Set i lyset af den økonomiske krise, er det en fornuftig lønaftale. Den kan nok lige holde fogeden fra døren.
Det vigtigste element er dog afvisningen af frontalangrebet på beskyttelsen af tillidsrepræsentanter og suppleanter.
Nu kommer det store slag om arbejdstiden og det er her Bondo skal vise sit format som formand. Gorm Leschly lagde sig ned uden sværdslag. Det må ikke ske for DLF.
Lad regeringen og KL tage ansvaret for et sammenbrud i forhandlingerne og lad os tage konflikten.

I kan beskytte arbejdstiden (få råd til) ved at anvende gratis Open Source edb programmer og IKKE designer IT (Microsoft eller Android).

Lønudviklingen er jo ikke noget at skrive hjem om, men det var selvfølgelig forventet.
Det, der glæder mig mest, er at beskyttelsen af TR/SUP blev bibeholdt samt at man heller ikke rørte ved seniordagene. Disse kan vist godt blive nødvendige i forbindelse med de nye fratrædelsesregler.
Næste store hurdle bliver nu arbejdstiden. Her tror jeg slagsmålet kommer til at stå. I mine sorteste stunder er jeg vikrlig glad for, at jeg ikke nødvendigvis har så lang tid tilbage på arbejdsmarkedet.

Det skal ikke være nogle hemmelighed, at jeg ser perspektiver i en helhedsskole, og øget tilstedeværelsespligt for lærerne. Jeg er af den overbevisning, at det vil skabe en god ramme om arbejdet, og jeg tror at øget tilstedeværelse vil betyde øget samarbejde. Og dermed højere kvalitet af det udførte arbejde. Jeg tror (jeg håber det i hvert fald) de fleste lærere kan se perspektiver i øget samarbejde, men i dag bliver det ofte bremset at forskellige individuelle ønsker og dagsordener. For mig er det ikke afgørende hvorledes vi fremmer dette samarbejde – men at vi gør det. For det vil gøre det meget mere oplagt at samarbejde. Jeg tror det gælder for mig, som det gælder for mange andre, at gode intentioner er der mange af. Men uden en ramme hvori de kan udføres, så bliver det for ofte blot ved intentionerne.

Jamen Karsten det er bare ikke det det her handler om. Det handler ikke om at øge kvaliteten, men om at spare nogen kroner.

Hej Søren. Jeg er bevidst om, at der er en mulighed for at rationalisere i denne aftale. At presse flere timer ud af lærerne, og dermed også - måske - afskedige nogle på sigt - eller få mere undervisning ud af de samme kroner. Og dermed altså helhedsskolen som er lige om hjørnet.

Når du nævner det handler om noget andet (besparelser), så er det jo fordi, at du mener der er skjulte dagsordener. I så fald må man jo debattere disse - for debatten handler som jeg ser det på folkeskolen.dk og i aviserne, meget om, at der vil opstå kaos på lærerværelset når lederen skal fordele arbejdet (da denne ikke evner det) - og at det bl.a. er derfor at vi (DLF) ikke ønsker det. Og at vi mener, at det fungerer meget bedre når der en ramme om hvor megen tid vi skal have til forberedelse. Jeg ser muligheder i at få en bedre skole ved at differentiere denne. Og ja det forudsætter selvfølgelig at vi ikke bliver udnyttede – men jeg synes det er svært at forholde sig til, at vi diskuterer en ting udadtil, og en anden indadtil. Hvis DLF mener det handler om noget andet – at lærerne vil blive udnyttede – så meld det klart ud, og lad os debattere det.

Derudover er jeg naturligvis solidarisk med DLF – sådan er spillets regler jo når man er medlem. Men jeg kan godt komme i tvivl om hvad vi vil få ud af en strejke/lockout udover løntab i den periode vi ikke arbejder, stress med hensyn til eksamen og øget kontingentbetaling de kommende år. Jo vi vil sende et signal, men det vil nok ikke blive modtaget som ønsket. Jeg tror ganske enkelt ikke, at vi har opbakning blandt ikke lærere til at komme igennem med vores ønsker. Jeg oplever det i hvert fald ikke.

Jeg mener slet ikke at der kan være tvivl om at der er skjulte dagsordener. Nu skal du ikke tro at jeg ikke tror på amerikanernes månelanding eller at jeg tror at JFK blev myrdet af Liberal Alliance, men man skal godt nok være meget politisk naiv, hvis man tror at den dagsorden Corydon og KL sætter handler om kvalitet i folkeskolen.

Det er fair at du ser muligheder i helhedsskolen, men du kan da umuligt mene at DLF ikke har meldt ud at det her handler om at få lærerne til at løbe hurtigere!? Det fremgår da tydeligt af denne hjemmeside og de indlæg alle har set i dagspressen.

Du kan selvfølgelig have en pointe når du siger at en konflikt er nytteløs. det vil koste penge og forstyrre vores små cirkler. ferien bliver måske ødelagt og hvad med prøverne?
Jeg tror dog, at hvis man står i lort til halsen skal man ikke bukke nakken. Lad Corydon og KL tage ansvaret for det kaos folkeskolen kastes ud i uden rammer om arbejdstiden. Jeg vil ikke.

Hej igen :-)

Måske ser vi bare forskelligt på det. Jeg oplever på min skole en dygtig ledelse, en god ressourceudnyttelse, og jeg oplever på ingen måde at stå i lort til halsen. Og det er på trods af, at jeg bestemt også er i en kommune som løbende rammes af besparelser. Retfærdigvis skal det siges, at der ikke ventes besparelser i kommende skoleår – tværtimod.

Hvis jeg underviste mere i mine hovedfag – eksempelvis flere ”ens” klasser. Her mener jeg to klasser i engelsk i 7. klasse osv., jamen så er der da oplagt en mulighed for at optimere hvor meget skole vi får for pengene. Jeg skal ærligt melde ud, at når jeg har ”ens” klasser – ja så er der altså også en del forberedelse der overlapper – selvom det ikke ændrer ved antallet af retteopgaver.

Som offentligt ansat er jeg ikke interesseret i at save den gren over jeg sidder på, men jeg synes også at man må forholde sig til, at der er knappe ressourcer. Og skal vi samtidig overleve som folkeskole og medarbejdere på sigt (jeg er i en kommune hvor 30 procent vælger privatskolen) – ja så skal vi tilbyde et super godt produkt. Og her tror jeg at helhedsskolen kan være en løsning. Spørgsmålet er så, om man kan lave nogle foranstaltninger der gør, at lærerne ikke bliver udnyttet – det er jeg bestemt mere end åben overfor.

Hej Karsten

Jeg er også på en skole med en god ledelse og fantastiske kolleger. Det handler bare ikke om min hverdag - alene - men derimod om hvilken skole vi vil have.

Vil vi en skole hvor der er tillid til den professionelle lærer? Eller vil vi en skole med timetælleri, kontrol og mistillid?

Hvordan skal min skoleledelse - objektivt - vurdere mit behov for forberedelse og efterbehandling? KL er ganske enkelt ved at sælge egne skoleledere. Alt vil sande til i individuelle forhandlinger om arbejdstid og skænderier. Moderne ledelse?

Mange skoler oplever allerede nu, at nogle af de resurser, der er afsat til undervisning, bliver brugt til ledelse. Modellen med individuel tildeling af forberedelsestid vil slet ikke gøre denne tendens mindre, og det vil skabe mindre motivation og trivsel blandt både ledelse og lærere.

Alt for mange lærere vil føle sig snydt, og tro, at andre render med hele puljen. Eksemplet med en lærer, der får lov at undervise i sit yndlingsfag i flere problemløse klasser på samme årgang, er jo ikke hele virkeligheden om skolen.

Det sker jo også, at lærere må bruge betydeligt mere end den afsatte faktor-tid på at få en undervisning til at fungere under vanskelige forhold. Ikke alle lærere arbejder lige hurtigt, og nogle undervisningsopgaver kan opleves uoverskuelige for det enkelte, selvom ledelsen anser dem for simple og ligetil.

Jeg har et afklarende spørgsmål til debatten. Hvad mener I med begrebet forberedelsestid? Hvor meget tid har en lærer, der underviser 24 lektioner om ugen til rådighed for forberedelse alene, når man fraregner alle møder, fælles planlægning og koordinering, elevtilsyn, rettearbejde, evaluering, kopiering, tid til af bevæge sig mellem klasselokaler, samarbejde m.v.?

Er vi nede i omkring 4 timer? Altså 10 minutter pr lektion?

Hej Søren

Jeg synes du har mange gode pointer. Jeg forstår dem godt, men jeg er ikke udpræget enig. Jeg synes som udgangspunkt at ledelse er en god ting. Jeg vil selvfølgelig helst selv bestemme. Det vil de fleste af os nok. Men skal der skabes gode resultater er der brug for en retning og en styring. Og den mener jeg godt, at skolens ledere formår. Og hvis de ikke gør – ja så må der jo udskiftninger til. Der gælder jo det samme for lærere. Jeg synes det er svært at tage udgangspunkt i, at lederne ikke har et overblik over hvad der kræves for at være lærer. Det bør og skal vi forvente.

I dag oplever jeg ikke, at vores standardfaktor for forberedels tager hensyn til den enkeltes forberedelse – vel lige modsat. De rutinerede, de mindre rutinerede, og de krævende og mindre krævende fag får præcis lige lang tid. Er det ressourceoptimalt når vi skal have mest ud af kronerne så vi kan konkurrere og retfærdiggøre, at vi – folkeskolen – er noget man skal vælge til? Det synes jeg ikke. At man kan risikere, at der kun bliver mindre forberedelse til alle – uanset erfaring og fag er selvfølgelig en faldgruppe. Det er jeg godt klar over.

Hej Marina

Som lærer arbejder man i gennemsnit 42 timer om ugen, da man har flere uger hvor man ikke er på arbejdspladsen end almindelige overenskomstansatte. Hvis man underviser 24 lektioner af 45 minutter – ja 18 ”rigtige” timer – så er der 24 timer tilbage. Jeg tror det er højt sat at bruge 20 timer til de opgaver du nævner – men det er selvfølgelig forskelligt præcis hvor meget man bruger. Er man klasselærer, rigtig meget engageret, har man mange teammøder osv. betyder det jo noget for udregningen.

At man ender med at bruge lærernes arbejdstid på ledelse (som du nævner), vil være uheldigt, med mindre særlige lokale forhold gør at det giver mening. Som udgangspunkt må ønsket om ledelsesoptimering også gøre sig gældende, og jeg formoder at de enkelte kommuner har til overvejelse hvor meget tid de vil afsætte til ledelse.

Jeg er ikke så nervøs for tanken om, at man føler sig snydt – at andre render med puljen osv. Sådan er det jo også mange andre steder, uden at det giver anledning til problemer. Generelt er ”lighedstanken” - at vi alle er lige dygtige, skal have lige meget i løn fremherskende. Spørgsmålet er om det kun er af det gode? Når jeg mener at vi skal kigge på faktortildelingen med hensyn til forberedelse, så mener jeg ikke, at vi som udgangspunkt skal gøre det på individuelt niveau. Der kan dog selvfølgelig være særlige hensyn at tage. Men jeg mener man må formode og kan forvente, at lærerne arbejder ”lige hurtigt” - de modtager trods alt det samme i løn – med den tilføjelse, at man får mere med alderen, på trods af, at man arbejder mindre de sidste år:-)

Jeg kan her tilføje, at jeg i princippet (og her må jeg nok understrege i princippet) er tilhænger af individuel løn, men ikke ser noget perspektiv i en sådan løsning for lærere. Da vi ikke arbejder på reelle markedsvilkår, er der intet der indikerer at brugerne (borgerne) vil betale mere for folkeskolen selvom skolen forbedres. De vil have mere for mindre, og det bringer ikke flere penge i spil. Med andre ord, vil individuel løn under nuværende forhold betyde, at vi vil skulle dele den nuværende lønsum. Det vil formentlig betyde marginale rokeringer, samt at nogle vil gå ned i løn for at andre kan gå op. Det vil muligvis være mere retfærdigt, men jeg tror ikke der er opbakning til det synspunkt blandt DLFs medlemmer. En løsning kunne være en fastfrysning af nuværende lønsum, og fremtidig lønsum til individuel forhandling. Alt andet lige, vil det nok betyde, at lærerforeningen vil få svært ved at forhandle store lønstigninger fremover, og samtidig vil det nok betyde færre medlemmer. Så den debat er helt lukket, selvom den måske er spændende – og provokerende for mange.

Karsten Solberg: Du tror, at det nye bliver, at ledelsen tager hensyn til den enkelte lærers behov for forberedelse, og det er jo også det, man prøver at bilde os ind. Men man skal ikke tænke sig voldsomt meget om for at indse, at det kommer aldrig til at ske.

Her er blot nogle af de faktorer, der er med til at bestemme en lærers behov for tid til forberedelse: Klassens størrelse og sammensætning, herunder dens historik og forekomsten af inkluderede elever samt andre elever med særlige behov og disses konkrete art, lærerens faglige forudsætninger, sammensætningen af lærerens arbejdsplan mht. antal klasser og fag og disses fordeling, omfanget af støtte i klassen, den specifikke forældregruppes samarbejdsvilje og forventninger mht. informationsniveau, omfanget af krav vedr. samarbejdsrelationer til teamet og andre faggrupper, adgangen til relevant undervisningsmateriale, krav om materialefremstilling, krav om formaliseret forældresamarbejde i forbindelse med undervisningen, klassens faglige niveau og sociokulturelle baggrund og omfanget af rettearbejde. Alle disse forhold vil variere fra fag til fag, fra klasse til klasse og fra år til år, og skolelederen vil derfor være nødsaget til at vurdere den enkelte lærers arbejdsopgaver styk for styk. Endvidere må han nødvendigvis i et vist omfang tage højde for lærerens arbejdsevne og helbredstilstand.

Nej, det kommer aldrig til at ske. Husk nu på, at vi taler om tre lektioner mere om ugen pr. lærer i gennemsnit, dvs. masser af lærere med 4-5-6 lektioner mere end i dag. Uanset hvor meget skolelederen vrider sine små hænder.

Der bliver ikke noget hensyn til den enkelte lærers behov. Der bliver end ikke en forhandling, ej heller nogen 'aftale'. Der bliver en lodret ordre fra en nedkørt skoleleder, og så bliver der en masse elendigt tilrettelagt undervisning og elever, der føler at deres skolegang sejler. Og så bliver der en masse lærere, der seriøst vil overveje, om de mon ikke skulle tage og fonde sig et andet job og en masse dygtige unge, der aldrig kunne drømme om at uddanne sig til et af landets hårdeste og mest nedtrådte jobs.

Du synes måske jeg maler fanden på væggen. Men jeg prøver bare at være realistisk.

Hej Niels Christian Sauer

Jeg kan naturligvis som dig være bekymret for, om kommunerne vil gøre brug af en aftales svagheder, frem for dens styrker. Om de vil udnytte den, frem for at skabe en bedre folkeskole. Jeg er derfor spændt på hvad de næste uger bringer, om der forhandles bag linjerne, eller om vi styrer mod en lockout – og dermed konflikt. Jeg håber i høj grad på det første.

Omsætningen mellem 24 lektioner og 18 timer er grundlæggende forkert. Til afvikling af hver eneste lektion går der tid i at begynde og afslutte lektionen. Ud over dette er lærere pålagt tilsyn med elever i pauser i et vist omfang og skal endvidere have tid til almindeligt samarbejde med elever, forældre og kollegaer omkring afvikling af undervisning.

Hvad kalder man den tid der bliver brugt på at binde snørebånd, at hjælpe med at finde glemt tøj, at låse et lokale op eller i for nogen, der lige skal et eller andet? Er det fritid, er det forberedelse? At lige blive to minutter for at høre en kollegas, forældres eller elevs fortælling/bekymring? Det er ikke kun klasselærere, der løser disse opgaver. Det gør alle lærere.

Møder indebærer yderligere en del koordinering, ventetid, aflysninger osv. Dette er der meget af på en skole, som på alle arbejdspladser.

Jeg vil regne med en rimelig omsætningsfaktor mellem tidsforbrug og undervisning er en time pr lektion. Det betyder, at de lærere, der nu bruger 24 timer, på at afvikle 24 lektioner, vil fremover kunne se frem til at afvikle 27 lektioner på 27 timer, og tilmed kunne glæde sig til at forberede og koordinere aktivitetstimer, som de ikke selv vil komme til at varetage.

De lærere, der i dag underviser 27 lektioner, vil kunne se frem til en endnu større undervisningsmængde måske 31 lektioner?

Med en individuel aftale vil nogle lærere måske kunne slippe lidt lempeligere, men så må andre højere op i undervisningstal. Hvor mange timer mon de skal op på, for at skabe en lang skoledag, der ikke er forskning for vil gavne eleverne?

En lang skoledag, der i landområder, vil skabe tilsvarende urimelige lange arbejdsdage for de elever, der bruger timer på transport?

Hvorfor kan skoler og kommuner ikke planlægge sådan som det passer bedst lokalt. Når nu der ikke er forskning for, at en lang skoledag generelt vil øge elevernes læring?

I A08 er der vist ikke afsat et bestemt tal. Men i de frie skolers overenskomst, som ser ud til at blive afløst af noget der ligner gymnasielærernes overenkomst, var der afsat 400 timer pr. lærer - det blev kaldt personlig tid.
http://www.fsl.dk/aktuelt/nyheder-debat/2013/2/uffes-uforbeholdne-en-daarlig-model/

Jeg mener ikke det er forkert at sidestille 24 lektioner med 18 timer. Alt andet lige bliver der undervist i 18 timer – og ikke mere. De andre opgaver du nævner mener jeg godt kan inkluderes i forberedelsen. Men det er klart, at har man mange små klasser og dermed mange snørrebånd, småbørnskonflikter osv – ja så skal det jo afspejles i faktoren, ligesom retning af mange danskstile i 9. klasse jo også tager langt tid at rette. I andre fag er der jo få hjemmeopgaver – med andre ord kan differentiering løse en del.

Når det er sagt, synes jeg generelt at udfordringen som lærer er mange af de andre faktorer som Niels Christian Sauer nævner. Hvordan er klassen, er der forældre som tager meget tid, elever som har det skidt osv. Det tager tid, og er svært at tidsfastsætte – og det betyder jo så, at man nogle gange kommer til at arbejde ”for meget” og andre gange ”for lidt”. Igen burde differentiering kunne hjælpe her – i hvert fald i teorien. Ellers bliver det svært at dæmme op for, og jeg tror de fleste lærere oplever hårde år, og mindre hårde år som det er nu. Problemet er så, når lederen gang på gang lader den ”stærke” lærer tage de hårde opgaver, uden at der gives tilstrækkelig tid eller økonomisk belønning.

Som tidligere nævnt tror jeg en fast ramme vil være sundt for læreren. Som den børneforælder jeg selv er, vil jeg helt sikkert foretrække en løsning hvor jeg kendte rammen. Eksempelvis at jeg vidste hvornår dagen startede og sluttede – og dermed hvornår jeg havde rigtig fri, og hvornår jeg var på job. Den skildring er svær som lærer, men jeg tror den vil være sund for mange.

Jeg har mit skoleliv i faste rammer, har 23-27 lektioner i skemaet og møder om eftermiddagen nogle gange hver uge. Min familie regner ikke med at jeg vender hjem før klokken er 16 og de er helt vant til at jeg arbejder om aftenen også. Min mand er civilingeniør, tjener mere end jeg på færre timer.

Men jeg har ikke brug for endnu flere lektioner, virkelig ikke. Og slet ikke nogen jeg får, fordi jeg er god til at løse nogle opgaver, der dermed er lette for mig.

Den måde hvorpå du beskriver dit arbejdsliv, giver indtryk af, at du arbejder mere end du bliver betalt for. Ofte er det jo individuelt hvordan og hvorledes. For mange vil det dræbe initiativ og lyst, hvis andre kommer med formaninger. For andre vil det være sundt. Jeg vil blot konstatere, at det er hensigten med den nuværende såvel som en fremtidig aftale (uanset hvordan den ser ud), at lærerne skal arbejde 37 (42) timer i gennemsnit. Det bør også være realistisk som det er i dag vil jeg mene.

Mange lærere arbejde betydeligt mere, og har det fint med det. Og det vækker fornærmelse af få skudt i skoene, at man kun underviser 16 timer og har resten af arbejdsdagen til rådighed til forberedelse.

Karsten - jeg ved ikke, hvilken planet du underviser på; jeg ved ikke, hvilke fag du har, eller hvordan dit arbejde er organiseret.
Men det er fuldstændig absurd at tale om, at 24 lektioner er 18 timers arbejde. Helt tåbeligt - det er undskyldeligt, at folk uden for skolen ryger på den, men en lærer burde vide bedre.
Hvis du er på et kontor, hvor det er nødvendigt, at du bevæger dig hen til kopimaskinen for at kopiere noget inden afsendelse, så er det en del af dit arbejde. Hvis du som postbud skal sortere brevene, inden du går ud med dem, er det et arbejde. Det er også et arbejde, at du venter på den evt. forsinkede postbil.
Som lærer skal du i god tid begive dig ned i klassen, du skal medbringe materialer - historiebogen på biblioteket, rullebordet med computere i depotet. Du skal efter timen snakke med de elever, der har behov for det; du skal tjekke rullebordet og stille det på plads. Du skal videregiver beskeder til din kollega - og hvis du ikke kan finde ham, så er det stadig arbejde at lede efter ham. At du viser vikaren, hvor der er materiale (eller hvor der er kaffe) er også en del af dit arbejde.
Hvis du en dag skulle komme ud for, at du kan snakke fodbold uforstyrret et helt frikvarter igennem, så er det stadig et arbejde - for det er ventetid mellem to opgaver.
Jeg kender ingen, der kan gøre, hvad jeg kalder forberede sig, i frikvarteret mellem to lektioner. Eller for den sags skyld rette eller foretage sig anden efterbehandling.
Jeg vil ikke undlade at nævne gårdvagtsforpligtelserne, der vel heller ikke kan kaldes forberedelse.
Endvidere anser jeg frikvarterer for nødvendige. Såvel børn som voksne har brug for pauser imellem set faglige - hvis de ikke er der officielt, vil de blive erstattet af uofficielle afbræk.
"Alt andet lige bliver der undervist i 18 timer – og ikke mere. " Hvis du ikke ved, hvad det betyder for din undervisningen i lektionerne, at du småsnakker med børnene, lukker dem ind efter den glemte trøje og iagttager dem i deres leg - så bør du sætte dig ind i det. Det er en kontakt, der er nødvendig for undervisningen - den kan ikke overtages af en pædagog.
Det er OK, at du har gode forventninger til de nye tider - men det vil tjene os alle sammen bedst, hvis vi holder os til realiteter. I en ny tid vil du vel heller ikke være tilfreds med en leder, der bedømmer din arbejdsindsats som udelukkende placeret i de små bidder af dagen, der hedder lektioner, vel?
Den måde, du skriver indlæg på, giver indtryk af, at du ikke helt ved, hvad man som lærer bliver betalt for - dit undervisningsbegreb virker meget snævert. Inden du helt får omvæltet skolens organisering, med formaninger til nogle og ikke til andre, skulle du måske iagttage dine kolleger og reflektere over, hvad det er, der får skolen til at fungere nu.

Du skulle måske også reflektere over, at du åbenbart nu mener, at ledelsen har svært ved at vurdere rigtigt, når den, som det er nu, lader den "stærke" lærer tage for mange hårde opgaver uden kompensation - hvorfor skulle ledelsen så pludselig kunne fordele opgaverne meget mere retfærdigt uden arbejdstidsregler?
Faktisk kan en leder godt, som overenskomsten er nu, give en lærer et tillæg på grund af en speciel kvalifikation, eller give timer uden lektionsforpligtigelse på grund af en svær opgave. De gør det bare kun i de tilfælde, hvor der er aftaler om, at de skal. Ved du godt, hvorfor det er sådan? Vi kan godt lave en konspirationsteori om det, eller tale om skjulte dagsordener - men personligt tror jeg nu mest, det er fordi skolernes økonomi år for år er blevet presset mere og mere, og der kun er råd til det allermest nødvendige.
Nu tror du på, at lederne i en situation, hvor der med et slag skal hentes mange flere timers tilstedeværelse for børnene ud af de samme penge, kan foretage en retfærdig fordeling af ekstraarbejdet ud fra personlig vurdering af adskillige parametre.
Det kan jeg næppe forhindre dig i - men du må nok gøre dig klart, at et forslag for afskaffelse af tjenestetidsaftaler ikke har nogen chance for at blive vedtaget ved urafstemning - det havde gymnasielærernes heller ikke, selv om de er forsøgt bestukket med 3000 ekstra om måneden.

Jeg må indrømme, at jeg lige har Googlet dig. Det har jeg gjort, fordi jeg simpelthen ikke kan tro du arbejder som lærer, og fordi jeg, mens jeg læste tråden her, blev mere og mere overbevist om at du er en skyggedebatør udsendt fra moderniseringsstyrelsen eller KL.

Når du beskriver behovet for tid til andre opgaver, virker det som om du er lærer i 1980'erne. Du skriver at tilstedeværelse skaber et bedre samarbejde. Forskningen taler imod denne tese. Vi skal ikke nødvendigvis sidde rundt om et bord for at samarbejde. Moderne teknik gør os i stand til at arbejde alle steder fra og til enhver tid - og vi gør det. Vi bliver mere effektive af at være fleksible. Det er noget gammelt vås, at man bruger forberedelsen til at få styr på det faglige stof. Du skriver et sted, at hvis du har to "ens" klasser behøver du ikke forberede dig dobbelt. Hvordan i alverden klarer du så inklusionsopgaven, og hvordan differentierer du undervisningen? Der findes ikke to ens klasser.

Jeg ser dit syn på undervisning og skole som værende forældet, og kan på den baggrund godt forstå at du ønsker fornyelse. Vi andre frygter at blive sat tilbage.

Karsten Solberg, du skriver at du ikke mener, det er forkert at sidestille 24 lektioner med 18 timer. Når man sidestiller 24 lektiioner (45 min) og 18 timer (60 min), så får man for elevernes vedkommende 24 timers tilstedeværelse på skolen og det samme gælder en lærer med 24 lektioner på skemaet, det giver 24 timers tilstedeværelse på skolen - du kan bare se på et standard ugeskema fx her http://www.blistrupskole.skoleintra.dk/Infoweb/Designskabelon9/Rammeside.asp?Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID=

Karsten, du mener det er sundt for læreren med 'en fast ramme'. Men det er netop den faste ramme, KL nu vil have væk.

Hvad skal vi med den iagttagelse, at det tager præcis 18 timer af afvikle 24 lektioner? Virkeligheden er, at en lærer, der leverer 24 lektioner, skal bruge minimum 4 dage 8-13 og en dag 8-12, ialt 24 timer til selve undervisningens afvikling. En studievært er kun på skærmen ti minutter om dagen, en advokat står kun i retten i et par timer om ugen, og en skraldemand flytter kun vel skraldesække et par timer om dagen, når du fraregner den tid, han bruger til at køre fra hus til hus og til at stå ud og ind af sin bil. Det er da en komplet absurd måde at gøre folks arbejde op på og jeg må undre mig over, hvad der driver dig og andre til den slags pjat.

Du skriver, at du vil "... foretrække en løsning hvor jeg kendte rammen. Eksempelvis at jeg vidste hvornår dagen startede og sluttede – og dermed hvornår jeg havde rigtig fri, og hvornår jeg var på job" . Det er overhovedet ikke det, KL vil. De vil under ingen omstændigheder være med til en ugenorm på 37 timer, ejheller en månedsnorm. De vil have en årsnorm som hidtil, hvor dine opgaver ikke er tidsfastsat, og du bare udfører dem, uanset hvor lang tid, det tager dig.

Hej igen

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte:-) Der er i hvert fald nok at svare på. Og jeg får næppe svaret på det hele – og mon ikke også der kommer et par gentagelser.

Jeg forstår godt, at man bliver fornærmet, hvis folk indikerer at man kun arbejder 16 timer eller lignende. Det er jo uendeligt langt fra sandheden. Jeg synes dog godt, at man kan skildre mellem arbejde og undervisning. For mig er undervisning den læring og dannelse som foregår i klasserummet, på ekskursioner og lign. Jeg kan godt forstå argumentet om, at det kan tolkes endnu bredere. Jeg synes bare, at vi skal passe på, at vi ikke udvander begrebet. Med andre ord mener jeg som udgangspunkt stadig at 24 lektioner er lig 18 timers undervisning, men ikke at 24 lektioner er lig 18 timers arbejde. For naturligvis går der langt mere arbejde på undervisningen end blot den tid er man er til stede. At arbejde med relationen, og de mange andre opgaver som nævnes af bl.a. Thora er meget vigtigt, er jeg helt enig i. Jeg vil bare hellere definere det som andre opgaver (som absolut er nødvendige for at skabe skole, læring og dannelse). Men igen – for mig er det ikke decideret undervisning.

Jeg er enig i, at skolernes økonomi som helhed er presset. Desværre tror jeg ikke det bliver markant bedre. Derfor synes jeg, at det er vigtigt at vi ser på, om det er muligt at skabe en bedre skole indenfor de rammer der er, da vi er under pres for ønsker om forandring og forbedring. Jeg tror de fleste mener ja – at vi kan gøre det bedre, men vejen er vi ikke helt enige om. Måske bliver jeg misforstået, måske har jeg ikke været klar nok i min argumentation. Måske er jeg blevet klogere hvilket vel er formålet med at debattere.

Jeg mener, at lederen i høj grad kan og bør være med til at fordele arbejdet. Jeg mener ikke, at lederen skal forhandle på individuelt med hver enkelt lærer – men i nogle tilfælde kan det måske være en god ide. Det her punkt er jeg lidt usikker på, da jeg ser gode argumenter for og imod. Jeg mener stadig, at der er en ressourcebesparelse i at have flere ”ens” (jeg er godt klar over de ikke er ens) klasser, omend der naturligvis ikke er en fuld besparelse. Selvfølgelig er klasser forskellige, det gælder klassernes dynamik, kultur og de enkelte elever. Men når jeg i tysk beskæftiger mig med eksempelvis emnet ”Freizeit”, så er der altså meget som går igen, og vi vil uungåeligt komme til at gennemgå mange af de samme tekster, øvelser. Disse skal jeg kun forberede en gang, selvom øvelserne måske skal præsenteres forskelligt, så i forhold til en lærer som ikke har ”ens” klasser, så er der muligheder for en vis optimering på dette punkt. Derudover synes jeg også at det vil være en god ide, at man fik drøftet en mere ”fair” forberedelsesfaktor for de enkelte fag. Således at en erfaren lærer som underviser i fysik på 10. år måske fik en lidt lavere faktor end den helt nyuddannede. Jeg ved godt, at man stadig skal forberede sig (selv når vi ser bort fra afleveringer og evaluering), og at man skal bruge tid på at udvikle ens praksis. Men også her mener jeg, at der kan laves en optimering af tiden – trods alt.

Jeg synes også, som det nævnes mellem linjerne, at det er vigtigt at man bliver evalueret med mellemrum, for hvordan skal man ellers kunne udvikle sig. Hvis jeg har givet udtryk for, at dette kun skulle tage udgangspunkt i selve undervisningen, vil jeg gerne rette denne misforståelse. Selvfølgelig skal der kigges på det samlede billede. Jobbet er jo meget mere end kun den tid man bruger i klasselokalet.

Jeg er ked af, at det har været nødvendigt at google mig, da jeg åbenbart ikke mener det ”rigtige”. At jeg nok skulle være hyret af KL eller lignende. Det har jeg oplevet før. Altså, at der er en forventning om, at man skal mene visse ting når man er lærer, og kæmpe imod andre. Jeg håber, at muligheden for at kommentere på forskellige emner her på folkeskolen.dk er et udtryk for, at der er højt til loftet i DLF – og at man ikke nødvendigvis skal være enige om alt. Det er min i hvert fald min generelle erfaring med DLF. Jeg ved ikke hvad googlingen møntede ud i, men jeg kan oplyse, at jeg oprindeligt er uddannet på handelshøjskolen, er meritlærer og primært underviser i sprog og samfundsfag – samt er klasselærer. Derudover har jeg været tillidsrepræsentant på min tidligere skole (stoppede da den blev sammenlagt), og har i den periode bestræbt mig på at bære DLF´s værdier, og kæmpe for deres mærkesager – samt at hjælpe kollegaer efter bedste evne, og i samarbejde med DLF. I øvrigt er jeg også medlem af socialdemokraterne, men jeg deler bare ikke DLF´s synspunkt på alle kanter. Og lige netop arbejdstiden er et sted med en vis divergens. Da jeg ”kun” er 37, ved jeg ikke helt hvordan det var at være lærer i 1980´erne – men jeg har den holdning, at samarbejde fungerer bedst når vi udvikler og laver undervisning sammen. Og ikke alene. Når der ikke er nogen forpligtelse oplever jeg, at det bliver for bekvemt for den enkelte (også jeg selv), at køre undervisningen som man plejer, hvilket ikke udvikler ens arbejde – som jeg ser det.

Til den sidste kommentar (Niels Christian Sauer), vil jeg gerne gøre opmærksom på, at jeg har et ønske om en ramme. Jeg deler ikke det synspunkt, som du mener KL har – at mit arbejde i stor stil skal kunne fordeles fuldstændig skævt henover året. Omvendt ved jeg også af erfaring, at lærerjobbet i sin natur er dynamisk, så en fuldstændig fast ramme er også en illusion.

Hej Niels Christoffersen. Tak for det fine link til min gamle arbejdsplads. Jeg bestræber mig på, ikke at være personlig i min argumentation og debatteren. Det synes jeg du bliver, når du vedlægger et sådant link. I mine øjne, er det lidt for smart, og det fjerner i hvert fald fokus for mit vedkommende.
Når det er sagt, er jeg stadig ikke enig. En skoletime varer 45 minutter. Det ved forældrene også godt. Det tror jeg ikke at de som udgangspunt er utilfredse med, og dagen går jo også med pauser osv. Men jeg mener stadig at man må gange antallet af lektioner med 3/4 for at få det korrekte timetal hvor der undervises. Den anden tid er også vigtig - men er pauser og lignende undervisning? Det mener jeg ikke. Men det er jo et definitionsspørgsmål.

Jeg forstår stadig ikke din argumentation vedrørende samarbejde og tilstedeværelse. Foregår denne debat ikke udemærket på trods af at nogle af os sidder hjemme og faktisk har ferie? Jeg vil gerne være på skolen, og jeg nyder at arbejde sammen med mine kollegaer. Når jeg løser nogle opgaver andre steder end på skolen, er det stadig i samarbejde med andre. Du sidestiller fleksibelt arbejde med at arbejde alene. Vi bruger både SkoleIntra, Google Apps, SMS og mail til at samarbejde på min arbejdsplads. Redskaber der sikrer gode betingelser for samarbejde selvom vi ikke kan lugte hinanden. Ideerne om at levere et stykke arbejde mellem 8 og 16 på en given arbejdsplads, synes jeg hører industrisamfundet til. Forstå mig ret: jeg har intet imod tilstedeværelse, men det må være opgavens art, der dikterer hvor den kan og skal udføres. Det giver ikke bedre undervisning at lærerne stempler ind og ud.

Hej Karsten Solberg, beklager, men et andet indlæg her på siden luftede den ide, at du var skyggedebatør udsendt fra moderniseringsstyrelsen eller KL - det spørgsmål ser så ud til at være afklaret.

Lad mig derpå vende tilbage til de 24 eller 18 timer.
Du skriver, at en skoletime varer 45 minutter. Ja, hvis man på skolen har vedtaget, at den varer 45 minutter.

En skoletime har ikke nogen bestemt længde. På nogle skoler varer den såmænd 90 minutter, nogle gange er den endnu længere andre gange er den kortere, men når man tæller sammen over året så skal den brugte tid ligge indenfor lovens rammer, men skolerne kan selv bestemme, hvordan tiden tilrettelægges over året ellers ville det f. eks. ikke være muligt at lade eleverne i 9. klasse gå til prøve i december måned i nogle fag.

Hvis skolerne tilrettelægger arbejdsplanen, så der er pauser mellem de faglige forløb, så er læreren stadig på arbejde og elever er på skolen også i "pauserne". Med en traditionel tilrettelæggelse, så er 24 lektioner lig med 24 timers tilstedeværelse for både børn og lærere, så hverken lærere eller elever har fri for skole i pauserne. Om pauser eller lignende er undervisning kan man nok ikke opstille regler for, men der foregår vel undervisning, hvis en lærer i en pause som led i sit arbejde er nødt til at forklare eleverne om skolens regler er god opførsel. Der er vel også tale om undervisning, når Emil i pausen viser sin matematiklærer den pythagoræiske fuglekasse, han har lavet i SFO-en eller Anne har et spørgsmål vedrørende valg af ungdomsuddannelse etc.

Pauserne er ikke planlagt undervisning, men der foregår faktisk en masse undervisning i pauserne, hvis man tager udgangspunkt i § 1 i folkeskoleloven