"At tage ledelse af en læringsuge kræver procesansvarlige, der kan og tør noget helt særligt. Nemlig at befinde sig i spændingsfeltet mellem det forudsigelige, det planlagte og det uforudsigelige, det spontane. Det kræver mod. Til at turde slippe kontrollen over indholdet og samtidig tage fuld styring på rammen."

Vrøvl - det er præcis disse egenskaber som alle deltagerne skal have. Altså ansvaret skal deles og den der ejer processen skal kunne stole på at deltagerne har denne sikkerhed - det som pre-processen handler om er altså at etablere en infrastruktur som kan elmiminere behovet for den process ansvarlige. Dette er altså noget som deltagerne - eller i folkeksolen, eleverne - skal lære er at de selv kan dette, uden facilitatoeren. For folkeskolen betyder dette altså at vi fra starten skal bruge ressourcerne på at udanne eleverne til IKKE at bive faciliteret - da faciliterinen er en (god) erstatning, for noget der er bedre.

Facilitatoeren er altså en nødløsning som vi nogen gang har behov for hvor vi støder på "voksne", som ikke selv har denne knowhow. At introducere en process ansvarlig/rollemodel fører i værste fald til at eleverne aldrig lærer at tage ansvaret selv.

Vh Per

Det er oplagt at opfinde et alternativ til faciliteringen - fordi den knowhow som facilitatoren kan netop er dét som vi alle har brug for. Derfor giver det god mening at "eliminere" facilitatoren!

Hvis læren ser sig selv og sin rolle som en slags facilitator (eller... gys.. coach) - så må hun altså gentænke sin rolle? Det jeg har oplevet er derfor at facilitatoren ofte genopfinder en masse "gode" argumenter for hvorfor netop han/hun gør en nødvendig forskel for processen. Dette oplever jeg fx når folk benytter sig af parallel tænkning/tænkehatten - i praksis er dette noget de fleste børn kan kan lære i løbet af få timer. Men ofte forsøger underviseren at opfinde diverse horisontale overbygninger, og vertikale argumenter for at dette skal væves ind i et større "program".

Konsekvensen af dette er at facilitatoren bevarer/forsvarer en position som reelt set har fundet sit alternativ! Realiteten er at jeg på to dage kan lære en folkeskolelærer at undervise eleverne, og at læren 'maksimalt' skal bruge den samme tid på eleven - hvis ikke læren formår dette, vil undervisningen udvikle sig til sit eget "regime", fx ved at kræve særlige fysiske rammer, sine egen pædagogiske rammer med meget mere... typisk vil en facilitator altså omtale det som vi gør som divergent/horisontal tænkning... dette kan naturligvis igen udvikle sig til et selvstændigt fagområde. (En mulighed er at man bruger voksen pædagogik over for børnene, hvorved man ender med at undervise dem i "horisontal tænkning" - katastrofen er dermed fuldbragt!)

Effekten af dette er at folkeskolen, og erhvervslivet, fortsat må investerer kolossale ressourcer i noget som reelt kan anses som overspringshandlinger der går ud på at bevarer "magten" hos ... ja hvem....???

hmmmmm... har Nietzsche da levet helt forgæves, eller skal vi se at komme videre?
(se også http://www.folkeskolen.dk/512984/god-inklusion--faellesskaber-for-alle#513011 )