Kære Troels - rigtig god tur til Toronto :-) - det er rigtig at vi har glade og dygtige børn, men åbentbart ikke så glade og dygtige, at de er i stand til at gennemføre en uddannelse i det omfang, der er hensigtmæssigt.
Men glæder mig til at høre svaret på det, når besøgte i Toronto er ovre. Det flyttede jo ikke rigtig noget med New Zealand, Singapore, Finland og alle de andre, der åbenbart er bedre. Skulle vi ikke lave en dansk skole, der virker??
Mange hilsner
Torben

Kære Torben - helt enig. Vi har tydelige udfordringer i forhold til, at vi skal have alle børn med, alle skal lære og dannes, så de kan leve et godt liv, få uddannelse og finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Jeg læser også ud af din kommentar, at vi er enige om, at vi har et godt udgangspunkt for at udvikle folkeskolen. Jeg tror meget på, at vi centralt skal sætte gode rammer og pejlemærker for folkeskolen, men når noget for alvor rykker, så skal vi have lærere, pædagoger, ledelse, forældre og elever med. Det er noget af det, de er lykkedes med i Ontario. Om lidt starter vi på programmets 1. dag. Jeg er parat til at slå ørene ud.
I øvrigt har du jo helt ret i, at vi har en folkeskole i Danmark, som rigtig mange andre lande misunder os!

Kære Troels

Vi må lige have fakta på plads - det er altid det bedste, når man skal begive sig ud i en debat og en faglig rejse. I Ontario opererer de med målbare, centralt definerede mål indenfor læsning, skrivning og matematik.

Den enkelte skole gives en del frihed i forhold til, hvordan man vil nå målene - men selve målene forhandles eller fastlægges ikke lokalt.

Venlig hilsen
Merete

For at være helt præcis, lyder de centrale mål:

- 75 % of students with high level of literacy and numeracy skill by age 12
- 85 % of students graduating from high school within 5 years of starting

Mål 1 er linket til tests i læsning, skrivning og matematik.

Kære Merete

Det er naturligvis rigtigt og helt legitimt, at der overordnet sættes politiske mål for skoleområdet - både fra Christiansborg og den lokale kommune. Min pointe er dog, at det er afgørende vigtigt for udviklingen af folkeskolen i Danmark de kommende år, at folkeskolen ikke udsættes for et bombardament af nye love og cirkulærer, samt at der ikke sker en overdrevet detailstyring af folkeskolen. Skoleudvikling fordrer lokalt medejerskab, hvor ledelse og medarbejdere sammen definerer udviklingsområder og sammen sætter sig mål. Også her skal folkeskolen mødes med tillid og positive forventninger.

Selsmoseskolen har succes med at eleverne læser og regner på niveau eller over tilsvarende skoler i Danmark.
Selsmose er en heldagskole, og 95 % af eleverne er af anden etnisk oprindelse.
Kunne succesen skyldes denne ensartede sammensætning af eleverne?
Det viser sig jo også, at mange muslimske friskoler opnår bedre testresultater end tilsvarende alderstrin i folkeskolen!
I Ontario lader det til, at man har offentlige skoler, alt efter hvilken sproggruppe eller religion eleverne tilhører!
Ontario has 4 publicly-funded school systems:
• English Public
• English Catholic
• French-language Public
• French-language Catholic
Se mere på: http://settlement.org/sys/faqs_detail.asp?faq_id=4001208

"Jeg tror meget på, at vi centralt skal sætte gode rammer og pejlemærker for folkeskolen, men når noget for alvor rykker, så skal vi have lærere, pædagoger, ledelse, forældre og elever med."

Sådan sagde Troels Ravn, skolepolitisk ordfører i september 2012. Det, der skete det næste halve år, kunne næsten ikke være mere modsat. Jeg undrer mig stadig over, hvad der skete i Socialdemokratiet. Her mere end tre år efter, ligger alt endnu i ruiner og ukrudtet begynder så småt at gro op mellem murbrokkerne af det, der engang var socialdemokratisk skolepolitik.