@Jens Raahauge Der er dage, hvor livets opleves større end man lige gik og troede at det var. Dit indlæg vidner om dette – din samtale med Thorstein Balle. Tak! I kommer vidt omkring i samtalen, der også indeholder knivstik til bl.a. Bertel Haarder og Margrethe Vestager. Anders Bondo er også nævnt – vi lærer for livet – hvor den nye lærerforeningsformand befinder sig ideologisk har vi stadig til gode at se, høre og opleve noget om. ”Der går min kontaktlærer”. God reference til Steffen Brandt. Klasselærerfunktionen anno 2021/22 er væsentlig anderledes end den gang, som I nævner, hvor eleverne havde den samme voksen at støtte sig til gennem hele skoleforløbet. At relationerne i skolen er væsentlige – ikke mindst lærer-elev forholdet – og stadig bør være et fokusområdet, er blevet revitalisere af skoleforsker Louise Klinge. Så skolen er stadig mere end blot en læringsanstalt – den er i bedste fald også et sted hvor man kommer til sig selv og bliver til som menneske i en bredere forstand. Om vilkåret for dette er ringere i dag end tidligere historisk set er jeg ikke den rette til at bedømme. @Jens – din samtale Thorstein Balle har givet stof til eftertanke og jeg håber du vil følge op på nogle af de ubesvarede spørgsmål, som i afdækker. Et åbent spørgsmål er jo hvordan Grundtvig så har det i dag på de såkaldte Grundtvig-koldske fri- og privatskoler eller om det er helt andre værdier, der præger disse. Jeg bor selv i et område med mange privatskoler – umiddelbart er der ikke meget Grundtvig over disse. De synes at være skabt ud af en utilfredshed med folkeskolen og/eller et ønske om en bestemt profil fx økologi eller ideologi fx Rudolf Steiner . Grundtvigs syn på livsopslysningen kommer til udtryk i højskolesangen ”Hvad solskin er for det sorte muld”. Jeg forsøger at kopiere teksten ind nedenfor men jeg har tidligere erfaring med at noget sådan kan komme til at se noget fortættet ud, derfor også dette link: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/h-i/hvad-solskin-er-for-det-sorte-muld ”Hvad solskin er for det sorte muld 1. Hvad solskin er for det sorte muld, er sand oplysning for muldets frænde; langt mere værd end det røde guld det er sin Gud og sig selv at kende; trods mørkets harme, i strålearme af lys og varme er lykken klar! 2. Som solen skinner i forårstid, og som den varmer i sommerdage, al sand oplysning er mild og blid, så den vort hjerte må vel behage; trods mørkets harme, i strålearme af lys og varme er hjertensfryd! 3. Som urter blomstrer og kornet gror i varme dage og lyse nætter, så livs-oplysning i høje Nord vor ungdom blomster og frugt forjætter; trods mørkets harme, i strålearme af lys og varme er frugtbarhed! 4. Som fuglesangen i grønne lund, der liflig klinger i vår og sommer, vort modersmål i vor ungdoms mund skal liflig klinge, når lyset kommer trods mørkets harme, i strålearme af lys og varme er røsten klar! 5. Vorherre vidner, at lys er godt, som sandhed elskes, så lyset yndes, og med Vorherre, som ler ad spot, skal værket lykkes, som her begyndes; trods mørkets harme, i strålearme af lys og varme vor skole stå!”