Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Kurt Bertelsen Christensen
(Lærer)
09-05-2012 12:56
Dur ikke
OK, de arbejdsløse lærere skal ikke arbejde på deres understøttelse, men deres understøttelse skal sendes til skolen, som så udbetaler en løn svarede til understøttelsen. Men hvordan løser denne kassetænkning problemet? Skolen ansætter vel to-tre arbejdsløse og for dermed dækket en fuldtidsstilling.
Dur ikke - målt på alle vægte er det noget rod.
I Frankrig vil den nye præsident have ansat 60.000 flere lærere, det svarer til ca. 10.000 her i landet. Jeg har ikke hørt at de skal ansættes på deres understøttelse. Før SRSF regeringen kom til magten lovede de os flere lærere, hvor bliver de af?
Der er ingen penge siger vores fagforening. Men det er da for pokker ikke vores fagforenings bestilling at støtte regeringens økonomiske prioriteringer. De ansatte lærere hører til det i det offentlige, men DL er vores civilsamfunds organisation, og som sådan skal DL fungere.
Jeg prøver nu at forestille mig at vores formand Anders Bondo Christensen kunne have fundet på at hjælpe VKO regeringen med det samme forslag - og bliver forstemt.
Hvis min fagforening var 100 % oppe på dubberne under VKO regeringen, SKAL den være 110 % oppe på de samme under en SRSF regering. Vores krav til denne nye regering skal være krystalklare. Ene og alene fordi vi aldrig er et eneste øjeblik i tvivl om, at denne nye regering, som vi har ventet på i så mange magre år, selvfølgelig SKAL give højeste prioritet til Folkeskolen, når den prioriterer den økonomiske politik - hverken mere eller mindre.
Vil det ikke bare føre til, at DLF dolker sine egne medlemmer i ryggen da det vil føre til lønpres? Med forslaget er der jo, for det første, en reel risiko for at kommunerne vil indføre en form for dagpengefinansieret vikar-system hvor man henter en masse ledige lærere ind på skift og skifter dem ud med nye ledige når deres dagpengeperiode slutter.
For det andet, kan de fuldtidsansatte lærere vel med god grund frygte for deres stillinger med den erfaring der har været med job med løntilskud, som ligeledes blev indført for at "gøre det lettere for ledige" at komme i job igen og blive indsluset på arbejdsmarkedet. Ledige skulle ansættes på betingelse af, at de ikke skulle udføre arbejde, som blev udført af en "normal" ansat. Men der er jo så bare sket det, at kommunerne hurtigt fandt ud af fidusen med at afskedige med kreative begrundelser, for umiddelbart efter at ansætte én i nøjagtig samme job - bare nu med løntilskud.
Desuden finder jeg det, i en tid med debat om faglighed og flugt til privatskoler, uheldigt, da lærerens engagement er en forudsætning for at der opnås optimale læringsmiljøer.
Vil Anders Bondo være lige så engageret i sit arbejde, hvis han skal arbejde til dagpengesats samtidig med at han aktivt skal søge en fast stilling inden dagpengeperioden udløber efter to år?
Jeg tror forslaget vil blive mere positivt modtaget hvis der bliver indført følgende to klausuler i ordningen: - ingen skoler må afskedige fastansatte hvis de samtidig har dagpengelærere ansat på skolen - ingen af dusse dagpengelærere må stå alene med en klasse.
Kim Bloch Nielsen
09-05-2012 16:38
Medlemsflugt
Jeg kan godt frygte for medlemsflugt fra DLF hvis de fortsat ønsker at følge denne linie. DLF bør vist have en debat om hvorvidt de ønsker at være interesseorganisation for skolerne/KL eller fagforening for lærerne.
Maya Ryom
(lærerstuderende)
09-05-2012 16:51
tilføjer klausul-forslag:
Såfremt en skole har haft 3 dagpengeansatte uden at ansætte nogen af disse, formenes denne adgang til at modtage flere dagpengeansatte i en periode på minimum 5 år.
Jeg ville MÅSKE kunne acceptere dagpengejob hvis der var garanti for, at man var den næste i køen til et job på den pågældende skole og man ikke hentede udefra. Men kun måske.
Og så burde den tid man er i dagpengejob være på en måde så der ikke trækkes i de to år....det burde være "gratis"...
Og...
OG....
Nej?!
Jeg er meget loren ved det her, og ser virkelig mange faldgruber...så jeg tror bare jeg takker nej....jeg synes virkelig det er et skråplan.
Igen oplever jeg at fagforeningen kommer med udspil, som burde komme fra politikernes spareplaner. Hvis elevernes undervisning skal styrkes, er det så ikke et signal om, at de mange års besparelser og konstante ændringer er slået fejl. Det er en reaktion som burde få fagforeningen til at holde politikerne op mod det de har vedtaget endnu engang ikke fungere.
Er det for at give mere tryghed for lærerne ude i klasserne - hvor inklusionen - skaber utryghed burde der blive lavet bedre forhold for alle også de nyuddannet.
Det nedbryder overenskomsterne, og er ikke med til at skabe nye job som følger overenskomsten.
Maria Mannering
09-05-2012 22:30
Faguddannet lærer = gratis arbejdskraft.
Det er tænderskærende pinlig læsning fra lærernes faglige organisation, at en faguddannet lærer skal arbejde gratis.
Det er også meget, meget pinligt at den faglige organisation ikke ved at en nyuddannet lærer er på dimmitentsats og dermed får 60% af dagpenge, og at aktivering IKKE giver løntimer til optjening af ny dagpengeperiode.
Desuden kan en ledig lærer med fuldtidsforsikring IKKE beholde sin forsikringsrettighed ved at arbejde 20 timer om ugen, er det mon incl. forberedelse, hvis ikke er det da næsten fuld tid.
Danmarks Lærerforening er ikke for ledige lærere. Danmarks Lærerforening har sovet i timen, og er åbenbart vågnet op i sengen hos arbejdsgiveren.
Opfordring; Meld jer ud!
En fagforening, der ikke varetager medlemmernes interesser, men hellere vil være gode venner med arbejdsgiveren er en tabt arbejdskamp.
Og det går ud over medlemmerne. Vær helt sikker på at en gratis faruddannet lærer er ligeså faglig dygtig som en med fuld løn. Jer med arbejde I står næst.
Først bliver I bedt om at tage flere timer uden forberedelse, så bliver I gjort til sure, gamle, udbrændte, kritiske medarbejdere. Så bliver I fyret. Og lige derefter bliver I bedt om at "gå lidt med i en klasse" af kommunen - for ikke at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Man kan ikke sige nej, for så mister man sine dagpenge.
Jeg kan godt se problemet for de nyuddannede lærere, som er i en kedelig situation, men der bliver åbenbart ikke flere lønnede lærerjobs i nærmeste fremtid, tværtimod nedlægges der over hele landet stillinger, og det er ikke kun nyuddannede, der er eller snart bliver arbejdsløse. Netop dette overskud af lærere kunne danne baggrund for et løft af folkeskolen. Dette kunne ske i form af jobrotation i form af orlov (med dagpengelignende sats) til efter- og videreuddannelse for øje, hvorved vi kunne få både et fagligt og pædagogisk løft i folkeskolen. Jeg var rystet over Bondos udmelding. Som situationen er i øjeblikket, er nytænkning godt - men vi må ikke udhule vores egen overenskomst eller skabe A- og B-holdsansatte. Fra et nationaløkonomisk perspektiv ville videre- og efteruddannelse af lærere selvfølgelig medføre omkostninger, men regeringen ønsker jo netop at højne kvaliteten i uddannelserne (som folkeskolen skaber grundlaget for), og denne investering vil betale sig på længere sigt, og uden at nogle skal arbejde "gratis". Men det kræver, at man tænker anderledes omkring ledige hænder - og tænker sig godt om!
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
10-05-2012 00:47
Drop det politiske søvngængeri
Kære Maria Manner
Du har, undskyld mig, overhovedet ikke sat dig ind i sagen. Din overskrift er rent vrøvl.
De lærere, der SELV vælger ansættelse under en aftale, som den DLF vil lave, skal have overenskomstmæssige løn og arbejdsvilkår som lærere på deltid. Det har tusindvis af lærere i dag efter eget valg. Der bliver ikke tale om tvungen aktivering, men netop om egentlig ansættelse. Der bliver heller ikke tale om afkald på nogen forsikringsrettigheder.
Sådan er det - af den simple grund at hvis DLF ikke får disse og en række andre betingelser opfyldt, så bliver der bare ingen aftale.
'Gratis' bliver disse lærere kun i den forstand, at samfundet ikke længere ville skulle spilde penge på dem til gavn for ingen på denne jord, dem selv allermindst.
Hvis seng du pt sover trygt i, aner jeg ikke, men det er i hvert fald hverken dine unge, nyuddannede, arbejdsløse kollegers, deres fagforenings eller almenvellets. De gule fagforeningers måske?
Drop nu det politiske søvngængeri og lad os prøve at skabe en helt ny situation, hvor vi har initiativet – og offentligheden og pressen som noget nyt er med os.
Mvh Niels CS
Maja Grøndal Kvist
(Lærer)
10-05-2012 20:38
Pas på signalerne
Det er rystende læsning, tv-kigning og radiolytning i disse dage. Kommentarer som; "Det er måske en god idé, bare det ikke spreder sig til andre faggrupper" er nok de mest sigende. Hvorfor ikke låne lidt af Hollande og tale med vores regering om at lave rigtige lærerjobs til de nyuddannede?
Under alle omstændigheder, den signalværdi dette udspil har, er ikke god.
Maria Mannering
10-05-2012 20:50
Søvngængeri
Til Niels Christian Sauer.
Kære Niels CS, tak for din kommentar om min manglende indsigt i et fagpolitisk forslag, der ligner et knæfald for arbejdsgiveren.
Niels CS mener at jeg som nyuddannet, ledig lærer fra 2010 skal tænke på almenvællet, inden jeg bliver smidt ud af planeten som ubrugelig. Tak for det, Niels! Din solidaritet med den nyuddannede ledige lærer virker noget hul på en nyuddannet ledig lærer. Det er nemlig den seng jeg sover i.
For mig handler dette her ikke om faglig farveladeretorik, men om jeg skal værdisættes til nul hos min arbejdsgiver.
Jeg kan forsikre om at jeg ikke glemmer min uddannelse og dannelse som lærer på to år. Det er en meget grov antagelse, især når den kommer fra den faglige organisation, der skulle varetage mine faglige interesser. Også selvom jeg er ledig.
Jeg kan således stadig huske min fagfaglige andele af samfagets emner som udbud og efterspørgsel, Det gælder også for arbejdskraft. Udgiften til arbejdskraft er en stor post på virksomhedens regnskab.
Niels, du er sikkert et sødt og rart menneske, der ønsker gode ting for ledige, nyuddannede lærere, der ikke kan få arbejde, fordi kommunerne har sparet stillingerne væk. Men det er ikke det rigtige værktøj.
Mvh. Maria M
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
10-05-2012 21:44
Kære Maria M
forslaget vil ikke løse det grundlæggende problem, som er de kommunale nedskæringer, det er vi enige om. Men det vil give dig en mulighed for at få et lærerjob på deltid, hverken mere eller mindre. Ønsker du ikke det, kan du bare fravælge det og fortsætte i det almindelige dagpengesystem med aktivering, nedtælling til kontanthjælp osv. Det er sådan, det er, og det er - hvis du skulle være i tvivl om det - ikke med DLFs gode vilje, men vi må jo med beklagelse konstatere, at v i ikke har regeringsmagten her til lands.
I øvrigt må jeg fastholde, at dit oprindelige indlæg rummede så mange fordomme og faktuelle misforståelser, at du næppe kan have læst forslaget igennem inden du begyndte ar rakke det ned.
Maria Mannering
10-05-2012 23:14
Kære Niels CS
Jeg er superklar til at arbejde for løn, vær ikke tvivl om det. Også deltid. Hvis I kan få det på plads kommer jeg ind med en blomst til Bondo, Det lover jeg. Den bliver plukket i en grøftekant, da jeg vil arbejde deltid.
De ulemper der er ved at være ledig er ikke pengene eller mangel på samme, men mistroen til min faglighed og vilje til at arbejde, de manglende muligheder for at skabe en stabil økonomi, og ikke mindst at spare op til min pension.
At kunne til- eller fravælge noget som helst i forbindelse med dagpengesystemet er ikke min oplevelse siden 2010. Hverken i forhold til A-kassen eller Jobcenter eller den faglige organisation.
Jeg er utrolig glad for at du fik opklaret de fordomme og faktuelle misforståelser, som du synes, jeg havde om et emne, der vedrører mig helt konkret.
Jeg håber at man ikke skal være ung for at få sådan en deltidsstilling, men bare ledig og faglig uddannet.
Dur ikke - målt på alle vægte er det noget rod.
I Frankrig vil den nye præsident have ansat 60.000 flere lærere, det svarer til ca. 10.000 her i landet. Jeg har ikke hørt at de skal ansættes på deres understøttelse. Før SRSF regeringen kom til magten lovede de os flere lærere, hvor bliver de af?
Der er ingen penge siger vores fagforening. Men det er da for pokker ikke vores fagforenings bestilling at støtte regeringens økonomiske prioriteringer. De ansatte lærere hører til det i det offentlige, men DL er vores civilsamfunds organisation, og som sådan skal DL fungere.
Jeg prøver nu at forestille mig at vores formand Anders Bondo Christensen kunne have fundet på at hjælpe VKO regeringen med det samme forslag - og bliver forstemt.
Hvis min fagforening var 100 % oppe på dubberne under VKO regeringen, SKAL den være 110 % oppe på de samme under en SRSF regering. Vores krav til denne nye regering skal være krystalklare. Ene og alene fordi vi aldrig er et eneste øjeblik i tvivl om, at denne nye regering, som vi har ventet på i så mange magre år, selvfølgelig SKAL give højeste prioritet til Folkeskolen, når den prioriterer den økonomiske politik - hverken mere eller mindre.