Det kan jo godt lyde mærkeligt, at Enhedslistens sammenskrab af forskellige opsamlede kommunistisk/marxistiske levn fra fortiden pludselig begiver sig ud i et forsvar for et ganske vist temmelig opløst pseudofag, der dog på papiret indeholder betegnelsen kristendom. En betegnelse, som man ganske vist for længst har trukket alle tænderne ud på ved at mikse det godt og grundigt op med et useriøst snakke- og væveelement, som man i al ubestemmelighed har kaldt for livsoplysning tilsat nogle drys medborgerskab, der også er mere ubestemmeligt og ukoncist end det gamle samfundskundskabsfag. Som det fremgår, så skal ønsket under de blodrøde revolutionsfaner om en faglig stærk folkeskole, som man med udeltheden i behold sørger godt og grundigt for aldrig nogensinde kan blive faglig stærk, tilsættes noget fagligt udtåget snakkestof, som man mener skal kunne ”danne og udvikle børnene som hele mennesker”. Og så er den faglighed, som man for at tækkes vælgerne ikke ønsker at skubbe fra sig på synlig vis, sandelig sat på plads. Børnene kan lære nok så meget matematik, historie eller fysik eller for den sag skyld kristendom, men sådan noget industrisamfundsagtigt noget danner ikke børnene og udvikler dem slet ikke. Dannelse og udvikling sker kun i vor fagnedtonende æra, hvor fagene er skubbet til side til fordel for noget væven op af vægge og ned ad stolper om livsoplysning, medborgerskab og lidt snusen til lidt af hvert inden for et bredt religionsspektrum.

Gennem marxismens revolutionære filter tager den fagskyende udelthed sig med Rosa Lunds ord ud som en faglig indlæringsmaskine. Kan I høre, at udtrykket ”maskine” indikere, at det med falig indlæring faktisk er noget meget dårligt og foragteligt noget? Den skole, der ikke magter det faglige er for at skubbe de sørgelige rester ud på sidesporet af agitatoriske grunde blevet til en indlærings”maskine”. Hva'behar. Her har de kommunistiske rester taget ved lære af det socialdemokratiske broderpartis brug af ”sorterings”udtrykket om den virkeligt undervisende og uddannende delte skole.

Og så får den ellers ikke for lidt. Ved at skubbe den seriøst faglige indlæring, herunder altså også kristendomsfaget, på behørig afstand, så kan det udiciplinerede kaotiske rummelighedshurlumhej få lov til at svømme hen i uforpligtende snakke- og hyggeseancer, hvor eleverne ender med at få ”viden, forståelse, og respekt for forskellighed både værdimæssigt, kulturelt og religiøst”. Du godeste!! Sådan en befolkning har Danmark sandelig ikke haft før. Dette er ganske enkelt politisk pladder, når det er værst. Desværre skal dette nok vise sig at have en vis gennemslagskraft. Det plejer sådan noget at have.

Helt automatisk fremsiger Rosa Lund dét, som alle uden undtagelse altid fremsiger i tide og utide, uden at behøve at mene så meget med det: Vi ønsker ”en folkeskole, hvor elevernes horisonter udvides og hvor de klædes på til at forholde sig kritisk til både samfund, religion og kultur”. Bortset fra at ingen kan forholde sig kritisk til noget som helt, uden at være så grundigt fagligt skolet, at de kan gennemskue det, der skal kritiseres til bunds, hvilket udeltheden i almindelighed og brokkerne fra KLM i særdeleshed absolut ikke gør nogen i stand til at kunne, så kunne det selvfølgelig være, at børnene en dag kunne udvikle så megen kritisk sans, at de vil være i stand til at gennemskue falskheden i Rosa Lunds lokkende sirenesang.

Det er glædeligt, at man endelig politisk foholder sig til faget kristendomskundskab!

Jeg er stor tilhænger af et fag, hvor faglighed i skolens almindelig discipliner sættes en smule ud afspil, og fokus kan sættes på dialog om livsværdier, sædvane og traditioner: Åbningen til et dannelsespotentiale, hvor 'vi' opdager flere ligheder end forskelle i omgangen med vores medmennesker. Det kan man vel kalde medborgerskab; viden om hinanden, fordi der, uanset hvilken, plads vi tilleder religion i hverdagen, ligger et værdisæt gemt i en religiøs rygsæk. Det er sikkert også derfor, man fortsat fokuserer på ordet kristendomskundskab i 'det nye fag'?

Sprøgsmålet for mig er blot: Hvad er det for et medborgerskab, vi søger at danne, når vi stadig ikke er parat til at erstatte 'kristendomskundskab' med et ligeværdigt begreb? For mig ligger en modborger-vinkling i KLM - det må vi på ansvarligvis tage vare på nu, hvis vi (underforstået danskerne) for alvor vil medborger og inklusion i samfundet uden for skolen!

Derfor opnår man ikke at "...ændre det store kristendomsfokus til et generelt fokus på religionsforståelse, ligestillet med fokus på kultur, livsanskuelse, etik, filosofi og medborgerskab", som præsenteres i debatoplægget fra Enhedslisten.

Jeg har undervist i kristendomskundskab i overbygningen på tre hold på en skole med 20 % tosprogede elever fra mange kulture. Det har været et religionsmøde mellem kristendom, ateisme, islam, hinduisme og buddhisme, og jeg har rigtig gode erfaringer med, at dette fag kan afdramatisere fordommene i kulturmødet.

At kristendommen ene og alene eksisterer som forkyndelse ændrer ikke ved, at kristendommen optræder og kun kan optræde blandt folkeskolens andre fag som et fag. Og hvis man flydende med i den almindelige humanistisk/ateistiske medvind mener, at et sådant forkyndende fag ikke længere bør høre med blandt folkeskolens øvrige fag, så kan man selvfølgelig prøve at få kristendom fjernet fra folkeskolens gebet. Der bør nemlig være tale om et enten eller.

At prøve at bilde alverden ind, at man for husfreds skyld kan opretholde kristendom som et fag renset for al forkyndelse som et rent realt kundskabsfag på linje med fysik, biologi m.m. er det samme som at prøve at bilde nogen ind, at man kan opretholde kristendom uden kristendom. Det kan man naturligvis ikke. Heller ikke selv om man har klistret den falske etikette: kristendoms”kundskab” på faget for at illudere frigjorthed fra enhver form for forkyndelse. Men selv om man ikke kan sådan noget, så prøver man alligevel at gøre det. Og en af årsagerne til, at ingen sådan rigtigt vil forsøge på i dag at udradere kristendom som et skolefag, skyldes fortrinsvis, at vi er blevet invaderet af en meget stærk og fundamentalistisk statsdannende islam, som ingen nok så ateistisk bevægelse sådan rigtigt tør binde an med. Når børn i dag derfor også nærmest for husfreds skyld skal lære om eller i hvert fald stifte bekendtskab med islam, så kan vi vel ikke være bekendt sådan helt at stræbe efter at udradere kristendom som et skolefag. Og hvis vi så er så heldige, at vi får held til at bilde de fleste ind, at kristendom indenfor klasseværelsets fire vægge er et rent kundskabsfag, så er alt vist nok blevet så tilstrækkeligt udvandet til, at ingen bibringes nogen form for forargelse over noget som helst. Og dog bobler det i krogene.

Så nu har man fundet ud af, at man faktisk godt kan slæbe kristendomsfaget yderligere ud i den rene idylliske småplaprende fagfjerne religiøse forskelsløshed. Og det glæder Hanne F. Them meget. For nu har man mikset lidt kristendom sammen med lidt snakkende livsoplysning og lidt medborgerskab til noget, som selv Hanne F. Them indser ikke har noget som helst med – eller i hvert fald meget lidt med – faglighed at gøre. Et hybridfænomen, der som sin vigtigste berettigelse for at optræde i skolen er, at det tilstræber idyl, lighed, forskelsløshed eller rettere ligegyldighed. Tænk at have et fag på timeplanen, hvor der tilstræbes den størst mulige grad af ligegyldighed og kunstig forskelsløshed. Man må da sige, at man her er i størst mulige uoverensstemmelse med alt, hvad der rører sig uden for skolens mure. Tænk blot på hvor mange anstrengelser politikere uafladeligt i samtlige deres vågne timer gør sig for at trække forskelle op mellem politiske partier. Uden for skolen trækker man forskelle op. Inden for skolens mure udjævner man alle forskelle til en tynd vandet suppe. Så hvis vi nu kunne befri suppen for de sidste sørgelige lunser kristendom, der stadig er rørt ud i den, så kunne næste skridt bestå af en bestræbelse på, at spærre for børnenes udsyn til alle politiske forskelligheder. Og hvis vi så også kunne vænne løven til at græsse side om side med lammet, så ville vi pludselig have oprettet Paradis på Jorden.