Det er svært at se om dette bare er tekst til omslaget. Under alle omstændigheder kan denne bog varmt ambefales til alle der der har interesse i didaktik og pædagogik - ikke bare en tilfældig leflen for livs lange projekter, men et konstruktivt bidrag som kan pege os fremad mod en mere ambitiøs folkeskole!

Hvad er virkeligt værd at kunne og hvor mange gange skal vi lære det?

Hej Per
Jeg synes du peger på noget interessant, når du f.eks anbefaler bøger.
At ofre forstanden synes jeg lyder uhyggeligt, men mange har helt sikkert oplevet nederlag i studier, fordi de ikke kunne leve op til kravene.
Det undrer også mig, at man kan få information om, hvordan man håndterer ordblinde børn og andre såkaldt kommunikationshandicappede
når man læser til lærer, fordi forebyggelsen mht. udvikling af et uklart,
usammenhængende og forstyrret tale og skriftsprog altid må være at foretrække.

Annette, du skal ikke gøre som jeg ...for jeg ved ikke hvad intelligens er. Hvis vi dog -antager at den "kommunikations handikappede" er intelligent, så er målet altså at finde ud af hvad det er han/hun siger... men det vi by-and-large gør i dag er at forlange at han/hun skal tale "klart" og forstå vores intelligens?

Altså er der tale om at vi skal ofre vores forestillinger om intelligens, til fordel for den uklare visdom! Fx. det vi i dag kalder 'kollektiv intelligens', er ikke andet en et spejlbillede af hvad vi var enige om... men denne historiske enighed er maksimalt en social konstruktion - et induktivt forfald, men netop ikke et intelligent bud på en legitim fremtiden.... fremtiden kender vi ikke... den som vi i dag kalder handikappet er måske fremtidens poet?

Kære Per Feldvoss Olsen
Jeg synes godt om dine filosofiske indlæg, og Thomas Aastrup Rømers
geniale og kritiske indfaldsvinkel.
Vi bidrager vel alle til den kollektive bevidsthed, og med det vi hver især ser som værende væsentligt, idet vi tager den bedste viden fra fortid og nutid, og gør alt hvad vi kan for at medvirke til at få skabt lys over de fælles fremtidsplaner og visioner :-)

Den kritik som Rømer et al udfolder bygger på et sundt videnskabsfilosofisk grundlag, hvilket jeg har været nødt til at sætte mig ind i for at debunke de teknikker jeg selv er advokat for. (Thomas er meget bedre end mig til at udtrykke sig 'rent', hvor du må kæmpe bravt for at finde hoved og hale i det jeg skriver.) Den 'urene pædagogik' er altså en affirmation: det jeg arbejder med er et subset af den 'urene pædagogik'. Det vigtige/videnskabelige nye som Thomas Rømer bidrager med er, blandt andet, at påpege hvordan den pædagogiske praksis forfalder, bliver 'ren' og dermed bliver til kollektiv dumhed!

Den ultra korte historier er at forfaldet starter med sproget, hvor begreber som fx "bevidsthed" og "intelligens"... befordre os en falsk tryghed. Forfaldet går derfra af akademiske veje og bliver til en polarisering, som ender i den 'rene' udgave - pseudovidenskab/pseudospiritualitet.

Det som er stærkt bekymrende, og en opgave jeg pusler med, er at vi ikke bare opdager dette. Faktisk er det sådan at "folk" generelt foretrækker den 'rene' pseudo-løsning, frem for det urene. Det vil sige at vi er meget lette at manipulere med - vi kan bare bruge æstetik og andre simple virkemidler og alle de andre hopper med på vognen! Ja - jeg kunne let sælge min teknik på den måde, hvorved vi fik den "kreative" skole som alle fabler om.... men jeg ved noget der er bedre, og jeg kom ikke her for at forføre nogen!


Derfor må vi, som du antyder, ofre "intelligensen" - som begreb - til fordel for den mere urene visdom. Kollektiv intelligens er det vi ser udfolde sig som Groupthink, det er altså rettere en kollektiv fascination, eller for at sige det lige ud kollektiv fascisme... hvor vi ikke står tilbage fra at bruge sofistikerede teknologier til vores formål. Hvis du fx vil fremelske kreativitet har vi nogle effektive teknikker, hvorved du angiveligt bliver fri af dine kognitive bindinger - argumenteret er at du får derved "Gnostisk" indsigt, eller kollektiv bevidsthed - der er naturligvis tale om hjernevask, men målet helligere midlet!?

Dette fører til at vi må ud i et Dronningeoffer - hvorved Sokrates' rolle afsløres :-) - vi må "stække" en brik som tilsyneladende kan det hele, "intelligensen". For det er nødvendigt at ofre dette ideal når vi vil beskytte det det hele drejer sig om. Det drejer sig altså om at kollektivet først udviser visdom når det beskytter dem som ligner urene tænkere!

Det vil også sige at der er ved at opstå en kollektiv visdom, som handler mere om hvad vi IKKE skal gøre - og det jeg gør handler så om 'hvordan vi ikke gør det'.


Den kollektive visdom bliver altså synlig via kritisk (fx Rømers 'Kritik af kritikken'), eller ved at vi ser nye behov. Eksempelvis er der nogen der mener at vi har behov for et nyt dannelses ideal, hvis vi ofre "det gode" (fx intelligens begrebet), så ved vi med andre ord ikke hvad det er Kants imperativ byder os at formidle.

Dermed indvarsler vi med den urene pædagogik en reformation, ikke et paradigme skifte, som bl.a. handler om at effektuere/vindicerer/affirmere en lang række meget kloge/moderne filosoffers visdom. Folkeskolen er det rette sted at begynde!