når man har en hjemmeside med dette navn:
http://www.meretidsammen.dk/

Hvorfor, Mikael Ziegler, forkaster du så forslaget med den gennemsnitlige tildeling af forberedelsestimer - så lederen har fri rådighed over sin pulje, mens forvaltningen er tvunget til at tildele forberedelsestid i forhold til antallet af timer?

Hvis ikke der er et loft over hvor meget undervisning hver enkelt lærer kan have, så er det nemt ude i kommunerne at skære i budgetterne til skolerne. Lærerne skal bare undervise mere og mere, hver gang sparekniven svinges, for eleverne skal jo have alle de mange undervisningstimer loven foreskriver.
Lederen har ikke ret til at skære i elevernes timer (selv om han er leder), altså må han tvinge lærerne til bare at undervise mere og mere - uanset, hvor meget lederen kan se, at det går ud over kvaliteten af undervisningen.

At KLs OK-diktat giver mere rum til ledelse er en narre-hat!
Hvordan er det nu en god skole gøres bedre? Den vigtigste faktor for god undervisning er læreren! Giv dog læreren mulighed for god undervisning!

Ziegler snakker sort. KL's og regeringens kamp mod lærerne handler ikke om andet end netop mere undervisningstid for enhver pris. Ufatteligt, at han tror, han få nogen som helst til at tro andet.

Ifølge Information har Michael Ziegler sagt dette:
"- Vi ønsker moderne arbejdstidsregler for lærerne, som ikke dikterer, hvad arbejdstiden anvendes til. Lærernes Centralorganisation insisterer på at have arbejdstidsregler, som dikterer, hvad tiden skal anvendes til." kilde:
http://www.information.dk/telegram/455450

Sådan som jeg læser KL's holdning, som den kommer til udtryk gennem Ziegler, Michael, så vil KL slet slet ikke have nogen forberedelsestid overhovedet. KL vil dermed bryde det link - eller det forhold - der er mellem at en lærer underviser f.eks. 21 timer pr. og får x antal timer til at forberede disse undervisnings-timer. Og det uanset om de kommer fra en pulje eller fra et tal/ciffer, som f.eks. kan være 1,4 eller 1,3 eller 1,9 - KL vil dermed have mulighed for at en skoleleder kan pålægge en lærer at undervise 30, 35 eller 37 timer. Og så skal forberedelsen foregå i fritiden - som også udtalt i KL's seneste oplæg. (herunder selvstudier i forbindelse med f.eks. diplomuddannelser, dvs. ingen betalt frihed til uddannelse mere.....)

Om jeg forstår hvorfor KL ikke har sagt ja helt eller delvist til dette forslag fra LC's og DLF's side: det imødekommer jo stort set alle KL's punkter. 24- 26 timers undervisning, den enkelte skoleleder har en pulje som han eller hun kan fordele til lærerne til forberedelse. Og jeg forstår ganske enkelt ikke hvorfor Ziegler - og KL - mener at det er 'rigide systemer og bindinger'. DLF og LC har jo netop foreslået, at læreren skal undervise 24-26 timer om ugen. Og lederen bestemmer hvad de andre 15-16 timer pr. uge skal bruges til, og der skal være fuld tilstedeværelse på skolen.

KL håber måske på at den aftale som GL har indgået (under kraftigt pres) bliver en slags model for et indgreb fra regeringens side..... I så fald kan KL - Ziegler - og alle kommuner godt begynde at finde både kugleramme, lommeregner, kuglepen og adskillige computere frem. På Bornholm skal alle lærere nu registrere, hvornår de arbejder - hvornår de f.eks. retter stile i dansk. Og det i et excel regneark - kilde til dette er her: http://gymnasieskolen.dk/tidsregistrering-p%C3%A5-bornholmsk

Er det mon det som KL - og Ziegler - vil? Endnu mere byrokrati. For der er jo også en sekretær eller to som skal sidde og gennemgå disse excelark for hver enkelt lærer for at se om de stemmer med det som er aftalt mv. Og som nogle af kommentarerne til artiklen fra Gymnasieskolen viser er det næsten umuligt at adskille ens fritid fra ens arbejde i det her fag: læser jeg en roman i min fritid kan det være forberedelse....læser jeg en artikel eller to fra Politiken f.eks. kan det være forberedelse. Underviser jeg i samfundsfag kan det være forberedelse at følge med i tv-avisen eller læse en tabel i en Jyllands-Posten f.eks.

Tidsregistrering igen.....

Jeg tror, at KL forestiller sig, at lederne har fuld råderet over lærernes arbejdstid og samtidigt, at lærerne skal kunne arbejde langt over normen i nogle uger - uden overarbejdstid. Det er derfor, hele den offentlige arbejdsstyrke skælver:

Det bliver det grænseløse arbejde, uendelige krav og uklare arbejdsforhold. Michael Ziegler, der er civilingeniør, kender sikkert disse arbejdsforhold allerede. Nemlig arbejdsforhold, man finder på dårligt ledte udviklingsafdelinger, hvor nørdeingeniører arbejder under forhold, der minder om slaveri.

Må jo så være at gøre det der foregår til et helvede på jord?

Det handler altså om ”at frisætte ressourcerne”, hører vi. Men hvad ligger der i ordet ”frisætte”. Der ligger deri, at man kan fordele ressourcerne – altså undervisningstid og forberedelsestid – efter behov. Skolelederen kan altså hæfte en bestemt portion forberedelsestid på et bestemt fag i en bestemt klasse under behørigt hensyn til, hvilken lærer der skal undervise klassen. Men der ligger også deri, at man med frisættelsen af ressourcerne gør det muligt for lærerne at være mere sammen med eleverne. Det kan da næsten kun betyde, at skolelederen kan konvertere frigjorte ressourcer til lektioner, for det er jo i lektionerne, at lærerne er sammen med eleverne. Det kan selvfølgelig også betyde, at skolelederen kan snuppe nogle ressourcer – og det kan næsten kun være forberedelsestid – som er blevet til overs og give dem til en lærer og sætte vedkommende til at hoppe og springe og løbe lidt rundt med eleverne under pædagogisk opsyn for at fylde tiden ud i heldagsskolens forlængede skoletid. Ressourcerne er jo frisatte. Og så kan de vel bruges til lidt af hvert. Og at hoppe, løbe, springe og klatre rundt med eleverne kræver jo ikke forberedelsestid. Det er nemlig ikke rigtigt lærerarbejde. Der er jo ikke tale om idrætstimer. Det er pædagogarbejde. Eller noget som den lokale tømrersvend kan overtage, når han er sæsonarbejdsløs.

Og hvad mener KL, når det hedder, at det skal gøres muligt for lærere og elever at ”bruge mere tid sammen”. Strengt taget bør det vel ikke betyde, at læreren skal bruge mere spildtid på at løbe rundt og lege tagfat med eleverne for at fylde den tid ud, hvor eleverne ikke bliver undervist. Selv om nogen nok vil hævde, at lærerarbejde ikke længere er samlet om det at lære nogen noget, så er det dog stadig den faglige undervisning, der er kernen i lærernes arbejde. I hvert fald et stykke tid endnu. At bruge mere tid sammen med eleverne betyder for lærernes vedkommende, at eleverne skal have flere matematiktimer, engelsktimer geografitimer osv. At matematiklæreren skal bruge mere tid sammen med eleverne kan altså kun betyde, at eleverne skal have nogle flere matematiktimer om ugen. Det kan forhåbentligt ikke betyde, at matematiklæreren skal være sammen med eleverne i det sædvanlige antal matematiktimer og i resten af tiden kravle op på legepladsens kravlestativ og hoppe rundet deroppe sammen med eleverne.

Hvis man frisætter ressourcerne så kan de bruges til lidt af hvert og alt muligt. Og hvad er lidt af hvert og alt muligt så?. Det lægger KL sig ikke fast på. Derfor taler KL ikke om undervisning, men om aktiviteter. Undervisning og badutspring er rodet sammen i en dynge under betegnelsen: aktiviteter. I den kommende danske heldagsskole skal der ikke længere finde decideret undervisning sted. Eleverne skal bare lave et eller andet, der med børneministerens pointering bare skal være spændende. Der skal blot afvikles aktiviteter i et sådant omfang og af en sådan art, at den forlængede dag kan gå uden alt for megen kedsomhed og stilstand. Og for at gøre ressourcerne lidt mere frie og tilgængelige, er det sikkert en fordel, hvis man kører hele skoledagen sammen i et sammensurium uden lektionsopdelinger adskilt af frikvarterer. Så lægger lærerne sikkert ikke så meget mærke til, hvordan forberedelsestimerne flyver og farer til dette og hint. Man må jo formode, at det i et sådant kørsammen vil være nemmere at snuppe lidt forberedelsestid hist og lande det her. Man behøver jo ikke længere at tage det så nøje med, hvornår en matematiktime begynder og slutter. Statsministerens åbningstale ihukommende kan man jo nemt lade som om en hel del matematik indlæres ovre i sløjdsalen sammen med alt det, som børneministeren kalder for ”spændende”.

Et spørgsmål, der melder sig i denne forrykte nytænkning er vel, hvad der sker, når unge mennesker forlader den strukturløse tilværelse i den daglange heldagsskole og går over i en ungdomsuddannelse. Det er jo ikke sikkert, at alle ungdomsuddannelser degenererer på sammen måde som folkeskolen er udvandet til det konturløse. Det kunne jo være, at nogle unge fra folkeskolen er så uheldige at lande i en ungdomsuddannelse, der endnu tager den fagfaglige undervisning og uddannelse alvorligt. Sådanne unge vil sikkert opleve det samme kulturchok, som nyuddannede lærere uundgåeligt må opleve, når de går fra en seriøs læreruddannelse og ind i den tilstræbt kaotiske heldagsskole, hvor det hele er kogt sammen til ”aktiviteter”.

Michael Ziegler siger, at det ikke handler om flere undervisningstimer. For det lader han nemlig regeringen om: Med folkeskolereformens mange undervisnings- og aktivitetstimer og endnu strammere rammer for kommunernes økonomi bliver skoleledernes "spændende" nye ledelsesopgave at presse langt flere undervisningstimer ud af lærerne.
Så Ziegler taler mod bedre vidende. Det er rent spin og bedrag!

Der danske skolesystem har oplevet 3 reformer på 10 år og det ser ikke ud til at være blevet bedre. Reform iveren er derfor stadig stor men ledelses kompetencerne mangler desværre.

Det kan jo kun undre der ikke er lavet tilbundsgående analyser af forskelle og ligheder mellem det finske og danske skolesystem endnu. Især når det nu er det vi har sammenlignet os med i mange mange år.

Nå men nu skal skolesystemet skifte retning igen nu skal det være den Canadiske HELDAGSSKOLEi provinsen Ontario.

Så OK8 skulle ligne det finske og nu med OK 13 skal vi have det canadiske.
Der lå faktisk en køreplan for hvordan det skulle iværksættes. Den køreplan er man så gået bort - man har dog stadig målet for øjet de vellykkede heldagsskoler i Ontario. Men som bekendt helliger målet ikke midlet - det vidste man godt i Ontario men ikke i KL.

Desværre kan disse manglende ledelseskompetencer medføre at vi rigtig nok får den Canadiske HELDAGSSKOLE - men det bliver den de har i resten af Canada og her går det ikke så godt.

Nej for umulige arbejdsforhold og umulig skolepolitik får lærerene til at forlade deres profession says Jon Bradley, an associate professor and program director at McGill University?s Faculty of Education http://www.theepochtimes.com/n2/canada/overwhelmed-canadian-teachers-quitting-in-droves-350533.


Efterlyses en god målsætning, en god planlægning og god koordinering og fine justeringer mange år fremover. Nej tak til mere dårlig ledelse af det danske skolesystem.

http://www.theepochtimes.com/n2/canada/overwhelmed-canadian-teachers-quitting-in-droves-350533.html