KLM på ca. 15 ECTS skiftes ud med “Skolen som dannelsesinstitution (10 ECTS-point)” Er godt nok spændt på, hvad det får med kristendom og religion at gøre i en sekulariseret skole. Det er gået hurtigt med at fjerne kristendomskundskab som en naturlig del af lærerudd. Det var et stort selvstændigt fag, da jeg begyndte at undervise i lærerudd. Senere blev først livsoplysning del af faget og endelig kom medborgerskab med. I de senere år kaldet Almen dannelse i den mangfoldige skole. En glidebane og nu skal der fremover slet ikke være noget K i faget. Mon ikke det snarer bliver tale om et slags samfundsfag. Gad nok vide, hvem der fremover skal undervise i faget. Teologer er vel på forhånd udelukket, og som censorformand i religion kan jeg egentlig heller ikke se religionsvidenskabsfolk stå for undervisningen. Ja, det må vel blive en opgave for pædagoger og sociologer. De ved vist egentlig ikke noget om religion

Spørgsmålene først. Sker der nogen forandring udover navnet fra praktikskoler til fremover uddannelsesskoler? Bliver der færre af dem? Bliver deres tilknytning til og samarbejde med læreruddannelsen stærkere? Mine umiddelbare kommentarer: En styrkelse af praktikken synes at være det egentlige nye i udspillet. Praktikken omdøbes til skoleforløb. Mere praktik. Praktikken de to første år bør (*) være på samme skole – super god ide´. Det giver rum for at reflektere over sine første erfaringer og efterfølgende afprøve evt. nye tiltag. Det giver en ro omkring praktikken for både de lærerstuderende og praktiklæreren. Det sidste år bør (*) de studerende være alene i praktik – yes! endelig noget praktik som ligner virkeligheden. (*) I de foreliggende anbefalinger står der ”bør” – det bør ændres til ”skal”. Kommentar ang. KLM minus K. Fint med mig. Kristendomskundskab/religion er jo fortsat et selvstændigt linjefag/undervisningsfag.. ”KLM minus K” – hvad kommer det til at hedde fremover? Tænker at vægten fortsat vil være på dannelse og lægge sig op af Folkeskolens formål: § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Note: Sorry Hans Krab – her er vi så ikke enige. Fremover må du (måske – afhængig af den endelig vedtagelse) udelukkende glæde dig over dyrkelsen af kristendom på læreruddannelsen i linjefaget/undervisningsfaget "Kristendomskundskab/religion" Appendiks. DLF´s store drøm om en kandidatuddannelse har de hermed selv været med til at skyde ned med de nye anbefalinger – eller hvad? ”Den langsigtede målsætning for Danmarks Lærerforening er, at læreruddannelsen i lighed med udviklingen i andre lande løftes kvalitativt til kandidatniveau.” således skrev Regitze Flannov formand for undervisningsudvalget i DLF så sent som i februar i år. https://www.dlf.org/nyheder/2021/februar/debatindlaeg-forslag-til-en-styrket-laereruddannelse

Blot en kort kommentar. Vi har fortsat vores politik vedr. en 5-årig læreruddannelse – en kandidat i didaktik. Men da den nuværende regering nedsatte denne udviklingsgruppe, var det ikke en del af kommissoriet. Det betyder ikke, at foreningen så holder sig uden for indflydelse. Derfor har vi selvfølgelig kastet os ind i arbejdet for at få nogle af vores mærkesager igennem. Det er lykkedes langt hen ad vejen. Men det lange lys peger vi stadig i retning af kandidatuddannelsen, det er vores samarbejdspartnere fuldt klar over.

Om den læreruddannelse, jeg blev uddannet efter. Mon det nu er en god ide, at følge anbefalingerne. Læreruddannelsen er trods alt blevet forbedret mange gange siden.