Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Christian Wadskov
(Systemadministrator og Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre)
15-01-2022 09:04
Så deet
PRT og UVM lægger dermed op til via SØM og effektmålinger op til at foretage sagsbehandling på basis af aggregerede data.
Jeg troede ellers at Støjberg var et vink med en vognstang omkring individuel sagsbehandling.
Selv om man bruger KL's figenblad om "beslutningsstøtte" er det korte af det lange at man vil benytte og samkøre data fra en langt række områder hvor data ikke er indsamlet til formålet til at lave generaliserede modeller til brug for ROI beregninger på børn.
Der er mange gode grunde til at sætte solide spørgsmålstegn ved den måde staten omgås vores data,
Det her er en af de grunde
Jens Hougaard Nielsen
(Lærer)
17-01-2022 21:02
Kan næsten ikke forholde mig humoristisk til uddannelsespolitikken længere
Det her er altså en forståelsesmodel for mennesker, der gør dem til økonomiske enheder i en grad, som mange tidligere har peget på, men som her kommer til fuld udfoldelse for ikke at sige slår ud i lys lue. Jeg forbeholder mig ret til senere at gå nærmere ind i nærværende problematik, men garanterer intet.
Men ingen skal sige jeg ikke reagerede i samme øjeblik, jeg fik øje på det. Jeg har i andre sammenhænge påpeget SØM som en model, der ensidigt ser den opvoksende generation som et investeringsobjekt. Jeg kan kun tilslutte mig @Christian Wadskovs betragtninger vedr. brug af data.
Det her er ret rablende, og realiserer, så vidt jeg kan se alle skrækscenarierne fra såvel "Fagre nye verden" (1) som "1984" (2)
Jeg glemte sgu helt at prøve at være morsom.
Det sørger undervisningsministeren så heldigvis for jfr. slutningen af ovenstående artikel:
"Folkeskolen har bedt om et interview med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om baggrunden for den nye forskningsenhed, men hun har ikke ønsket at stille op."
"Something is rotten in the state of Denmark." (3)
(man siger, at det er en god ide at vente med at sende noget, hvis man var lidt emotionel, mens man skrev det, og der er en vis emotiotonel motivation i forbindelse med nærværende, men jeg mener også, der stikker nogle velargumenterede pointer igennem, som ikke bare er personlige, subjektive ideosynkratier og præferencer. Ellers kan jeg henvise til mit nylige indlæg her på sitet, hvor jeg bl. a. forholder mig til at sætte skolen på formel: "Folkeskolereformen var en afgørende indsats for en generalisering. Man forsøgte at sætte skolen på formel og skabe en sammenhængende forståelse for, hvad det var, man foretog sig i skolen. Intentionen er storslået, men umulig. "(4)
(1)
Fagre nye verden:
https://da.wikipedia.org/wiki/Fagre_nye_verden
(2)
1984
https://da.wikipedia.org/wiki/1984_(roman)
(3)
Hamlet:
https://www.gutenberg.org/files/1524/1524-h/1524-h.htm
(4)
https://www.folkeskolen.dk/1885268/hvad-laver-vi-i-skolen-en-verden-med-god-plads-og-hoejt-til-loftet
Martin Dalskov
(Fhv. lærer)
18-01-2022 00:53
Javel ja.
Børnene er ikke forældrenes, men tilhører staten og det hellige erhvervsliv. Det handler ikke om at børnene er mennesker, der skal have et godt liv. Det handler om, at de er en ressource på linje med grus.
Projekt 8 drejer sig om at undersøge psykiske problemer hos børnene. Skulle man ikke hellere undersøge psykiske problemet hos de beslutningstagere og forskere, der udøver statslig og kommunal børnemishandling, og som er skyld i børnenes mistrivsel. Undskyld mig.
Jens Hougaard Nielsen
(Lærer)
18-01-2022 07:46
@Martin Dalskov - beslutningstagernes "psyke"
Det bliver nok nødvendigt, at vi inden for overskuelig tid forholder os mere præcist til anvendelsen af datalogiske modeller i forhold til menneskeforståelsen. Om der er er tale om psykiske problemer hos beslutningstagerne skal jeg lade være usagt. For mig at se er problemet måske mere, at vi tilsyneladende er på vej ind i en verden, hvor beslutningstagerne er computeralgoritmer. Det kræver for mig at se, at vi er meget bevidste omkring vores menneskeforståelse og vores forståelse af os selv, så vi hele tiden kan forholde os kritisk til computernes "beslutninger".
Problematikken er på forståelig vis behandlet i en artikel i Berlingeren, hvoraf det blandt andet fremgår:
"Datalogiprofessor Henning Christiansen er ikke en pessimistisk mand. Men han kan godt forestille sig, hvad dommedagsprofeterne tænker om en fremtid, hvor algoritmer styrer mere og mere af vores liv.
»Hvis man er i det negative humør, kan man da godt se en tendens til, at verden bliver
befolket af zombier, der bare gør, hvad nogle algoritmer siger, de skal. Men jeg tror, folk er for kloge til at ende sådan. Jeg tror der stille og roligt kommer et oprør på den front, som der gør på så mange andre steder, hvor teknologien vinder frem.« " (1)
Det kan så diskuteres, hvad det vil sige at være "klog" - men hvis vi skal blive kloge nok til at bevare overblikket, kræver det i hvert fald, at vi beskæftiger os indgående med problematikken, og så er det altså ikke i orden, at undervisningsministeren ikke ønsker at stille op til interview om fænomenet, når Folkeskolens journalister henvender sig.
En zombieapokalypse kan være på vej jfr. ovenstående, hvis det må være mig tilladt at udtrykke mig lidt paranoidhumoristisk (hvis der er noget, der hedder det). :-P
Det kan vi ikke sidde overhørig. B-|
(1)
https://www.aau.dk/digitalAssets/447/447375_hvis-algoritmerne-staar-klar-til-at-tage-over.pdf
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
18-01-2022 10:41
Måle dit og måle dat og bagefter ved ingen hvad det betyder, fordi mængden af variable faktorer er helt uoverskuelig og de politiske og økonomiske dagsordener alligevel mudrer det hele til, man ikke ved, hvad der er op og ned. Men så fik nogen da noget at lave, og så gik tiden da med noget.
I en skoleverden, hvor man ikke engang kan finde ud af noget så simpelt som at sætte ventilation op i klasselokalerne, selv om det igen og igen er videnskabeligt bevist, at det forbedrer elevernes udbytte af skolegangen med op mod 10 % samtidig med, at det reducerer smitterisikoen, må man spørge: Hvad skal vi dog med det her?
Jeg blev næsten mest skræmt af at læse, at det er en Ejrnæs, der er leder af den nye enhed. Hvis man - ud over folkeskoleområdet - har været interesseret i det store, nye projekt, der går ud på at lave naturnationalparker i det ganske land med, hvad deraf følger, ved man, at det også er en bestilt forskningsrapport lavet af en Ejrnæs, der ligger til grund for det. I miljøministeriet er det "tilfældigvis" en Ejrnæs der er kontorchef og så lige et par Ejrnæs mere, der er med i samfundsdebatten bl.a. i kraft af flere bogudgivelser. Jeg kan altså ikke lade være med at fantasere om uhyggelige konspirationer eller andre grumme ting, men det er sikkert helt tilfældigt, at det samme navn går igen.