Kan vi ikke lige få lidt links lagt ind om Niels Egelunds undersøgelser af klassestørrelser - jeg har dem ikke helt present; og jeg vil gerne have repeteret den der med, at det er ligegyldigt om der er 14 eller 25 elever i klassen hvad det faglige resultat angår? Jeg husker udmærket hans første undersøgelse om klassestørrelser. Den undersøgte det sociale miljø iklasserne på den måde, at den spurgte skolelederen og lærerne om, hvordan det sociale miljø var i klasserne og sammenlignede deres udsagn med klassestørrelsen. Der var dog kun små forskelle i klassestørrelserne, da sammenligningen foregik skole for skole; og den afsluttende konklusion, at store klasser var bedst for trivselen, var noget letbenet. Konklusionen kunne lige så godt have været, at der flytter flest elever fra klasser, der trives dårligt - samt at skoleledere, alt andet lige, placerer en nytilkommen i den klasse med bedst klima.
Marina Norling
(Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.)
25-11-2011 08:30
Elendig forskning
Jeg har ikke tid eller lyst til at udfolde min holdning til Egelunds "kvantitative" forskning - men jeg lægger lige et citat fra Information. Kort kan jeg sige, at jeg har stor tillid til Peter Allerups redelighed og omhyggelighed.
DPU-professor beskylder kollega for elendig forskning
Professor Niels Egelund har konkluderet, at store skoler er bedre end små. Men hans metoder er yderst problematiske, mener professorkollegaen Peter Allerup Professor i Pædagogik, Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), har ud fra PISA-undersøgelsen fra 2003 beregnet, at eleverne på store folkeskoler klarer sig bedre i matematik end eleverne på de små - og dermed at store skoler er bedre end små skoler. Konklusionen er blevet refereret i flere medier og passer som fod i hose på regeringens politik på området. Problemet er bare, at det ikke passer. I hvert fald ikke hvis man spøger Niels Egelunds kollega fra DPU, professor i statistik Peter Allerup. Han mener, at Egelunds forskning er problematisk:
“Det er meget, meget, meget tyndt det her. Man har simpelthen manipuleret med tallene - og når man tænker på, hvilken indflydelse det har i en tid, hvor man skal finde argumenter for at slå skoler sammen, så synes jeg, at man skal være meget forsigtig med så klare påstande, der passer lige til mange politikeres dagsordener. Der er ingen tvivl om, at når det kommer lige nu, skal man være ekstra opmærksom på, at man begrunder sin udregning meget godt. Og det har han ikke gjort,” siger Peter Allerup.
Han beskylder blandt andet Niels Egelund for at udvælge sit analysemateriale meget selektivt.
“Han har sorteret voldsomt i de data, han lægger til grund for sin undersøgelse. Han har valgt bestemte skoler fra - for eksempel alle friskoler. Hvis man benytter alle tallene fra PISA-undersøgelsen, så får man faktisk den stik modsatte konklusion, nemlig at små skoler er bedre. Men han har sorteret i tallene og lavet sin egen konklusion,” siger Peter Allerup.
http://www.information.dk/130896
Niels Jakob Pasgaard
(Lektor)
25-11-2011 08:45
Enig med Marina Norling
Også Svend Kreiner har rettet en kraftig og velunderbygget kritik mod Egelunds forskning - men Egelund er let fordøjelig, og så er det åbenbart ham journalisterne vil ha :-)
Tak til Marina for linket. Det var netop det, jeg tænkte på. Og så er vi der igen: Tænk, hvis vores fagblad havde bragt det med ind i artiklen! Nu får Egelund igen lov til at stå som den dygtige mand, der er lidt provokerende, og som de andre bliver sure på, fordi han siger noget nyt. han er kavantitativ i stedet for kvalitativ - jasåh, det lyder da fint - men er det ikke lidt relevant, at andre forskere problematiserer det kvalitative i hans kvantitative forskning? Hvorfor får han gang på gang spalteplads til at føre sig frem, uden modsigelse? Hvem er det, der er så romantisk forført af hans autopilot?
Jeg husker udmærket hans første undersøgelse om klassestørrelser. Den undersøgte det sociale miljø iklasserne på den måde, at den spurgte skolelederen og lærerne om, hvordan det sociale miljø var i klasserne og sammenlignede deres udsagn med klassestørrelsen. Der var dog kun små forskelle i klassestørrelserne, da sammenligningen foregik skole for skole; og den afsluttende konklusion, at store klasser var bedst for trivselen, var noget letbenet.
Konklusionen kunne lige så godt have været, at der flytter flest elever fra klasser, der trives dårligt - samt at skoleledere, alt andet lige, placerer en nytilkommen i den klasse med bedst klima.