Det siger sig selv, at interaktiviteten ikke kan gøres ubegrænset i materialer, som har et ønske om at eleverne skal nå et bestemt sted hen. De didaktiserede læremidler knytter sig op på klare læringsmål, og den interaktivitet som både UNI-C og John Klesner efterspørger, kan aldrig blive andet end en lidt løsere styret programmeret læring.

Der findes stadig flere gratis værktøjer som kan understøtte elevernes individuelle og fælles aktiviteter og produktioner (se fx http://www.edidaktik.dk). De gratis værktøjer har ikke indbyggede formål eller læringsmål - det er læreren, der skal beslutte hvordan og til hvad de skal bruges i undervisningen. Og det er vel også det, der giver mest mening, når nu der ikke er to elever eller klasser, der er ens?

Lad forlagene lave indhold, læg det ud på en fælles platform, kategoriser indholdet i forhold til trinmålene i de enkelte fag, og lad lærerne plukke af indholdet som det giver mening for netop deres elever. Og lav så en fælles dansk værktøjskasse, som lærere og elever kan trække på, når de vil bruge it til at arbejde med indholdet - både individuelt og i fællesskab.

Mvh
Niels Jakob