Jeg deler på mange måder din grundlæggende vurdering af revisionsteksten af LU13. Dog har jeg svært ved at identificere din påstand om, at underviserne ikke er tilstrækkeligt fagdidaktiske kompetente. Det oplever jeg fx ikke i mit fag dansk. Du indleder din blog med en svanesang over KLM-fagets reduktion i det nye forslag om en ny læreruddannelse. Svanesang kan betyde to ting. I din anvendelse af ordet betyder det en klagesang over tingenes uretfærdige tilstand for kristendomsfaget. Svanesang kan også betyde en afslutning på en glorværdig æra for kristendomsfaget. Jeg anvender ordet i den sidste betydning i min fremstilling. Markerer de nye ændringer i KLM-faget afslutningen på følgende spørgsmål: Er KLM-faget stadigvæk et ideologisk statsbærende projekt for konserverende kulturelle og dannelsesmæssige enhedsforestillinger, som er kommet ud af kurs med de nye generelle tankerammer i samfundet, hvor ungdommen måske ikke længere abonnerer automatisk på denne tilgang. Med andre ord: er de foreslåede ændringer i revisionsteksten ikke et udtryk for, at man nu har taget konsekvensen af, at faget bør moderniseres og indgå som en del af vores idéhistorie belyst gennem selektive (diverse religioner) religionskritiske briller. For en uges tid siden havde jeg en diskussion med Keld Skovmand om KLM-fagets nuværende curriculære grundlag. Her blev jeg belært om, at KLM-faget nu var skrevet ind i en senmoderne idéhistorisk kontekst. Men alligevel bliver vi til stadighed bombarderet med forsvarstaler om kristendommens betydning for vores kulturelle arv og værdier. Fortalerne for dette klassiske tankesæt ønsker sig tilbage til 1800-tallets enhedsforestillinger med den organiske pastorale inddeling af folket (ethnos) i ét sprog, ét folk, én stat, én kultur, én 'dronning', én kirke. Forestillingen om folket som en suverænitetskategori blev et centralt begreb i perioden 1848 til 1864, hvor den demokratiske nationalstat blev grundlagt på opfattelsen af en kollektiv identitet af dansk sprog, kultur og kristendom. Jeg ved godt, at kristendomsfaget ikke kan beskrives på denne måde i dag, men spørgsmålet er, om ikke KLM-faget og kristendomsfaget i skolen må forlige sig med at være en del af en større idéhistorisk fortælling, hvor kristendom ikke på forhånd privilegeres. Undervisning i kristendom (og livsoplysning) bør foregå inden for rammerne af et nyt épisteme på lige fod med andre kulturelle fænomener (og almendannelsesmæssige nedslag i hele læreruddannelsens fagrække som foreslået af Udviklingsgruppen) som udtryk for en tidsalders generelle og aktuelle tankeramme (i takt med de nye generationers forståelse af verden), der i princippet definerer mulighedsbetingelserne for alle typer af erkendelser (Foucault, 2002-452 om épisteme forståelsen). Ligesom vi arbejder med nye tekster og nye forståelser i danskfaget, så er det vel på på tide at skifte nogle af de gamle tekster ud i KLM. Din appel (sidste i blogindlægget) til det politiske system bryder jeg mig ikke om. Fortalerne for KLM-faget skal lade være med deres evindelige politiseren af deres fagområde. Det er fx patetisk at følge det socialgrundtvigianske alternative læreruddannelsesudspil legitimeret af den national-chauvinistiske højrefløj i Folketinget. Det ville klæde KLM-folk at sige fra overfor sådant et politisk tiltag, men hører vi noget? Ja, vi hører konstant en klagesang, men ikke en velreflekteret nytænkning af faget.