Fantastisk nyhed. Og oven i det er musik et godt sted at arbejde med sammenspil. Eleverne lærer her meget nemt hvor vigtigt det er at sidemanden også gør det godt

Ja. musik kunne virkelig løfte inklusionen, hvis vi forstod at bruge faget rigtigt. Men der er noget rivravruskende galt med fagets status i folkeskolen. Den store uroundersøgelse fra 1995 viste, at musik var skolens mest urohærgede fag overhovedet. Det er almindelig kendt, at faget er afsindigt anstrengende at undervise i. Skolens sværeste fag, vil jeg hævde. Jeg kender mange musiklærere, der helst undgår det, eller i hvert fald kæmper for at holde deres musiktimetal nede på så få timer om ugen som muligt.

Problemet er. at musik er et fælles projekt. Det er uden sammenligning det fag i skolen, der er mest afhængigt af et velfungerende, disciplineret fællesskab. Der skal kun een spilfordærver til at ødelægge det hele for alle, og da musikkens kvalitet i afgørende grad bygger på glæden, overskuddet og åbenheden, er det noget nær umuligt for læreren at håndhæve disciplinen, hvis der er elever til stede, som vil blæse på den. Det er ganske umuligt at være vred og musikalsk udøvende på samme tid. 'SÆT DIG ned, STOP den larm, OPFØR dig ordentligt, for nu skal vi være GLADE sammen!!!' - det går lissom ikke vel?

Dertil kommer, at faget ikke kan organiserers demokratisk. Her skal spilles i takt, her skal man underordne sig og påtage sig sin rolle, hvor ydmyg den end er, gøre sit allerbedste, blotte sin person, holdes opmærksomhed på den, der leder, kort sagt gøre alt det, der strider imod tidsåndens 'her kommer jeg' og 'mig, mig og mig' og 'det gider jeg sgu ikke'. Her skal udvises korpsånd, og er der noget, vores børn ikke har med hjemmegfra eller fra børnehaven, så er det viljen til og oplevelsen af det sus, der kan skabes, når alle trækker på samme hammel, og det pludselig begynder at swinge. Jeg har selv oplevet det ske i klasser, der ikke havde prøvet det før. Det er som om en ny følelse bemægtiger sig rummet, man bliver lidt generte - hov, hvad var det lige, der skete med os allesammen her? - ansigterne åbner sig, forsvarsparaderne falder ned, der bliver varmt mellem os og der les overgivent og vi ved det allesammen: Vi kan noget sammen, vi ikke anede var muligt. Men at få det gennembrud til at ske, er meget svært i det individualiserede, mentale set-up, der desværre præger skolen i disse tider.

Mådelig undervisning kan man slippe afsted med i mange sammenhænge, men musikundervisning kræver i helt ekstrem grad de tre lærerkompetencer: Ledelse, relationer og faglig dygtighed. Meget kunne være anderledes, hvis vi satsede på virkelig højkompetent musikundervisning i folkeskolen og viste faget den respekt, som det ikke blot fortjener, men som er selve forudsætningen for, at det kan fungere. Det ville påvirke hele skolens liv i positiv retning, det er jeg ikke i tvivl om.

Ps. Vi har da vist ligefrem undersøgelser der viser, at faget manmge steder er kørt helt ned under det lovlige minimumstimetal? Selv er jeg bekendt med skoler, der i strid med loven har fjernet faget fra 6. klassertrin og klasser, der havde det på skemaet, men ganske enkelt havde fået aflyst timerne, fordi lærerne opgav at gennemføre dem pga disciplinære problemer. Tænk hvis man gjorde sådan med eksempelvis matematiktimerne! Nå men det er jo bare musik, så sk***være med det!

Som musiklærer er det beskæmmende at læse, at en ellers velanset forsker kan udtale, at musikfaget skal udfolde sit allerstørste potentiale som basis for inklusion og faglig indlæring!

Det strider mod et helt grundlæggende fagsyn, der peger på musikfaget som et fag, der skal figurere i skolen FORDI DET ER MUSIK og ikke fordi det skal være støttefag for de øvrige fag! HVis man antager det synspunkt, ja så forstår jeg sådan set godt, at faget nedgraderes med følgende ringeagtelse og minimumstimetal ... og så alligevel:
Det er et paradoks, at visse fag, for at være velansete, i dag skal kunne argumentere for sig selv via andre (de vigtige: dansk og matematik), dvs. den føromtalte støttefagstænkning. Hvis den brede befolkning (eller skolefolk og forskere...) skal kunne se deres potentiale, ja "så skal de s.. være nyttige!"

Jeg spørger bare, hvad der skete med den almene dannelse i folkeskolen, som bl.a. kan begrunde, at musikfaget er med på musikfagets EGNE præmisser? Eller et mere nuanceret fagsyn, fx blandt ledere og lign.? Jeg mener helt klart, at hvis musik skal blive mere velanset i fremtiden, så er der flere veje at gå:
- Musiklærerne skal blive bedre til at argumentere for deres fag som et, der giver eleverne muligheder for faglige udfoldelser på musikkens præmisser, andre måder at udtrykke sig på og alternative tilværelsestolkninger.
- Musiklærerne skal være fagligt velfunderede og måske endda bedre end eks. deres matematik-kolleger! Når et fag ikke er velset, ja så kræver det bare bedre faglige argumenter for at kunne svare for sig... Denne fundering kan komme fra bedre linjefagsuddannelse, mere og bedre efteruddannelse, større fokus fra skolernes ledere og åbenbart også en større faglighed, hvis Niels Chr. Sauers påstande om opgivende lærere skal stå til troende (og det skal de vel...!)

I min musiklærerverden er det allerfarligste man kan gøre at argumentere for sit fag ved at gøre det til støttefag for alt muligt andet - det underminerer alle vores bestræbelser på at give eleverne en fagligt velfunderet musikundervisning på et højt niveau fordi det er MUSIK og ikke blot et instrument for så meget andet!

... og så undlod jeg endda at nævne "transfer"...

Ja musik er og kan helt sikkert noget selv, men jeg tror også, vi skal revitalisere faget og genoverveje, hvad vi egentlig vil med musikindervisningen. F.eks. i diskussionen om innovation på skoleskemaet. Det ville være et sted, hvor musik kunne gå forrest og endda vise de andre fag, hvordan man gør. Hele musikskabelsesprocessen; fra improvisation til færdigt værk er ganske enkelt innovation for fuld udblæsning. Vi skal blive bedre til at lytte til børns umiddelbare musikalitet, og ikke altid definere på forhånd, hvad der er "rigtig musik". Væk med kridtstreger og tape på instrumenterne og lad børnene lave deres egen musik. Salige Bernhard Christensen gjorde forsøget, men det er som om, han er skredet lidt i baggrunden.

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=2&ved=0CDYQFjAB&url=http%3A%2F%2Fwww.dpu.dk%2Ffileadmin%2Fwww.dpu.dk%2Fviden%2Ftemaeraaa%2Fmusikpaedagogik%2F051212113018-amp-type-doc&ei=2LVlUefRCoTatAa6moC4Dg&usg=AFQjCNFdYEiA0ZT9D-4cjTZ_iMy_Ll9Zsw&sig2=TCgA-rsUaHxYo8jraEUieQ&bvm=bv.44990110,d.Yms&cad=rja

@Christian Tiedt: Lige præcis!
Frede V. peger netop her på, at transfer/Mozarteffekt etc. ikke beviseligt virker, men at man som musiklærermåske er tilbøjelig til alligevel at gribe til denne begrundelse, når de mere hardcore fagfaglige fag (dansk, matematik osv.) begynder at grynte og kræve flere timer på musiks bekostning...
Vi skal overveje og revitalisere faget, ja - men simpelthen ikke med transfer som hovedargument!!! Det kan (og må) aldrig blive et redskabsfag for skolens øvrige fag.

Og i øvrigt RIP Frede V. ...

Jeg er enig! Men musik og idræt skal ikke være et redskabsfag for de "vigtige fag" (Det er de ikke) Musik og idræt har en værdi i sig selv!!! I øjeblikket sker der det i skoledeformen, at bevægelse bliver et påskud til at lære tyske verber og andre nonsensaktiviteter! Motivation i forhold til idræt er gemt væk. Til næste OL får Danmark guld i løbediktat og ordklasserundbold :-(

Du har mere ret end ret. Når faget bliver understøttende, så kan alle og enhver undervise i det fag, det ser vi pt. i indskolingen.

Megen forskning har vist, at musik er udviklende for hjernefunktioner. Evidensen (uha!) er der - men politikerne er tonedøve.
Selv er jeg musiklærer gennem 38 år - gået tidligt på pension, da jeg dels ikke kan stå inde for udmøntningen af skolereformen, dels ikke kunne blive garanteret, at minimum halvdelen af mit skema skulle være i musik. Næh - få lærere omkring en klasse, lagkageopdeling af skolen osv. var vigtigere end de mange lærere som brænder for deres fag.
ER jeg en sur gammel mand - nej: Nu er jeg så heldig at have fået nogle timer på læreruddannelsen ved siden af min (stærkt beskårne) tjenestemandspension (grundet for tidlig afgang). Timer i æstetisk læring, kreativitet, innovation og internationalt samarbejde.
Østrigsgadeskoleforsøget: ”En forpostfægtning. Østrigsgades Skoles forsøg med de musiske fags område som noget centralt på skolens timeplan. Forsøg gjort i 1.-5. klasse 1960-65” (skoleinspektør Jørgen Haahr, særtryk af årsberetningen for Københavns kommunale skolevæsen, 1965).
Vigtigt er både den såkaldte transfereffekt - men især musikfagets egne kvaliteter.

Det er ikke en ny tanke, at musik i skolen fremmer indlæring af sprog og matematik. For 50 år siden studerede jeg musik og oplevede musikundervisningen i hovedskolen for Kodalyskolerne i Kecskemet i Ungarn. Ungarn har en stærk folkemusiktradition, som Kodaly benyttede i sin udvikling af musikundervisningen i disse skoler. Lærerne i skolerne var selv dygtige musikere, og eleverne lærte at synge flerstemmigt i kor, at spillle et instrument og at spille sammen i orkestergrupper. Mange videnskabelige undersøgelser viste, at eleverne dermed blev dygtigere til sprog, logisk tænkning og matematik. Derfor er jeg enig med Kjeld Fredens. MEN det er ikke nok, at elever hører musik, de skal også synge, lære at spille et instrument, undervises af dygtige musikere og ikke af en lærer, der ikke har den fornødne viden og uddannelse. Annie Vildung Bauch, cand.pæd.psyk.