"Og jeg kan forstå, at I har fået nationale test. Endda it-baserede, adaptive test, hvor I som lærere får svaret næsten umiddelbart efter, at eleverne har taget dem." Ja det ville jo være alle tiders, hvis de så fortalte os noget, vi ikke vidste i forvejen, og resultaterne i øvrigt var til at stole på.

Det er i sig selv et problem, at de danske 'adaptive' test af vores politikere bliver brugt til at prale med overfor en uvidende omverden, der intet kender til hverken den farce, der ligger bag, eller deres ødelæggende virkninger på folkeskolen.

Af ministeriets hjemmeside - Fakta om de nationale test - fremgår det, at testenes funktion først og fremmest er at vurdere elevernes faglige niveau inden for hvert af de områder, som testes - eleverne får en karakter. Det er også meningen, at testene kan bruges til at styrke hver enkelt elevs udbytte via tilrettelæggelsen af undervisningen.

De nationale test er en Rasch-test i lighed med f. eks. OS, SL og TL-prøverne - (Test og prøver i folkeskolens læseundervisning af Jakob Wandal).

Normalt gives en karakter med udgangspunkt i at eleverne løser de samme opgaver. I de nationale test gives karakteren med udgangspunkt i at eleverne løser forskellige opgaver med forud fastlagte sværhedstal. Den adaptive procedure tildeler eleverne opgaver, der er tilpas svære for den enkelte, således at der er ca. 50 % sandsynlighed for at eleven løser opgaven rigtigt/forkert. Faktisk burde alle få det samme antal (50%) rigtige svar , så det kun var opgavernes gennemsnitlige sværhed, der havde betydning for karakteren.
En normal karakter gives altså med udgangspunkt i at eleverne har løst de samme opgave, men med et forskelligt antal rigtige.
En karakter i de nationale gives med udgangspunkt i at elever har det samme antal rigtige, så det er forskellen i opgavernes gennemsnitlige sværhed, der bestemmer karakteren.
Ved en normal karakter er elevens svarmønster ret uinteressant. Ved de nationale test er selve svarmønstret afgørende for, om man kan stole på resultatet.

På hjemmesiden - www.rasch.org/rmt/rmt82a.htm - er vist en tabel med svarmønstre i en Rasch test.
Svarmønsteret (ordnet efter sværhed) - 111 - 0110110100 - 000 - repræsenterer det ideelle testforløb, hvor testen har fungeret efter hensigten - det er alene elevens dygtighed, der bestemmer hvilket svar, der vælges.
De tre første opgaver besvares korrekt, fordi de er for lette for eleven, de næste ti opgaver besvares rigtigt eller forkert, fordi de svarer til elevens niveau og de sidste tre opgaver besvares forkert, fordi de er for svære for eleven - konkurrence i højdespring.

Overført til de nationale test kan man altså få et indtryk af, hvor godt, testen har fungeret i forhold til den enkelte elev ved at ordne svarene efter stigende sværhed. Hvis der ikke er et mønster, der ligner det ideelle, så er der nok igen grund til at bruge mere tid på analysen. Man kan bare konstatere, at testen ikke har målt rigtigt, og at den brugbare viden om elevens niveau er begrænset.

Hvis forløbet ligner det ideelle, så skal man åbenbart interessere sig for de midterste opgaver (i eksemplet 0110110100). Området i midten repræsenterer jo det, eleven har svært ved, men er på vej til at mestre med større sikkerhed. Måske kan man udlede af opgaverne, hvad det egentlig er, der er blevet målt og hvorfor eleven nogle gange svarer rigtig andre gange forkert, og måske kan dette give oplysninger, som kan bruges til at målrette undervisningen til elevens behov.
I begge tilfælde vil en gennemgang af elevens besvarelse med eleven give nyttig information enten med henblik på målretning af undervisningen eller med henblik på at afgøre om testen i det hele taget er til at stole på.

Svarmønsteret (111 - 0110110100 – 000) repræsenterer det ideelle testforløb, men det repræsentere også elevens oplevelse af testen. En velfungerende adaptiv Rasch-test kan kendes på, at alle elever har samme oplevelse af testen:
Der var nogle lette opgaver, dem kunne jeg godt klare, der var også opgaver, som var svære, men jeg tror jeg klarede dem rimeligt og så var der nogle svære opgaver, hvor jeg valgte det svar som jeg mente var rigtigt, men jeg er ikke sikker.

Hvis der ikke er ret mange forløb, der ligner det ideelle, så er det nok en indikator på, at de nationale test er et fatamorgana, der i værste fald kan føre til yderligere ørkenvandring. I bedste fald er testen nok et kvalificeret spild af ressourcer.

kan vi ikke lide at blive forandret, når forandringen er til det værre som fx. de nationale test der - i bedste fald - er spild af tid