Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Torben Larsen 14-09-2012 10:23
Malplaceret?
Skønt, at der er nogen, der har overskud til at lave sjov med de ledige lærere, der falder for dagpengeperioden?
Håber, at der trods alt ligger en vis alvor bag ” det muntre” indslag – det kunne jo tænkes, at nu, når tillidsmændene heller ikke er fredede mere, kommer der mere seriøse forslag på bordet?



Emil Hemmingsen (Lærer, kredsnæstformand) 14-09-2012 14:34
@Torben Larsen.
Min intention var bestemt ikke at lave sjov med de ledige lærere. Tværtimod.
Der ligger megen alvor bag mit indslag, som ikke skulle opfattes som 'muntert'. Forslaget var, som det fremgår af de nedenstående, ikke ment 100% alvorligt, men heller ikke for sjov. Hvis du er interesseret, kan du her læse, hvad jeg sagde på kongressen:

"3-600 lærere ryger ud af dagpengesystemet til ved årsskiftet

Vi skylder dem, at vi også her fra kongressen behandler den situation, de står i.

Anders Bondo fortalte i går, at meget tydede på, at Corydon, KL og/eller de såkaldte regnedrenge ikke kunne støtte dagpengeforslaget, fordi man ønskede at presse lønnen.

Man kan jo godt sige, at vores overenskomster bliver til i et klassisk udbud/efterspørgsel-system. Hvis udbuddet af arbejdskraft er stort, og efterspørgslen efter arbejdskraft er lille, betyder det alt andet lige, at OK-resultatet lider.

Dagpengeforslaget var en mulighed for at styre udbuddet af arbejdskraft, samtidig med at det ville hjælpe vores nødstedte kolleger, der står over for nogle uoverskuelige konsekvenser, når de ryger ud af dagpengesystemet.

Desværre kunne de godt regne det ud hos regnedrengene. Det positive udbytte af forslaget til trods, hvor tidens noget-for-noget-tendens gør, at det vækker positiv genklang, når det ser ud som om, at fagbevægelsen støtter, at ledige skal arbejde for deres dagpenge, kunne regnedrengene godt regne ud, at det underminerer mulighederne for at presse os på lønnen.

Det rigtigt set, at vi har behov for har vi behov for at være med til at skabe nye løsninger. Som Anders Bondo så rigtigt sagde – ekstraordinære problemer kræver ekstraordinære løsninger.

Jeg vil lufte en utraditionel idé. En idé som nok sprænger rammerne for, hvad der er fagforeningens opgave, men mit sigte er, at vi her fra kongressen sender nogle signaler om, at vi er parate til at tænke kreativt, og at vi vil være med til at tage ansvar for vores arbejdsløse kolleger, når nu regeringen ikke vil.

Hvis jeg var regnedreng i finansministeriet eller i KL, ville jeg nok kalde det et smidigt instrument til at regulere udbuddet af arbejdskraft. Men nu er jeg ikke regnedreng. Jeg er lærer og fagpolitiker. Så derfor kalder jeg det at slå dem på deres egen hjemmebane, når vi har erfaret, at vores modpart ikke ønsker at løse problemer ad aftalevejen.

Min idé går kort og godt ud på, at DLF i første omgang ansætter de 300-600 lærere, der til årsskiftet bliver smidt ud af dagpengesystemet.

De kunne blive ansat til at løse kampagneopgaver eller andet på kredskontorerne. Det ville koste i omegnen af 170 kr. pr. medlem. pr. måned. Det kunne man måske opkræve i ekstraordinært solidaritetskontingent?
På den måde sikrer vi, at vores medlemmer ikke må gå fra hus og hjem, og vi har mere kontrol med arbejdsudbuddet.

Det ville selvfølgelig først batte noget, hvis DLF ansatte alle de arbejdsløse lærere. Men det ville blive meget dyrt, og det ville jo nok kræve, at vi åbnede for at bruge midler fra særlig fond til andet end konfliktstøtte :-)

Til gengæld ville vi have fuld kontrol over arbejdsudbuddet, og det ville være et kærkomment håndtag i forbindelse med OK-forhandlingerne.

Idéen er hermed videregivet til fri afbenyttelse. Er det ikke besnærende?

Og blot for lige at være helt sikker. Og for at I nu ikke indtegner jer i hobetal for at forklare, hvorfor min idé er urealistisk. Det skal tages med mere end et gran salt, men jeg blev inspireret af det tidligere dagpengeforslag. Det gør ikke noget nogle gange at tænke ud af boksen. Det forstyrrer vores modpart, der bliver tvunget til at finde svar på spørgsmål, de ikke troede, vi ville stille.

Som sagt så skylder vi vores arbejdsløse kolleger, at vi tager deres situation alvorligt".
Torben Larsen 14-09-2012 18:55
Et alvorligt forslag!
Emil Hemmingsen, du kunne seriøst gøre noget ved det paradoks, at der stadig er ikke - uddannede lærere, der underviser i folkeskolen og at der åbenbart stadig bliver ansat ikke - uddannede lærere i vikariater, trods den store dimittendledighed.
I kunne bruge nogle af de mange penge i strejkekassen, til at få undersøgt problemets omfang - og få gjort noget ved det, da der står i folkeskoleloven, at man skal være uddannet lærer for at undervise!
Og så dette ”muntre” forslag:
Strejkekassen kunne betale den difference, der er i lønnen for et vikariat mellem en ufaglært lærer og en faglært lærer til skolen eller kommunen?
http://www.folkeskolen.dk/59277/man-er-laerer-naar-man-har-papir-paa-det