det skal jeg ikke blande mig i, men eg tror ikke et sådan krav vil gøre den faglige udveksling bedre, men det kan man selvfølgelig have forskellige holdninger til. Jeg er naturligvis ikke enig i, at jeg har været usaglig i min vurdering af Ågårds bog. Og når du siger, at det ikke er for at underkende mine kompetencer, så er det da en underkendelse af mine kompetencer som anmelder og som akademiker at hævde, at jeg er usaglig. Jeg vil mene, at man skal passe på med ikke at forveksle usaglighed med uenighed, men det er jeg også rimelig sikker på, at du også selv har tænkt på ved valg af formulering.

…og din anmeldelse går ikke ind i dette, hvilket inspirerer mig til ordet ´usaglig´ om din anmeldelse. …du bedømmer den ud fra din anmelderlogiske ret til , og pligt til skriver du også, at bedømme. Det synes jeg da også, du har helt ret til. Men din akademiske, objektive facon falder i min optik uhjælpeligt til jorden i den virkelighed, hvor ”Skærme i skolen” tager fat på tidens mest presserende pædagogiske udfordring – elevernes distraherende mobiler og computere – og hvad man skal gøre ved det.” - som der står i bogen. Det er som om du står i en anden virkelighed; det har du ret til. Men min opfordring er så at give stafetten videre…ja, det må du undskylde, men det er min holdning, at det en direkte sans for den virkelighed, som er skolens, der er brug for i anmeldervirksomheden for folkeskolen. Det er en meget betydningsfuld virksomhed, der har magt til at vinde læsere – eller ej. Men selvfølgelig er det redaktionens beslutning, hvem man ønsker som anmeldere i Fokeskolen.dk! Og det er jo bl.a. dig, tillykke med det!

Tak for dine svar, Du siger, at jeg ikke bogens budskab - eller sådan forstår jeg det, du siger. Men det er ikke rigtigt. Jeg roser netop bogen for at forholde sig til betydningen af skærmene i undervisningen. "“Skærme i skolen” er en debatbog, der har sin styrke i sine holdninger om at begrænse elevernes adgang til digitale devices i undervisningstiden. " Jeg går så også ind og diskuterer det, jeg opfatter som teoretiske svagheder ved bogen. Men jeg anerkender bestemt Ågårds normative position og hele sigte med bogen. Jeg opfatter ikke min egen position som 'akademisk objektiv'. Al viden(skab) er gennemsyret af holdninger. Men videnskab må efter min opfattelse ikke reduceres til holdninger. Forholdet mellem viden og holdninger er meget interessant og omfattende, så det kan nok ikke klares i kommentarfeltet til en anmeldelse. Tak for dine kommentarer.

…du forholder dig i din anmeldelse ikke til selve bogen og forfatterens udgangspunkt, som er at ”vise, at alle disse indsigter [mange forskellige felter af forskning, som forfatteren gør opmærksom på, LG] er nødvendige, hvis vi skal udvikle undervisning med digitale medier, der bevarer krop, koncentration og fællesskab som de centrale kvaliteter” (”Skærme i skolen”, s13). Det er magtfuldt at være anmelder, og man er med til at anvise en bog læsere, eller ej. Du viser i din anmeldelse foragt for den reelle virkelighed samt bogens indhold; du kærer dig i stedet mest om din egen objektive, akademiske sandhed – dette er ikke tilstrækkeligt i mit perspektiv, det er derfor, jeg opfordrer dig til at trække din anmeldelse tilbage, give stafetten videre. Man bør have sans for den virkelighed, og indsigt i de bøger, man anmelder (ind i), det hører med til at kunne være saglig. Jeg kan ingenting bestemme, men jeg kan opfordre, og jeg kan henstille, til dig og redaktionen.

Jeg trækker naturligvis ikke min anmeldelse tilbage. Men du er da mere end velkommen til selv at skrive en anmeldelse af bogen - ligesom du kan henvise til andre(s) anmeldelser. Det er kun godt, hvis du/vi giver interesserede mulighed for at se forskellige vurderinger og bedømmelser. Som jeg har været inde på tidligere er mangfoldighed en god ting, da det åbner for flere perspektiver. Jeg mener ikke, der er behov for at stræbe efter, at alt kun kan forstås på én måde. Jeg har netop læst Thomas Bauer 'Die Vereindeutigung der Welt', hvor han hævder, at der i vores tid er en tendens til mere entydighed (sikker og entydig viden) - der eksisterer en stigende flertydighedsintollerance. Det vil jeg gerne være med til at gå imod ved at invitere til flere opfattelser. Jeg forstår nok ikke behovet for blot at afvise eller fjerne det, man ikke er enig i.

Jeg har set kommentarerne til denne anmeldelse/anmelder. Uden at forholde mig til den konkrete anmeldelse/anmelder foreslår jeg, at fagbladet Folkeskolen laver en generel varedeklaration som ledsages den enkelte anmeldelse. Varedeklaration (udkast/forslag): Fagbladet Folkeskolen har bedt en række personer om at anmelde bøger og andet relevant materiale. Den enkelte anmelder er udvalgt af Folkeskolen i kraft af vedkommendes faglighed. Læserne bedes venligst være opmærksomme på at en anmeldelse altid er et subjektivt bidrag, som udelukkende står for anmelderens egen regning. Smag og behag – og anmelderes magt. Det er jo ikke kun her på Folkeskolen.dk at man støder på anmeldelser. Film, spisesteder og meget andet hudflettes af subjektive øjne, smagsløg og penne. I bedste fald inspireres man af en anmeldelse – i værste fald kan en dårlig anmeldelse betyde, at man afholder sig fra et bestemt produkt – en film, et spisested … en bog (også selvom læseren faktisk selv kunne have glæde af det pågældende produkt).

…jeg har læst bogen, og jeg kan næsten ikke forstå, det er den samme bog, du omtaler. Jeg opfordrer til, at anmeldelsen trækkes tilbage, fordi du anklager bogen for at være uredelig og tendentiøs – uden holdbar argumentation.

OK - Jeg henviser til mit svar den 29. november og har ikke mere at tilføje. Tak for udvekslingen af synspunkter.

…redaktionen greb d. 29. 11. ind over for dit ord uredelig, men du skriver alligevel i dag d. 14. januar ”Jeg står fuldstændigt inde for min vurdering af Dorte Ågårds bog”. Du svarede aldrig på Niels Jakob Pasgaards indvending d. 30. november, som lyder: ”Tak fordi I [redaktionen, LG] rettede anmeldelsen. Jeg havde ikke selv lagt mærke til det uheldige ordvalg, men det var da nok lige til kanten. Særligt, hvis de grelleste eksempler er de to, anmelderen lister op herover. Jeg har genlæst, hvad der skrives om Lund-larsen/Balslev diskussionen. Her har anmelderen åbenlyst misforstået teksten. Ågård gør det netop klart, at man IKKE kan skelne klart mellem subjektive synspunkter og evidens, og det er Lund-larsens tro på, at man kan det, der udsættes for hendes kritik. (Lund-larsen skrev i øvrigt i indlægget: "Jeg har ikke læst Balslevs ph.d. (og kommer heller ikke til det), men i sin almene formidling kommer han til at fremstå som en anden Don Quixote, der kæmper mod vindmøller." Det er jo ikke voldsomt evidensbaseret eller vidensinformeret, kan man sige - han vil end ikke læse modpartens ph.d-afhandling om emnet... Ift. Tække/Paulsen, har særligt sidstnævnte ofte fint balancerede holdninger til digitaliseringen, efter min mening. Det ændrer ikke på, og det synes jeg Ågård viser rigtig flot gennem hele bogen med en lang række grundige analyser og eksempler, at medieforskningen har en kraftig slagside. Jeg synes ikke bogen er hverken uredelig eller tendentiøs. Tværtimod er den stærkt anbefalelsesværdig.” Ove Christensen. Du har i din anmeldelse ikke argumenteret for dine usaglige påstande, som du stadig ”står fuldstændig inde for” om bogen Skærme om skolen, på trods af at redaktionen har grebet ind og hejst flaget. Det er ikke uden grund, at jeg fastholder mit spørgsmål, om en sådan anmeldelse kan accepteres i Folkeskolen?

...det ku måske være en idé med en præsentation og en baggrund, så man som læser kan orientere sig ... Bøger er, endnu, centrale i formidling af viden og indsigt - og anmeldelser af bøger er funderet i bestemte udgangspunkter og holdninger, derfor ville det måske være en fordel som en ivrig læser, at kunne få en fornemmelse af, med hvilken baggrund og holdning boganmelderne ´angriber´ de bøger, de skal melde ud om ...

Ove Christensen meddeler åbenbart andetsteds , at han ikke "...har ikke læst Balslevs ph.d. (og kommer heller ikke til det), men i sin almene formidling kommer han til at fremstå som en anden Don Quixote, der kæmper mod vindmøller." Han bekræfter dermed, at debatten om digitaliseringen i skolen er ganske eftertrykkeligt polariseret, og at han placerer sig entydigt på den fløj, som Dorte Ågård kritiserer, og hans anmeldelse flyder nærmest over med forblommede angreb på hendes (og Balslevs) position. Det gør ikke hans anmeldelse uinteressant, men den får unægtelig mere karakter af et partsindlæg end af forbrugeroplysning.

Til Sauer. Den du citerer er Lund-Larsen og ikke mig. Jeg skal ikke forsvare Lund-Larsens valg af lekture. Jeg vil dog sige, at det ikke kan være et spørgsmål om at have læste den ene eller anden ph.d.-afhandling for at forholde sig til et emne. Jeg tilhører ikke en fløj - og jeg angriber på ingen måde Ågårds position - jeg har blot gjort opmærksom på et problem i hendes bog med at repræsentere en position, som hun er uenig med. Jeg tager ikke stilling til den position - og jeg 'tilhører' ikke en eller anden medievidenskabelig position. Jeg mener, at Ågårds påpegninger er på sin plads - og et godt indlæg i debatten, hvilket jeg også har skrevet i min anmeldelse. Til Grandjean: Ja, jeg står inde for anmeldelsen. Jeg har haft en 'snak' med Balslev om forskellige betydninger af ordet "uredelighed", hvor han henviste til den måde uredelighed bliver brugt på ift. vurdering af akademiske afhandlinger. I en sådan sammenhæng betyder uredelighed bevidst snyd med data eller plagiat. Det er ikke dette, jeg mente med min brug af "på kanten af det uredelige", og derfor blev det fjernet. På hverdagsdansk betyder uredelighed - eller kan uredelighed betyde - 'mod bedre vidende'. Jeg mener, at Ågård fremstiller en position (Paulsen og Tække) på en måde, så positionen fremstår på en anden måde, end de selv hævder - og hun ved godt, at hun herved fejlrepræsenterer dem. Det har jeg kaldt "på kanten af det uredelige", og det fastholder jeg. Det giver ikke en rimelig diskussion, hvis man hævder, at dem, man diskuterer med, mener noget andet, end de gør. Jeg forsvarer ikke Tække og Paulsens position (jeg er ikke enig eller uenig med dem), men jeg gør opmærksom på, at de ikke bliver refereret på en rimelig (redelig) vis. Men jeg har trukket sætningen tilbage, fordi den også kunne læses med den betydning, som Balslev har peget på. Jeg er derfor helt enig med Balslev i, at formuleringen på den måde kunne være uheldig. Det er fint at være uenig med en anmeldelse og en anmelder - og jeg vil også rigtig gerne deltage i diskussioner om mine vurderinger, som de kommer frem i mine anmeldelser. Det er kun godt, at læsere af anmeldelser forholder sig kritisk til det, de læser. Så tak for alle kommentarerne. Jeg vil dog fra nu afholde mig fra at svare på noget, jeg allerede har svaret på.

... det har jeg underbygget i flere kommentarer ovenfor...jeg håber, at du vil give stafetten videre og så i stedet ytre dine meninger i en anden form...dette er ikke i et rimeligt niveau med Folkeskolens øvrige anmeldelser.

... informerer om bogen på bogens præmisser. Med videre selvfølgelig, hvad en anmeldelse skal indeholde. Med den information, Ove Christensens giver om "Skærme i skolen", er det som, det er er en anden bog, end den, jeg har læst, derfor opfordrer jeg stadig til, at Ove Christensens tekst, som han polemisk kalder "At skærme skolen mod virkeligheden" (!) trækkes, og at der laves en anmeldelse, som ikke primært er et partsindlæg. Denne bog, såvel som alle bøger, fortjener en læsning, som ´ser´ intentionen bagved.

Hermed en uforbeholden undskyldning til Ove Christensen for at have citeret ham for noget, han aldrig har sagt.

Kære alle Anmeldelser er subjektive vurderinger, som hviler på et fagligt grundlag. Det gælder madanmeldelser, TV-anmeldelser, film-anmeldelser og også Folkeskolens anmeldelser. Det er redaktionens valg, hvem vi bruger som anmeldere og vi vælger ud faglighed, erfaring og formidlingsevne. Det er på ingen måde hensigten, at alle skal være enige. En anmeldelse giver en vinkel ind på et værk og lægger ikke skjul på, at det er en subjektiv vurdering. Vi ønsker faktisk anmeldere, som tør at give en vurdering i stedet for blot at referere bogen. Så længe de holder sig inden for rammerne og ikke anvender ord, som kan være æreskrænkende og som vi derfor griber ind over for, så er der vide rammer. &Jan - Tak for dit gode råd. Jeg mener det er overflødigt, for genren anmeldelse er et fast begreb. Venlig hilsen Hanne Birgitte, chefredaktør