Erhvervsklassernes elevmålgruppe er de skoletrætte elever og elever med faglige, personlige eller sociale problemer. Kort sagt: Der er tale om elever, der i den pædagogiske verden plejer at være samlet under den brede betegnelse ”svage” elever. Og nu får disse svage elever så deres chance i erhvervsklassen efter 9 eller 10 års trællen i udelthedens trædemølle. Og i den mere homogent sammensatte erhvervsklasse er deres faglighed endelig blevet styrket. Og selv om disse elever ikke længere går sammen med deres virkeligt bogligt dygtige kammerater, er de dog også blevet styrket, hvad sociale og personlige kompetencer angår ved at gå for sig selv i erhvervsklassen. Og disse meget efterstræbelsesværdige personlige udviklinger er opnået ikke i udelheden med i de elevdelte homogent sammensatte erhvervsklasser Og de er skam også blevet mere aktive og har fået større selvtillid. Alt dette er sandelig særdeles bemærkelsesværdigt. Man plejer jo ellers altid at anføre, at kun i de virkeligt opblandede kaotiske udelte klassers lærer eleverne sociale og personlige kompetencer. Og nu viser det sig så, at de svage elever faktisk for første gang i deres skoletid virkelig tilegner sig disse efterstæbelsesværdige ædle kompetencer samtidig med, at de altså også bliver fagligt dygtigere nu, hvor de har forladt den udelte folkeskole og for første gang i deres skoletid kommer til at gå i en rigtig undervisninsegnet elevdelt klasse for netop disse svage. Det forfærdelige er selvfølgelig, at disse elever, der nu synes at blomstre op i en nogenlunde homogent sammensat klasse har skulle tilbringe hele deres skoletid i udelthedens uddannelses- og personlighedsnedbrydende udelthedskaos, før de endelig fik lejlighed til i en erhvervsklasse at blomstre op. Med flammeskrift skriver erhvervsklassernes resultater om den udelte skoles fiasko og om den delte folkeskoles kvalitative egnethed som skole.
Den udelte skole har altid tabt de fleste af de svage elever uddannelsesmæssigt. Og når man i dag tilbagefører to tredjedele af de specialhjælpkrævende elever til folkeskolens normalklasser, vil endnu flere elever tabes, hvilket så vist ikke er den bedste reklame for et skolesystem. Men i stedet for at udskifte den uduelige udelthed med en duelig delt folkeskole, så lægger hele den pædagogiske verden sig i selen for at fremmane de mest utrolige og utroværdige pædagogiske hundekunster, som lærerne bare snart skal se at få indlært, så udeltheden for første gang i snart et kvart århundrede kan komme til at fungere. Og så dukker erhvervsklasserne frem på scenen. Dér fungerer den delte skole. Og forunderligt nok, i hvert fald indtil nu, uden de store protester fra udelthedens lighedsideologiske præsteskab. Men hvad kunne disse ”svage” elever ikke være blevet til, hvis man langt tidligere havde sat dem ind i en klasse netop for dem, hvor de kunne have modtaget en for dem tilrettelagt undervisning, sådan som de heldige elever, der får muligheden for at gå i en erhvervsklasse, nu få muligheden for at modtage? Hvilket uddannelsesløft kunne disse svage elever ikke have opnået langt tidligere i deres skoleforløb? Men de fik ikke chancen. For dengang var de jo kun børn. Og børn er jo prisgivet den pædagogisk/psykologiske og politisk/ideologiske teoridannelse. Men i erhvervsklasserne er de jo blevet helt eller næsten voksne. Og voksne mennesker pjatter man jo ikke sådan rundt med med efter teoridannernes forgodtbefindende.
Og så kan man parentetisk vel også lige i forbifarten fremholde den fordel, som de dygtige elever ville havenydt, hvis de også på et tidligt tidspunkt af deres folkeskoletid var kommet ind i rigtige delte klasser i stedet for i hele deres skoletid at skulle lide den tort at blive presset ned på den udelte skoles middelmådighedsniveau af den klassekammerateffekt, som de svage elever uforskyldt frembringer i udelthedens kaos. Patentetisk nævnt, fordi der som bekendt ikke er nogen i den pædagogiske verden, der interesserer sig en døjt for disse bogligt dygtige elever og deres behov. Man interesserer sig altid kun for de svage. Men altså ikke mere end, at man har tvunget dem til at smage tabernes lod gennem hele deres skoletid, og først da de fik muligheden for at komme i en hensigtsmæssigt delt erhvervsklasse, givet dem lov til at indvinde lidt af alt det, som udeltheden har forment dem adgang til.
Den udelte skole har altid tabt de fleste af de svage elever uddannelsesmæssigt. Og når man i dag tilbagefører to tredjedele af de specialhjælpkrævende elever til folkeskolens normalklasser, vil endnu flere elever tabes, hvilket så vist ikke er den bedste reklame for et skolesystem. Men i stedet for at udskifte den uduelige udelthed med en duelig delt folkeskole, så lægger hele den pædagogiske verden sig i selen for at fremmane de mest utrolige og utroværdige pædagogiske hundekunster, som lærerne bare snart skal se at få indlært, så udeltheden for første gang i snart et kvart århundrede kan komme til at fungere. Og så dukker erhvervsklasserne frem på scenen. Dér fungerer den delte skole. Og forunderligt nok, i hvert fald indtil nu, uden de store protester fra udelthedens lighedsideologiske præsteskab. Men hvad kunne disse ”svage” elever ikke være blevet til, hvis man langt tidligere havde sat dem ind i en klasse netop for dem, hvor de kunne have modtaget en for dem tilrettelagt undervisning, sådan som de heldige elever, der får muligheden for at gå i en erhvervsklasse, nu få muligheden for at modtage? Hvilket uddannelsesløft kunne disse svage elever ikke have opnået langt tidligere i deres skoleforløb? Men de fik ikke chancen. For dengang var de jo kun børn. Og børn er jo prisgivet den pædagogisk/psykologiske og politisk/ideologiske teoridannelse. Men i erhvervsklasserne er de jo blevet helt eller næsten voksne. Og voksne mennesker pjatter man jo ikke sådan rundt med med efter teoridannernes forgodtbefindende.
Og så kan man parentetisk vel også lige i forbifarten fremholde den fordel, som de dygtige elever ville havenydt, hvis de også på et tidligt tidspunkt af deres folkeskoletid var kommet ind i rigtige delte klasser i stedet for i hele deres skoletid at skulle lide den tort at blive presset ned på den udelte skoles middelmådighedsniveau af den klassekammerateffekt, som de svage elever uforskyldt frembringer i udelthedens kaos. Patentetisk nævnt, fordi der som bekendt ikke er nogen i den pædagogiske verden, der interesserer sig en døjt for disse bogligt dygtige elever og deres behov. Man interesserer sig altid kun for de svage. Men altså ikke mere end, at man har tvunget dem til at smage tabernes lod gennem hele deres skoletid, og først da de fik muligheden for at komme i en hensigtsmæssigt delt erhvervsklasse, givet dem lov til at indvinde lidt af alt det, som udeltheden har forment dem adgang til.