Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Daniel Carlos Gustavo Petrera
(Folkeskolelærer)
04-03-2022 07:26
Bøjer sig....?
Hvorfor bøje sig, når ministeren tidligere har udtalt , at det var en fejl med den tekst stykke.
Erik Bjørn Møller
(Journalist)
04-03-2022 07:44
Bøjer sig ...
@Daniel Godt spørgsmål! Men sagen er, at ministeren ikke - i hvert fald ikke offentligt - har udtalt, at der var tale om en fejl. Det var derimod Gordon Ørskov Madsens udlægning af hans samtale med hende - men det kan vi jo ikke citere hende direkte for. Til gengæld citerer vi hende direkte for det, når hun nu siger til os, at hun dropper forslaget, fordi DLF's argumenter gør indtryk på hende.
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
04-03-2022 10:05
Godt, at ministeren tager dette forslag af bordet uden større diskussion. Men rystende, faktisk, at konstatere, at forslaget skulle opdages af Folkeskolen.dk, før nogen tog affære. Det vidner om en uhyggelig overfladiskhed i lovgivningsprocessen, at et så afsindigt forslag ikke blot kan blive undfanget og komme med i lovudkastet på side 77-78, men også overleve de indledende øvelser, hvorunder partierne hver især studerer det fremlagte udkast. Ja, altså, 'studerer' og 'studerer'... de studerer det jo åbenbart overhovedet ikke? De skimmer det bare og går ud fra, at det nok er i orden altsammen uden at opdage, hvad det er, de er med til at ophøje til lov for folkeskolen? Hvor meget af vores skolelovgivning er blevet til på denne måde? Vi ved fra Marianne Jelved, at hun - der tilmed hører til den mest seriøse ende af vores skolepolitiske spektrum - nikkede til skolereformen i 2013 uden at opdage, hvor tåbelig den var. Fra socialdemokraten Troels Ravn, der dengang var skolepolitisk ordfører for sit parti i Folketinget, ved vi, at han i begyndelsen af 2013 ikke engang var bekendt med indholdet i de såkaldte 'oktoberpapir', som DLF fik fingre i, og som redegjorde for planen om at tromle lærerne ved den forestående overenskomstforhandling. Vidste lovgiverne overhovedet hvad de gjorde i 2013? Svaret er klart nej. De drev bare med strømmen som døde fisk og trykkede på knappen som de havde fået besked på ovenfra. Vores lovgivere snorksover i timen.
Jens Præst Hansen
04-03-2022 11:57
"""Vidste lovgiverne overhovedet hvad de gjorde"""
Jeg erindre at det er sket flere gange, at en politiker har argumenteret for en lovgivning. For derefter at blive overrasket over virkningen af samme. I forbindelse med minksagen er det kommet frem at hvis ikke informationer står på aller øverste papir, så læser ministeren det ikke (det gjaldt også for tidligere regeringer. Selv om en tidligere minister mente at han ville læse det hele hvis der var kritiske informationer - hvordan han så skulle vide det når de ikke var i det korte resumé) Jeg er bestemt ikke overbevist om at de 179 er de 50.000 kr/md værd de selv kræver ind
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
04-03-2022 12:42
Det er klart, at politikerne ikke selv kan nå at læse de 1000 sider eller hvad ved jeg, de får om dagen. Men så må de jo sikre sig, at andre, der har forudsætninger for at vurdere teksterne, læser for dem? NOGEN må da for h****** læse lovene kritisk, inden de bliver vedtaget?
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
04-03-2022 12:53
Tilføjelse: For det nytter ikke noget, at ministeren siger, at forslagene ryger i høring, når de så heller ikke har tid til at læse høringssvarene, endsige forholde sig til dem. Det har jeg personligt konstateret flere gange. Man udsender forslagene med så kort høringsfrist - nogle gange kun et par dage!. Og kun yderst sjældent ser man, at høringssvarene, der typisk er endog meget grundige, saglige, kritiske og særdeles velbegrundede, flytter så meget som et komma i lovudkastene. De svar på høringssvarene, der kommer retur fra ministeriet, er ofte så lallende uprofessionelle og tydeligvis blot skrevet for skams skyld, at man ikke et sekund kan være i tvivl om, at høringssvaret kun er blevet overfladisk læst af en embedsmand, der har fået besked på at ekspedere sagen uden at politikerne overhovedet har forholdt sig til den.
Kenneth Mandrup
(Lærer)
04-03-2022 14:44
Dejligt at der er taget en fornuftig beslutning, som nu endelig bekræftes. Super godt gået af folkeskolen.dk for at opdage det og sætte fokus på det. Det er altid godt at lade kritiske briller se tingene igennem, før man beslutter. Især at man også spørger dem, som står tæt på virkeligheden. Problemet er bare manglende tid til opgaven.