Som nævnt ovenfor handler deltagelse grundlæggende om, at vi tager børns ideer, ønsker og kompetencer alvorligt. Som ansat i det nationale videncenter KOSMOS evaluerer jeg med mellemrum sundhedsprojekter, der involverer børn. I dag er kravene om projektevaluering øget fra politikernes side: Ofte er det en forudsætning for overhovedet at få tildelt puljemidler. Men evaluering af ren pligt fører sjældent noget godt med sig. Som udtrykt af Piet Hein i hans ’Gruk om spørgeskemaer’: ”Man bli’r rørt, når man bli’r spørt …. Man bli’r ked, når det bli’r ved”.

Så tænk, hvis børns handlekompetence kunne øges – ikke blot gennem sundhedsundervisning – men også gennem evalueringen heraf! Så ville evalueringen for alvor være sikret anvendelse i den gode sags tjeneste.

Derfor har jeg afprøvet en i danske sammenhænge ukendt evalueringsmetode, Story/Dialogue. Metoden stammer fra Canada og bygger på empowerment tankegang, som er tæt forbundet til handlekompetenceudvikling. Metodens udgangspunkt er personlige narrativer med efterfølgende fælles refleksion, analyse og planlægning af forandringer. Intentionen er at evaluere et projekt, men samtidig også styrke deltagernes evne til at handle og være aktive i eget liv. Via gruppearbejde arbejdes med flere faser, som løbende dokumenteres via særlige redskaber. Story/Dialogue metoden sigter mod læring i sociale fællesskaber og er tilført anerkendende elementer fra David Cooperriders Appreciative Inquiry-teori og elementer fra James Gibsons teori om bevidsthedsdannelse via interaktion med de fysiske omgivelser og deres ’affordances’, dvs. omgivelsernes muligheder for at fremme handling.

Anvendes Story/Dialogue opstår der gode muligheder for at gøre evalueringen til en del af sundhedsundervisningen og herigennem at styrke børnenes handlekompetence. Google: Story/Dialogue, hvis du vil vide mere om metoden.