Per Sand skriver i 2. afsnit ovenfor, at det ingen forskel gør, om konfliktramte medlemmer får konfliktstøtte eller om de skal tage et lån.
JO DET GØR DET.
Med lånemodellen gør man konflikten til et personligt/privat økonomisk anliggende for den enkelte, i stedet for et fælles solidarisk anliggende.
Har du en ægtefælle med en god indtægt behøver du ikke at tage lån. Er du enlig forsørger, så bliver det dyrt.
Mange unge familier er i forvejen belånte med studielån, boliglån og måske forbrugslån. Nu kommer et lån mere oveni, hvor man ikke engang kender betingelserne.
Det er muligt, at vi alle kommer til at spytte i kassen efter konflikten; det manglede da også bare; men situationen er særdeles usikker for de, der i forvejen er økonomisk trængte.
Jeg er tjenestemand; en af de, der i 1980'erne sammen med daværende kolleger fyldte konfliktkassen op (den gang med beskedne indbetalinger), men som siden takket være 90'ernes og 00'ernes stigninger på fast ejendom er blevet til en pæn slat penge. Men jeg husker ikke, at det var en lånekasse, vi indbetalte til....