Havde engang en elev, der var ret rationelt indstillet og som følge heraf ikke til religion. En høflig elev, der pænt fandt sig i at blive udsat for konfrontationen med disse fuldsændigt irrationelle historier, som Biblen er fuld af, og som på spørgsmål til disse kom med bemærkninger, jeg klart kunne tolke, som det implicitte spørgsmål: "Hvorfor skal jeg beskæftige mig med dette?" Jeg tog udfordringen op, og fortalte, at det var nogle helt vilde historier, som havde betydet og stadigt betød meget for mange mennesker og dermed for verden som sådan. Elevens skepsis veg og så satte jeg trumf ind: " Du læser også "Twilight" - du tror da ikke på vampyrer - vel?" - Det vendte bøtten. Eleven fik 12 til afgangsprøven hvor hun udlagde Grundtvigs "De levendes land" "så ikke et øje var tørt", og censor spærrede øjnene op i forbavselse, da jeg fortalte hende, at hun netop havde overværet en ateists udlæggelse af evangeliet.

Kristendomskundskab har som fag endnu ikke vristet sig fri af kirkens greb, og det giver problemer med legitimiteten. Vi må væk fra, at faget kun eller altovervejende handler om de religioner, der kalder sig selv religioner, altså bogreligionerne og deres aflæggere og dertil knyttede kulter. Faget skal indbefatte alle trosfænomener, herunder naturreligioner og andre kultformer samt ateisme (som trosform), agnosticisme og de politiske og de personcentrerede kulter. Kort sagt alt det, som religionsfilosoffen Paul Tillich kaldte 'den centrale akt' i menneskets bevidsthedsliv. Dvs. det som giver livet retning og skaber referenceramme om et menneskeliv.

...I givet fald til hvad? Jeg spørger, fordi diskussionen tit kommer op, og hvad skal man svare...? Nu ser det således ud: FORMÅL: Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne på de ældste klassetrin opnå viden om andre religioner og livsopfattelser. Stk. 3. Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund. INDHOLD: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendom Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

Lærke, næ, jeg er egentlig meget tilfreds med fagets formål og indhold som det er beskrevet. Men papir er taknemmeligt. Faget som det udfoldes i skolen er lysår fra det formål og det indhold, der her beskrives. Navnlig hvad angår 'den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.' Den religiøse dimension rækker langt videre end de formelle religioner med aflæggere og deres trossamfund. At være religiøs betyder ret beset bare at forholde sig til livets grundvold, og det gør alle, også fx ateister. Men i skolen er det noget med at folde hænderne og være døbt, rable hellige skrifter af sig, lægge sig på knæ med hovedet mod Mekka eller sætte sig i lotusstilling og sige aum.

...at der skal kæmpes radikalt for at få bogstavernes betydning tilbage til virkeligheden. Og en sådan politiske kamp for forandringer er værd at tage! Med politisk kamp mener jeg faktisk de drøftelser, som for eksempel foregår herinde, såvel som i dagligdagen, både i skole og samfund. Måske er det allervigtigste i dag, at politik og politisk kamp genopdages som noget, hvert enkelt menneske egentlig har ansvaret for... Og dette ansvar kan netop godt ses som et etisk ansvar...jeg er netop ved at læse en bog om Løgstrups og Villy Sørensens forhold, og i en anmeldelse, som Sørensen skriver om Løgstrups Etiske Fordring, noterer han bl.a., at Løgstrup mener "Man skal handle, som om man var et godt menneske og erkende, at man ikke er det" Og Sørensen tilføjer " - en modsigelse, der kunne danne et udmærket grundlag for en humoristisk livsholdning..." (´Saglighedens Lidenskab´ af Steen Tullberg, 2022, s 34) Og bortset fra at også en pointe om, at man som menneske ofte hellere vil pege fingre ad andre end at se egne fejl - er lige så sikker som ammen i kirken - så har Sørensen jo ret i, at der kan noget (tragi-) komisk over de etiske fordringer. Ikke desto mindre vigtigt er det at tage sådanne ting op med børn og unge. I min erfaring tørster de efter det. Og det gør vi andre i samfundet som sådan måske også: Hvad er samvittighed? Hvad er det at handle godt? Ondt? Hvad er skadefryd? Og så videre…tiden råber faktisk på etik og menneskelig vilje jeg til at forholde sig – og i forlængelse heraf, hvad indebærer i øvrigt hævngerrighed, griskhed, egoisme…