Nærværende er ikke et forsøg på at påvirke muligheden for Ane Søegaards valg i den ene eller den anden retning. Der er her alene tale om en kommentar til Ane Søegaards udtalelse om, at hun i hovedstyrelsen vil arbejde for, at ”DLF offensivt og entydigt forsvarer læreren som den eneste garanti for undervisningens kvalitet”. Og på baggrund af de sære forlydender om, at andre faggrupper end lærernes skal kunne overtage dele af lærernes arbejdsfunktioner, kan man da kun være enig med Ane Søegaard i hendes og sikkert også mange andre kandidaters planer for arbejdet i hovedstyrelsen.
Men tag nu eksemplet med tømreren, som en del politiske partier og KL mener vel nok skulle kunne varetage lidt tømreragtig sløjdundervisningen i folkeskolen. Eksemplet kunne vel med fordel uddybes med en konstatering af, at sløjd er et musisk/kreativt fag, der altså ikke specifikt stiller boglige krav til eleverne. Krav om udnyttelse af boglige evner stilles der derimod til eleverne - eller bør der stilles til de bogligt svage og dygtige omend i forskellig grad - i de mere boglige fag. Også selv om der gøres meget for at udvande bogligheden til nogle praktiske gøremål. Det er i sådanne boglige fag som matematik, fysik/kemi, sprogfag m.fl., at det bliver virkeligt svært at udøve en kvalificeret undervisning, når hele spekteret af forskellige kategorier af elever absolut og med djævelens vold og magt skal presses ind mellem samme klasserums fire vægge. Og inden for sådanne fag må man uden at fornærme nogen faggruppe nok kunne fremføre, at tømrerens nok så formidable håndværkerfaglighed generelt set næppe slår til. Husk nu på, alle I progressive politikere og KL - medlemmer, at tømreren formodes at være medlem af tømrernes fagforening, der blandt andet kræver ordentlige og hensigtsmæssige arbejdsforhold for tømrerne. Værkstedet skal f. eks. være indrettet hensigtsmæssigt til udførelsen af arbejdet. Arbejdsmaterialerne og redskaberne skal være sikkerhedsmæssigt og hensigtsmæssigt placeret og sådan noget. Og så kommer tømreren ud i en klasse og skal undervise eksempelvis i matematik. For mon ikke også, at vi kan sætte tømreren til det, hvis han nu er billigere end en læreruddannet? Og intet er her hensigtsmæssigt indrettet. Klassen er udelt. Der skal undervises fagligt højkvalitativt for de bogligt svage og samtidig faglig højkvalitativt på et andet niveau for de bogligt dygtige. Og samtidig skal tømreren undervise, og behandle et par ADHD – elever og ydermere trænge gennem en af udeltheden frembragt og vedligeholdt støjmur og endvidere modgå alle de adfærdsudskejelser, herunder mobning, som afstedkommes af de elever, som undervisningen i en stor del af tiden ikke kan være rettet imod. Sådanne umulige arbejdsforhold kan de fleste lærere heller ikke klare. Og lærerne er i modsætning til tømreren medlemmer af en fagforening, der, ulig hvad andre fagforeninger gør for deres medlemmer, ikke rører en finger for at bedre arbejds- og undervisningsforholdene for medlemmerne. Snarere tværtimod. Det eneste lærernes fagforening gør er at ryste på hovederne af medlemmernes kvaler og manglende formåen og pege på deres manglende uddannelse og følgelig på deres glubende behov for efteruddannelse.
Derfor har Ane Søegaard nok heller ikke ganske ret i, at ”lærerne er den eneste garanti for undervisningens kvalitet”. Lærerne kan nemlig ikke stille noget op mod den umulige indretning af folkeskolen, som den som udelt forefindes i dag, hvis meningen med at holde børnene i skolen ellers skal være at undervise dem bedst muligt i faglig viden. Hvis lærerne skal kunne garantere en højkvalitativ undervisning og uddannelse så skal skolen indrettes hensigtsmæssigt delt. Ligesom alle andre erhvervsgrupper skal arbejde under gunstigst mulige arbejdsforhold. Men skolen skal indrettes, så den befordrer lærernes arbejde. Nej, skolen skal forblive indrettet på den mest umulige måde i forhold til det arbejde, der skal udføres i den. Og derfor kan lærerne ikke gennemføre det kvalitetsløft, som alle ønske, men som ingen endnu har oplevet i den udelte skole tid. Og derfor kan lærerne ikke sikre undervisningens kvalitet. Men så er det selvfølgelig godt, at Ane Søegaard fortæller lærerne, at de ikke skal være kede af det. For ”undervisningen er andet og mere end 7-tabeller og uregelmæssige verber”. Undervisningen er nemlig også det at lære udholdenhed i de uudholdelige fællesskaber.
Deaktiveret bruger
(Deaktiveret bruger)
30-11-2011 17:54
Sanktionsmuligheder
Sanktioner er de konsekvenser der kan iværksættes over for en person, der har begået en bestemt handling. Det er ikke en af de ting der sker uden en bevidst beslutning.
Vær derfor helt sikker på, at der rammes rigtigt, når der skal sanktioneres. Man må håbe for de børn, der gerne vil gøre sig umage med at passe ind i de normales klasserækker, at der er tilstrækkeligt mange lærere med den rette uddannelse til at varetage en velkvalificeret undervisning.
Det kan være, at den optælling der allerede er foretaget med hensyn til det antal lærere der er disponible dvs. til brug i folkeskolen om ca. 10 år slet ikke holder stik alligevel, og at der vil være flere lærere at vælge imellem end ventet. Der benyttes allerede nu pensionerede lærere i almenundervisningen, og det antal må forventes at stige inden 2020. Med hensyn til de rette kompetencer kan der selvfølgelig også nå at vise sig at være kvalificerede lærerkræfter, der er uddannet i udlandet, og ved noget om, hvordan man oplærer børn til at fungere i et demokratisk samfund.
Men tag nu eksemplet med tømreren, som en del politiske partier og KL mener vel nok skulle kunne varetage lidt tømreragtig sløjdundervisningen i folkeskolen. Eksemplet kunne vel med fordel uddybes med en konstatering af, at sløjd er et musisk/kreativt fag, der altså ikke specifikt stiller boglige krav til eleverne. Krav om udnyttelse af boglige evner stilles der derimod til eleverne - eller bør der stilles til de bogligt svage og dygtige omend i forskellig grad - i de mere boglige fag. Også selv om der gøres meget for at udvande bogligheden til nogle praktiske gøremål. Det er i sådanne boglige fag som matematik, fysik/kemi, sprogfag m.fl., at det bliver virkeligt svært at udøve en kvalificeret undervisning, når hele spekteret af forskellige kategorier af elever absolut og med djævelens vold og magt skal presses ind mellem samme klasserums fire vægge. Og inden for sådanne fag må man uden at fornærme nogen faggruppe nok kunne fremføre, at tømrerens nok så formidable håndværkerfaglighed generelt set næppe slår til. Husk nu på, alle I progressive politikere og KL - medlemmer, at tømreren formodes at være medlem af tømrernes fagforening, der blandt andet kræver ordentlige og hensigtsmæssige arbejdsforhold for tømrerne. Værkstedet skal f. eks. være indrettet hensigtsmæssigt til udførelsen af arbejdet. Arbejdsmaterialerne og redskaberne skal være sikkerhedsmæssigt og hensigtsmæssigt placeret og sådan noget. Og så kommer tømreren ud i en klasse og skal undervise eksempelvis i matematik. For mon ikke også, at vi kan sætte tømreren til det, hvis han nu er billigere end en læreruddannet? Og intet er her hensigtsmæssigt indrettet. Klassen er udelt. Der skal undervises fagligt højkvalitativt for de bogligt svage og samtidig faglig højkvalitativt på et andet niveau for de bogligt dygtige. Og samtidig skal tømreren undervise, og behandle et par ADHD – elever og ydermere trænge gennem en af udeltheden frembragt og vedligeholdt støjmur og endvidere modgå alle de adfærdsudskejelser, herunder mobning, som afstedkommes af de elever, som undervisningen i en stor del af tiden ikke kan være rettet imod. Sådanne umulige arbejdsforhold kan de fleste lærere heller ikke klare. Og lærerne er i modsætning til tømreren medlemmer af en fagforening, der, ulig hvad andre fagforeninger gør for deres medlemmer, ikke rører en finger for at bedre arbejds- og undervisningsforholdene for medlemmerne. Snarere tværtimod. Det eneste lærernes fagforening gør er at ryste på hovederne af medlemmernes kvaler og manglende formåen og pege på deres manglende uddannelse og følgelig på deres glubende behov for efteruddannelse.
Derfor har Ane Søegaard nok heller ikke ganske ret i, at ”lærerne er den eneste garanti for undervisningens kvalitet”. Lærerne kan nemlig ikke stille noget op mod den umulige indretning af folkeskolen, som den som udelt forefindes i dag, hvis meningen med at holde børnene i skolen ellers skal være at undervise dem bedst muligt i faglig viden. Hvis lærerne skal kunne garantere en højkvalitativ undervisning og uddannelse så skal skolen indrettes hensigtsmæssigt delt. Ligesom alle andre erhvervsgrupper skal arbejde under gunstigst mulige arbejdsforhold. Men skolen skal indrettes, så den befordrer lærernes arbejde. Nej, skolen skal forblive indrettet på den mest umulige måde i forhold til det arbejde, der skal udføres i den. Og derfor kan lærerne ikke gennemføre det kvalitetsløft, som alle ønske, men som ingen endnu har oplevet i den udelte skole tid. Og derfor kan lærerne ikke sikre undervisningens kvalitet. Men så er det selvfølgelig godt, at Ane Søegaard fortæller lærerne, at de ikke skal være kede af det. For ”undervisningen er andet og mere end 7-tabeller og uregelmæssige verber”. Undervisningen er nemlig også det at lære udholdenhed i de uudholdelige fællesskaber.