Kæmpeklasser og mammutinstitutioner er nu vilkårene for alt for mange børn/elever, og problemet med urolige børn er ikke løst.
Så der skal gøres noget nu. Det kan ikke være rigtigt, at børn skal tage medicin, for at kunne klare at møde op i skolen.

Forsøget med at oprette kæmpeklasser er et forsøg der vil kunne medvirke til, at bevise over for lærere, at det ikke er antallet af børn i grupper eller klasser der er problemet, men lærerens autoritet der skal ændres på,
fordi der desværre nok er nogen der ønsker at se mere autoritære og straffende autoriteter udfolde deres magt.

Selvfølgelig spiller det også en rolle, at man ikke respekterer grænser for antal børn i almindelige daginstitutioner, og at der er personer som er ude efter almindelige pædagoger, som man fantaserer om er marxister, og der er stadig mennesker, der ser pædagoger som en trussel for lærer- standen.
Mærkelig nok, for det er ikke pædagogerne, der har taget legen fra børnene, og indført tvangsstrukturer i forbindelse med indlæring af daglige vaner og ritualer, som erstatning for den almindelige børnehave - Børnenes have.
Tvangsritualerne i specialforanstaltningerne har medvirket til den øgede uro, idet de har skabt megen indre uro hos mange børn.

Det helt store problem er ikke, at der findes uuddannede mennesker, der tillader sig at hjælpe til, når lærerne bliver syge over de lavtpræsterende
børn, som har svært ved at følge med, fordi kravene desværre bliver større
og udviklingen går hurtigere, hvilket de fleste nok har regnet ud hænger sammen med en øget interesse i produktion, eksport og fortjeneste.

De mindste i samfundet, som først og fremmest er børnene, men også andre som kaldes ADHD´ere ASF´ere mm., som har behov for ægte tryghed bliver nu udnyttet i forbindelse med udvidelsen af markedet for kommunikation, når der skal sælges elektroniske hjælpemidler, som børn og unge på sigt skal gøres varigt afhængige af.

Der er rigtig mange mennesker, der aldrig har fået mulighed for at få en fod inden for i Folkeskolen, så de kunne få almindelige og grundlæggende forudsætninger for at klare sig i livet, så hvorfor jagte disse personer, og presse dem ind i en uddannelsesstruktur, der i øvrigt ikke fungerer som den skal?

Undskyld, men det virker også nærmest malplaceret, at føre sig frem på andres bekostning, hvilket vi i øjeblikket ser i forbindelse med dæmoniseringen af pædagogerne, som finder sted, når man kalder forskning i hjerne- og gendefekter for pædagogik.
At udvise uuddannede vikarer fra folkeskolen, og hindre pædagogers indtrængen i indskolingen for at spare penge og samtidig ansætte uddannede lærere i vikarstillingerne er simpelhen for nærigt.
Endelig skal vi jo heller ikke glemme, at vikarer også har en vis værdi, og at unge kan lære meget af at få mulighed for at prøve kræfter med lærerjobbet inden de går i gang med en uddannelse.

Den uro det forårsager, når børn undertrykkes og fratages deres mulighed for at ytre sig, fordi de i stedet skal lære tegnsprog, tegn til tale og taktil kommunikation mm. mærker eleverne i de almindelige folkeskoler også.
Det er først og fremmest det der skaber uroen, sammen med frygten for at skille sig ud og være anderledes end normen, og ikke at almindelige pædagoger ikke formår at disciplinere børn i ganske almindelige børnehaver.
Teorien om at forældrene ikke har evnerne der skal til, for at læse
lektier med deres børn, som kommer hjem uden bøger og blyanter i skoletasken holder heller ikke.

Det hører ingen steder hjemme, at børnene og de unge nu må tage skylden for den total mangel på empati over for alt levende, som kommer af en forretningspolitik, der ikke holder sig tilbage for nogen eller noget.