Jeg er nok stadig i chock over lockoutvarslet, men jeg forstår simpelthen ikke ovenstående.
Er min "konfliktunderstøttelse" et lån på 825 kr. Pr dag, som efterfølgende skal tilbagebetales?

Jeg er enig med Søren.
Vil det sige, at man under en lockout ikke har ret til understøttelse, men derimod et slags lån, som tilbagebetales?
Da sygeplejerskerne strejkede for år tilbage, fik de fuld løn af fagforeningen mod at de efter strejken betalte strejkekontingent i et par år med en forhøjelse på et par hundred kroner.
Er det nogenlunde det samme der sker under en lockout?

I forbindelse med en evt. konflikt, vil der efterfølgende udskrives et konfliktkontingent. Størrelsen af dette konfliktkontingent, kan vi ikke fastsætte før vi kender omfanget af konflikten. Det konfliktkontingent som du indbetaler vil blive brugt til "afdrag på dit lån".
Da alle Foreningens medlemmer betaler konfliktkontingent vil der komme midler i kassen, som muliggør en kontingentoplægning. Det vil således være både dele af det kontingent du kender allerede og konfliktkontingentet, der bliver din tilbagebetaling af lånet.
Jeg vil gerne uddybe nærmere, men i løbet af nogle få dage er det vores målsætning, at din kreds vil være i stand til at give dig et mere detaljeret svar.

Det er det samme der sker under en lockout. Vi har valgt modellen, for at kunne have større effekt - vare længere.
Det kommer ikke til at koste dig mere - tvært imod, ved at vi anvender dette frem for denmere kendte støtte ordning som du kender og beskriver fra DSRkonflikten.

Tak for dit svar Peter. Jeg afventer kredsens detaljerede svar.

Søren B: Det korte svar er ja

Sygeplejerskernes konflikt endte med, at de ikke havde flere penge og måtte krybe til korset. Efterfølgende væltede medlemmerne ud, fordi de ikke ville være med til at fylde strejkekassen op igen. Deres strejkekasse er i dag en skygge af sig selv. Dette scenarie ønsker DLF for alt i verden ikke at gentage.

Derfor har vi valgt en model som - i tilfælde af total konflikt som nu - sætter os i stand til at overleve lock out længere end modparten nogensinde kan holde til. Vi har penge til mere end to måneder, når vi udbetaler dem som lån, der som bekendt ikke er skattepligtige, i stedet for som skattepligtig konfliktstøtte.

Konflikt koster. Uanset hvordan man gør det her, er der kun medlemmerne til at betale. Ingen ved, hvordan det vil udvikle sig, men med denne model står vi så stærkt som overhovedet muligt, og det er medlemmernes første og største interesse.

Der er en række detaljer, tekniske såvel som politiske, vedr. tilbagebetalingen, som for en dels vedkommende afhænger af det videre forløb og beslutninger, der først kan træffes når støvet har lagt sig. Materiale er på vej ud til din tr.

Hvordan er man stillet, hvis man er på barselsorlov - sidestillet med ledige?

Så vidt jeg er orienteret kan ikke-medlemmer (almindelige lærere på folkeskoler) gå på arbejde og opretholde fuld løn under konflikten. Disse lærere betaler naturligvis heller ikke alment kontingent. Som jeg ser det sparer de altså knap 5000 kr. i årligt kontingent, samt skal ikke betale noget strejkestøtte tilbage. Det kan altså ikke betale sig at være medlem af DLF. Jeg ved ikke om DLF kunne have forhindret dette, men det er da om ikke andet lidt sært?

Jeg vil i den forbindelse lige tilknytte, at jeg fuldt ud anerkender at det selvfølgelig på mange måder kan "betale" sig at være medlem af DLF, at fagforeningen spiller en vigtig rolle i samfundet som man bør støtte op om som lønmodtager. Ikke desto mindre synes jeg stadig det er sært, at overenskomstansatte ikke-medlemmer står stærkere økonomisk under en eventuel krise som denne.

Jeg håber ikke du opfatter det som afvisende, når jeg vedr. så konkrete spørgsmål heviser dig til din kreds.
Vi laver en såkaldt konflikt ABC, der kan give svar på generelle spm.. Derudover har vi en sekretariatsgruppe, der sidder og udarbejder et spørgsmål/svar skrift, der efter løbende opdateringer også sendes til kredsene.
Der er mange svar på dit spm. afhængig af hvor i din barselsperiode du befinder dig. Men spørg på din kreds

Alle, også ikke medlemmer er lock-outet. Der er ingen samkøring af vores medlemskartotek og en evt. personaleliste.
Hvis skolelederen, efter lock-outen er trådt i kraft, vil til at ansætte "ikke medlemmer", så forsøger han efter min opfattelse, at afbøde konfliktens virkning. Det må man ikke.
Selv om jeg er meget mod mobning/chikane m.v., så vil jeg nu godt se det ikke medlem, der vil forsøge at bevæge sig ind på den boldgade. Der kommer jo også en tid bagefter, og en DLForganisationsprocent på 95,7 er vel i den sammenhæng ikke helt uden betydning.

Tak for din uddybning. Jeg havde i andre artikler forstået det modsat, og undrede mig en smule.

Nu bliver jeg en smule i tvivl: jeg har gennem repræsentanter fra bla. hovedstyrelsen lade t mig forstå, at de ansatte lærere der IKKE er organiseret i DLF skal møde på arbejde og får fuld løn under en lock-out. Ovenfor synes jeg at det antydes at alle overenskomstansatte uanset om de er medlemmer af DLF eller ej er lockoutet? hvad gælder?

Som jeg læser ovennævnte mister overenskomstansatte medlemmer af DLF i tilfælde af lockout en del af deres løn modsat tjenestemændene, som ikke kan lockoutes, men som til gængæld får deres sædvanlige løn (og indirekte lukrerer på de overenskomstansattes arbejdskampkamp). Når kampen er afblæst skal kassen åbenbart fyldes op igen. Er det samme beløb overenskomstansatte og tjenestemænd skal betale i ekstra kontigent? I min verden ville det være solidarisk og retfærdigt om der fandtes en tilbagebetalingsmodel, hvor forskellen på de 2 gruppers tab blev søgt minimeret.

http://hr.modst.dk/~/media/Servicemenu/OK13/Vejledning%20om%20lockout%20mv/Vejledning%20om%20lockout%20mv.ashx

Der står:

1.1 Hvem er omfattet af lockouten?
Lockouten omfatter ikke tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte.
Lockouten omfatter endvidere kun overenskomstansatte, som er medlem af den organisation/centralorganisation, der er part i den overenskomst (organisationsaftale/aftale), som den pågældende er ansat efter, dvs. hverken uorganiserede eller ansatte, som er medlem af en
anden organisation.

Hvis det passer, er det en god forretning ikke at være medlem af DLF. Det kan da ikke være rigtigt, at man er bedre stillet som ikke-medlem eller fx. krifa-medlem ???

Nå, det link virker ikke, men det er fra Moderniseringsstyrelsens (det er der åbenbart noget, der hedder) hjemmeside. Måske det her virker: http://hr.modst.dk/~/media/Servicemenu/OK13/Vejledning%20om%20lockout%20mv/Vejledning%20om%20lockout%20mv.ashx

Tjenestemændende skal betale ca dobbelt så meget tilbage i konfliktstøtte som de overenskomstansatte .. og det gør vi (i hvert fald undertegnede) med glæde!

Vi har I DLF besluttet et solidaritetsprincip, der betyder at der for folk der ikke er i konflikt udskrives konfliktkontingent fra dag 1. Folk der er ramt af lock-out starter ikke på konfliktkontingent eller afdrag på konfliktlån, før konflikten er afsluttet. Der vil blive tale om forskellige beløb for de 2 grupper, men vi kan ikke sige noget om beløbsstørrelse og forholdet før vi kender konfliktens omfang, og før vi har fastlagt tilbagebetalingsperiodens længde.
Vi skal ikke have nogen "til at gå fra hus og hjem" fordi KL har kastet os ud i en konflikt.
Ikke konfliktende lærere - hovedsaligt tjenestemænd,vil altså efterfølgende betale et forholdsvis højere konfliktkontingent, som modsvarer det tab en konfliktende lærer vilblive berørt af ved at få mindre i konfliktstøtte(lån)end vedkommende ville have fået i løn

I princippet er alle lock-outede i de grupper for hvem, der er afgivet varsel.
Arbejdsgiveren har ikke mulighed for at vide, hvem der er organiseret hvor og må ikke spørge.
Arbejdsgiveren kan ved konfliktens start tilbyde individuelle ansættelsevilkår til "folk", der vil agere konflikt-/strejkebrydere, og tage det arbejde hvorfra medlemmer er lock-outede.
Så ja en "gul" ville kunne opnå arbejde, hvis en leder skulle være så (find selv på ordet) at give dette tilbud.
Jeg er overbevist om at vores høje organisationsprocent og den vrede, der vil være blandt medllemmer, vil virke stærkt begrænsende på "de gules" lyster, og helt naturligt vil man sikkert også reagere stærkt på andre måder.
Som jeg tidligere har kommenteret på, så tror jeg heller ikke tiden efter konfliktens afslutning, vil komme til at føles særlig bekvem, for dem jeg kalder strejkebrydere.
Det her er en faglig kamp for alle folk ilock-outsåvel sommedlemmer, der bliver på arbejdspladsen(primært tjenestemænd) og de ikke lockoutvarslede konsulenter og ledere.
En faglig kamp, somikke skal have "gul" sejrherre.
Vi, som medlemmer, skal hjælpe hinanden til sejren - eller hvad vi nu skal kalde det resultat, der kommer. Sammenholdet i foreningen skal vise sin styrke og ende med at bestå.

Til Per Sand.

Hold da op hvor er afsnittet om lærernes økonomi under konflikt elendigt beskrevet og forklaret. Prøv lige igen!! I øvrigt giver det ikke mening, at udbetalt konfliktstøtte (kald det kompensation) skal betales tilbage til DLF. Det er medlemmernes penge, som i givet fald skal benyttes til det, de er skrabet ind til. Mvh. Palle V. Rasmussen

Artiklen er en journalistisk bearbejdning af en Hovedstyrelsesbeslutning.
Jeg står fuldt ud bag indholdet og formuleringerne, men det har aldrig været tænkt som en egentlig beskrivelse med forklaringer.
Der vil i løbet af et par dage blive udsendt en konfliktABC. I den vil du og andre kunne finde noget af det, jeg tror du efterlyser. Din lokale kreds vil ligeledes kunne være dig behjælpelig med at få svar på uklarheder.
Jeg kan konstatere, at vi er politsk uenige vedr. reetablering af vores særlige fond. Selvfølgelig er det medllemmerne, der har opbygget, og som sådan "ejer" Særlig Fond, men det har altid været hensigten efter en konflikt, at reetablere for at være klar til næste gang. Læs iøvrigt Sauer's indlæg her i tråden.
Til din orientering kan jeg oplyse, at der ikke siden 1984 er foretaget indbetalnger til Fonden

jeger ansat på en kommunal specialskole. Bliver vi lockoutet?
mvh Margit

@Margit
Lærere ved specialskoler er undtaget fra KL's lockout:
http://folkeskolen.dk/523761/speciallaerere-undtaget-fra-kls-lockout

Du skrev ovenfor:
"I princippet er alle lock-outede i de grupper for hvem, der er afgivet varsel.
Arbejdsgiveren har ikke mulighed for at vide, hvem der er organiseret hvor og må ikke spørge."
På www.modst.dk står, hvordan arbejdsgiverne skal forholde sig og spørge, hvem der er medlemmer. Skolelederne er allerede begyndt at gøre det...de fik vist besked på det i fredags.

Opsparret overtid - Særlig feriegodtgørelse
Hvordan er situationen med hensyn til vores opsparrede overtid. Skal vi sikre os at den er afviklet inden lockouten?
Hvordan er reglerne omkring særlig feriegodtgørelse, risikerer vi at miste de penge?

Når du lock-outes, er det at sammenligne med en opsigelse, dog med genansættelsespligt.
Men det betyder, at der skal laves opgørelser over ferieregnskab, arbejdstid/overtid etc.
En sådan opgørelse har du krav på, men spørg videre i din kreds.
En del spørgsmål/svar vil blive bragt på hjemmesiden og ligeledes vil det skrift6 "konfliktABC" der er lige på trapperne kunne give svar på mange generelle spørgsmål.

Organisatoriske medlemsforhold er for dein arbejdsgiver uvedkommend.
Vi kan ikke stoppe en arbejdsgiver i at bære sig forkert ad, men vi er ikke enige i fremgangsmådens legalitet.
En tilkendegivelse af "ikke medlemskab" vil hjælpe os til at vide hvorhen blik og kræfter skal rettes.
Som en standarddel af mine svar beder jeg dig opmærksomt at følge de skrivelser ( KonfliktABC, Sørgsmål/svar) der meget snart vil udkomme. Din kreds vil desuden kunne være behjælpelig med svar på rigtig mange ting.

"Vi kan ikke stoppe en arbejdsgiver i at bære sig forkert ad, men vi er ikke enige i fremgangsmådens legalitet." Enten er det legalt eller også er det ikke. Hvis man ikke svarer på skolelederens spørgsmål, hvad så? Er der støtte fra DLF eller er det "på den ene side og på den anden side bla-bla" fra DLFs side? Hvis vi ikke svarer ved kommunen jo ikke, hvem der skal lock-outes. Så kan de rode med det.

Jeg har set "indsaksede" skrivelse fra en skoleleder til personalet.
Den er der ikke noget galt i, men bemærk dig, at dem der skal "melde sig" er de der ønsker at tage (i mine øjne) konfliktramt arbejde. Altså ikke medlemmer. Melder de sig ikke, er de jævnfør nedenstående lockoutede.

Citat:
Hvis du er overenskomstansat lærer eller børnehaveklasseleder og ikke medlem af Danmarks Lærerforening, så giv venligst besked direkte til ledelsen snarest muligt og senest : xx

Lockoutvarslet gælder for medlemmer af Danmarks Lærerforening.

Som arbejdsgiver er skolen ikke bekendt med, om den enkelte er organiseret eller ej og skal derfor betragte alle overenskomstansatte lærere og børnehaveklasseledere som omfattet af lockouten, indtil vi evt. får anden oplysning.

”Der er fra den 1. april 2013 varslet konflikt i forhold til de arbejdsfunktioner, som du løser i dit ansættelsesforhold. Konfliktvarslet er alene gældende for ansatte under ’Overenskomst for lærere m.fl.’ og medlemmer af Danmarks Lærerforening.

Ikke-organiserede medarbejdere kan således fortsætte deres hidtidige arbejde, uanset at arbejdspladsen er omfattet af en konflikt, der berører de organiserede medarbejdere.

Hej Per, jeg forstår ikke helt at det skal være nødvendigt at låne penge i tilfælde af lockout. Jeg har betalt ca 900 kr til fagforening og A-kasse i ca. 10 år for at sikre min økonomi i nødstilfælde. Nu er det så nødstilfælde, men jeg skal ud og låne penge for at dække tabet??? Hvorfor er der ikke flere penge i kassen? Bliver de udelukkende brugt til administration, lønninger og husleje?

50 dage i lockout vil så give mig en gæld på 50 x 825 kr. = 41000 kr. og så er der ikke regnet med renter. Det er en enorm gæld at sidde tilbage med.

Mvh Carsten

Det virker som man tænker mere på strejkekassens beholdning end de enkelte medlemmers økonomi. Det lyder (som beskrevet tidligere) som en meget dårlig forretning at have været et loyalt medlem gennem mange år.

Carsten og Mogens: Konflikt koster, og der er kun os selv til at betale. Når støvet har lagt sig vil det blive besluttet, hvor meget strejkekassen skal fyldes op igen. Alle tab vil blive udlignet så de, der har været i konflikt, ikke betaler mere for det end dem (tjenestemænd), der ikke har været i konflikt. DLF's højeste prioritet er naturligvis at sikre medlemmernes interesser bedst muligt. Ikke blot økonomisk på kort sigt, men også tjenstligt på langt sigt.

Hvis pengene blev udbetalt som støtte i stedet for lån, skulle vi aflevere halvdelen af dem til skat. Det ville efterlade et dobbelt så stort hul i kassen til efterfølgende opfyldning og halvere det antal dage, vi kan holde ud. KL og regeringen ville kunne læne sig tilbage og vente på, at vi løb tør og kom krybende. Det kan de ikke i to måneder.

Vi kunne have haft en større strejkekasse, men medlemmerne har på kongressens foranledning ikke lagt penge i den siden 1984.

Så meddeler jeg skolen, at jeg ikke er konfliktramt. Jeg skal ikke lock-outes, skolen bliver nok blokeret, så skal jeg ikke arbejde, jeg får min løn og skal ikke låne penge af hverken DLF eller banken. Det er noget mærkeligt noget med det lån; det giver da ingen mening at betale til en fagforening, som man regner med konfliktstøtte fra, men så kan man låne.

Som medlem vælger du ikke,om du er lockoutet. Det har KL bestemt at du er, og der kan ikke udbetaltes løn til dig.
Giver det mening for dig at undervise alligevel - det gør det ikke for mig.
Jeg mener vi bør forene vores kræfter, vise solidaritet og sammenhold ikke mindst blandt de 96%, der heldigvis og helt naturligt er organiseret i DLF.
Vi ønsker ingen konflikt, men skal hele tiden være klar til at tage kampen. Også igen om 2 år, hvis det er nødvendigt.
Hvordan har du forestillet dig det skulle kunne lade sig gøre, hvis ikke vi begynder at betale ind igen.
Ingen har, som jeg tidligere har skrevet betalt til særlig fond, der er vores konfliktkasse, siden 1984. Vi har hjulpet af god forrentning i en periode, oparbejdet et beredskab, som vi bør bevare intakt.
Det er muligt vi er uenige, men så er det sådan.

KL vil bestemme min arbejdstid uden at spørge og DLF vil gældsætte mig uden at spørge. Ingen af delene er i orden. Uanset om man er enig eller ej.

Hvis DLF spurgte mig, om jeg var interesseret i at skyde 40000 kr. i denne konflikt, så ville svaret være et blankt NEJ. Konflikten skal løses på anden måde, bestemt ikke ved også at smadre lærernes privatøkonomi på langt sigt, og slet ikke uden spørge om lov først.

Bondo gør et fantastisk arbejde og jeg støtter ham fuldt ud. Folk må kunne høre budskabet og så må vi håbe det bedste den næste måneds tid.
Men kampen mener jeg skal stoppe hvis lockouten bliver realitet og vi må acceptere de nye arbejdsvilkår og så handle derefter. Hvis den almindelige borger også ønsker en heldagsskole, så må vi jo acceptere det. Hvis den almindelige borger er enig med os og Bondo, må vi regne med at de reagerer.

Uanset lån eller støtte er en konflikt en gældsætning, som enten skal tilbagebetaltes som afdrag eller som støtte.
Jeg er i øvrigt enig i dine sidste kommentarer.

Lige 4 for mig uafklarede spørgsmål i tilfælde af konflikt - efter at have læst vejledningen igennem:
1. Er det korrekt, at jeg som overenskomstansat medlem af DLF, hvis jeg vælger at "låne" af strejkekassen, helt selv skal betale mit eget lån tilbage?
Hvis ja. Hvornår skal det tilbagebetales?, og er det med renter?
2. Er det korrekt at en tjenestemand kun kommer til at bidrage med et konfliktbidrag, der er det samme som mit, samt et solidaritetstillæg på 39 kr. pr. måned?
3. Er det korrekt at en overenskomstansat lærer, der ikke er medlem af lærerforeningen beholder sin normale løn?
4. Synes I i hovedstyrelsen at det er en fair fordeling af "byrderne"?

1 I princippet ja, men vi forestiller os at bruge af det centrale kontingent du allerede betaler i dag. Der skal betales renter, men til lavest acceptable markedsrente. Vi har endnu ikke bestemt noget om tilbagebetalingsperioden, men den kan blive lang.
2. Du refererer til et eksempel. Man kan ikke sige noget om størrelsen af solidaritetskontingent, før der ligger en konstatering af, hvor stort et "løntab" et konfliktende medlem har haft. Solidaritetskontingentet vil blive fastsat, så der skabes overenstemmelse mellem disse to størrelser.
3. se mit svar til Ole Larsen. Men lad os nu forenes en organisationsprocent på 96, må da kunne....
4.ja det mener vi faktisk - se mine svar.
Må jeg anmode dig om at rette spørgsmål og svar til din kreds, for derved at sikre at de kommer til at indgå i den sagsbehandling, der gør, at såvel spørgsmål som svar kommer ud til en meget bredere kreds.

Jeg synes stadig at "lånemuligheden" som eneste mulighed for en overenskomstansat - der troligt hver måned har betalt kontigent og været solidarisk - er fuldstændig uholdbar og dybt uretfærdig.
Jeg troede, at vi var sikret (bare noget af) vores løn fra den svulmende strejkekasse, men jeg var åbentbart alt for naiv. Vil kraftigt overveje mit fortsatte medlemskab, hvis ikke reglerne bliver lavet om - men udmeldelsesmuligheden er jo foreløbig "sat på stand by" af jer i hovedstyrelsen, så der er god tid til grundig overvejelse.

Hej Mogens

Jeg synes du skal benytte dig af, at du naturligvis selv bestemmer om du vil være medlem af DLF eller ej. Det er heldigvis ikke fagforeningstvang længere. Håber og ønsker at DLF tager afstand for enhver pression ude på arbejdspladserne. Jeg har enkelte gange hørt det modsatte, men bilder mig ind at intet demokratisk menneske vil presse et medlemskab nedover andre, hvis de ikke ønsker det. Når det er sagt, håber jeg at DLF på demokratisk vis argumenterer for at det er en god ide at være medlem af DLF.

Selv er jeg ofte enig, men så sandelig ofte uenig med DLF, og i det konkrete tilfælde så jeg da også helst, at jeg fik min løn betalt af DLFs strejkekasse. Men når jeg er uenig reflekterer jeg over hvorfor jeg er medlem. Og det er jeg fordi jeg tror på, at selvom man ikke kan være enig om det hele, så er det fagforeningen som forhandler vores arbejdsforhold og vores løn. Det er fagforeningen som hjælper når man føler sig dårligt behandlet – som hjælper med en løsning hvis muligt, og det er fagforeningen som hjælper med gode arbejdsvilkår. Så alt i alt tror jeg at vi alle står bedst med at DLF har en stærk opbakning, og dermed en stærk position.

Du kan for så vidt have ret i meget af det du beskriver. Jeg synes bare at medlemskabet pludselig bliver meget dyrt i tilfælde af en langvarig konflikt. Vi kan jo reelt miste flere månedslønninger.
Samtidig tror jeg rigtig mange medlemmer forventede, at strejkekassen var medlemmers opsparede økonomiske sikkerhed i tilfælde af en konflikt - og som kunne udbetales, hvis nødvendigt . Nu er det pludselig "kun" et lån...som skal tilbagebetales. Det tror jeg ikke mange var/er klar over.

...hvad vil kommunerne så gøre? Vi skal bare alle gøre det. Vi skriver: "jeg er ikke i konflikt med KL". Så bliver der ingen lock out.

Ideen er sådan set meget god, men jeg er overbevist om at den ikke er gangbar.
Som organiseret medlem af DLF (LC), så er du lockoutet.
Vi må også accepterer de spilleregler, der nu engang er.

@Ole, det er en kreativ ide, men den løser kun det praktiske/økonomiske problematik - men den bekræfter de strukturrelt defekter... hvis du melder ud at du melder dig ud så 'mister' DLF sin magt-position - og er der nok medlemmer der gør det kan det måles, og i sidste ende kan du altså blive klassificeret som "terrorist"...

Det du kan gøre er at omsøtte udmelding og udmeldelse til: hanldings alternativer...

Det som kunne ændre på spillet ville altså være at opfinde en "ny klub", som giver "adgang" til skolen/undervisningen udenoms... tak!

Ville man virkeligt det kunne en teknisk løsning/virtuelle klasserum eller andre fælles borgerlige aktiviter måske være løsningen... slå syv fluer med et smæk: KL, teknik øvelser, kultur øvelser, og så de fire som du selv finder på... ;-)

For nogen tid siden fik jeg en venlig påtale for mine ’til tider’ uforståelige indlæg - her på stedet. Eksempelvis har jeg en gang ytret mig om ”klubber jeg ikke vil være medlem” af – her er jeg naturligvis inspireret af en af Marx brødre – og klubberne vi taler om er de politiske foreninger som så gerne vil have os som medlemmer.

Ovenstående lille kovending af begrebet udmelding/udmeldelse er altså et svar på denne oprindelig klage… hvorved jeg på den ene side vil understrege at en udmelding let kan opfattes/ske, som den rene provokation/terror… men i set lyset af mit forslag om at oprette ’en ny klub som ikke er i direkte indblandet i spille’ har vi altså et fredligt alternativ, som ikke umiddelbart kan kidnappes.

Filosofien/pædagogikken bag dette kan altså ses som antikidnapper taktik – hvor vi her ser at børn og lærer tages som ’gidsler’ i de politiske klubbers spil…. Dette paradoks ’ikke’ for børn – hvorved det både ’er’ og ’er ikke’ en børnehave!

Paradokset er altså at vi ’ikke kan’ melde os ud, hvorfor dannede mennesker må ’danne’ et alternativ, som står uden for boksen, og kan varetage ’gidslernes’ tarv.

Det ’dannede’, ja upolitiske, menneske vi nu forstå, at begribe dette således at disse ’gidslers’ skæbne ikke derved gentages i denne nye klubs navn… PO: Beklager men dette kræver et sjældent mod som kaldes courage…

Jeg taler ikke om udmeldelse, men kun om, at alle skal lade være at meddele at de er DLF-medlemmer. Lad os så se, hvad KL gør.

Jeg synes, at det ville klæde DLF, hvis dets medlemmer kunne stole fuldt ud på de oplysninger, der kommer derfra. Per, du skriver, at alle er omfattet af en lockout, også ikke overenskomstansatte. Det passer jo ikke! Det er kun overenskomstansatte, der er omfattet af en lockout. Endvidere skriver du, at skolelederen ikke må spørge til, hvem der ikke er organiseret. Det passer heller ikke, for det må skolelederen gerne. Man kan jo vælge at sige, jamen er det så vigtigt med disse oplysninger? Ja, det er det! For den situation jeg står i nu, som overenskomstansat lærer, er helt unik, og derfor huer det mig ikke, at jeg ikke kan stole fuldt ud på, hvad min faglige organisation melder ud. Derfor, tænk jer om en ekstra gang, inden I melder noget ud, da det er meget til at forvirre og skabe unødvendige diskussioner på lærerværelset!

Hej Per

I går fik jeg en mail fra jer "vigtig mail om konflikstøtte". Her beskriver I, hvordan et evt. "lån" skal tilbagebetales. Se nedenstående fra mailen.

Eksempel
Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan ”lånet” virker, når der skal betales konfliktkontingent.
Forudsætninger:
En konflikt, der har varet i 5 dage.
43.000 medlemmer får låneudbetaling på kr. 825,- pr. dag (4.500,- kr. – incl. renter).
Særlig Fond fyldes helt op på 24. mdr.
Lokalkredskontingentet er gennemsnitligt kr. 286,-.


Det jeg ikke forstår er, at I skriver Særlig Fond skal fyldes op på 24. mdr.! Hvordan hænger det sammen med, at du herinde skriver, at lånet skal betales tilbage over en lang periode. Hvis det værst tænkelige skulle ske, og vi bliver lockoutet i 50 dage, så skylder min kone og jeg tilsammen næsten 80000 kr., da vi begge er lærere, som skal betales tilbage på 24. mdr. Det er for mig at se ikke en lang periode, og det vil ryste fundamentet under vores familie. Ifølge jeres ovenstående eksempel så skal vi betale 4500 kr tilbage for at have lånt 4125 kr (5 dage * 825 kr). Er differencen på 375 renter, eller hvad er det?

Jeg skriver en hel del, hvis jeg har skrevet, at andre end overenskomstansatte er lockoutet, har jeg skrevet noget forkert og beklager.
Jeg står ved begrebet, at vi alle er i konflikt. Det dækker over solidaritetstanken og den opbakning ikke lockoutede som medlemmer af DLF giver de af vores medlemmer, der er lockoutede.
Hvordan skolelederen søger at afdække medlemsforhold, se da venligst mit svar " hvad med ikke medlemmer".
Der er ledere, der går langt over stregen.
Stol på DLF.

Jeg tror vi er mange der står i samme situation som den Timur beskriver.
Selv er jeg også meget overrasket over at HELE lånet skal tilbagebetales.
Jeg er endvidere meget forundret over, hvorfor det skal "koste" mig noget at være medlem af DLF. Det burde jo netop være den omvendte verden, altså at jeg skulle stå stærkere både økonomisk og fagligt ved at være medlem, end ved at stå uden for.

Lige nu føles det som om, at det jeg har besluttet mig for, er i fællesskab og solidaritet med de andre i DLF af tage en bid af l....., mens dem udenfor foreningen trækker lidt på smilebåndet.
Men det har de grund til, altså at smile, for jeg har tordnet mod dem på lærerværelset der ikke er medlemmer om bl.a. de økonomiske fordele, men de lader faktisk til nu, at være bedre stillet end jeg.

Jeg har personligt lige nu svært ved at se nogen grund til at tage imod lånet, og på sigt kunne jeg desværre godt få svært ved at finde argumenter for at være medlem af samt betale til DLF !

Bliver ærligt talt en smule rystet over folk (heldigvis særdeles få), der ytrer at de bliver i tvivl om deres fortsatte medlemsskab af DLF.
Finder I, at KL's ageren og "stålsatte" vilje til at tvinge lærerne på plads er helt som I ønsker det, så er der god grund til at melde sig ud... Men den holdning hører jeg ikke mange steder, hvor folk der har indsigt i folkeskolen færdes.
KL's største ønske lige nu er da, at der bliver uenighed internt i DLF - at de lykkes med at splitte os. Det ene øjeblik er det dansklærerne der skal føle sig snydt i forberedelsen, det næste øjeblik er det de nyuddannede. Jeg er helt på linje med foreningens politik, hvor vi ved at indgå en "aftalt uretfærdighed", i form af ens faktor for alle fag, sikrer, at vi slipper for timetælling, milimeterretfærdighed og indbyrdes konkurrence mellem lærerne. Kan levende forestille mig, hvordan et fremtidigt, meget afgørende, spørgsmål til jobsamtale vil lyde, hvis KL får deres vilje: "hvor mange lektioner kan du undervise om ugen?".
Lykkes KL med at splitte os er det, for mig at se, et realistisk scenarie - og det kapløb ønsker jeg ikke at være en del af.
At godt 3% vælger at lukrere på os andre i en konflikt som vi måske havner i er jeg uforstående overfor, men jeg affinder mig med det uden at få ondt bagi af den grund. Konflikter koster og økonomisk vil en lang konflikt også gøre store skader på min families økonomi i en periode, men den pris betaler jeg hellere end at stille mig blandt de få, der snylter på det store flertal. Uanset om konfliktstøtten var udbetalt på "klassisk vis" med efterfølgende indbetaling af konfliktkontingent (som sygeplejerskerne) eller som det valgte lån, så ville vi medlemmer jo skulle lægge pengene i kassen igen. På den valgte måde står vi stærkere, da vi kan holde længere - hvis modparten ønsker det, ligesom vi vel sikrer at der ikke er nogen der løber fra regningen efter en konflikt ved at melde sig ud. Hvilket igen ville styrke KL's position i al fremtid.
Desuden er det et fåtal, som reelt har bidraget til Særlig Fond, når indbetalingerne stoppede for ca. 29 år siden.

... men folk skal jo altså også have mulighed for at betale sine regninger.

Så hvis man ikke er interesseret i at tage (endnu) et lån, må man så tage et andet arbejde under lockouten, f.eks kassemedarbejder i Netto?

Synes ikke jeg kunne finde noget om det i DLF's konfliktmanual.

Ja, jeg må så igen udstille min uvidenhed, for det håber jeg skisme det er...

For mig at se er der noget paradoksalt i at jeg gennem 12 år har betalt til en fagforening, netop for at stå stærkt i en konfliktsituation. Det bedste man så i en konfliktsituation så kan tilbyde mig er et lån, til en endnu ikke fast rente, men dog et lån på linje med et hvilket som helst andet lån jeg kunne have taget i min bank !
Nå jo, og så retten til at stå skulder ved skulder og solidarisk betale kontingent, lån og renters rente.

Djævlen på min højre skulder bliver ved at hviske til mig, at hvis jeg havde sat 500,- i banken hver måned i 12 år, så .... Men det har jeg ikke gjort, for jeg har aldrig overvejet at problemet skulle løses på denne måde. Jeg havde nok forventet, at man havde lavet en mulighed 2.

Nu er der selvfølgelig dem der vil påpege at lånet er skattefrit, jo tak, men det skal jo alt sammen betales af min løn, som bestemt ikke er skattefri.

Kan nogen forklare hvorfor man ikke tømmer strejkekassen først og så herefter klemmer ballerne sammen og betaler til strejkekassen.
Hvis spørgsmålet har været her før beklager jeg på forhånd og kan sagtens nøjes med en henvisning.

Jeg overraskede mange da jeg for et par år siden meldte mig ind i DLF. Jeg ved faktisk ikke selv helt hvorfor jeg gjorde det, da jeg rent politisk er meget uenig med foreningen, men nok om det.
Jeg glædede mig faktisk meget over, at foreningen endelig i denne forhandlingsrunde satte sig nogle mål, som man har stået fast på. Hurra for det. Dermed så jeg egentlig også frem til lockout/strejke selvom jeg selvfølgelig helst var det foruden. Lad os bare glemme alt om diverse politikeres og KL's tåbelige indblanding/udtalelser et øjeblik.
Jeg så også frem til at leve af den såkaldte konfliktstøtte lige ind til at jeg fandt ud af, at det er et lån, der skal tilbagebetales. Det er for mig fuldstændig uinteressant. Derfor vil jeg gerne vide; hvis man ikke vil modtage denne konfliktstøtte, skal man så hjælpe med at genetablere strejkekassen?

Derudover undrer det mig, at hovedbestyrelsesmedlemmet, der besvarer spørgsmål i denne tråd, ikke har styr på det, der bliver spurgt om. Jeg tænker på om der findes en lov vedr. om lederen må spørge om man er medlem eller ej i forbindelse med om man fortsætter med at få løn under strejke osv. Først bliver der svaret, at der er en sådan regel senere, at der ikke er. Hvad er sandheden?

Jeg har derudover meget svært ved at forstå, at det kan forsvares økonomisk ikke at være medlem af DLF. Hvis jeg forstår tråden korrekt så får et ikke-medlem fuld løn under lockout uanset hvad, mens jeg som medlem i praksis intet får, eftersom det såkaldte lån skal tilbagebetales. Er det korrekt forstået?

Hvis ovenstående er korrekt, er jeg direkte ked af, at jeg meldte mig ind for år tilbage. Jeg vil naturligvis for indeværende hellere melde mig ud. Mest i protest over uigennemtænkte "lånetilbud" osv.

Jeg kan godt nu, når jeg læser mit eget indlæg, at det virker negativt og meget kritisk over for vores fagforening, og jeg har ingenlunde i sinde at melde mig ud.
Grundlæggende bunder det hele dog nok i uvidenhed om hvordan strejker og lockouts fungerer på det overordnede niveau, for det er heldigvis noget vores profession har været forskånet.
Når det er sagt, må andre stå med samme spørgsmål som jeg, og der må være nogen der kan svare på hvorfor vi er stoppet med at betale til vores strejkekasse, samt hvorfor man har valgt en model, som så åbenlyst vil splitte DLF som denne model allerede har vist den vil gøre.

Vi kommer til at se i øjnene, at vi er på vej ud i en situation, som ingen kender. Det er aldrig nogensinde tidligere sket, at den offentlige arbejdsgiver har varslet en så omfattende lockout mod en enkelt gruppe af offentligt ansatte, med eller uden en regering og et folketing bag sig. Der bliver skrevet historie i disse dage, og der dukker hele tiden nye spørgsmål op, ikke bare i vores lejr, men også i KL's og regeringens, som kræver juridisk udredningsarbejde og politiske beslutninger i et ukendt landskab, der forandrer sig for vores øjne dag for dag.

Jeg håber, at man kan forstå, at vi i denne situation ind i mellem kommer til at svare henholdende og nu og da sikkert også tage fejl, og jeg kan forsikre vores medlemmer om, at vi vil gøre alt for at undgå, at nogens privatøkonomi bliver slået helt i stykker. Men kommer vi i konflikt, må man forstå, at det er krig, og det kommer til at gøre ondt. Vi kommer under hårdt pres og man vil gøre alt for at splitte os. DLF's første prioritet er ikke at holde medlemmerne skadesløse. I så fald kunne vi jo bare udbetale fuld løn og lægge os fladt ned efter et par uger. hvorefter vi kunne opløse fallitforeningen og lade arbejdsgiverne køre rundt med lærerne som det passer dem til evig tid. DLF's første prioritet er naturligvis at hindre modparten i at tromle folkeskolens lærere ned. Et afgørende skridt i så henseende er at få vores konfliktpengeskasse til at holde så længe, at de umuligt kan læne sig tilbage og vente på at vi går bankerot. Og den eneste måde, vi kan gøre det på, at at vælge lånemodellen. Dermed også sagt, at det scenarie, hvor DLF-medlemmer skal betale lån tilbage for to måneders konflikt, er utænkeligt.

om, at man skal meddele skolen, at man ikke er omfattet af konflikten. De eneste der ved, at man er DLF-medlem må ifølge loven ikke viderebringe oplysningen jf. persondatalovens § 7.

@Ole, jeg stræber jo ikke efter øget for-for-ståelse (stammer ikke), eller klubmedlemmer men netop "solidaritet": med eleverer... og jeg er i næste instans heller ikke interesseret i at være medlem af elevernes klubber. Min vision er ’kun’, at deres klubber ikke bliver lige så ’evident-tåbelige’ som vores klubber er i dag.

Det du foreslår er en sympatisk civilulydighed, men den forgår stadigt under de samme principper, inden for dette lukkede Luhmannianer system: politik…

Hvis I vil reformerer skal dette handle om hvad der er som heldagsskolen ’gør’ ved børnene, sekundært lærerne – og lærerne er i en eller anden forstand selv skyld i at denne politiske tanke-bæ er opstået…. shit happens!

Så det er jeres faglige ’pligt’, at reformere paradigmet om ”læring på livstid”!!

Jeg må bare sige, at hvis min forenings strejkekasse ikke bliver brugt til at betale mig en form for løn under lockout, så har jeg intet at bruge en sådan til. Lån er og bliver et lån, som er fuldstændig uinteressant i modsaætning til løn. Det bliver mere og mere en forening, der ikke er til for medlemmerne, som er med for at blive hjulpet i lockout- og strejkesituationer. Det bliver vi ikke her, men bliver tildelt en gren vi kan sidde på mens vi saver på den forkerte side. Hvor bliver jeg dog træt af, at jeg var så ubetænksom at melde mig ind.

Her er der lige en der har påpeget at KL bruger stadigt flere penge på at gendrive de 'beviser' som der er tale om - hvem er det mon der der betaler prisen for denne 'retoriske betalings-støm'... :-O

http://www.facebook.com/ForaeldreImodDenNyeFolkeskolereform

Jens Bruhn: Hvis vi skal følge din logik, bør DLF så ikke bare skrive under på KL's krav af hensyn til vores privatøkonomi? Hvilken mening giver det at tage hansken op på en måde, som med garanti vil resultere i det ultimative nederlag? KL kunne ikke være mere enig.

At sammenkæde bekymringer for ens privatøkonomi med "sympati/stik i rend dreng" for KL´s tanker - som du nærmest antyder ovenfor- er vist nok en smule overdrevent.
Samtidig er man af andre blevet usympatisk fordi man undrer sig over at strejkekassen åbentbart ikke kan eller skal bruges, nu hvor der er behov herfor, men bevares intakt i bedste Joakim -Von- And-Stil.
Om man vil det eller ej, så bidrager I jo selv til splittelse blandt lærerne via jeres mangelfulde "hjælpemulighed", som særlig for yngre lærere med en "hård" økonomi kan få alvorlige konsekvenser.
Tjenestemænd slipper ifg. jeres eksempel med et konfliktbidrag samt et symbolsk solidaritetsbeløb på 39 kr. for 5 lockoutdage - mindre en 8 kr. pr.dag, hvis jeg da ellers har forstået det rigtig... mens ikke- medlemmer af DLF får deres normale løn.

Det Jens, Mikkel, Zeki, jeg selv med flere efterlyser er alternativet til et lån. Men denne mulighed eksistereråbentbart ikke, fint... budskabet er efterhånden forstået.

Bekymringer om privatøkonomien, som dem du gør dig, tror jeg alle lærere har i disse dage, og det gør hverken dem, dig eller mig til 'stik-i-rend-drenge' for KL. Jeg konstaterer blot, at hvis DLF lod sig styre af dette hensyn, så var der kun et at gøre: lægge sig fladt ned og sige bebe til bisserne på den anden side af bordet. Mere effektiv demonstration af ikke blot DLF's, men hele fagbevægelsens totale mangel på eksistensberettigelse kan næppe tænkes. Vi går ind den næste måned med bævende hjerte, men livet skal nu engang forstås baglæns og leves forlæns.

Tjenestemændene kommer til at betale præcis det samme for konflikten som overenskomstansatte, alt andet vil være helt ubærligt. Hvordan det kommer til at ske, er ikke helt afklaret, men hovedstyrelsen er fx inde i overvejelser om - oveni det forhøjede konfliktkontingent - at afkræve tjenestemændene et større engangsbeløb umiddelbart efter afslutningen på en konflikt. Det er en vanskelig situation, som vi må og skal finde en ordentlig løsning på. Problemet er naturligvis, at det til syvende og sidst er medlemmernes indbyrdes solidaritet, der kommer på prøve. Jeg tror, at lærerne er ordentlige mennesker, og at de ikke tørrer regningen af på hinanden. Men vil nogen p**** på deres kolleger, kan vi ikke hindre det.

Ja, alle bekymrer sig om økonomien i det her. Som forholdsvis nybagt husejer og mor, så er jeg selvfølgelig nervøs for økonomien, da det vil være et stort hul for mig at dække, hvis jeg ikke får min normale løn. Jeg var også overrasket over, at støtten under en evt. lock-out kun er til låns.
MEN kære kollegaer, der er da så meget mere på spil end et par måneders manglende månedsløn.
Det bliver utrolig hårdt økonomisk, men sådan er det at være i konflikt, desværre. Jeg synes simpelthen, at vi bør stå sammen og være solidariske i denne situation. Det vil være til stor fordel for KL, at der bliver splittelse internt blandt medlemmerne af DLF.
Tænk på alle de kampe der er kæmpet af arbejdere og fagforeningsfolk før os. Ingen af disse kampe har været nemme eller omkostningsfrie, men de har banet vejen for et bedre arbejdsmarked for alle os andre.
Jeg synes, at DLF´s plan fortjener stor respekt, og de knokler virkelig for os medlemmer.
Det kan ikke undgås, at der bliver en efterregning under en konflikt. Alternativt kunne vi kun holde måske 14 dage og/eller regningen skulle betales i form af øget kontingent efterfølgende, hvilket man før har set inden for andre forbund, har fået medlemmerne til at melde sig ud i hobetal, for at undgå at betale.!
Så prøv at have tillid til Jeres fagforening, vi er nødt til at holde sammen, hvis vi skal have ordentlige arbejdsvilkår resten af vores arbejdsliv.

Det giver ingen mening at have en strejkekasse, hvis man ikke bruger den til det den er beregnet til. Selvfølgelig skal den fyldes op igen, selvom man har glemt det siden '84. Opfyldningen sker naturligvis bedst ved, at det er en lille del af det naturlige kontingent. Hvis jeg, som ingenlunde ønsker at modtage lån, men gerne konfliktstøtte, skal være med til at betale for andre, der modtager lån, giver det jo ingen mening. Kan man få et svar på, hvordan det kommer til at foregå?

Og nej, vi skal ikke bare skrive under på KL's krav, men kæmpe. Dog hvis vi bare låner pengene, er strejkekassen unødvendig. Optag lånet i stedet for for dem, der har brug for pengene i denne situation.

Desuden skal du ikke sammenligne min og vores privatøkonomi med disse fagpolitiske interesser. Økonomien i overenskomsten er på plads. Her lykkedes det igen for KTO at sørge for, at min realløn falder.

Når alt kommer til alt er alt dette naturligvis rigtig træls, men det vigtigste for mig er at finde ud af, om foreningen kan være tjent med, at det er økonomisk (ikke solidarisk, det er en anden snak) fordelagtigt ikke at være medlem. Det forstår jeg det er, og det er her problemet er i denne situation. Så vil jeg hellere melde mig ud end at være med til at betale et lån for andre medlemmer. Det er ikke KL der lykkes her med at skille os ad, det klarer vi selv med denne lånepolitik.

Jeg mener at DLF's bestyrelse ikke kan tillade sig at beslutte på 55000 mennesker vedkommende at de skal skyde ekstra penge ind i en konflikt. Jeg er enig med Bondo, men jeg vil ikke låne penge for at finansiere en konflikt uanset hvad. Jeg har allerede betalt mange penge i kontingent og det burde da netop være nu, at det kom en til gode.

Så det eneste rigtige i sådan en situation som denne, må DLF lave en afstemning blandt samtlige medlemmer for at høre om de er interesseret i at skyde privatøkonomi ind i konflikten eller ej. Det er uacceptabelt at det er en beslutning der bliver taget over hovedet på en.

Hvis en afstemning siger at det er der ikke flertal for, så må man bare konstatere at vi ikke har midlerne til en konflikt og som følge deraf gå med på den nye aftale.

Jeg er klar over at ud ad til virker det overbevisende at vi kan tage op til 50 dages lockout. Så lad bare bare KL være i troen indtil da, men så heller ikke længere.

Desuden er der muligheden for at regeringen vil indføre et lovforslag så KL's plan uanset hvad bliver ført ud i livet.

Når en arbejdsgiver lockouter, går han direkte efter lønmodtagernes privatøkonomi. Det er og bliver logikken bag det her, og det kan DLF ikke ændre, sorry!

Nej men DLF skal spørge sine medlemmer om de er interesserede i at låne penge til konflikten eller ej. Og hvis de ikke er det, så stopper konflikten der.

Jeg tror ikke helt det er et svar på mit tidligere spørgsmål.

Det er heller ikke KL's mål at ramme mig på min privatøkonomi, men at gennemføre nogle reformer, som de mener er rigtige. Jeg er ikke enig med KL, men det er og bliver ikke min privatøkonomi, de går efter. Vi bliver lockoutet, fordi vi ikke er enige.

Desuden bliver det desværre noget hult, når vi ved, at forløbet er aftalt på forhånd med regeringen. Dvs, vi kan tømme vores strejkekasse til ingen nytte. Alt er bestemt alligevel. Det må være umuligt for de fleste lærere, der er medlemmer af regeringens partier, at fortsætte deres medlemsskaber af disse. Den danske model er netop afgået ved døden.

Hvis folkeskolen var en træskofabrik, så ville en lockout ikke kun ramme de ansattes økonomi, men i høj grad også fabrikkens egen omsætning og fremtidige afsætning.

Hvilket tab står KL til at lide ved en lockout?

Carsten: Det er hvert enkelt medlems afgørelse om man ønsker at modtage konfliktlån med efterfølgende tilbagebetaling. Lån uden tilbagebetaling er selv sagt ikke lån, men foræring. Så skal der betales skat, og så skal der udbetales dobbelt så meget for at medlemmet får de samme penge i hænderne. Så kan KL læne sig tilbage og vente på at DLF går bankerot, hvorefter de bare får deres vilje.

Jens: KL's mål er afskaffelse af vores/ din arbejdstidsaftale, og hvis vi/du ikke vil være med til det, så tager de din/vores løn. Så jo, de tager bestemt din privatøkonomi som gidsel.

Ja, der er bestemt en risiko for, at vi får tømt vores strejkekasse til ingen nytte. Det er netop det, DLF kan undgå ved at gøre modparten klart, at hvis de vil gå den vej, så betyder det tomme skoler til sommerferien, dvs. august. Og det kommer selvsagt ikke til at ske.

Marina: Hvis lockouten resulterer i, at en kommune ikke lever op til minimumstimetallet, skal den indhente det forsømte efter konfliktens ophør. Det betyder (så vidt jeg kan regne ud), at kommuner, der ligger over minimumstimetallet, kan spare lønudgifter ned til dette punkt. Men de timer, der skal indhentes efterfølgende, bliver dyre for kommunerne, fordi de skal lægges oven i det almindelige driftsbudget, hvorved de udløser stillinger eller ligefrem overtid.

Så mener du altså at Frie Skolers Lærerforening er direkte på vej mod bankerot? De "forærer" nemlig deres medlemmmer 1200 kr. pr. dag, hvor der på deres hjemmeside bl.a. står:
"Du modtager i stedet konfliktstøtte fra Frie Skolers Lærerforening. Konfliktstøtten er på 1200 kr. pr arbejdsdag. Støtten fratrækkes skat, feriegodtgørelse, gruppeliv, arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetaling til Lærernes Pensionskasse og ATP inden udbetalingen".
Det må jo være konklusionen af ovennævnte, eller hvad?

Kære Mogens
Sådan som jeg har forstået det, er det slet ikke samtlige medlemmer af Frie Grundskolers lærerforening, der er ramt af lockout.

Hvis nu kun 20 % af DLF's medlemmer var ramt af lockout, så kunne flere være med til at fylde strejkekasserne op igen. Men sådan er det ikke.

Jeg forsøger blot at vise, at der er andre muligheder end den ene (lånet), som DLF har lagt sig fast på. Det er jo et valg man selv træffer - og gerne i en demokratisk proces! Er der forøvrigt kommet en afklaring fra skat på, om fremgangsmåden er fuld lovlig?

Hej Mogens

Hvis metoden er lovlig, så er den smart i dette tilfælde, hvor hovedparten af lærerne er ramt af lockout. Vi kommer jo alligevel selv til at fylde den strejkekasse op igen. De lærere, der ikke er ramt af lockout kan så bidrage til at dække renteudgifter mv.

Men det er en situation, der sætter den danske model på prøve, for fungerer den på det offentlige område, hvor arbejdsgiveren får minimale tab ved en lockout? Handler den danske model ikke om, at der er tab på begge sider i en arbejdskonflikt?

Der er stadig ikke noget svar på, om jeg der ikke vil modtage lån, skal være med til at betale andres lån tilbage på nogen måde.

Og nej, KL's mission er stadig ikke vores pengepung, men at ændre regler. Ellers havde man i overenskomstforhandlingerne gået efter vores løn og ikke omvendt.

Konklusionen er jo ret tydelig; som medlem af DLF er man ringere stillet økonomisk end et ikke-medlem. Øv. Tænk sig, at det er kommet dertil, at man ikke engang får konfliktstøtte af sin forenings pengetank, men allernådigst kan få lov til at låne. Vor herre til hest hvor ligegyldigt. Og jeg der efter mange års overvejelser endeligt fik mig meldt ind for nogle år siden, har da endeligt fundet ud af, at foreningen er til for foreningens skyld og ikke medlemmernes.

Jens: Nej du skal ikke betale af på andres lån. Men alle skal betale et forhøjet konfliktkontingent, tjenestemænd mest. Detaljerne kan først lægges på plads, når støvet har lagt sig. Udgangspunktet er, at alle kommer til at bøde lige meget.

Mht KL's mission: Man går efter vores tid, og tid er penge. Og for at få tiden trukket ud af os, tager man vores løn og arbejde og går dermed direkte og målrettet efter vores pengepung.

Vi bliver ikke enige om KL. Nok om det.

Jeg kan jo så regne ud, at jeg melder mig ud senest når jeg skal til at betale for andres konfliktstøtte, når jeg ikke selv ønsker. Jeg tænker her ikke på lånet. Det er forstået, at foreningen på mine vegne her snyder mig så det brager i stedet for at betale mig konfliktstøtte. "Alle kommer til at bøde lige meget," men os der ikke får af kagen fordi vi ikke vil have, vi skal bidrage til festen. Hmm, det holder ikke.

Jeg takker for debatten, men ærgrer mig over ligegyldigheden af foreningen i en lockout-situation.

Lad os sammen håbe på, at der kommer et forlig en af dagene, selvom min tro derpå ikke er høj.

Et springende punkt i denne debat må dog være, hvorfor man som medlem er ringere stillet end mine kolleger udenfor DLF, specielt i konfliktsituationer.
Det må være det spørgsmål mange lærere sidder og funderer over i deres stille sind, når de sidder til faglige/klubmøder i fremtiden. Hvad er det de betaler for, hvad er det de modtager, specielt nu hvis en konflikt skulle ramme igen !
Svaret lader til at det man reelt modtager er "retten til at være solidarisk" og retten til at være et "fagpolitisk godt og ansvarligt menneske".
Økonomisk lader det nemlig til, specielt ved en eventuel langvarig konflikt, at jeg er bedre stillet med min bank, da de ikke nødvendigvis stiller krav om en 2årig tilbagebetaling.
Jeg er personligt bange for, at min fagforening ikke leve længe med denne politik.
Jeg tror ikke man skal være i tvivl om, at når man melder sig ind i fagforeningen, så er det af egoistiske grunde, man ønsker at være dækket ind. Begrebet solidaritet er og bliver blot et våben med hvilket man ønsker at vinde sympati og samtidig sikre at folk ikke forlader rækkerne... Ingen ønsker jo at fremstå usolidarisk.
Men når der ikke længere er midler til at hjælpe i konfliktsituationer, eller at man ikke er villig til at dele ud og man som medlem undrende kan se at man faktisk vil stå bedre ved at være undenfor fællesskabet, ja, så er det skisme svært længere at være solidarisk.
Jeg mener virkeligt, at hvis foreningen skal bestå, skal man gå ud og beklage, eller måske endog undskylde, det faktum at man ikke har "brugt" strejkekassen, samt at man ikke har betalt til den siden 80erne, men at man vil gøre det fremadrettet.
Hvis ikke dette sker, er jeg bange for at der vil ske en massiv medlemsflugt, der så alligevel vil efterlade en skræntende skygge af en DLF.

Det er muligt at jeg har misforstået noget, eller har set hele billede, og i så fald ønsker jeg gerne at blive korrigeret eller få det hele billede belyst.

Det lader desværre ikke til at du har misforstået noget. Foreningens medlemsprocent står stærkt i dag, men vil falde drastisk, når folk finder ud af, at man som medlem er så ringe stillet i forhold til ikke-medlemmer, og at man reelt ikke engang vil bruge strejkekassen. Det er en direkte hån mod de medlemmer der troskyldigt har betalt til fællesskabet gennem mange år. Disse medlemmer kunne i stedet have sat 500 kr. ind på deres konto hver måned. Det er trods alt 60000 over 10 år...

Marianne har ret i sin observation – tragedien, konfliktens ”sjæl” handler nu pludseligt om økonomi og om hvem der først løber tør for penge/ kan påføre den anden det afgørende tab!

Det eneste KL har at tabe er at de mennesker/partier de repræsenter ikke bliver genvalgt – altså må svaret være en tilsvarende ”lockout” af medlemmer/partier i kommunerne?

Dette kunne fx arrangeres ved at ”folket” spontant lukker ned for en eller flere væsentlig samfundsfunktioner…. fx en helhedsaftale mellem lærer og togpersonale, en ”lukning” af broerne eller andre lignende civile indgreb…

Jens: Hvis hensigten med at en fagforening alene var at betrygge privatøkonomien, kunne man, som en af jer også foreslog, lige så godt have garderet sig med en privat opsparing, hvis man altså vel at mærke havde været ansat længe nok. 'En hån' ville det først være, hvis fagforeningen ikke gjorde alt hvad den kunne for at hindre så voldsomme overgreb på medlemmernes arbejdsvilkår, som arbejdsgiverne nu har på bedding. Jeg tror medlemmerne ønsker et DLF, der tager kampen op.

Mogens Christiansen: Undskyld sent svar. Jeg vil nødig polemisere ift. De frie Skolers lærerforening, som har valgt at udbetale 1200 som 'foræring' før skat, pensionsindbetaling mv. Men du kan jo godt se, at medlemmerne her ender med ca 600 om dagen i hånden. Men efterfølgende er det hul, der er opstået konfliktklassen dobbelt så stort.

Og i øvrigt vil de også efterfølgende skulle indbetale konfliktkontingent, der kan genopbygge deres konfliktfond.

Jeg har lige været beskæftiget med at behandle 305 ansøgninger fra nyindmeldte medlemmer, der primært af solidaritetshensyn ønsker at indmelde sig, men også for at sikre et økonomisk grundlag uden at agere "gule konfliktmagere", der påtager sig afbødende konfliktramt arbejde.

Kan vi ikke få konfliktstøtte fordi pengene er bundet i ejendomsinvesteringer? Vi ved jo fra tidligere, at DLF ejede/ejer sommerhuse, som kun kunne lejes/lånes af foreningens ledende jet-set. Der er vel også investeret i andre ejendomme, men jeg ved ikke om de udlejes efter samme principper, som da Bondos børn sprang uden om samtlige ventelister til Lærerstandens Brandforsikrings lejligheder. P.S. De 305 nyindmeldte kan ikke få konfliktstøtte, før de har været medlemmer i et år, så hvordan kan de sikre sig et økonomisk grundlag? Det betyder måske heller ikke noget; de kan jo bare låne som os andre. Jeg kan forresten låne billigere end hos DLF, og sammen med mit fremover sparede kontingent bliver det desværre den bedste løsning. Total sørgeligt.

Der er en del fejl i dit sidste indlæg, men det skal ikke afholde mig fra at blive på en sober linje.
foreningen har investeret nogle af midlerne i Særlig Fond i mursten. Det har været med til bringe den realiserbare del af særlig fond fra 700 mil. Til 1.7 mia. En okay forretning, der nu gør det muligt at spænde et sikkerhedsnet ud under medlemmerne.
Hvis vi havde givet støtte, så skulle du også betale penge i form af konfliktkontingent. Nu kommer du istedet, hvis du tager lånet, kommer til at betale det samme beløb, men som låneafdrag.
Det er et tab, på mange måder at være i konflikt, også økonomisk.
Hvis du kan låne pengene billigere andre steder, er det jo en fin forretning, så gør endelig det, så slipper du jo noget billigere efterfølgende, hvis du bliver i DLF. Så skal du jo ikke betale af på et lån. Du skal ikke betale solidaritetskontingent, det er jo de der er fortsat med fuld løn, der gør det. Da vi ydermere påtænker at nedsætte det centrale kontingent for at medlemmer kan konvertere dette beløb til låneafdrag, så vil du ydermere opleve en kontingentnedsættelse. Hvis du finder en bedre og mere solidarisk løsning udenfor DLF, ja, så er valget jo dit.
God weekend

Nu er det sådan, at beslutningerne her tages i hovedstyrelsen, der står til ansvar overfor kongressen og til syvende og sidst overfor medlemmerne ved urafstemmning. Men jeg føler mig overbevist om, at HVIS medlemmerne fik valget mellem

1. - at blive holdt økonomisk skadesløse via konfliktstøtte, der ikke efterfølgende blev opkrævet som konfliktkontingent, med det til følge, at DLF ville gå bankerot i løbet af tre uger, hvorefter forringelsen af lærernes arbejdsvilkår i fuldt omfang ville være en kendsgerning til evig tid, idet der reelt ikke ville være noget DLF tilbage til at videreføre kampen for lærernes interesser,

eller

2. - at optage lån på 825 kr pr. lockoutdag til senere tilbagebetaling på relativt lempelige vilkår med det til følge at arbejdsgiverne (med regeringen i øresneglen) presses til at afblæse eller stoppe lockouten og i et eller andet omfang moderere deres angreb på lærernes arbejdsvilkår, hvorefter lærerne stadigvæk har en stærk fagforening, der mod alle odds har fået sat sig i respekt

SÅ ville et klart flertal stemme for den linje, DLF har valgt.

Det er et frit land vi lever i, og der vil altid være nogen der er mere eller mindre uenige, og det står, som Per Sand skriver, enhver frit for at finde en privat løsning, der er bedre og dermed overlade det til de andre at tage den kamp, der skal tages. Men jeg tror ikke, der er ret mange af dem blandt DLF's medlemmer, når det kommer til stykket.

Scenarie 1 er KL's og regeringens våde drøm. Scenarie 2 er ingens drøm, men en realistisk forestilling om den mindst ringe landing, vi kan håbe på.

Eller har jeg kludret med tallene? Hvis fonden har 1,7mia kr, hvorfor skal medlemmerne så låne? Pengene må jo være bundet, og så er de intet værd i en konflikt.

Her et link til en artikel - godtnok fundet på kl.dk

http://www.kl.dk/Om-KL/Jeg-har-svart-ved-at-se-hvad-larerne-far-ud-af-et-lan1-id122999/

Jeg kan desuden oplyse, at flere lærere overfor mig har nævnt, at de gerne var fri for at være medlem (men har konstateret at de ikke kan melde sig ud pt), da de synes de pludselig er en ulempe at være medlem. Det forstår de ikke, og føler sig faktisk snydt. Jeg synes at det alt andet lige betyder, at mange lærere oplever at den foreslåede løsning fra DLF ikke er god, og at ikke alle har de samme forventninger til hvad DLF skal tilbyde. Det er nok et punkt som DLF bliver nød til at forholde sig til, selvom medlemmerne af hovedstyrelsen er kampklare..

Karsten: SOm juraprofessoren siger, beror arrangementets holdbarhed på, at der er tale om et reelt lån. Han tror øjensynlig ikke, at lærerne kan køre det her hjem. Det vil DLF naturligvis forstå at sikre sig.

Lad det være sagt, at ingen af os i grunden synes, at vores løsning er 'god'. Men det nu engang sådan, at valget her ikke er mellem l*** eller lagkage, men mellem pest eller kolera.

Prøv en gang at tænke det hele igennem og se, om du kan komme med et bedre forslag? Samme opfordring til alle andre skeptikere! Indtil nu har jeg kun hørt klager over, at DLF ikke holder medlemmerne skadesløse. Dvs krav om, at vi affinder os med, at vi kan blive kørt bankerot på tre uger, få trukket alle rædslerne ned over hovedet i fuldt omfang og sige go'nat til lærernes fagforening for de næste ti-tyve år. Det lyder i mine ører som pest OG kolera. På een gang.

Ole: Der er mere end 1,7 mia, og fast ejendom kan belånes eller sælges. Desuden er der ikke 50.000 lockoutede, men 'kun' 43.000.

Jeg kan sagtens forstå din argumentation. Jeg er umiddelbart heller ikke selv i overvejelse om at melde mig ud af DLF, som jeg mener gør rigtig meget godt for medlemmerne.
Men jeg må tilstå, at i og med at jeg rent faktisk kan se mange positive elementer i KLs forslag (ja jeg ved godt, at det kan du ikke), særligt hvis der blev lavet nogle grænser for arbejdstid sammen med DLF - ja så er det hårdt at skulle miste indkomst - fordi man er i konflikt mod noget som man rent faktisk går ind for.... Men det er jo demokratiets (DLFs) spilleregler.. Vi kan ikke alle være enige, når der ikke er lige så mange lærerforeninger som der er partier..

Karsten: Du skriver, at du går ind for elementer KL's forslag. Mener du mon ikke regeringens? KL's forslag handler jo stort set ikke om andet end ophævelse af de grænser for arbejdstid, som jeg forstår at også du er imod?

Jeg var igår til orienteringsmøde i min lokale kreds - og jeg er stadig lige forvirret!!!

Er det lån vi får personligt? Hvad sker der hvis jeg efter en folkeskolereform ikke længere ønsker at være lærer, finder andet arbejde og bliver meldt ud af DLF - skylder jeg så DLF en masse penge? Min kreds siger nej, men hvordan i alverden er det så lige strikket sammen rent skatteteknisk?

Jeg har været medlem af DLF - ganske frivilligt - siden jeg startede på seminariet, men jeg bryder mig bestemt ikke om tanken om evt. at blive økonomisk stavnsbundet til min fagforening.

Til Niels-Christian Sauer og Per Sand.

Vi kan vælge at låne enten ca. 18.000 om måneden eller 0 kr. i en lockoutsituation. Hvorfor i grunden det? Hvis man f.eks. havde den mulighed at man kunne optage et halvt lån, alternativt vælge X antal dage uden støtte/lån fra foreningen, så ville den særlige fond kunne vare længere, og KL ville ikke kunne vide hvornår den var tomt.

Jeg har flere ældre kollegaer der har fortalt at de jo sagtens kunne tære af deres egen opsparingen de første fjorten dage i en lockout. Hvorfor giver vi dem ikke mulighed for det?

Følgende muligheder ville give os yderligere fleksibilitet og ugennemsigtighed for modparten.

1: Få lån af DLF
2: Få et halvt lån af DLF
3: Få intet lån af DLF

Rent administrativt kan det ikke være det store at operere med tre muligheder frem for to.

Juraprofessoren er ikke opdateret på vores model.
Modellen er tidligere brugt og skattegodkendt. Løntageren betaler tilbage og der er renter på markedsvilkår. Danske bank må udlåne penge, det må DLF også. Vi sikrer os selvfølgeligt ved Finanstilsynet.
Man er nød til at anerkende præmissen, at havde DLF udbetalt penge som støtte, skulle de også tilbagebetales. Det samme beløb.
I den ene model hedder det konfliktkontingent, i den anden er det afdrag på et lån.
I støttemodellen vil der være et dagligt træk på 1500 kr. i låneordningen er trækket 825. Så er det ikke svært at se, at man på den måde kan holde betydeligt længere.

Lad os se, når vi når længere frem og kender omfanget af det hele.
Dine ideer forslag vil sagtens kunne bringes i spil. Vi vil gerne have et beredskab, der kan klare det hele på kort tid. Derfor er der i første omgang truffet denne beslutning. Den er enkel. Hvis du nu får et lån som forudlønnet, og det viser sig, at konflikten kun kommer til at vare få dage, så er der jo intet til hinder for, at du kort tid efter laver en forholdsvis stor tilbagebetaling og dermed ændrer vilkårene betydeligt i nedadgående retning.
Ved de bagudlønnede kan vi sandsynligvis - i et vist o,fang, nå at se længden på konfliktperioden, og så tage bestik der ud fra. Igen vil en tilbagebetalingsmulighed med større beløb være til stede, men måske vil der også kunne besluttes en diff. Hovedstol.
Vi vil gerne spænde sikkerhedsnettet ud, og samtidig få det til at køre på en enkel måde.

Jeg mener ikke, i modsætning til DLF, at alle fag skal have samme forberedelsestid. Jeg anerkender at der skal ske en udvikling af praksis gennem ens forberedelse. Det er ofte argumentet, når der tales om differentiering af forberedelse. Den unge knokler med det nye og ukendte, den ældre udvikler sig. Virkeligheden som jeg ser den er ofte, at dansk- (til dels matematik) læreren der som ofte også er klassselærer drukner i arbejde, mens andre ikke gør. Tanken om udvikling af praksis er god, men jeg tror desværre til en vis grad, at det er en illusion, og jeg mener at pengene er givet bedre ud, hvis der differentieres. Man kan så stille spørgsmål ved, om det ene og alene er skolelederen som skal differentiere. Det vil give den ulempe, at en skolelærer økonomisk kan blive presset til at handle mod hvad han/hun mener er fornuftigt. Her mener jeg, at DLF skal være med til at fastsætte en praksis/regler for hvordan vi håndterer dette dillemma. Men generelt tror jeg at vi får en mere effektiv (og det ord synes jeg ikke nødvendigvis er negativt ladet) folkeskole ved at differentiere - og dermed få nogle til at undervise flere timer end i dag. Udvikling af praksis tror jeg bedst foregår i samarbejde med de andre lærere - dvs på skolen - og det kunne jo være en del af den "længere" arbejdsdag.
Jeg er i øvrigt fuldstændig enig med Stine Triel, og håber det er rigtigt, at man ikke ender som stavnsbundet til DLF efter en endt konflikt hvis ens arbejdsliv går i en anden retning.

Stine: Jeg er hverken skattespecialist, tekniker eller jurist, så jeg ved ikke om jeg tør svare. Men jeg vil mene, at i det sekund DLF eftergiver et lån, er det ikke længere et lån, men en skattepligtig gave. Så der er vel nærmest tale om du valget imellem enten at give DLF eller skattefar pengene. Jeg tror ikke man kan komme ud af gælden uden at skattefar slår til. Nu kan ingen jo vide, hvordan det udvikler sig, men den almindelige vurdering blandt 'iagttagere' er, at regeringen ikke kan holde til at lade lockouten køre særlig længe. De fleste taler om få dage. Med 825 kr pr lockoutdag vil en konflikt på to uger resultere i en gæld på 8250 kr. Det kan næppe kaldes stavnsbinding. Men risikoen for en langvarig konflikt ER til stede. Det må vi se i øjnene.

Anders: Dit spørgsmål er teknisk og jeg tør ikke besvare det på stående fod. DIt forslag lyder fornuftigt i mine ører. Men man kan vel sige, at hvis man bliver 'tvunget' til at låne mere end man har brug for, kan man vel betale de penge, ,man ikke fik brug for, tilbage straks efter konfliktens ophør.

Det bliver lidt bøvlet, det her, ingen tvivl om det, men hellere det end gå ned med flaget.

Jeg kan se, at juraprofessoren ikke har de fornødne informationer til at udtale sig om vores ordning.
Der er tale om en model, afprøvet og skattegodkendt. Vi kører med en markedsrente og en fuld tilbagebetaling af det lånte beløb.
En konfliktstøtte efter den anden model, ville betyde, at der skulle 1500 kr ud pr. Konfliktdag til hvert medlem i lockout. Nu skal der 825 kr ud om dagen. Det betyder at vi vil kunne konflikte en længere periode.
Hvad der er billigst efterfølgende når kassen skal fyldes op igen, og det er I nødt til at anderkende som præmis, for sådan er det og det har aldrig været anderledes - kan der givetvis laves mange regne stykker på, men udfaldet vil være til gunst for dig som låntager.
Pengene i kassen er ikke til udlevering .
- uden tilbagebetaling, ligegyldigt hvilken model vi taler om.

Test

Karsten: Du forudsætter en imødekommenhed hos modparten, som desværre ikke er til stede for nærværende, når du skriver: ”Her mener jeg, at DLF skal være med til at fastsætte en praksis/regler for, hvordan vi håndterer dette dillemma." Hvordan skal DLF kunne være med til det, hvis alle aftaler om arbejdstid skal suspenderes til fordel for til KL's og regeringens arbitrære skoleledelse?

Hvis der fandtes en måde enkel og retfærdig måde at differentiere forberedelsestiden på, skulle vi selvfølgelig benytte den. Men det lader sig ikke gøre. Mængden af variable faktorer er for stor, og der er grænser for, hvor små sko vi kan gå i, hvis vi skal have skolen op at køre. Det hele ender jo i ævl og kævl om ligegyldigheder.

Som det nok er gået op for de fleste er der ifølge hovedstyrelsen med NCS og PS i spidsen kun 2 muligheder: Et lån eller DLF´s bankerot. Argumenterne kan jeg sagtens forstå omend jeg mener det er sat noget på spidsen - særlig når man ser på tidligere konflikter på arbejdsmarkedet, og når man samtidig medtænker hele ideen med konfliktstøtten og særlig fond. PS taler ved tidligere lejligheder om et sikkerhedsnet under medlemmerne, som jeg synes virker ret så vakkelvorent og slapt med risiko for varige mén for medlemmer efterfølgende.
Jeg har samtidig tidligere forsøgt at efterlyse et alternativ til lånemuligheden, da den i mine øjne er mangelfuld for særlig den yngre generation af overenskomstansatte ( se førøvrigt flg. link: http://www.bt.dk/danmark/saa-meget-skal-laererne-tjene-for-at-betale-konfliktlaan-tilbage). Derfor et indspark til et uigennennemtænkt og voveligt forslag:
Hvad med at man gav det enkelte medlem mulighed for et valg mellen 825 kr. pr. konfliktdag i enten lån eller konfliktstøtte? Var det en mulighed?

BT's artikel forholder sig jo ikke til den præmis at havde vi valgt konfliktstøtten fremfor lånet skulle pengene jo også betales tilbage. "Bankaroten" er den samme lige gyldig hvilken model, der vælges.
Valg mellem støtte eller lån på 825. I teorien jo, men vi synes ikke at konfliktstøtte på 825, hvoraf der så skal betales skat er et tilstrækkeligt sikkerhedsnet, lige som jeg ikke synes at dagpengeniveauet er ok, det ligger nemlig for manges vedkommende på 803 kr. Tilbagebetalingsbeløbet vil blive det samme, da de 825 skulle "reetableres" ligegyldigt model.
Præmissen, der i så fald skulle ændres var genopfyldningskravet. Men hvad så næste gang? Se tidligere indlæg fra NCR og PS

Til PS og NCS
Et tradionelt lån ville forudsætte, at låntageren underskriver et gældsbrev med pålydende rente, tilbagebetalingsperiode mm. Skal vi, der vil modtage en konfliktstøtte også underskrive et lignende dokumument?

Til PS, du har endnu ikke besvaret mit indlæg længe oppe i tråden vedr. de 375 kr. Er det rente eller hvad er det?

Vh. Timur

Der er ingen valgmulighed, men havde det været konfliktstøtte modellen, skulle du også have betalt ydelsen tilbage, men som et konfliktkontingent.
Debattråden kune måske forlede en til at tro, at vi ordnede spørgsmål/svar her, men der er faktisk ansatte i foreningen, der laver dette arbejde og løbende ligger resultatet på hjemmesiden.
Vi har i Finanstilsynet fået at vide, at den konkrete rente skal ligge på 4,75.
Formentlig kan du arbejde med andet i en konfliktperioden, men jeg tror kollegaer m.v. Harven forventning om opbakning til div. Aktiviteter under en konflikt.
Det er jo et eksempel, der er angivet med tilbagebetaling over 24. Mdr. Eksemplet viser, at hvis lånet ikke dækker over mere end 5 dages konflikt, så skulle de fleste nok inden for en 24.mdrs. Periode kunne indfri lånet. Taler vi om større lån har det mange gange været skrevet, at vi endnu ikke har fastsat en tilbagebetalingsperiode. En lærerløfte rækker ikke til ublu indbetalinger, og vi kan også fastsætte en tilbagebetalingsperiode på eks. 5 år eller for den sags skyld mere.
Lad os nu se. Hvis ordningen indebærer at du får et lån, der er meget større end det du havde brug for, fordi vi havde få konfliktdage, så ser jeg umiddelbart 2 muligheder. A) en hurtig indfrielse med de penge du fik og alligevel ikke skulle bruge. B) henlæggelse af pengene til ratemæssig tilbagebetaling.

Mogens: Du skriver: " Hvad med at man gav det enkelte medlem mulighed for et valg mellen 825 kr. pr. konfliktdag i enten lån eller konfliktstøtte? Var det en mulighed?"

Jeg kan ikke se formålet med at forære skattevæsenet halvdelen af vores penge. Kunne du ikke bare låne det fulde beløb og så nøjes med at bruge halvdelen - og betale den ubrugte halvdel tilbage ved komfliktens ophør på een gang? Det vil have præcis samme effekt på din privatøkonomi, men spare DLF og dermed os allesammen skatten?

Jeg har vist nok allerede tydeliggjort, at jeg ikke er interesseret i et lån...
og I mener at det er og skal være den bedste og eneste mulighed for medlemmerne.... Det er jeg ikke enig i, men lad det så bare ligge...
Vh. Mogens

Til Per

Jeg er udmærket klar over, at dette ikke er en side, hvor medlemmerne skal forvente at få svar på deres spørgsmål,men derimod kan forvente det! Derfor stiller jeg også, ligesom mange andre, mine spørgsmål herinde.

Og nu prøver jeg én gang til, for at se om ikke jeg kan få svar på et simpelt spørgsmål.

Skal det medlem, der optager et konfliktlån, underskrive et gældsdokument.

A) JA
B) NEJ

I min optik er ovenstående to svarmuligheder nemlig den afgørende forskel på, om DLF er en faglig organisation, der er til for medlemmernes skyld, eller om det er en profitbaseret finansiel institution!

For selvfølgelig skal den konfliktkasse, fyldes op igen. Alt andet ville da være mærkeligt! Det skal bare ikke ske med gældsret og lignende. For så kan ligesågodt melde mig ud af DLF og spare 12000 kr årligt, da både min kone og jeg er lærere, også kan vi putte de 12000 kr ned i vores egen private konfliktkasse og på den måde som familie opspare vores egne penge til en evt. fremtidig konflikt. For hvor ofte er det lige, at vi vil komme til at stå i en lignende situation igen. Så til Per og Co, valget af A eller B bliver for mig at se hele eksistensgrundlaget for et fremtidig DLF!

Selvfølgelig er der tilknyttet et lånedokument til et lån. Vi er som andre godkendte udlånene underlagt finanstilsynets regler.

Timur C: Skal jeg forstå dig sådan, at du foretrækker en ordning, hvorved halvdelen af DLF's strejkekasse går til skat og vi kan holde skansen i mindre end en måned, fremfor en ordning, hvorved alle pengene går til at holde skansen i op til dobbelt så lang tid?

Til Per

Tak for svaret. Så er jeg afklaret i forhold til mit medlemskab af DLF.

Til NCS

Mht. at betale halvdelen til skattefar, så er mit svar "ikke nødvendigvis", men jeg har heller ikke den gyldne løsning på dette! Det regnede jeg med, at I havde, når nu I står spidsen for en organisation, der modtager i omegnen af 300 mio. kr. fra medlemmerne årligt i kontingent!

Et hurtigt spørgsmål. Er der nogen i DLF's medarbejderstab der vil donere deres løn til konfliktkassen så længe medlemmerne er lockoutede og reelt står uden løn. Så kunne I vel også låne i det tidsrum og mærke følelsen heraf?

Vi kommer lidt langt ud. Medarbejderne er ikke i konflikt. De skal passe deres arbejde. Efterfølgende betaler de, der er organiserede i DLF konfliktkontingent og solidaritetskontingent helt efter koncept for de ikke konfliktende medlemmer på skolerne.

Når der er tale om et lånedokument, så bliver man jo også i en vis grad bundet af DLF efterfølgende. Man hæfter for den støtte man modtager, selvom man skulle finde nyt job, melde sig ud eller lign. Man er en del af konflikten og løntabet, om man vil det eller ej.
Jeg synes bare det er svært at se hvori den særlige service består. Nogle vil selvfølgelig have svært ved bare lige at gå ud og låne 40.000 (skrækscenariet) i banken. Og der tilbyder i så et lån til attraktiv rente. Men hvor er det man mærker at være medlem af en fagforening? I tilbyder et lån - det er jo ikke en støtte? Reelt mister man sin løn - de penge er tabt. I strækker bare pinen ud, så folk ikke går ned. Det er selvfølgelig rart. Jeg vil ikke selv kunne klare mig uden løn. Men støtte er altså et noget misvisende ord synes jeg.
Jeg tror at mange medlemmer har troet (jeg selv inklusive) at en del af de 6.000 man betaler årligt gik til sådanne situationer, og at man efter en konflikt vil betale samme beløb, og så lidt ekstra. Men med mindre at en evt. tilbagebetaling af 40.000 skal strække sig over rigtig mange år, så bliver det jo et mærkbart beløb som skal afdrages månedligt. Over 5 år drejer det sig om 750 kr månedligt, over 10 år 420 kr månedligt. Som ægtepar vil i særdeleshed 5 års udgaven altså være betydeligt mærkbar da man skal gange med to - man kan faktisk skære sommerferien med familien væk de kommende 5 år.
Det er selvfølgelig hårdt sat op, og 10 ugers lockout er nok næppe sandsynlingt. Men jeg synes ikke det her er en medlemsvenlig løsning. Måske er jeg naiv, men som nævnt i starten af tråden - så troede jeg det var en fordel økonomisk at være medlem af en fagforening i denne situation. I virkeligheden er det modsat. Man får bare et lån, mens ikke-medlemmer beholder deres løn, optjener ferie med løn osv.

Når DLF vælger lån og ikke lockout støtte, skyldes det alene skatteregler, og dette problem er blevet meget større nu, hvor det ikke er muligt at fratrække udgifter til et forhøjet fagforeningskontingent.

Men hele sagen viser, at den danske model, måske slet ikke er så realiserbar, som vi forestiller os. Der afdækkes mange principielle aspekter i et så omfattende lockout som den, vi her er vidne til.

Det jeg har prøvet at formulere i de sidste par indslag, er, hvad du ganske fornemt har gjort med ovenstående.

Det er nemlig fuldstændig rigitgt, at det absolut ikke er nogen service for medlemmerne, at de blot kan låne sig til konflikten med favorable lånevilkår. Så favorabel er den rente (4,75) altså heller ikke. Et hurtigt tjek på mybanker.dk afslører, at du sagtens kan låne til billigere penge og endda selv være medbestemmende i længden af låneperioden.

Jeg troede, ganske naivt, at solidaritet gik begge veje. Altså, at vi som medlemmer betaler langt over 300 mio. i årligt kontingent til DLF, for så at de betaler den modsatte vej, når det behøves. Men dette er og var åbenbart ganske naivt af mig.

Til alle jer der så tænker, at det forhøjede konfliktkontingent, hvor tjenestemændene der ikke konflikter også skal betale til, er med til at "afdrage" på alle vi der konflikters lån. Så må svaret efter det både PS og NCS skriver være NEJ. Det er blot med til at fylde kassen op igen. Det lån vi hver især tager, HÆFTER vi selv for og ingen andre. Dette gælder også, hvis vi melder os ud af DLF efterfølgende. Det er et reelt lån på niveau med det, du kan tage alle andre steder.

Tak fordi du vil låne mig penge og ikke reelt støtte mig DLF! Så hellere 4 ugers konflikt med støttemodellen, hvor skattefar tager sin del og efterfølgende opfyldning af kassen uden noget gældsbrev, men med blind tillid til at medlemmerne nok skal fylde den op igen. End 10 uger konflikt med lån hvor skattefar ikke får noget. men hvor jeg er gældsbundet til DLF. Det lader til at DLF hellere vil holde sig oven vande af grunde end til gavn for medlemmerne.

Jeg vil lige blande mig lidt i denne debat. Først vil jeg lige slå fast at der ikke er noget alternativ til medlemskab af DLF (stå alene eler medlem af KRIFA - nej, det holder ikke).
MEN - vores konfliktkasse tømmes ikke af en konflikt, når pengene gives som lån. Konfliktkassen har de samme midler som før konflikten, nu er de bare bundet i 43.000 lånebeviser, som man faktisk igen kunne bruge til at låne penge i banken ved at stille dem som sikkerhed.
Det åbner så for en meget lang tilbagebetalingstid - 25 år? - og vedrørende renten, så forstår jeg ikke at den skal være 4,6. Når jeg låner penge til banken (via min NEM-konto) så betaler de mig 0 % i rente, så det kan vist ikke være helt ulovligt med en MEGET lav udlånsrente.
DLF har vel en af danmarks største konfliktkasser, så var den på eksempelvis 2/3 af det nuværende, så går det vel også!
Og med det i mente, kommer jeg til at tænke på, at tjenestemændene får et skattefrit beløb af staten som tak for 25 års tro tjeneste. (det er nu ikke noget de overenskomstansatte får), så kunne DLF ikke give de overenskomstansatte en gave for at være tro mod DLF i en svær situation, en pengegave der holder sig under den skattefrie grænse.
Når jeg ser på den nuværende konflikt, så spekulerer jeg på om den danske model har nogen værdi for skolelærerne. Kampmidlerne som er i brug, strejke og lockout, betyder kun, at lærerne mister penge. Det som skulle koste på arbejdsgiversiden er ikke nogen trussel - måske er de faktisk glade for, at kunne spare lidt lønkroner, anseelsen kommer nok ikke til at lide skade, for de har da i den grad fået malet lærerne op i hjørnet, og hensynet til elever, forældre m.m. er ikke noget der generer danske pragmatiske politikkere. Konflikterne kan kun vindes hvis vi f.eks. kan få fagforeningerne på det private arbejdsmarked til at konflikte sammen med os, og hvor sandsynlig er det lige? Måske skal vi til at tænke anderledes i kommenede konflikter - "arbejd efter reglerne"- eller andet?

...hvorfor de 1,7 mia. kr.(=39500kr/lock-outet medlem) ikke må bruges som støtte til medlemmerne, så DLF viser sig som en fagforening og ikke en låneforening. Jeg kan låne af DLF til højere rente, end jeg kan i banken. Hvis jeg skifter til arbejde udenfor folkeskolen bliver det med gæld. Det må glæde kommunerne, at de nu har medarbejdere, der ikke uden videre flytter fra dårlige arbejdsforhold, for det vil blive dyrt. Hvis jeg skal vælge at låne til 3,9% i Nordea i stedet for at få konfliktstøtte, kan jeg også lige så godt sætte mit fagforeningskontingent i banken, så det står klar til advokatbistand i stedet for hjælp fra DLF. Trist. Men der er noget helt galt: Man betaler i årevis, og DLF fortæller, at man får støtte ved konflikt. Det bliver så et lån. Tænk hvis man har et hus, der brænder og man så får at vide, at man godt nok har betalt brandforsikring, men der er ingen erstatning, men i stedet kan man få lov at låne af forsikringsselskabet. Alt det snak om skattevæsen og støtte er indviklet, men jeg tænker sådan: Udbetalt konfliktstøtte 10000kr minus skat giver ca. 5000 kr udbetalt. Udbetalt lån 10000kr+4,75% rente giver mindre end NUL, fordi det skal tilbagebetales med renter. Lad nu være med at tale om foreningens fallit. Det er vildt overdrevet. Det hele handler om mennesker, som må være vigtigere end DLF's ejendomsinvesteringer.

Der er ikke taget beslutning om hvornår og til hvilket niveau, vores Fond skal opfyldes. Vi er ikke til for at genere medlemmer, og der vil, hvad end I tror mig eller ej, blive tale om "gunstige betingelser".
Vi skal med vores ordning være på vagt overfor skattetænkning, og blandt andet derfor er vi nød til at sætte renten, for nogen ugunstig højt.
Når vi efter konflikten lader dele af det centrale kontingent i allerede betaler i dag omveksle til afdrag på lånet, vil du tilbagebetale det lånte, men ikke økonomisk føle det som sådan.
Der opstår et "hul" i driftskassen, men det fyldes op af de ikke konfliktende, der i stedet for at betale afdrag på lån, indbetaler samme beløb som konfliktkontingent. Solidarisk og lidt smart.
jeg er ret overbevist om, at de fleste udlånsbanker ikke kan være med. Til orientering kan jeg oplyse, at vi ikke opkræver administrationsgebyr.
Det her handler også om tillid, og jeg indgår ikke i netdebatten med yderligere udfoldning af vores forretningsmæssige arbejdsgange.

hvordan man kan mene at pengene i Særlig Fond ikke anvendes til at støtte medlemmerne, blot fordi det teknisk laves som en låneordning. De færreste af os har reelt bidraget til Særlig Fonds opfyldning, da der blev stoppet for indbetalinger i 1984.
Hvis man er utilfreds med den valgte model, fordi man havde tænkt at melde sig ud af foreningen efter en konflikt, for at lade andre fylde Særlig Fond igen, så giver kritikken mening - men ikke megen sympati. Ellers forstår jeg ikke kritikken.
Uanset model skal vi jo ALLE betale penge for den konflikt KL har varslet. Sådan er spillet. Jeg synes lånet er favorabelt, da der - som jeg forstår det - i det beskrevne eksempel opereres med et nedsat kontingent i genopfyldningsperioden, hvorved jeg IKKE kommer til at mærke tilbagebetalingen med fuld styrke.
Sand og Sauer har jo begge givet udtryk for, at man efter en evt. konflikt vil beslutte, hvorvidt Fonden skal fyldes helt op igen (og på hvor lang tid).

Tro nu på at de centralt har styr på det - de er valgt demokratisk og har jo ingen interesse i at genere os!

Nej men alle har betalet kontingent. Så det kan undre mig at man ikke har organiseret det på en måde så det kan komme os økonomisk til gode.

Hvis man vælger at stavnsbinde medlemmer på lån i stedet for regne med medlemernes solidaritet, til at betale efterfølgende forhøjet kontingent. Så er jeg bange for at der bliver større flugt fra fagforeningen.

Vi skal alle være solidariske i denne situation og det det gælder også tilliden til medlemmerne og deres fri vilje til at fylde fonden op igen, hvis det er målet. Men hvorfor fylde den op igen? Den blev vel lukket ned af en årsag i 1984. Jeg har hørt at det var fordi Bondo ikke mente vi skal være en forening i konflikt, og der derfor ikke var behov for en særlig fond til det formål.

Af de to alternativer er jeg ikke så sikker på at der er flertal for at vælge en låneordning, som Niels Sauer skriver. Og derfor mener jeg at det eneste rigtige er at sende mulighederne til afstemning. Og det kan gøres meget hurtigt ved at man skriver reelle muligheder ud til samtlige medlemmer i en mail, som man så svarer på.

Som jeg ser det er der 2 mulighder:

a. gå med til foreslået låneordning på 825 kr. pr. dag, med gældsbreve og lockout kan vare i 50 dage.
b. gå med til støtteordning, hvor fonden betaler 1500 kr. pr. medlem pr. dag og fonden tømmes, ingen gældsbreve og lockout kan vare i 21 dage og man forudsætter at alle medlemmer betaler forhøjet kontingent, hvis fonden skal fyldes op igen.

Efter ovenstående artikel har vi bragt denne artikel:
http://www.folkeskolen.dk/524152/dlf-klar-med-konflikt-abc
som henviser til DLF's konflikt-ABC:
http://www.dlf.org/files/DLF/L%C3%B8n%20og%20job/OK%2013/Hvis%20der%20bliver%20konflikt/Konflikt%20ABC.pdf
DLF publicerer løbende medlemsspørgsmål og svar her:
http://www.dlf.org/files/DLF/Løn%20og%20job/OK%2013/Hvis%20der%20bliver%20konflikt/Spørgsmål%20og%20svar%20i%20forbindelse%20med%20konfliktvarsel.docx
mvh Karen Ravn, folkeskolen.dk

Timur Celik: Fire ugers konflikt efterfulgt af et bankerot, totalt nedkæmpet DLF og en lovgivet arbejdstidsaftale, som du vil foretrække, vil formentlig være ganske tillokkende for vores modstandere. Så kan vi efter min mening lige så godt bare skrive under og spare alle vores penge. Hvad vi så end skal bruge dem til. de må iflg. vedtægterne kun bruges til konfliktformål, og mere presserende anledning til konflikt end den foreliggende kommer aldrig.

Ole: Det er bestemt ikke DLF's ejendomsinvesteringer, der står på spil her, de rager mig rent ud sagt en papand. Det er heller ikke din og min privatøkonomi på den lange bane. Det, der står på spil, er lærernes fremtidige arbejdsvilkår og folkeskolens funktionsduelighed.

Karsten: Du mangler stadig at fortælle, hvad du vil foreslå i stedet.

Jeg for min del begriber ikke jeres iver for at forære skattefar halvdelen af vores penge og dermed svække DLF's slagkraft i denne situation, hvor der står så meget på spil for lærerne. Slet ikke, når I, så vidt jeg forstår, anerkender nødvendigheden af efterfølgende genopfyldning af konfliktkassen.

"Det er heller ikke din og min privatøkonomi på den lange bane." Er et morsomt udsagn. Lad os forestille os, at denne konflikt varer i de 10 uger som foreningen har meldt ud til KL, at vi kan holde til, at det er det der sker. Det betyder, at min kone og jeg, som begge er lærere, mister 180.000, (Alm. løn samt censur.) Det er erkender jeg gerne, at jeg ikke er parat til at investere, da alle ved, at alt er aftalt mellem KL og regeringen i forvejen. Det er det der i denne situation er humlen. Alt hvad vi gør som forening i denne sag er tabt på forhånd. Det ved alle inklusiv DLF.
Det fremadrettede ligger hos jer der er medlem af de socialistiske foreninger (selvom Corydon mener noget andet) samt vendekåberne fra De Radikale. Det er jer, der er taget ved næsen. I må kæmpe i jeres foreninger, for det I mener er rigtigt. Denne kamp er tabt. Derfor vil jeg ikke være med til at være til grin.

"Jeg for min del begriber ikke jeres iver for at forære skattefar halvdelen af vores penge og dermed svække DLF's slagkraft i denne situation, hvor der står så meget på spil for lærerne," udsagnet er morsomt fra en mand, der elsker den danske model, idet det aldrig har været meningen, at foreningen skulle låne deres medlemmer penge i forbindelse med konflikt, men at man skal betale konfliktstøtte.
Den danske model er død. Det har regeringen bestemt.

Når det er sagt, så skal guderne vide, at jeg håber på et forlig. Jeg tror på, at Bondo har forstået hvor vindene blæser, og kan se hvordan han hjælper foreningen og dens medlemmer bedst muligt.

1. Jeg synes at lånemodellen er intet mindre end genial. Det er bestemt ikke optimalt at man i stedet for at få sin normale løn får et lån. Men uagtet hvad, skulle pengene alligevel betales tilbage - i form af konfliktkontingent, til Særlig fond igen, så jeg kan ikke se den store forskel, hvis jeg skal være helt ærlig. Specielt ikke, hvis man i tilbagebetalingsperioden får nedsat kontingent. Se DET er da solidaritet der vil noget.

2. Man kan da ærgre sig lidt over, at man stoppede med at fylde i særlig fond for så lang tid siden. Men jeg tror nu heller ikke at LC i sin vildeste fantasi havde forestillet sig så aggressiv en arbejdsgiver, som det man ser lige nu - det er helt udsædvanligt.

Ja da, konflikten er aftalt på forhånd, det kan der vel efterhånden ikke være nogen tvivl om.

Men helt ærligt, betyder det virkelig at vi bare skal lægge os fladt ned?

P.S. Jens Bruhn, mon ikke du ender med at lave den censur alligevel, det bliver nok bare i juli måned på overtid ;-)

Jens: Jeg skal ikke gøre forsøg på at bagatellisere følgerne af den forestående lockout, men hvordan du kan komme op på 180.000, forstår jeg ikke. Endvidere er det vigtigt at huske på, at det er ikke os, der ønsker det her. Vi har ikke magt til at hindre arbejdsgiverne og regeringen i at begå dette overgreb, så måske er det dem, du skal rette kritikken imod snarere end DLF.

Meningen har aldrig været noget bestemt mht. den form for støtte, DLF skal yde medlemmerne i en konflikt. Meningen har været og er fortsat at kæmpe lærernes og folkeskolens sag bedst muligt.

Den danske model er død, det har regeringen bestemt, siger du. Jamen det har du da helt ret i, under forudsætning af at slaget er tabt. Men der er vi vel ikke endnu. Der kan ske meget i politik på et par uger, og det dummeste, man kan gøre, er at lægge sig fladt ned inden kampen reelt er gået i gang.

Alle håber vi som du på et forlig, men det kommer kun, hvis vi opretholder presset alt hvad vi magter.

Hverken min kone eller jeg tjener under 30.000 om måneden om måneden. Det giver 150.000 plus manglende censorater på i alt 40.000, men tak fordi jeg skal forklare in privatøkonomi her, når nu der bliver stillet spørgsmål om troværdigheden af denne.

Du har ret i at kritikken skal rettes mod regereingen. Det kan du også læse af mine indlæg. Det her var aldrig sket med en blå statsminister. Lysten havde været den samme, men her ville man have vidst, at fagbevægelsen og dens venner i forskellige partier, ville have reageret kraftigt mod regeringens indblanding. Den opbakning kan man håbe på kommer, men i så fald alt for sent. De pseudoopbakninger, der er kommet til nu er der ikke rigtigt noget hold i.

Humlen er at kampen ikke skal føres her, da den allerede er tabt. Det er grunden til det håbløse i at føre en faglig kamp, der kun gør, at medlemmerne mister penge.

Og ja, jeg håber stadig på Bondo, og overvejer faktisk for en gang skyld at stemme ja til det forhåbentlige forlig.

Undskyld det var måske lidt tankeløst af mig, men de beløb, du nævner er jo før skat, så selv den mest ekstreme situation ville aldrig koste jer tilnærmelsesvist det beløb, du anførte.

Forlig bliver der ikke noget af, hvis DLF tager presset af modparten fx ved at vælge den støtteform som du ønsker. I så fald ville vi næppe heller få nogen opbakning udefra.

Jo det vil faktisk koste mig det beløb, da jeg her kun bliver tilbudt et lån, men ok. Vi kæmper den samme sag, men jeg kunne bare godt tænke mig en mere kontant forening. Det eneste vi har at slå med, er annoncer og konfliktstøtte. Det hører fortiden til i en tid, hvor alt alligevel bliver bestemt af regeringen.

Når alt kommer til alt, så lad os håbe, vi kan komme til at udføre vores job på en ordentlig måde.

Jens: Ja. "Når alt kommer til alt, så lad os håbe, vi kan komme til at udføre vores job på en ordentlig måde." Netop.

Undskyld mig, men nu har jeg brug for en pædagogisk forklaring. I de seneste dage har det forlydt, at såfremt det kommer til konflikt, så skal de overenskomstansatte lærere LÅNE penge af særlig fond, hvis de vil leve under konflikten, og senere tilbagebetale dem med renter.
Dermed bliver konflikten en individuel sag. Har du selv penge til at klare en konflikt, ellers må du ud og stifte gæld. Hvor er SOLIDARITETEN henne????
Jeg er selv tjenestemandsansat lærer siden 1981, og var i 1980'erne sammen med mine daværende kolleger med til at opbygge den formue, der nu ligger i Særlig Fond. Og det var da ikke for at foreningen skulle have nogle flotte ejendomme at holde kurser og konferencer i. Det var da heller ikke for at oprette en lånekasse. Næ, det var sgu da for at kunne yde støtte i den situation, hvor der kom en konflikt. Som nu.
Konflikten skal da ikke gøres til et spørgsmål om, at den enkelte skal stifte gæld. ALLE I KONFLIKT skal ydes ligelig støtte! Og vi andre må så punge ekstra ud. Det er også min kamp I kæmper. Min arbejdstid og mine seniortimer. Så sæt konfliktkontigentet op for os, der skal arbejde (f.eks. svarende til forskellen på løn og konfliktstøtte). Og så kan vi alle i fællesskab være sammen om, at reetablere fonden bagefter.

Nej,
det er ikke en individuel sag.Konfliktkontingent der efterfølgende skal betales af de der ikke har været i konflikt er større end det beløb de lockoutede kommer til at betale i afdrag på deres konfliktlån.
Alle kommer til at betale solidarisk for at være en del af konflikten, og for at vi kan reetablere fonden igen.
Vi reetablerer sammen og solidarisk, men på 2 måder, som er en fordel for os alle

Per Sand: Det er hele lånetanken, der er mig imod. Hvis man har lidt på kistebunden, så klarer man sig uden lån og skylder efterfølgende intet. Hvis man ikke har, må man låne og bagefter skylde og tilbagebetale. Det er da ikke solidarisk. Fint, at jeg kommer til at betale højere konfliktkontingent; men de som er tvunget ud i konflikten skal da have lige muligheder. Det er det, jeg forstår ved solidaritet.

Vagn har helt ret i sine betragtninger. Jeg har talt med flere lærere som føler fuldstændig det samme; men desværre har debatten jo allerede tidligere vist, at Per Sand og NCS ikke indstillet på at ændre på DLF´s politik på området. Så kommer konflikten, må man klare sig selv!

Vagn (og Mogens): Skal jeg forstå jer sådan, at de, der har penge på kistebunden, skal betale for for sig selv, og de, der ikke har pengene selv, skal have pengene som gave (hvorved Skattefar tager halvdelen) fra den fælles kasse? Jeg medgiver, at det vil være enormt solidarisk, men jeg tvivler på den store forståelse for den ordning blandt medlemmerne.

Hvor meget skal man fx have for at være i stand til at klare sig selv? Øh...

Efter at have skimmet det meste af tråden igennem, kan jeg forstå, at det handler om skattetænkning. F.eks. skriver Niels Christian Suer et sted at "Jeg kan ikke se formålet med at forære skattevæsenet halvdelen af vores penge", underforstået hvis de udbetales som konfliktstøtte. Nu har jeg sådan set i mit 40-årige arbejdsliv altid betalt min skat (med glæde); ikke for meget - ikke for lidt og aldrig forsøgt af fifle. Vi har faktisk fået skattefradrag for dem, dengang vi indbetalte dem i 1980'erne (og dengang var det fuldt fradrag for hele beløbet!) At DLF begynder at lave kreativ skattetænkning bliver blot på et tidspunkt til endnu en negativ sag i pressen, og dem kan vi godt undvære.

.. lad være med at misforstå det skrevne med vilje. Det skal forstås sådan, at alle i konflikt skal have konflikt-STØTTE - og lige meget. Det har ikke noget med gaver at gøre. Der er VORES penge. Og vi andre skal betale højere kontingent. Og bagefter hjælper ALLE medlemmer med at fylde kassen op igen. Det er solidaritet!

mere end teknik .. hvis vi ser bort fra det der med at låne kontra ren støtte .. så skal pengene betales tilbage lige meget hvad .. ved at låne kan vi holde ud meget længere og kommunen mister en skatteindtægt i to omgange (først manglende skatteindbetaling, derefter et mindre rentefradrag), dvs at vi også rammer kommunen økonomisk. At det virker underligt det der med at låne det vil jeg medgive jer - det er også svært at forklare ude på skolerne, men hvis vi tager de solidariske briller på, understreger det vigtige i at kunne holde ud i mere end 5 uger, så er det unægteligt lettere at forstå.

Bare lige kort. Det her rammer overhovedet ikke kommunen økonomisk eftersom det er dem, der udbetaler vores løn, som de så sparer i stedet. Desforuden får de kun ca 23% af skatteindtægterne. Kommunerne kan nu endelig gå ud og reparere på vejene, forbedre vintertjenesten osv. Det er det kommunen vinder/ taber.
Kommunen taber intet. Kun os, og vi har tabt på forhånd, da DLF ingen magt eler pressionsmidler har eftersom alt er aftalt med den røde regering.
Det gode bliver selvfølgelig at Socialdemokraterne lukker og slukker inden længe. Så er alt da i det mindste ikke tabt.

Vagn: Solidaritet er, når alle betaler det samme. Det gør vi med støttelån, præcis som ville gøre med støtteløn. Forskellen er, at med støttelån koster det os det halve af hvad det ville koste os med støtteløn. Støtteløn er at være til grin for sine egne penge. Og det har ikke mere med skattetænkning at gøre end når du selvangiver din gæld til Bilka på fladskærmen som gæld og ikke som indtægt.

Jens: kommunen er forpligtet til at give erstatningsundervisning, hvis lockouten bevirker, at eleverne ryger under det pligtige minimumstimetal. Det kan blive en dyr affære, hvis den skal gives som overtid.

.. men jeg ønskede jo også en pædagogisk forklaring i indlægget i indlægget kl. 12.02, for jeg forstod det ikke og det gør jeg stadigvæk ikke, for jeg har ingen forklaring fået. I stedet får jeg bare nedladenhed og hovskisnovskibemærkninger om at være til grin for sine egne penge og fladskærme fra Bilka.
Og rundt på lærerværelserne sidder de unge lærere i vildrede: Skal jeg nu tage et lån eller ej oven i alle dem jeg har i forvejen. Nogle er ude i at overveje hvorvidt det bedre kan betale sig at forhøje kassekreditten eller realkreditlånet, eller om de har familie, som kan støtte dem. I stedet for at de får en klar besked: Hvis konflikten kommer, så får ALLE konfliktende sådan og sådan, og når konflikten er slut, så skal vi sådan og sådan.
Har DLF ikke nogle pædagogisk og didaktisk anlagte i ledelsen, som kan forklare det til os dumme; så vi slipper for de 2 sure herrer, som bare bliver tøsefornærmede over spørgsmål og kritik?
Jeg kan selvfølgelig være ligeglad, for jeg er som nævnt tjenestemand og har mit på de tørre under konflikten (og nok også efter), men jeg bekymrer mig for mine yngre kolleger. Og det er trods alt også min kamp de kæmper: Min arbejdstid og mine seniordage.

...Så ifølge NCS er alle, der betaler skat til grin, herunder FSL der udbetaler støtteløn til deres medlemmer, hvis de kommer i konflikt!
Giv dog det enkelte medlem friheden til selv at bestemme, om man vil "være til grin eller ej": Lad os selv vælge mellem 1) lånet på 825 kr. pr. dag eller 2) udbetaling på 825 kr. pr. dag (som jeg med glæde vil betale skatten af) og lad "fællesskabet" stå for tilbagebetalingen til Fonden (som tilsyneladende betyder mere end medlemmet) så ville der være tale om mere end blot pseudosolidaritet.

Når DLF medlemmer indbetaler x antal kroner til en kasse og de samme medlemmer har trukket beløbet fra i skat, da mangler de penge i skatteregnskabet. Det behøver man ikke at være lærer for at vide.

Derfor, når de mennesker tager pengene ud igen, skal de selvfølgelig betale den skat der mangler i regnskabet.

Får man et lån i stedet for skal man selvfølgelig ikke betale skat af det lån. Men at sammenligne den model, med de renter der følger forbrugslån, er noget sludder, hvis det da ikke bare er et forsøg på kreativ bogføring.

Jeg er hverken sur eller tøsefornærmet. Vi har etableret en spørgsmål/svarordning i DLF, som jeg kraftigt vil opfordre jer til at bruge til de specielle spørgsmål. Din kreds vil også kunne svare på konkrete spørgsmål og dermed forhåbentlig kunne berolige dine kollegaer.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at jeg blander mig i de konkrete svar.
Jeg vedgår mig mit politiske ansvar og mine politiske holdninger. Jeg tror ikke der er mange, der har fulgt tråden, der kan være i tvivl om, hvad jeg mener.
Hverken sur eller tøsefornærmet.

Vagn: Måske er det mig, der er dum, for jeg synes det kører i ring nu. Hvis der kommer nye argumenter, skal jeg nok forholde forsøge at mig til dem.

..det hele kører i ring og ender for mig efter hver omgang det samme sted: Jeg bliver snydt af den forening, jeg har betalt til i over 20 år. Jeg har muligheden for at flytte til en friskole til august. Dvs. jeg skal overflyttes til FGL. Jeg har nu gæld til DLF. Jeg er dog enig i, at det er rart ikke at betale skat af en indtægt, så lad os bare få konfliktstøtten i kontanter i en papkasse.

Jeg føler mig på ingen måde snydt af DLF. Det ville jeg nok gøre, hvis jeg regnede med, at mit kontingent udelukkende gik på at sikre mig en fuld løn under en konflikt, men nu har jeg læst hele tråden, og jeg har virkelig svært ved at se det store perspektiv i de forskellige indlæg. Vi har kun en fælles overenskomst, fordi DLF er så stærke, at de kan forhandle for os allesammen. Men der skal to til at forhandle, og hvis lærerne ikke står sammen, så vil der fremover ikke blive forhandlet på det niveau, der forhandles på nu, for så vil lærerne simpelthen ikke blive taget seriøst som part. Så hvis en stor del melder sig ud af DLF for at gå på arbejde og få fuld løn under en evt. snarlig konflikt (for at undgå et lån, som man højst sandsynligt tilbagebetaler inden for nogenlunde den samme økonomiske ramme, som kontingentet er i dag), så er worst case, at der ikke er nogen til at forhandle for dig, når arbejdstiden skal tilrettelægges fremadrettet, og så kan du råbe nok så højt op om, at kvalitet i undervisningen kræver forberedelse, men det er udelukkende op til dig selv at forhandle, og du har ikke en tillidsmand/kvinde eller kreds til hjælp, og når du så bliver sygemeldt, er du ladt alene udelukkende på din leders nåde. Det er der helt sikkert nogen, der har det fint med, og så kan man jo sætte til side til advokaten i stedet, men der er rigtig mange for hvem denne faglige sikkerhed, det er at have en stærk og omfangsrig fagforening, betyder en tryghed på arbejdspladsen, at man ved, at der er én, der står ved siden af, når det bliver svært, og det er værd at kæmpe for. For denne kamp handler ikke kun om vores arbejdstid nu og her, men den handler også om, at vi fremadrettet skal have en forening, der seriøst kan være med til at præge folkeskolen på alle fronter.

Jeg har qua gammel lärervikar stillet mig til raadighed som vikar under konflikten - her i bladet. Men hvis det kan betragtes som skruebräkkeri, vil jeg träkke tilbuddet tilbage.

Hvis du udfører konfliktramt arbejde, så er det skruebrækkeri, Henning.

Tak, Marina, det tager jeg til efterretning. Men hvorfor har 10 mennesker anbefalet min kommentar saa?

...altsaa den, hvormed jeg stiller mig til raadighed.

Kære Henning
Hvis KL kunne regne med, at andre overtog undervisningen i folkeskolen, mens lærerne stod uden løn og arbejde, så ville det være nemt at foretage en lock out, men sådan fungerer den danske model altså ikke. Under en lovlig konflikt må man ikke udføre konfliktramt arbejde.
Hvis du har oplevet særlig mange positive tilkendegivelser på dit ønske om at udføre konfliktramt arbejde, så kan de måske komme fra de af Folkeskolens læsere, der gerne så KLs ideer trumfet igennem. Folkeskolens hjemmeside bliver læst af alle mulige, og jeg vil tro. at strømmen af kommentarer er mindst lige så læste som artiklerne.

Sic transit gloria mundi. Det havde vel väret mit sidste haab om at undervise igen. Jeg har sendt hundredvis af ansögninger, og til de to samtaler, jeg blev indkaldt til, naaede jeg ikke at möde op. Mon jeg kan göre sig haab om löse vikariater, hvis jeg endelig kommer tilbage til Danmark? Min tid som cykelvikar og barselsvikar var den bedste i mit liv. Jeg er flere gange vaagnet op og har drömt, jeg var ude paa en skole og fik et skema stukket ud - h

hver gang utroligt spändende! Og dybt skuffende at vaagne op!
Kommentaren rög paa utilsigtet, för jeg var färdig - og havde läst korrektur:
"Mon jeg kan göre MIG haab.."

Hvis man vælger ikke at tage et lån ifm. en evt. konflikt, og man derfor ingen indtægt har i konfliktperioden (og ikke "tærer" på Særlig Fond) skal man så stadig/samtidig betale konfliktbidrag efterfølgende?
Vh. Mogens

Svaret til Mogens.
Nej, ingen låneoptagelse af lockoutet, giver naturligvis ingen efterfølgende ydelse til afdrag.
De, der efterfølgende skal betale konfliktkontingent, er alene medlemmer, der ikke har været omfattet af lockout.

Sådan som jeg forstår det, nedsætter man kontingentet til DLF (ikke lokalkredsen) og bruger så det nedsatte beløb til at fylde strejkekassen op med. Herudover et konfliktkontingent. Er det korrekt forstået? Hvis det forholder sig sådan bliver vi, der egentlig ikke ønsker lån pænt snydt, da vi så er med til at fylde kassen op igen. En kasse vi ikke vil bruge, da det netop bare er et lån.

Hvis jeg har forstået dine tidligere indlæg, så er du overenskomstansat, der er varslet lockoutet.
Hvis ikke du tager lån, skal du alene efterfølgende betale lokalkredskontingent samt det nedsatte centrale kontingent.
Snydt ? Nej!

Sauer. Du mener vel "forholde at forsöge mig til dem"?
(Det var en vits!)

Tak for dit svar, Per. Du har fuldstændig ret i, at jeg så ikke føler mig snydt i forbindelse med tilbagebetaling af lån osv. Tak for det.
Jeg kan undre mig voldsomt over, at disse konkrete ting, tal osv. ikke er meldt korrekt konkret ud. Med mindre jeg tager fejl, er der en del forudlønnede, der her ikke har haft mulighed for at overveje, hvad de har lyst til, da de ikke kender de konkrete tal. Alt dette havde været undgået ved at give konfliktstøtte hvilket er normalt ifølge den danske model.

Efter vores informationer fra kl og kommuner vil ingen af de ca. 3000 forudlønnede overenskomst ansatte, der er varslet lockout for, få ændret i deres løn her og nu omkri.g 1. April. Der vil, hvis lockouten effektueres blive reguleret udbetalingen omkring 1. Maj. Der skulle således ikke være nogen, der kommer i klemme.

Hvis nu lockouten startes og der går 5 dage så afblæses den. Det betyder at jeg har lånt 825 x 5 = 4125 kroner. Er der mulighed for at beslutte at under f.eks. 5000 kroner (eller andet beløb) skal ikke betales tilbage og at fonden ikke skal fyldes op til samme niveau som før lockouten?

Vores beslutning går på, at ved en omfattende konflikt ydes støtten som et konfliktlån.
Man kan altid diskutere hvornår vi har en omfattende konflikt.
Er 43.000 i en 5 dages konflikt omfattende?
Når vi kender omfanget træffer vi den endelige beslutning, men i teorien er svaret på dit spørgsmål et ja.
Men vi har en intention om at Særlig Fond skal reetableres, og der vil sandsynligvis ikke tages en beslutning om, at man dropper opfyldningen.

"I princippet er din ansættelse ophørt i konfliktperioden. Der er tale om et ophold i ansættelsen eller om en suspension."

Er det så ikke min a-kasse, der skal hjælpe mig?

Der er ikke lovmæssigt mulighed for at a-kassen kan udbetale dagpenge til lærere, der er i lockout.

Det er dog træls, at ikke DLF'ere kan møde på arbejde og få løn. Nu bliver jeg straffet for at have betalt 10 måneder til DLF. Eneste håb jeg har nu er, at jeg kan få en fritagelse for karens.

Kender du eventyret om de fattige kineser, der gerne ville holde bryllup, men ikke havde råd til vinen? Så han bad alle om at tage noget risvin med til festen.

En familie tænkte; Det gør nok ikke noget, at vi bare hælder vand i det fælles vinkar. De andre har jo risvin med, så det tåler nok at blive fortyndet en smule-

De festen begyndte, og de skulle skåle i risvinen fra det fælles kar, blev de alle meget forbavsede. De skålede jo i vand! Højst mærkværdigt!

Hvad har dette eventyr mon med medlemskab af DLF at gøre?

Ifølge dit eventyr fik de indbudte dog trods alt vand foræret uden påbud om, at de personligt skulle tilbagebetalte, det de havde drukket!

Jeg anfægter ikke et medlemskab af DLF. Det er noget alle lærere burde afsætte penge til, men det er bare det at nogen er bedre stillet ved ikke at være medlem af DLF.

Jeg er ansat i løntilskud (dimittendsats), da jeg er færdiguddannet i sommer. Jeg har ikke haft nogen mulighed for at spare op til den her konflikt, da jeg netop kun får den maksimale dagpengesats. Så selvfølgelig går min bekymring på, hvordan jeg næste måned skal betale min regninger, husleje osv. De håb jeg har at læne mig op af er som sagt en fritagelse for karens eller at konflikten kun varer et par få dage.

Det er bare det her, der er absurd, at hvis jeg ikke havde betalt til DLF ville jeg rent faktisk få noget at leve for.

Jeg synes det er rart at der trods alt er en mulighed for at man ikke står uden indkomst under konflikt. Men jeg vil dog gerne påpege følgende punkt til kritik og forundring.

Særlig fond er en lånefond - ikke en støttefond. Det er lidt overraskende, og fremgår heller ikke at TR-håndbogen, hvor der står der ydes støtte svarende til nettoløn under konflikt. Beregnet ud fra de sidste 3 måneder. Det er så fraviget nu hvor vi er på vej ind i en konflikt som vi ikke kan vinde, og som er givet på forhånd. Hvorfor ikke gemme pengene til de kan gøre reelt nytte i en lønforhandling eller lign? Denne her sag er jo tabt på forhånd. Det skyldes vel reelt et ønske om en bedre skole, samt en befolkning som ikke vil betale mere i skat = effektivisering af lærergerningen. Man være enig eller ej, men det ligger nok lidt i tiden, og det vil overraske hvis vi går udenom denne effektivisering.

Endvidere synes jeg at DLF´s udmeldinger om medlemmernes økonomi under konflikt er ret upræcise. Der er meget snak om, at man i hovedstyrelsen "måske" vil ændre hvis konflikten bliver kort - men intet præcist at forholde sig til.

Samtidig vil jeg gerne stille spørgsmål ved, hvorfor vi skal kunne holde i 2 måneder, når konflikten kun varer i 1 eller 2 uger inden regeringen griber ind (hvis den kommer)? Det er selvfølgelig et godt argument for, at DLF kan spare nogle penge - men måske også naivt at tro at regeringen vil lade konflikten løbe i 2 måneder. Jo vi "puster os op" - men vi vil jo ikke få lov at være lockoutede så længe. Og et lån kan vel ikke eftergives, eller?

Selvfølgelig vil særlig fond så blive reetableret, men medlemmerne vil alt andet lige være blevet fattigere - men måske hver især have sendt et signal om utilfedshed til befolkingen til en pris af 5-15.000 pr. medlem.

Jeg tror det handler om at DLF ikke vil give støtte fordi de mener at medlemmerne ikke bare skal have penge uden at betale tilbage. F.eks. ved først at få støtte og derefter melde sig ud, når der skal betales tilbage.

Og jeg føler at DLF camouflerer det ikke at give støtte med at sige at vi kan holde ud i længere tid. Jeg tror at det handler om at DLF vil være sikre på at pengene kommer tilbage, så der ikke sker det samme som med sygeplejerne.

Men så kommer spørgsmålet: har medlemmerne ikke "sparet" penge op ved at betale kontingent i mange år. Det mener jeg og det må stå folk frit for om de vil betale tilbage. Hvis det handler om solidaritet er der vel mange der nok skal blive.

Man ikke vil give støtte fordi man ikke mener at medlemmerne er solidariske????

Jeg synes der er et eller andet galt med organiseringen af DLF og det med at være i fagforening. Betaler man 460 kroner om måneden for at dække løn og husleje og ikke andet? Og når 50000 lærer betaler 23 millioner om måneden, så må der godt nok være mange ansatte og mange huse at betale for. Og ja man har talsmænd som Bondo, hvilket er godt, men hvad laver resten? Og jeg forstår helller ikke at fagforeninger skal betale for dyre grunde og huse.

Min egen tillidsmand forklarede mig meget indlevende for et par måneder siden at at være medlem af DLF er som at have en brandforsikring, til når det gik galt. Men jeg synes ganske enkelt at det falder til jorden når man skal låne penge når det går galt.

Og jeg gider simpelthen ikke stå med gæld udover dårligere arbejdsregler. Så bliver jeg som lærer dobbelt straffet. Både af KL men sandelig også af DLF.

Carsten: ingen ved hvor længe konflikten vil vare, men hvis modparten kunne tromle os flade på et par uger, kunne de føle sig fristede til at gøre netop det.

Karsten: KL kunne ikke være mere enige.

Karsten: jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan DLF sparer penge ved lån fremfor støtte. I værste fald bliver kassen tom, hvorefter den fyldes op igen - uanset model. For mig som medlem, der ikke kunne drømme om at melde mig ud efter en konflikt, er lånet vel klart billigst. 5 dages konflikt, 4500 kr. ud af SF (ikke partiet) til mig ved lån. Ved traditionel støtte havde beløbet snarere været 8000 kr. Regningen vil altid havne på medlemmernes bord og så vil jeg da helst have den mindste, selvom den betyder at jeg underskriver et gældsbrev. Den stiller os stærkere i en træls konflikt OG er billigere for mig - og har jo endda udsigt til at det centrale kontingent sænkes i tilbagebetalingsperioden, så det ikke mærkes så slemt. Forøvrigt har jeg ikke bidraget til "opsparingen", da jeg ikke var lærer, da indbetalingerne til Særlig Fond stoppede i 1984...

Jeg anerkender en del af din argumentation, men vil gerne bemærke følgende:

I og med at vi ikke har betalt til Særlig Fond siden 1984 (hvor jeg selv gik i skole), så mener du (sat på spidsen) at man med sit årlige kontingent på knap 6000 kr. blot betaler for retten til at modtage et lån til en rente på 4,75 procent i tilfælde af konflikt? Jeg ved godt, at kontingentet selvfølgelig går til mange andre aktiviteter også, men jeg føler mig overbevist om, at mange nok vil tro at pengene også går til situationer som denne.

Du nævner at det centrale kontingent sænkes, så det "ikke mærkes så slemt". Alt er jo relativt, og jeg er da interesseret i at vide, hvad det præcis dækker over.

For mig at se, er hele problemet, at KL kan melde ud om en landsdækkende lock out uden at skulle sætte en krone over styr. Det samme kunne ikke ske, for en privat virksomhed. Her ville der være ordretab og tab af markedsandele.

Det er så urimeligt, at det kun er lærerne der skal betale i denne konflikt, og det virker underligt, at nogle af lærernes egne medlemmer bebrejder lærerforeningen, at foreningen vil forsøge at skåne strejkekassen så meget som muligt.

Hvis lock outen bliver en realitet, kan vi så på nogen måde regne med, at det ikke vil ske igen og igen ved de kommende forhandlinger? Vi står i en meget sårbar situation.

Karsten beskriver fint via henvisning til TR-Håndbogen, hvad mange troede (før varslet om konflikten kom) var virkeligheden: Løn og ikke lån.
På min egen kreds´ hjemmeside (121) står der bl.a. under overskriften Hvorfor være medlem: "Du får lønkompensation under strejke og lockout".
Disse bestemmelser gælder åbentbart ikke længere...er i mellemtiden blevet gradbøjet/ændret.... uden at spørge medlemmerne og til stort chock for i hvert fald nogle enkelte af os.
Så TR-Håndbogen må jo skulle revideres og hjemmesiderne ændres, når stormen har lagt sig, så evt. nye medlemmer ( og gamle) ved hvad de går ind til og trofast betaler/eller har betalt til hver måned.

Hej Marina
På en måde forstår jeg hvad du mener, men det er jo en del af aftalesystemet - trods alt. Jeg er dog heller ikke helt enig i din argumentation.

Som lærer modtager vi betaling, KL modtager en ydelse (vores arbejde). Når de vælger at lockoute kan de ikke yde borgerne den ydelse som de betaler for - altså borgerne. På samme vis modtager vi ikke løn når vi vælger at strejke. Sådan er vilkårene jo i det offentlige. Det specielle i denne situation er vel at KL har valgt at lockoute alle lærere, da de åbenbart har set det som bedste løsning for at fremme deres synspunkt. Vi lærere ville jo nok gøre det samme, hvis vi troede på det eksempelvis ville give os 10 procent lønstigning med en strejke.

Der er ikke mange, der har forestillet sig en så omfattende lockout. Hvornår har du sidst hørt om, at lignende stor gruppe medarbejdere har været omfattet af lockout?

Som det er nu,er der ikke ret mange andre end de, der er ramt af lockout out til at fylde strejkekassen. Det er derfor, skattegevinsten ved at udbetale strejkestøtte som lån bliver tillokkende.

@Karsten Jeg er enig med dig i, at en del har haft en fejlagtig opfattelse af hvad retten til konfliktstøtte betød - det er forbandet uheldigt og mon ikke foreningen (fra Vandkunsten til TR) pga. det bliver lidt skarpere på at fortælle medlemmerne hvad der ligger i det begreb.
Jeg er langt fra enig i, at vores kontingent nærmest udelukkende er for at være dækket ind under konflikt - vi er nærmest aldrig i konflikt, så det vil være lidt dyrt købt. Medlemskabet giver jo en række muligheder hvis man har brug for det i løbet af sit lærerliv (psykologbistand, juridisk bistand osv), ligesom det sikrer os indflydelse at vi har en så sindsygt flot organisationsprocent (ca. 96!).
Ud fra det eksempel, der står i Konflikt ABC, vil mit bud på en kontingentnedsættelse være ca. 100kr. om måneden, (hvis jeg forstår det ret) - men det er jo baseret på ét eksempel på konfliktlængde, så lad være at lægge din privatøkonomi an på det ;-) Vi må nødvendigvis afvente konfliktens omfang inden vi får vished.

Jeg skal på fædreorlov og kan ikke finde svar på min situation.
Når jeg nu går på barsel og på dagpenge inden en evt konflikt, skal jeg så betale for konfliktstøtte og i hvilken størrelse.

Hvis jeg både skal gå ned i løn under barslen og efterfølgende betale støtte/lån tilbage, så synes jeg at det er ved at være en noget dyr situation.

Min kreds kan kun komme med svaret at der ikke er taget stilling til tilbagebetaling endnu.

Spørg din kreds, få svar eller bed dem kontakte den gruppe i vores sekretariat, der er specialister på området.

Nu har jeg holdt mig uden for debatten siden jeg for 5 dage siden stillede spørgsmålet: Er konflikten nu blevet en indiviuel sag? (14/3, 12:02).
Jeg kan ud fra de svar, der er kommet siden konstatere, at svaret er ja.

Jeg kan også læse på indlæggene siden, at det er det, som frustrerer de skrivende. At jeg ikke er den eneste, som efterlyser en SOLIDARISK ordning, hvor alle konfliktende modtager den samme konfliktstøtte (og ikke skal tage stilling til et individuelt lån), at ikke-konfliktende under konflikten betaler konfliktkontingent og at alle medlemmer efterfølgende betaler konfliktkontingent.
Jeg er godt klar over, at den ordning, som er valgt, ikke står til at ændre lige nu; men det ville klæde hovedstyrelsesmedlemmerne at erkende, at den splitter mere end den samler. Hvilket vi vel ikke har brug for lige nu.

Vagn: Den ordning, der er valgt, sikrer, at alle kommer til at betale det samme OG så lidt som muligt. Jeg må tilstå, at jeg forstår simpelthen ikke din argumentation.

Mogens: Du har ret i, at det, du citerer, ikke holder i denne situation. Det tager afsæt i vores hidtidige erfaringer, hvor de yderst sjældne konflikter aldrig har omfattet mere end nogle få tusinde medlemmer og aldrig har varet mere end få dage. Vi har vel ganske enkelt ikke haft fantasi til at forestille os denne totale krig, hvor alle medlemmer kastes ud i en konflikt, der som udgangspunkt skal kæmpes helt igennem. Det er uden historisk sidestykke. En så rabiat arbejdsgiver i sammenrotning med en regering og et folketingsflertal havde ingen levende sjæl forestillet sig. Vi burde nok have haft en paragraf svarende til den, alle forsikringsselskaber har, der undtager skader som følge af borgerkrig, jordskælv, vulkanudbrud osv .

Jeg har spurgt men ikke fået svar på: Hvorfor er der ikke henlagt/betalt til Den Særlige Fond/strejkekassen siden 1985???
DLF vil ikke svare og Ballerup lærer forening vil ikke svare???
Alle jeg taler med har troet at en del af deres kontigent var en sikring i tilfælde af konflikt. Hvad er vores penge så gået til? Nu viser det sig, at man skal lån sine egne penge. Skal der ikke betales renter af dette lån?

Anne: Det er længe inden min tid i DLF, men jeg går ud fra, at kongressen på det tidspunkt (1984) har vurderet, at vi aldrig ville få brug for en større strejkekasse, og så sjovt er det jo heller ikke at lægge penge i en kasse, man ikke må røre.

Hvis du vil vide, hvad vores penge præcist er gået til, kan du kigge i regnskaberne - din kreds kan fremskaffe dem. Men man kan vel sige det på den måde, at de er gået til driften af den fagforening, der til dato har haft så meget held med forsvaret af bl.a. dine faglige interesser, at regeringen og folketing nu har udråbt den til hovedfjenden i kampen for ødelæggelsen af din arbejdsplads og reduktionen af dig til lønarbejder.

Jeg har et spørgsmål angående såkaldt mødepligt under evt. lockout. På min lokalforenings hjemmeside står der "Du er under strejke og lock-out sikret lønkompensation" Her lyver min lokalforening så, da jeg bliver tilbudt et lån i stedet. Idet DLF betragter sig selv som min arbejdsgiver i forbindelse med lockout, mener man, at man kan råde over min arbejdstid til hjælp med uddeling af div. materialer, produktion af bannere samt forskellige møder. Hvordan hænger det sammen med at jeg her får et lån? Jeg er ikke bekendt med arbejdsgivere, der udbetaler lån til deres ansatte. Hvilken lovhjemmel har man til at kræve min tilstedeværelse (både hvis det var konfliktstøtte samt lån?) Jeg søger nogle paragraffer, der holder i retten. Ikke et svar vedr. solidaritet. Det er ligesom gået fløjten med alle de folk, der pludselig undgår karens ved at melde sig ind nu. Jeg kender mange, der kan få lån, selvom de ikke har haft medlemskab i mere end 1-2 måneder. Det ironiske er så, at de fleste af disse nye medlemmer nu er kede af, at de meldte sig ind, da de er ringere stillet end de ikkemedlemmer, der får deres lån under en konflikt. Det forhold nævner foreningen mig bekendt ikke på deres hjemmeside.

Solidaritet rækker heldigvis længere end solidaritet med sig selv.
Der er ingen lovparagraffer, der styrer din tilstedeværelse under en konflikt. Giver det ingen mening for dig at deltage, så gør op med dig selv om ikke det var bedre at foretage sig noget andet, mens dine kollegaer kæmper kampen.
Vedr. din patenttagning på andres meninger, så må det stå for egen regning. Det er ikke den oplevelse jeg har.
Det er flere steder omtalt, at lockout kun omfatter organiserede.

Tak for svaret. Jeg skal love dig for at jeg møder op til de arrangementer, jeg finder givende. Det vil jeg hellere end gerne bakke op om, idet jeg er lige så fortørnet over socialisternes og de radikales politiske indgriben samt løgne, som mange andre.
Jeg bliver dog noget irriteret over at se kolleger stå at smile og være hyggelige sammen med Ziegler og co. Man smiler ikke og er ikke glad i en arbejdskamp. Selv KL ser det som en krig. Det er på tide vi gør det samme i stedet for at servere sødsuppe hele tiden.
Jeg har desuden ikke taget patent på andres holdninger. Det kan jeg ikke se nogen steder.

Kan man virkelig godt få lån af DLF selvom man ikke møder op til aktiviteter fra DLF/sin lokalafdeling?

Hvorfor skulle man ikke kunne låne uden at deltage i aktiviteter? Man skal heller ikke gå rundt med et reklameskilt, når man låner penge i banken.

Selvfølgelig er lånemuligheden ikke betinget af nogen bestemt form for adfærd.

Det tror jeg ikke helt er kommet ud i lokalafdelingerne. Jeg har hørt flere lokale kredsstyrelsesmedlemmer sige, at hvis man ikke deltager i aktiviteter, så kan man ikke få lånet.

Jeg fandt en beslutning fra kongressen, der kort fortalt skriver, at man skal deltage i aktiviteter, hvis man vil have et lån. Eller læser jeg den forkert?

http://www.dlf.org/files/DLF/Om%20Danmarks%20L%C3%A6rerforening/Organisation/Kongres%202012/3%20OK%2013/C%207.1.pdf

Interessant dokument ang. "solidaritet"
Hvis man har penge på kistebunden og ikke optager lån, kan man bare blive hjemme på divanen?

Hvorfor er de foreningskritiske ledere, fx Anders Balle, ikke blevet smidt ud af DLF, efter deres foreningsskadelige udtalelser?

Jeg synes det giver god mening at når nu DLF kun støtter med et lån, som vi alligevel allesammen kan optage på samme vilkår, så giver det ikke mening at insistere på fuld aktivitet i lockouten.
Vi får jo åbenbart ingen reel godtgørelse, og så kan man vel heller ikke forlange råderet over vores tid. Jeg vil eks. gerne have mulighed for at tjene nogle penge i denne periode, så jeg holdes bare en smule skadesløs. Kan jeg betragte Per Sands svar som at det må jeg godt?

Misforstå mig ikke - jeg bakker skam op og skal nok deltage i en masse arrangementer, men jeg kan se nu at der er mindst 1 der giver problemer, når jeg gerne vil forsørge mig selv en smule, så det kan jeg godt vælge at gøre uden konsekvenser, eller hvad?

Jeg stiller samme spørgsmål som Anders Hede.

Jeg rejser ikke rundt og kontrollerer hvem der deltager i hvilke arrangementer, ej heller om der er arrangementer hele tiden - alle steder.
Vi er ude i en faglig kamp med vores arbejdsgivere.
Det koster at være i faglig kamp. Det koster både fysisk og i tegnebogen.
Kredse, kollegaer og Danmarks Lærerforening har da en forventning om, at medlemmerne deltager i de arrangementer der afholdes, og at man hver især gør sit til at kampen vindes. Men som tidligere skrevet, så kan vi ikke kræve at alle indmønstrer på et bestemt klokkeslet.
Hvis det skønnes fra kredsens side, at medlemmer direkte modarbejder foreningen, så har man efterfølgende mulighed for at revurdere medlemsskabet.

Og så alligevel ikke...
Som jeg læser det, efterspørges det, om der er "mødepligt". I min kreds valgte man denne morgen, tirsdag, at afkrydse medlemmer for at se om medlemmerne dukkede op ! Dette kan undre en smule, hvis der reelt ikke er en form for mødepligt.
Men det Jensen og Hede efterspørger, er vel om man kan vælge til og fra hvilke arrangementer man vælger at støtte op om.
Personligt vil jeg gerne frabede mig, at undervise børn i parker eller hos lokale firmaer, som blev forslået i de breve vi fik sendt ud, da jeg mener at at vi skal undervise gratis eller påtage os nogen form for ansvar for folks børn under en lockout.
Men KAN jeg vælge det fra, hvis afdelingen vedtager, at det er DET vi gør ?
Jeg mener endvidere, at det er problematisk, at ovenstående dokumentet fortæller, at vi bør stå til rådighed for at modtage "godtgørelse" når der jo er tale om et lån. Ideen med at skifte arbejdsgiver er fra kommune til DLF er jo af samme grund også lidt "so and so", så kan DLF reelt kræve deltagelse til noget overhovedet ?

Egentlige sanktioner såsom nægtelse af adgang til lån eller eksklusion kan kun ske efter konkret beslutning i hovedstyrelsen. Der skal altså rigtig meget til i retning af decideret overlagt foreningsskadelig virksomhed. Naturligvis har man ret til selv at bestemme, hvilke aktiviteter man vil deltage i. Vi befinder os slet ikke i en situation, hvor vi skal tumle med uenige, endsige illoyale medlemmer. Arbejdsgivernes vedvarende forsøg på at drive en kile ind mellem DLF og lærerne har slået totalt fejl. Og vores politik overfor de sølle måske 4 pct, der har fravalgt DLF, er at ignorere dem. Vi gider ikke engang have en mening om dem.

Kort og godt, er der mødepligt? Ja eller nej?
Hvis ja, hvilke konsekvenser har det, hvis ikke man møder op til alle ting?
Jeg vil bestemt også gerne være solidarisk og jeg vil helt sikkert også komme til det, der er muligt.
Men for at vi ikke skal gå fra hus og hjem, så er jeg også nødt til at melde fra til nogle dage for at få økonomien til at hænge sammen.
Jeg har kontaktet både den lokale kreds og lærerforeningen. Ingen har kunne give mig svaret, men til gengæld kunne de fortælle, at mange har spurgt om det samme.
Synes det er ærgerligt, at man er nødt til at spørge på denne side. Måske skulle kredsene oplyses bedre.

Vi håber, og sådan forstår jeg også dig, at der i videst muligt og helst fuldt omfang bakkes op om skoler og kredses aktiviteter.
Et låneoptag er ikke styret af om du kan mønstre en fremmødeprotokol med alle krydser udfyldt.
Jeg er som tidligere skrevet ikke tilhænger af kontrolsystemer. Kredse kan som medlemmerne i deres dagligdag i skolen have forskellige administrative praksis, men det har som sagt ikke den konsekvens, at du mister låneretten fordi du ikke møder frem.
Hvis en kreds skønner at medlemmer gennem deres adfærd laver foreningsskadelig virksomhed, kan man foreslå dem ekskluderet. Det vil en kongres så senere forholde sig til.
Det er ikke der vi efter min opfattelse er.
Ret nu fokus mod den faglige kamp vi er sammen om . Yd jeres maksimale - træf de beslutninger som I finder rigtige for jer selv, forhåbentlig er de sambladede med foreningsinteresserne.
Jeg vil på de regionale TRmøder, der holdes i denne og næste uge, tale mod kontrolforanstaltningerne og i stedet opfordre til at det store fremmøde og engagement, der på de to første dage er udvist, fortsætter perioden ud. Om der så mangler en eller to, det kan ikke ødelægge mit positive indtryk af fuld medlemsopbakning.

Du er noget mere tydelig end det vi oplever i de lokale kredse. Og at du tager dig tid til at svare på meget afgørende spørgsmål.

Jeg har et mere, som du nok ikke kan svare på med sikkerhed, men jeg prøver alligevel - Er det helt sikkert at der IKKE bliver tale om at bruge af strejkekassen - eks. en kombination med lån.

Og er der nogen fordele ved at tage imod jeres lån fremfor at optage sit eget. Jeg tror nemlig godt jeg kan få en bedre rente end 4.55 % :)

Dit første spørgsmål kan forstås lidt bredt. Vi bruger af særlig Fond allerede. De aktiviteter der er gang i allerede lokalt i kredsene, anoncemæssigt og sidst med den store demonstration på torsdag, bruger vi af kassen.
Jeg kan ikke udelukke, at der stadig kan blive tale om konfliktstøtte fremfor lån, men konflikten er allerede nu af et sådant omfang, at jeg næsten tør udelukke det. Vi har jo også allerede til nogle forudlønnede, der allerede er trukket iløn, udbetalt lånet.
Hvis du føler, at du kan få mere ud af at låne pengene andetsteds, så er der ingen, der vil se skævt til dig.
Vi har efter aftale med af Finanstilsynet været nød til at sætte renten til de 4.55

Vi er mange, der godt kunne bruge feriegodtgørelsen på 4-5000 kr her i slutningen af måneden.
Disse penge har jo intet med lockouten at gøre og bør udbetales til tiden, men både på skole, rådhus og DLF siger man, at det nok ikke kommer til at ske.
Problemet er bare, at ingen har kunnet pege på en lov eller regel, der tydeliggør sammenhængen mellem konflikt og udbetaling af feriegodtgørelse fra en nuværende arbejdsgiver. Tydeligst er faktisk KL, der skriver i deres konfliktvejledning: ’Særlig feriegodtgørelse udbetales ikke under konflikt.’ Men ikke et ord om dokumentation for det.
Det kan ikke være rigtig, at dette skal være en gråzone. Findes dokumentationen?

Hvis du googler særlig feriegodtgørelse og konflikt, vil du se, at det fremgår hos stort set alle fagforbund, at denne ikke udbetales under konflikt.

Jeg synes bestemt heller ikke det er en god konstruktion, og kan bestemt undres over hvorfor det forholder sig således, da det jo bestemt ikke er til de ansattes fordel. Særligt ikke vores i øjeblikket, hvor vi i forvejen får færre penge end normalt.

Har prøvet, men kan kun finde noget om 6. ferieuge mm, ikke om særlig feriegodtgørelse fra nuværende arbejdsgiver.
Under alle omstændigheder er det, at nogen skriver det jo ikke dokumentation for at man kan lave et så alvorligt indgreb.
Hvad er lovgrundlaget? Helt præcist?

PS. Er dette et af de spørgsmål, som DLF indbringer for Arbejdsretten i maj?

Er med på man ikke på tage på ferie når man er lockoutet, men hvad er konsekvensen hvis man gør det alligevel