At KL frem til 2014 ikke var underlagt forvaltningsloven, fordi det var en privat forening, er dybt mærkværdigt. Og hele KL’s ageren op til overgrebet i 13 rejser nogle helt overordnede spørgsmål om hvad KL,s rolle i samfundet egentlig er. For der er helt generelt ikke nok spotlight på hvad der foregår i KL, hvilke beslutninger de træffer, og hvorfor. Offentligheden ved det ikke, for det hele er syltet ind i mørke, uklarhed, lobbyisme og skjulte interesser. En ting er at KL er lærernes benhårde forhandlings modpart. Men i hvor høj grad har KL også indflydelse på konkret ledelse ude på den enkelte skole? For der bliver godt nok trukket mange beslutninger ned over lærerne ovenfra. Beslutninger der ikke kan diskuteres. Hvor kommer de beslutninger fra? Og hvad har KL,s rolle været siden 13 i læringsmålstyret undervisning, læringsplatforme og hele ændringen i pædagogikken? Og i hvor høj grad skyldes de her for børnene vitale ændringer KL’s behov for at kunne skære økonomisk ned? Ingen ved det. Når Ziegler i Høje Tåstrup med et spinkelt konservativt flertal kan ændre al pædagogikken på kommunens skoler til noget helt nyt, hvor er KL henne i det? Og er det et forsøgsprojekt KL vil arbejde på at få gennemført overalt. Og kan de det? KL er en dybt problematisk konstruktion, der ved at undgå offentlighedens kontrol, træffer uigennemsigtige beslutninger, de ikke bliver stillet til ansvar for.

Jeg har ved flere lejligheder problematiseret KL-konstruktionen som en over-kommunal konstruktion, der i mine øjne er i konflikt med § 60, stk. 1 i "Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse": § 60. Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, godkendelse fra Ankestyrelsen, jf. dog § 60 a. Jeg ved ikke nok om emnet til at kunne sige, om der eksisterer en sådan hjemmel, men i mine øjne medfører KL en de facto-"indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser" i form af det politiske pres, der går fra KL og NEDAD i systemet til de enkelte kommunalbestyrelser; et pres, der var uhyggeligt synligt i KL's borgmesterbreve op til og under folkeskolekonflikten i 2013 om fælles fodslag i landets kommunalbestyrelser over for lærerne.

Hvis man er utilfreds med hjemmeplejen, kan man stemme borgmesteren ud. Hvis man er utilfreds med sygehuset, kan man stemme regionsrådsformanden ud. Hvis man er utilfreds med politiet, kan man stemme regeringen ud. Hvis man er utilfreds med folkeskolen, kan man for det første ikke finde ud af hvem, der har taget beslutningerne, og dermed hvem der har ansvaret. Og selvom KL både fungerer som en magtfuldt interesseorganisation og et magtfuldt forvaltningsorgan, er det stadig et udenomparlementarisk privatforetagende, som befolkningen ikke har demokratisk indflydelse på.